Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10425Visninger
AA

7. Movie time

”Så hvilken film skal vi se?” spurgte Belle, mens hun tog plads i sofaen ved siden af Harry, der sad og smilede smørret. Jeg overvejede, om det overhovedet var gået op for ham, at min veninde rent faktisk allerede havde en kæreste. Godt nok var hendes kæreste ude af landet på daværende tidspunkt, men de elskede altså stadig hinanden. Men jeg kendte min veninde, og jeg vidste, at lige meget hvor meget den krølhårede dreng flirtede med hende, ville hun altid have i hovedet, at hun var optaget.

Paranormal Activity 2,” svarede Zayn ved siden af mig. Jeg sad imellem den sorthårede fyr og Niall.

”Hvad!?” udbrød mine veninder skræmt med store øjne, mens jeg nok sad og lignede en, der kedede sig utrolig meget.

”Jeg har ikke set den endnu, men jeg ved ikke helt. Er den lige så kedelig som den første? Jeg faldt næsten i søvn, da jeg så dén,” brokkede jeg mig.

”Fordi du ikke er et menneske!” protesterede Phebs, og jeg grinede. ”Et normalt menneske ville finde sådan en film uhyggelig, din idiot!” Her er det altså nødvendigt at nævne, at Phebs bliver skræmt af ALT.

”Det er da ikke min skyld, at I er sådan nogle tøsepiger!” forsvarede jeg mig selv. Drengene fulgte opmærksomt med i vores diskussion.

”Du er sgu alligevel ret sej. Da vi havde set den første, sov vi alle fem sammen,” fortalte Liam, og jeg var ved at falde ned af sofaen af grin.

”Jeg har altså ikke tænkt mig at redde nogen. Det er jer, der vil se filmen, så hvis I bliver bange, skal I altså ikke komme til mig.” Jeg havde ikke tænkt mig at sidde og holde dem alle sammen i hånden, fordi de var bange, når det var deres valg at se filmen. Vi kunne have set så mange andre gode film, som The Girl With the Dragon Tattoo eller The Avengers. Dét er film, der vil noget. Og hvis de ville se noget uhyggeligt, kunne vi have valgt noget bedre, som The Exorcist.

”Jeg sagde jer, at vi skulle have valgt Find Nemo!” kommenterede Louis utilfreds og kiggede på mig med bedende hundeøjne. ”Wife, sig til dem, at vi bliver nødt til at se en anden film!”

”Niksen,” lød det fra mig. ”Og jeg er ikke din wife, Louis. Og for det andet: du rodede dig ud i det her, mand dig op og mød konsekvenserne. Desuden er jeg sikker på, at den er meget mindre skræmmende, end I siger. Hold nu op med at brokke dig!”

”Siden du lavede mig den specielle sauce, er vi mand og kone, så væn dig til det; og som min kone, skal du beskytte mig!” forlangte han, og jeg vendte øjne af ham.

”Hvis du kommer grædende hen til mig, smider jeg dig ud af vinduet. Forstået?” truede jeg, og han lod, som om han var skræmt, hvilket fik mig til at smile stolt. Jeg kunne høre Niall grine, og vendte mig for at kigge på ham. Hans varme havblå øjne mødte mine og sendte gåsehud hele vejen ned ad ryggen på mig. ”Bliver du også bange?” grinede jeg smørret.

”Nej,” svarede han, men jeg studerede ham stadig mistænksomt. Jeg troede ham ikke helt, men jeg lod det ligge med en svag rynke i panden.

”Okay, drenge. Start filmen, inden det bliver for mørkt. Vi kommer til at være i fare, når det sker, og så skal I jo være godt forberedte,” drillede jeg, og mine venner peb, mens jeg grinede ondskabsfuldt.

Filmen startede, og jeg kunne mærke, hvordan Niall og Zayn blev helt anspændte på hver sin side af mig. Jeg ville grine, men lod være, da det ville ødelægge stemningen. Jeg ønskede, at de ville blive sygt skræmte, så jeg kunne gøre nar af dem senere.

Som jeg forventede, var filmen så kedelig, at jeg flere gang var ved  at falde i søvn med hovedet på Nialls skulder. Men jeg blev helt frisk igen, hver gang de hoppede eller skreg af skræk. Det bedste tidspunkt, synes jeg, var da pigen brækkede ham manden hals. Jeg ved, jeg virkede som en virkelig led tøs, men det var altså helt sikkert den bedste scene, og lyden var fantastisk. Nogle gange skræmte jeg sgu mig selv lidt.

”Hey venner, er I okay?” spurgte jeg, da rulleteksterne kørte over skærmen. Ikke en lyd kom fra nogen af dem, og de var helt anspændte. Harry og Lou holdt i hånden, mens Belles hoved var gemt væk i Harrys skulder. Liam havde armene om en rystende Phebs. Niall prøvede at spille cool, men jeg vidste, at han var skræmt, præcis som alle de andre. Zayn var som en kopi af den irske dreng. ”Hallo?”

”Yeah, helt okay,” svarede Zayn med rystende stemme, og jeg slap et grin ud. Det vækkede dem lidt, for de kiggede alle sammen på mig, som om jeg var den unormale.

”Løgnere,” sagde jeg. ”I havde nær tisset i bukserne alle sammen. I kujoner!” jeg rejste mig op. Zayn rykkede sig hurtigt tættere på Niall, og jeg grinede højt. ”Okay, jeg bliver nødt til at gå på toilettet, ellers tisser jeg i bukserne af at grine af jer.”

Jeg fandt vej til toilettet, mens jeg stadig grinede af dem. Hvis jeg en dag fandt en film uhyggelig, ville de da blive skræmt til døde. Jeg besluttede, at jeg ikke kunne lade en chance som denne passere. Da jeg igen stod i stuen sagde jeg: ”Så, er I stadig ba- OH MY GOD! HVAD ER DET? AAAAAH!” jeg afbrød mig selv med et skrig og prøvede at lyde så panikslagen, som jeg overhovedet kunne.

Alle mine venner hoppede, skreg og løb ind i køknet, mens jeg blev i stuen og faldt sammen på gulvet af grin. Jeg hørte dem skændes om, hvem der skulle gå tilbage og se, om jeg var okay. Jeg grinede endnu højere, da jeg rejste mig op og vadede ind i køknet. ”Hvad er I alle for nogle babyer?” hånede jeg. ”I skulle have set jer selv. Uvurderligt, siger jeg jer!”

De stod i en stor klump med armene om hinanden og pigerne i midten, så de blev ’beskyttet’ af drengene. Jeg grinede bare højere, mens jeg modtog dræbende blike fra dem alle. ”Det var ikke sjovt, Alex!” råbte Phebs og krammede Liam endnu hårdere. ”Du gav mig nærmeste et hjerteanfald!”

”Du har ret. Det var ikke sjovt - det var vanvittig morsomt!” grinede jeg igen. ”Men helt seriøst, hvad er I for nogle kujoner alle sammen? I lod mig bare i stikken. Hvad hvis det havde været rigtigt? Jeg kunne være blevet dræbt! Skam jer!”

”Du ville have fortjent det!” lød det surt fra Belle, og jeg lod som om hendes ord forskrækkede og sårede mig.

”Okay, lad os lave noget sjovt, så I glemmer det her,” foreslog jeg og så, hvordan de lige så stille slap hinanden. Jeg rystede på hovedet med et smil. Phebs slap dog ikke Liams arm, og jeg vidste, at hun ville komme til at sove med mig den nat.

”Okay, hvad skal vi lave?” spurgte Zayn, og jeg trak på skuldrene. Klokken var næsten ti, men jeg grinede, og havde grint, så meget, at jeg ikke var den mindste smule træt.

”Det ved jeg ikke. Hvad plejer I drenge at lave, når I har set en uhyggelig film?” spurgte jeg, samtidig med jeg følte Niall nærme sig mig. Jeg sendte ham et smil. Han så stadig ret så anspændt ud, men, igen, prøvede han at spille cool. ”Tak fordi du bare forlod mig derinde,” drillede jeg, og han så rent faktisk skamfuld ud.

”Undskyld,” hviskede han, og jeg lænede mig en smule op ad ham.

”Det gør ikke noget. Jeg driller,” han krammede mig, og jeg lod ham gøre det, fordi jeg vidste, han stadig var lidt skræmt.

”Vi kan lave et twitcam,” foreslog Liam, og jeg kiggede forvirret på ham.

”Hvad er det? Noget spiseligt?” spurte jeg, og jeg kunne høre Nialls søde, smitsomme latter.

”Niks. Det er en video, hvor fansne stiller spørgsmål, og vi svarer. Og det er live!” svarede Louis, der stadig krammede Harry. ”Jeg stemmer for twitcam!” råbte han, og de andre drenge erklærede sig hurtigt enige. Så vi satte kursen mod stuen, hvor vi tændte alt lyset, så ingen kunne angribe os, fordi –selvfølgelig- skræmmer lys alt ondt væk. Bemærk gerne min sarkasme.

Vi brugte Nialls macbook, og mens vi ventede på, den tændte, brokkede den lyshårede dreng sig over, hvor langsom hans computer var blevet på det sidste. ”Lad mig,” sagde jeg, da computeren endelig var tændt. Jeg indtastede hurtigt nogle forskellige ting, kørte nogle software programmer, fiksede nogle flere ting og genstartede så computeren. Man kan roligt sige, at det hjalp, og den kørte meget stærkere. De var alle imponerede.

”Hvad gjorde du?” spurgte Niall. ”Hvordan gør du det?” forhørte Louis sig. ”Hvad var alt det, du skrev?” mumlede Zayn. ”Hvilket sprog var det?” lød det fra Liam. Mine veninder og jeg grinede af deres overraskede ansigtsudtryk.

”Det, mine venner, kaldes programmeringssprog. Det er ikke så svært, når man først har lært det,” forklarede jeg kæphøj.

”Alle vores computere derhjemme kører super hurtigt takket være den nørd,” sagde Belle og pegede på mig.

De mumlede imponeret, mens Liam greb den nu meget hurtigere pc og loggede på twitter. Der gik ikke længe, før tusinde af fans sad bag deres egne skærme og kiggede på os. Jeg ville helst være alle andre steder, for jeg var ikke komfortabel overhovedet.Jeg prøvede at snige mig væk, men uheldigvis opdagede Louis mig.

”Hej alle sammen!” sagde han glad. ”Vi har lige set Paranormal Activity 2, og det var forfærdeligt!” Jeg grinede igen, da billedet af alle deres skræmte ansigter poppede op i mit hoved. ”Og her har jeg en lille tøs, der hele tiden grinede af os og gjorde grin med os, fordi vi var bange.” han skubbede mig ind i billedet, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige eller gøre. Flere hundrede spørgsmål om, hvem jeg var, hvad jeg lavede med drengene, og om jeg datede en af dem, dukkede op på skærmen. Louis opdagede det også og smilede ondt. Nu skulle der gøres gengæld. ”Lad mig introducere vores dejlige, og alligevel ondskabsfulde, veninde, Alex. Hun er for resten også min kone. Vi blev gift i dag, efter hun havde lavet mad til os alle og en helt speciel sauce kun til mig. Er vi ikke et godt par?”

”Louis!” udbrød jeg i kor med Niall og Zayn. Jeg sendte de to drenge et forvirret blik, men al min opmærksomhed faldt hurtigt på Louis igen. ”Sådan noget skal du ikke sige.”

”Hvorfor ikke, Wifey?” spurgte han uskyldigt, og jeg havde lyst til at slå ham. ”Vi behøver ikke skjule vores kærlighed.”

”Jeg troede, at vi to skulle giftes!” protesterede Harry. ”Hvad har hun, som jeg ikke har?” spurgte han såret. Jeg klukkede let.

”Hun laver bedre mad,” lød Louis’ svar, og Harry kiggede morderisk på mig. Jeg løftede hænderne over hovedet i overgivelse.

”Tag ham bare, jeg gider ikke have ham,” sagde jeg og kiggede på den krølhårede fyr.

”Wife!” hvinede Louis forskrækket, og jeg grinede.

”Okay, ignorer idioterne. Alex er vores nye ven. Hun slog Niall i en spise konkurrence! Det er ret imponerende,” sagde Liam smilende, da Harry stadig kiggede ondt på mig. ”OneDirectionMyLifeee spørger, om Alex dater Louis,” læste Liam højt, og jeg sukkede. ”Nej, hun dater ikke nogen her.”

”For hun er allerede gift!” lød det højt fra Louis, og jeg nåede ikke at stoppe mig selv i at give ham et slag på armen. ”Av! Det gjorde ondt.”

”Det bliver kun værre, hvis ikke du stopper nu,” truede jeg, og de andre grinede.

”Som I kan se, hvis de her to rent faktisk bliver gift, eller bare dater, vil Louis ikke overleve,” sagde Zayn. ”Vi overvejer at gøre hende til vores nye bodyguard.”

”Først vil I gøre mig til jeres kok og nu bodyguard?” jeg var fornærmet. ”Og her gik jeg og troede, at I rent faktisk kunne lide mig,”

”Åh, Alex dog, vi kan da godt lide dig,” sagde Niall, og mine øjne landede på ham. Han smilede sødt, og mit hjerte sprang et slag over. I et par sekunder glemte jeg, at vi var live og omringet af de andre.

”CrazyAsNoOneElse spørger, om Niall ville overleve,” læste Liam, og jeg rødmede og vendte hovedet væk. Jeg kunne mærke alle deres blikke på mig, og jeg vidste, at hundrede af piger ventede på et svar.

”Niall generer mig ikke, som Louis gør.” Det var det bedste svar, jeg kunne give. Der lagde sig en stilhed over os, jeg kunne endda høre min egen hjertebanken.

”Jeg føler mig forrådt!” brokkede Louis sig og gemte grædende sit hoved i Harrys skulder. Meget dramatisk. Harry klappede ham blidt på ryggen.

”Shh, Boo Bear. Kan du se? Jeg er den eneste, der forstår dig,” sagde Harry, og jeg grinede, selv da jeg kunne mærke Nialls blik på mig. Jeg kunne ikke se på ham i det øjeblik, for mine kinder var stadig brændende. Jeg vidste ikke, hvilke konsekvenser mit svar ville bringe, men jeg vidste, at jeg ikke var klar til at møde dem endnu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...