Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10416Visninger
AA

25. Meeting the lads

Phebs, Belle og jeg sov hos min bror, og Niall kørte tilbage til hotellet i den lånte bil. Det var mærkeligt at sove et helt andet sted end drengene og ikke at have dem i værelset ved siden af. Jeg savnede dem på en måde, men det havde jeg ikke tænkt mig at fortælle dem, det ville gøre deres ego al for stort. Vi skulle alligevel mødes med dem den næste dag, for jeg ville tage Ethan med til arenaen for at introducere dem for hinanden.

Jeg gik meget sent i seng, fordi jeg sad og talte med Ethan om alt og intet. Det var dejligt at være sammen med min bror igen. Jeg savnede ham altid, men det gik først op for mig hvor meget, når jeg så ham igen. Vi faldt i søvn ved siden af hinanden, og Phebs og Belle lå i gæsteværelset ved siden af. De elskede også Ethan, de havde kendt ham siden vi var fem, og  vi havde altid været meget tætte, og han passede altid på os. Han var vores private bodyguard.

Den næste dag vågnede vi af to råbende piger, der løb ind på værelset og hoppede op i vores seng. De grinede hysterisk, og det bragte så mange minder tilbage: alle de gange vi havde sovet sammen, da vi var små piger, når vi drillede Ethan og prøvede at få ham til at danse og lege med os.

”Vågn op! Vi har et teselskab at deltage i!” råbte Belle meget, meget højt, hun næsten skreg ind i Ethans øre.

”NEEEJ!” han lavede et spjæt og smed næsten den sorthårede pige væk i bevægelsen. ”Ikke teselskab! Jeg troede, den tid var ovre!” råbte han, og jeg brød ud i grin. Det samme gjorde mine veninder.

”Slap af, det er bare morgenmad. Vi ville bare prøve at vække dig ligesom i gamle dage.” forklarede Phebs stadig grinende.

Ethan kiggede på pigerne med had i blikket, men det forsvandt, lige så snart han hørte ordet morgenmad, og hele hans ansigt lyste op. Ligesom jeg elskede mad, med alt hvad jeg var, gjorde min bror også. Som jeg sagde, havde vi jo det samme DNA.

Vi spiste morgenmad sammen og blev og hyggede os i huset. Vi spillede Tegn og gæt, og jeg valgte min bror som partner, fordi jeg var et konkurrence menneske og elskede at vinde. Det var så sjovt at prøve at gætte, hvad der var tegnet. Når Ethan begyndte at tegne, råbte jeg alle mulige ting, fordi det var vigtig at gætte det hurtigst muligt. Nogle gange råbte jeg ’kartoffel’, når han prøvede at tegne en enhjørning. Efter spillet var vi ikke kun vindere, men jeg var også helt færdig, fordi vi havde grinet så meget.

Efter frokost kørte vi til arenaen i Ethans bil. Vi havde ingen problemer med at komme ind, fordi vi havde VIP-pas og efterhånden kendte Paul ret godt. Jeg introducerede ham endda for min bror. Vi var snart i omklædningsrummet, hvor drengene hang ud.

”Har I savnet mig?” sagde jeg, da jeg gik ind i rummet. Fem hoveder med store smil vendte sig mod mig.

”Wife!!” råbte Louis og løb hen for at kramme mig, og jeg kunne se Ethans forvirrede ansigtsudtryk. ”Ja, jeg har savnet dig så meget!!” tilføjede han, mens de andre drenge krammede Phebs og Belle. Da Louis endelig lod mig gå, gav de andre drenge mig et kram, Niall til sidst. Han kyssede blidt mine læber i få sekunder og blev stående ved min side med armen om mig.

”Drenge, det her er min bror, Ethan. Ethan, det her er Louis, Harry, Liam og Zayn.” Ethan gav dem hånden, men virkede stadig forvirret. Pigerne og jeg grinede ad ham.

”Jeg troede, Niall var din kæreste. Hvorfor kaldte han dig Wife?” spurgte Ethan og pegede på Louis, der smilede stolt. Jeg sukkede.

”Han blev forelsket i min mad, og siden har han kaldt mig det. Jeg har prøvet at få ham til at underskrive skilsmissepapirerne, men han nægter.”

”Og jeg vil aldrig underskrive dem! Vi skal være sammen til døden skiller os ad!” jeg rullede med øjene, og min bror grinede.

”Ignorer ham. Han opfører sig, som når jeg er høj, forskellen er bare, at han er sådan hele tiden. Men man vænner sig til det.” Ethan grinede igen, og det samme gjorde de andre.

”Hey!” protesterede Louis, så jeg rakte tunge ad ham.

”Har I haft lydtjek? Jeg vil vise min bror det hele!” Niall rystede på hovedet. ”Hvad venter vi så på? Lad os komme af sted! Ethan skal se alt det her!”

Snart var vi ude af omklædningsrummet og på rundtur i arenaen. Drengene snakkede med Ethan uden problemer, og de svarede høfligt på alle hans spørgsmål. Jeg kunne se, at han syntes om dem og hyggede sig, grinede af alt de sagde. Jeg gik et par meter bag dem med Niall i hånden. Jeg kunne ikke lade være med at smile, jeg var bare så glad, og jeg kunne ikke tro, at alt det her rent faktisk skete.

”Jeg elsker, når du smiler sådan der,” sagde Niall med et stort smil og aede min hånd med sin tommelfinger. Jeg så op på ham og stoppede et øjeblik for at stjæle et kys fra ham.

”Jeg elsker virkelig at have min bror her. Jeg har savnet ham så meget,” fortalte jeg ham, mens vi igen fulgte efter de andre.

”Det kan jeg se. Det er tydeligt, at du betyder alt for ham og omvendt.” jeg nikkede. ”I to er så tætte.”

”Yeah, sådan har vi været, siden vi var små. Selvom vi selvfølgelig også skændtes en del! Men hver gang jeg græd over noget, han havde gjort, kom han tilbage med chokolade eller en blomst for at undskylde. Jeg krammede ham og glemte alt om det, og så legede vi sammen igen. Alt var så let dengang.” sagde jeg og smilede ved tanken om alle minderne. ”Vi havde en fantastisk barndom.”

”Jeg er glad for, I har hinanden.”

”Det er jeg også.” svarede jeg og lænede mig ind mod ham, som han svang sin arm om min skulder.

Vi viste Ethan det hele: scenen, alle forberedelserne bag scenen, vi introducerede ham til hele crewet, han så lydtjekket, og efter det hang vi ud i omklædningsrummet. Han blev endda og så showet backstage. Han var enig i, at deres musik var meget energisk og ørehængende, og han var overrasket over antallet af skrigende fans.

Efter koncerten besluttede vi at tage til fest, og Ethan viste os den bedste klub han kendte. Den var ikke særlig populær, meget moderne og de afspillede en masse gode sange. Vi elskede den alle sammen. Vi bestilte drinks og fandt et bord, men der gik ikke lang tid før Harry tog Belle ud at danse, og Phebs og Liam gjorde det samme. Min bror blev og talte med Zayn om tegneserier, og jeg var fristet til at blive med dem, men Niall spurgte, om jeg ville danse med ham. Louis dansede med en tilfældig pige.

Niall trak mig med ud på dansegulvet med vores flettede fingre imellem os. Sangen var Bright Lights af Tinchy Stryder og Pixie Lott og vi bevægede os til sangens rytme. Jeg kiggede ham hele tiden i øjnene, jeg elskede den dybe, blå farve, som havde fået mit hjerte til at springe et slag over, siden første øjenkontakt. Jeg smilede, da jeg huskede vores første møde, og hvad jeg tænkte om ham dengang. Alt havde ændret sig så meget siden, og det virkede så urealistisk. Jeg havde ikke forventet at mit liv ville tage sådan en drejning, men jeg var taknemmelig.

Jeg anede ikke, hvor længe vi ville være sammen. Sikkert ikke særlig længe, for sommeren var snart ovre, og jeg vidste, at det også var vores ende, men jeg var glad, og jeg vidste, at selv når alt det her var ovre, ville jeg stadig være glad, fordi jeg ville have de bedste minder. At være sammen med Niall var en af de bedste beslutninger jeg havde truffet, og jeg ville ikke fortryde den.

Jeg kørte mine hænder igennem hans hår, rodede det til og elskede hvordan det føltes mellem mine fingre. Jeg stillede mig på tæer og lod mine læber snitte hans. Jeg elskede at gøre det, friste ham, få ham til at afslutte, hvad jeg startede. Han strammede sit greb om mit liv, trak mig helt ind til sin krop og lænede sig ind for helt at kysse mig. Jeg lagde hovedet på skrå, som vores kys blev mere passioneret. Jeg ville aldrig få nok af ham, af hans kys.

Vi brød kysset og kiggede hinanden i øjnene igen. I min mave gik sommerfuglene amok. Han kyssede mig i panden, og jeg lukkede øjnene, mens han læber var mod min hud.

”Det bedste, der er sket for mig denne sommer, var at tabe den spisekonkurrence, ved du godt det?” sagde han og så ind i mine øjne. Jeg bed mig i underlæben og aede langsomt hans kind.

”Det bedste, der er sket for mig, var at vinde den spisekonkurrence,” sagde jeg med et grin, ligeglad med hvor cheesy det lød. Han smilede stort, det søde, nuttede smil. Hvem havde troet, at jeg ville blive forelsket i en sød, flink fyr? Jeg havde i hvert fald ikke, men det blev jeg, og jeg fortrød det ikke.

Jeg var glad, og jeg ville ikke tænke på tiden, der løb fra os. Jeg ville ikke tage mig af det endnu, jeg ville bare elske og nyde øjeblikket.

Med en pludselig lyst lagde jeg armen om Nialls nakke og trak ham tættere på mig for at kysse ham og lade mig selv glemme alt og alle undtagen drengen foran mig.

***

”Det var virkelig godt at møde jer,” sagde Ethan, da vi sagde farvel til drengene. Jeg skulle overnatte hos ham igen, og det samme skulle pigerne.

”Det var sjovt! Vi bliver nødt til også at lave noget i morgen,” lød det fra en ret så fuld Louis. Han hang ud af bilens vindue, og Harry holdt om ham, så han ikke faldt.

”Det kan du bande på!” lovede Ethan og Louis jublede, klappede og grinede. Han var ret sød i den tilstand.

”Hej hej, alle sammen! Wifeeee! Jeg savner dig allerede!” råbte Louis og prøvede at nå mig. Jeg grinede, også selv ret beruset. ”Vil du også savne mig?” spurgte han, og jeg nikkede. ”Hej hej!” råbte han igen, og denne gang gjorde den andre drenge det samme.

Niall sendte mig et kys, og jeg sendte et tilbage.

Vi gik ind i huset, og klokken var næsten fire, så vi gik i seng med det samme. Jeg var total smadret, men på trods af min tilstand, havde jeg en forfærdelig drøm, der ødelagde mit humør.

”Du ved, det er tid, Alex,” sagde Niall, og mine øjne var fyldt af tårer. ”Du har vidst det siden begyndelsen.”

”Jeg ved det, jeg ved det! Men det gør det ikke mindre smertefuldt!” brokkede jeg mig og rakte ud efter ham, men han trådte et skridt tilbage. Hans ansigt var udtryksløst, og det var det, der gjorde mest ondt, hvordan han bare var ligeglad. ”Måske kan vi få det til at fungere, vi bliver nødt til at prøve…” sagde jeg, men han rystede på hovedet.

”Det er umuligt, og det ved du. Jeg har et liv, hvor du ikke passer ind. Undskyld, Alex. Det var rart så længe det varede, men det er slut nu.”

”Niall,” klynkede jeg og rakte igen ud efter ham, idet mit hjerte ramte gulvet i tusind stykker. ”Please, lad være. Du må ikke gøre det.”

”Det bliver jeg nødt til, Alex. Vi kan ikke være sammen mere. Det er slut.”

”Men je-je-jeg” stammede jeg, kvalt i gråden, ude af stand til at sige noget, der ville stoppe ham.

”Farvel, Alex.” og han begyndte at gå væk fra mig, langt, langt væk. Jeg ville gerne nå ham, men jeg kunne ikke bevæge mig. Først da jeg ikke kunne se ham mere, lod jeg tårerene glide ned ad mine kinder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...