Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10425Visninger
AA

11. Niall's day

Jeg vågnede jamrende næste morgen med benene trukket op til brystet. Der gik ikke lang tid, før jeg kunne mærke et sæt arme om min krop. Jeg lænede mig ind mod personen, der krammede mig. Hurtigt genkendte jeg hendes søde parfume: Phebs. ”Shh, jeg er lige her, det er okay. Belle, hendes piller. Nu!” beordrede hun, da jeg desperat holdt om hende. Smerten var så slem, at nogle få tårer trillede ned ad mine kinder. Jeg kunne høre Belle løbe ud af rummet og nærmest lige efter komme tilbage igen med et glas vand og mine piller. Der var i alt syv piller, og de ville få mig i skyerne hele dagen. Jeg slugte dem så hurtig, jeg kunne, og håbede på, at virkningen ville ske hurtigt. Mens jeg ventede, krammede Phebs mig hele tiden, beroligede mig og rokkede fra side til side. Jeg havde det som om, jeg blev revet i stykker indefra. Det var forfærdeligt. Jeg hadede det så meget!

Efter hvad der føltes som en evighed, falmede smerten, og jeg vred mig stille fri af Phebs’ greb. ”Har du det bedre?” spurgte Belle, og jeg nikkede sukkende. ”Er du sulten? Jeg laver morgenmad i dag. Hvad vil du have?”

”Noget sødt!” bad jeg, og de kiggede en smule frastødte på mig, men jeg vidste, at de ville gøre som, jeg sagde, alligevel. Jeg smilede stort og krammede dem, da jeg begyndte at mærke behovet for kærlighed, krammeri og nærkontakt.

”Okay, lad os gå i køknet, før drengene vågner,” sagde Phebs.

Vi sov i Harrys værelse, som var det mest ryddede. Som vi aftnen inden havde fundet ud af, var Louis et værre rodehoved. Jeg følte mig stadig svag, men jeg kunne godt selv gå ud til køknet. Jeg sad og så på, at de fandt alle ingredienserne til at lave mig et ekstra sødt morgenmåltid. Samtidig fandt de også noget frem til dem selv og drengene. Da duften fyldte lejligheden, begyndte drengene at dukke op.

”Hvad er det for en herlig duft?” spurgte Liam, da han trådte ind i køknet. Han krammede mig, mens han iagttog de to madlavende piger. ”Hvorfor er det dem, der laver mad i dag?” spurgte han og kiggede på mig.

”De forkæler mig i dag,” svarede jeg, da han gik hen til mine veninder for også at kysse dem på kinden. Jeg kunne føle nogen bag mig, og da jeg så Niall med sit rodede hår, sprang jeg op og krammede ham tæt. ”Niall!” råbte jeg, hvilket overraskede ham. Han kom sig dog hurtigt og krammede mig tilbage. Han kyssede mig endda i håret. ”Godmorgen,” sagde jeg og sendte ham et stort smil. Da jeg sagde, at jeg var en trængende pige under min menstruation, løj jeg ikke. Det var jeg virkelig, og den dag behøvede jeg især Niall. Hele tiden. Kun ham. Mine piller gjorde mig så høj, at jeg ikke kunne være mere lige glad med de komplikationer, det ville bringe.

”Godmorgen. Du er i godt humør, kan jeg se,” kommenterede han med et underholdt ansigtsudtryk.

”Hun er høj,” rettede Belle ham, og jeg fniste og følte mig allerede som en fjollet pige. Jeg vidste, at når jeg blev mig selv igen, ville jeg så meget fortryde det.

”Høj? Hvem er høj?” spurgte Louis og sluttede sig til os i køknet. Jeg smilede og pegede på mig selv som svar på hans spørgsmål. Jeg slap stadig ikke mit tag om Niall. ”Wife? Hvorfor er du høj? Og endnu vigtigere, hvorfor er du høj uden mig?” jeg fniste og gemte mit hoved i Nialls skulder. Jeg vidste, at han ikke forstod, hvad der skete med mig den dag, men jeg havde ikke lyst til at forklare ham det.

”Hun tog nogle piller. Ikke noget slemt, det lover jeg. Hun har brug for dem,” svarede Phebs min elskede mand.

”Er du syg, Alex?” spurgte Niall og tog mit ansigt i sine hænder. Jeg rystede på hovedet, stadig smilende.

”Det er normalt, I skal ikke bekymrer jer, drenge. Det er bare i et par dage, og tro mig, I kommer til at elske hende endnu mere. Hun er så sød, når hun er høj. Vi elsker hende virkelig, når hun er sådan her,” fortalte Belle, mens en træt Harry dukkede op. Niall kiggede bekymret på mig, men jeg løftede min hånd og aede forsigtigt hans kind, stadig uden at miste mit smil. Det overraskede ham, men han smilede hurtigt tilbage.

”Jeg forstår det stadig ikke. Hvad er der galt med hende?” spurgte Liam, der stadig så bekymret ud. Han så dog også ud til at more sig over min måde at røre ved Niall på.

”Der er intet galt med hende, Liam,” svarede Phebs tålmodigt. ”Det er normalt.” han rynkede panden, stadig forvirret.

”Argh, for Guds skyld. Hun har sin menstruation, og det er forfærdeligt for hende, det er derfor, hun er nødt til at tage så mange piller. Det er normalt! I drenge er så langsomme!” jeg fniste skamløst. Så høj som jeg var, var jeg ligeglad med hvad, min veninde lige havde sagt. Jeg tog mig kun af, hvordan drengenes ansigtsudtryk ændrede sig. De følte sig alle så akavede i det øjeblik, det var tydeligt. Jeg krammede Niall igen.

”Jeg har brug for en masse nærkontakt i dag,” sagde jeg, og Niall krammede mig tættere.

”Oh, oh, oh! Jeg vil også kramme dig!” kommenterede Harry, der nu så mere vågen ud.

”I morgen, Styles. I dag vil jeg kun have Niall!” sagde jeg, og jeg kunne føle drengen i mine arme blive anspændt. Jeg kiggede op på ham, og han rødmede, hvilket fik ham til at se endnu sødere ud.

”Heldige Niall!” jokede Liam, og jeg fniste. Det gjorde jeg al for meget.

”Åh, Wife, foretrækker du Niall frem for mig? Jeg er såret!” protesterede Louis og fakede smerte. Harry krammede ham.

”Yep, i dag vil jeg heller være hos Niall,” sagde jeg ærligt og stillede mig på tær for at kysse den blonde fyrs kind. I det øjeblik gik Zayn ind i køknet, og med det samme mødte hans øjne mine, og hans øjenbryn nærmede sig hinanden. ”Hej Zayn!” sagde jeg begejstret. ”I dag er Nialls dag. Han er kun min!” tilføjede jeg fnisende. Jeg vidste ikke, hvorfor drengene ikke havde slået mig bevidstløs endnu. Hvis jeg havde været normal, ville jeg have gjort det selv.

”Er der noget, jeg behøver at vide?” spurgte den sorthårede dreng og stirrede på sine bandkammerater, der alle så så ukomfortable ud, at jeg ikke kunne lade være med at grine.

”Åh nej, ikke igen! Zayn, tro mig, du vil ikke vide det!” udbrød Liam og greb fat om Zayns skulder for at ryste lidt i ham.

”Oi, lad være med at være så dramatisk. Det er normalt, naturligt,” brokkede Belle sig og rullede med øjnene, mens jeg grinede igen og stadig krammede Niall, der beholdt sin arm om mit liv. Jeg kunne temmelig godt lide at stå sådan. ”Bare rolig, hun har lige taget sine piller. Hun vil blive lidt mere normal om noget tid.”

”Jeg vil stoppe med at være så irriterende!” sagde jeg smilende.

”Du er ikke irriterende. Du er sød,” sagde Niall blidt, og jeg kiggede op på ham, mens jeg fangede min underlæbe mellem mine tænder.

”Okay, lad os fodre hende. Det plejer at hjælpe.”

***

Da vi endelig var klar og gik ind i bussen, var klokken mange. Vi skulle køre hele natten, så drengene havde den næste dag til at øve til den første koncert. På det tidspunkt var jeg ikke lige så irriterende mere. Jeg var dog stadig piget og havde brug for omsorg og kærlighed, det var derfor jeg havde Niall ved min side hele tiden, men jeg kunne tale som et normal menneske igen, jeg var tættere på mit normale jeg. Tourbussen var enorm med et køkken med fjernsyn og en ø i midten, et badeværelse og fire køjesenge, hvor vi skulle sove under busturen.

Mens vi kørte mod den første by på skemaet, besluttede vi at se en film, og da pigerne ville udnytte min tilstand, fik de drengene til at sige ja til en romantisk film, der helt sikkert ville få mig til at græde.

Som jeg havde regnet med, græd jeg, ditto gjorde mine veninder og endda også Liam. Jeg krammede Niall, og han aede mig over håret i rolige bevægelser. Jeg elskede den beskyttelse, hans krop gav mig, hans duft, hans varme, måden han holdt om mig. Det havde været en travl dag, men på trods af det havde han været ved min side hele tiden. Hvorend andre behøvede ham, var jeg med, jeg lærte så mange nye ting og mødte så mange nye mennesker.

”Okay, sengetid,” mindede Liam os om, før han rejste sig og strakte sig. ”Vi ankommer tidligt i morgen, og jeg vil ikke have nogen af jer til at gå rundt, som var I zombier.”

Drengene mumlede, da de rejste sig og fandt deres køjer. Jeg havde ikke lyst til at sove alene, så jeg greb Nialls hånd, inden han gik i seng. Han kiggede bekymret på mig med sine søde havblå øjne. ”Er der noget galt?” spurgte han, og jeg rystede på hovedet.

”Det er bare… Jeg tænkte på… Må jeg sove hos dig i nat? Jeg har ikke lyst til at sove alene,” tilstod jeg hviskende. ”Jeg hverken snorker eller sparker, når jeg sover,” lovede jeg, og han trådte mig smilende et skridt nærmere. ”Det gør mest ondt om aftenen, og jeg har ikke lyst til at være alene, når det sker.”

”Selvfølgelig må du det,” svarede han blidt.

Vi ventede med at gå i seng, til de andre var faldet i søvn, så ingen ville kommentere det. Niall lagde sin arm om mig, og det føltes så godt. Vi blev liggende sådan, jeg bemærkede hans vejrtrækning, der blev langsommere, og jeg vidste præcis hvornår, han faldt i søvn. Jeg vendte mig med front mod ham, og han så så sød ud, så fredelig. Mine øjne fæstnede sig til hans læber, og en del af mig brændte for at kysse ham, at føle og smage hans læber. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne føle mig så tiltrukket af en fyr som Niall, jeg havde aldrig forestillet mig det, men det skete, jeg havde en nærmest ustyrlig lyst til at kysse ham. Jeg vidste, at han bare var en god ven, at jeg ikke var en pige for ham, men det forhindrede mig ikke i at ville have ham, som jeg ville.

Uden at gennnemtænke det, lænede jeg mig frem og kyssede forsigtigt hans læber i få sekunder, nød fornemmelsen og sommerfuglene, der fløj rundt i min mave. Jeg trak mig væk og kiggede på ham igen, han sov stadig, og han ville aldrig finde ud af, hvad jeg lige havde gjort.

Jeg rejste mig fra sengen og forlod ham med alle mine sommerfugle stadig baskende rundt i maven på mig. Jeg kunne sige, at det var normalt, når jeg havde menstruation, men det var ikke den eneste grund. Mit hjerte bankede som sindsygt, forskrækket og forbløffet over, hvad jeg følte. Jeg undervurderede mine følelser for Niall; jeg kunne rigtig, rigtig godt lide ham. Jeg var virkelig forelsket i ham og –som jeg frygtede- begyndte det at gøre ondt, fordi jeg vidste, at det var umuligt, at noget ville ske imellem os. Når sommeren var forbi, ville jeg tage tilbage til Uni, han ville fortsætte med sin karriere, og vi ville næppe se hinanden igen. De kommende dage var de eneste, jeg havde sammen med ham, det lille kys ville blive det eneste; og det gjorde så ondt - at indrømme, at selv hvis jeg ønskede at være sammen med ham, og han ønskede at være sammen med mig, kunne vi ikke, fordi vores liv ikke passede sammen.

Følsom som jeg den aften var, holdt jeg om mig selv og hulkede stille, fordi det jeg frygtede mest skete: jeg led på grund af en mand igen. Jeg var lige kommet over Marcus og hvad, han gjorde, og så skete dette. Hvorfor kunne jeg ikke få en pause? Jeg faldt altid for den forkerte. Men denne gang føltes det værre, fordi jeg vidste, at Niall var god, jeg vidste, at vi kunne være sammen, og han ville aldrig forråde mig eller knuse mit hjerte, som mine ex-kæreste gjorde. Det gjorde ondt, fordi jeg ikke kunne være sammen med ham, når han var den bedste fyr, jeg nogensinde havde mødt.

Jeg burde sove, men kunne ikke. Jeg havde brug for at stoppe med at tænke og have så ondt af mig selv, så jeg tog den første bog, Phebs havde fået mig til at købe: Divergent. Hun lovede at det var en god bog, at jeg ville blive fanget fra første kapitel. Det ville vi få at se.

Jeg åbnede bogen og begyndte at læse Tris’ historie og om den anderledes verden, hvor samfundet var delt op. Uden at bemærke det, bladrede jeg gennem side efter side uden at være i stand til at slippe bogen.

Jeg faldt endelig i søvn tæt på daggry, da jeg havde læst bogen færdig.

 

Drengene er meget langsomt opfattende, hva'? Hvad synes I om kapitlet? :-)

Undskyld opdateringen først kommer nu! Jeg ved godt, at det teknisk set ikke er onsdag mere, men jeg er altså ikke gået i seng endnu, da jeg næsten lige er kommet hjem fra nogen venner, så jeg har ikke heeelt brudt løftet om opdatering hver onsdag. Men jeg beklager alligevel, at det kommer så sent! 

Og så vil jeg også endnu engang sige tusind tak til jer, der har liket den og sat den på favoritlisten. Jeg bliver så glad, hver gang tallet stiger! Og der er også nogen, der er begyndt at kommentere. Det er super skønt - bliv endelig ved med det, dejlige mennesker! 

Jeg håber, I nyder jeres ferie :-D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...