Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10430Visninger
AA

23. Just friends

Jeg satte mig i skrædderstilling i hans seng. Zayn, der stadig var lidt søvnig, satte sig overfor med blikket på mig. Jeg smilede lidt genert til ham og vidste ikke, hvor jeg skulle begynde, men jeg vidste, at jeg blev nødt til at sige noget for at bryde stilheden. Han rodede lidt i sit hår, og jeg vidste, at han ventede på, at jeg sagde noget.

”Så…” begyndte jeg klodset. ”Du har virket lidt trist på det seneste, og jeg tænkte, at du måske ville snakke om det?” jeg havde lyst til at slå mig selv, for selvfølgelig var det ikke dét, jeg var kommet for at sige. Jeg sukkede, da han løftede sit ene øjenbryn.

”Jeg er ret sikker på, at du ved, hvad det er, der er galt, Alex. Du behøver ikke lade som om,” svarede han. Jeg sukkede igen og kiggede ned, skammede mig over at jeg var sådan en kujon. Jeg vidste, at det ville blive en akavet samtale, men jeg kunne ikke udsætte den længere.

”Det ved jeg. Jeg kan bare ikke finde ordene og… jeg vil ikke gøre dig dårligt tilpas og… det her er meget akavet og…” slyngede jeg ud uden at møde hans øjne.

”Jeg har allerede fortalt dig, at jeg kan lide dig, det er ikke en hemmelighed, Alex, og jeg ved godt, at du ikke har det på samme måde. Du er sammen med Niall nu,” sagde han med en monoton stemme, og jeg kunne ikke lade være med at få ondt af ham. Hans situation mindede mig om Phebs’: de ønskede begge to at være sammen med én, der allerede var optaget. Det var ikke fair, for nogen af dem, og jeg ønskede virkelig for dem begge, at de ville finde den rigtige.

”Jeg er ked af det, Zayn,” hviskede jeg, og han rystede på hovedet.

”Lad være med det, du har ikke nogen grund til at være det. Det er ikke din skyld, Alex. Jeg ved, at det er akavet, og det vil det være i et stykke tid-”

”Men det kan vi ikke gøre noget ved, vel?” afsluttede jeg for ham, og han smilede svagt. ”Du er min ven, og jeg vil ikke miste dig. Det er derfor, jeg er her, fordi jeg vil have, at du skal vide, at jeg elsker dig som en ven, en bedste ven. Jeg er ked af, at det ikke er nok, men det er alt, jeg kan tilbyde.”

”Og det kommer jeg til at have det fint med, Alex. Du er også min ven, og jeg vil heller ikke miste dig.” han tog min hånd i sin og aede min håndryg med sin tommelfinger. ”Jeg vil bare vide hvorfor. Hvorfor Niall og ikke mig? Jeg troede virkelig, at vi havde en forbindelse i starten, at vi havde en masse til fælles.”

Og jeg troede også, at vi havde en masse til fælles. Det havde vi faktisk også, men det her var større end at have ting til fælles, det var noget, jeg ikke kunne forklare.

”Det er anderledes. Det, jeg føler for Niall, er anderledes, det, han får mig til at føle, er anderledes. Jeg havde ikke lyst til at have det sådan her, men jeg kunne ikke standse det. Niall har noget, jeg ikke kan forklare. Jeg ville elske at fortælle dig præcis, hvad det er, men det kan jeg ikke.” fortalte jeg med et lille smil ved tanken om den irske dreng.

”Jeg forstår,” hviskede han lavt. Jeg prøvede at fange hans blik, og da det endelig lykkedes, vidste jeg, at han var trist, og at han ønskede, at tingene var anderledes, men at han accepterede mit valg. ”Fortæl mig en sidste ting. Havde jeg en chance?”

Mit hjerte gjorde ondt, for jeg ønskede at sige ja, i det mindste at give ham det, men jeg havde aldrig set ham som mere end en ven. Jeg rystede let på hovedet, og han kiggede væk i et par sekunder, før hans blik igen var på mig. ”Tak. For at være ærlig, mener jeg.” jeg nikkede, fordi jeg ikke kunne tale for klumpen i min hals.

”Men jeg kan love dig en ting,” sagde jeg, og han kiggede spørgende på mig med et løftet øjenbryn. ”Jeg kan love dig, at der ikke vil være noget PDA, når du er der. Vi vil ikke gøre det sværre for dig, end det allerede er.”

Han smilede taknemmeligt, og det samme gjorde jeg. Jeg kunne ikke fortælle ham, at alt ville blive det samme imellem os, i hvert fald ikke endnu; jeg kunne heller ikke fortælle ham, at jeg ville være sammen med ham, for jeg ville have Niall; men jeg kunne love ham, at jeg ville tage hensyn til ham. Det var det mindste, jeg kunne gøre.

”Nå, jeg tror, jeg skal til at gå. Det er virkelig sent, og jeg burde ligge og sove, fordi vi tager til en ny by i morgen.”    

”Yeah, du har ret. Godnat, Alex,” sagde han og rejste sig.

Jeg gjorde det samme og gik hen til døren. ”Godnat, Zayn,” smilede jeg og kiggede på ham. Han gav mig et længere kram end normalt, men jeg hverken brokkede mig eller trak mig fra ham. ”Vi ses i morgen.” han nikkede og åbnede døren, så jeg kunne forlade værelset.

Jeg syntes stadig, at det var lidt anspændt imellem os, men jeg håbede, at det ville blive bedre. Jeg håbede, at vi kunne gå tilbage til at være venner og lægge alt det her bag os. Jeg ville ikke miste en ven, og jeg ville i hvert fald ikke miste Zayn.

***

Tiden fløj af sted, uden vi bemærkede det. Fra by til by, koncert til koncert, dagene gik, og vi fik nye, gode minder. Vi havde været med drengene på tour i næsten tre uger, og det havde været en uforglemmelig oplevelse for os alle. Men for hver dag der gik, vidste jeg, at et afgørende øjeblik nærmede sig.

Niall og jeg var så… tja, lykkelige. Vi tog ud, så ofte som vi kunne, vi var på restaurant, eller gik en aftentur, eller blev bare på hotellet og så film, krammede og, selvfølgelig, kyssede. Vi var stadig i honeymoon-stadiet, og vi var fuldstændig ligeglade med drengenes drilleri. Vi holdt det så privat som muligt og undgik al PDA, ikke kun foran Zayn, men også foran paparazziene. Men mest for Zayns skyld. Vi havde endda talt om det.

”Du ved godt det med Zayn, ikke?” spurgte jeg Niall en aften,vi var på hans værelset, mens de andre var taget i byen. Han kiggede på mig med rynkede øjenbryn, før det gik op for ham, hvad jeg mente.

”Nå… yeah, det gør jeg. Det er derfor, jeg aldrig fortalte ham, hvordan jeg har det med dig,” svarede han og gav mig et kys i panden. ”Det var derfor, jeg blev så jaloux, da du også var sammen med ham,” indrømmede han, og jeg gjorde ikke andet end at smile.

”Aw, Niall var jaloux!” drillede jeg og gav ham et hurtigt kys på munden. ”Men tilbage til Zayn. Det er så akavet, og jeg synes ikke, at vi skal gøre det sværre for ham, du ved? Jeg har også talt med ham om det her.”

”Jeg forstår, hvad du mener. Og du har ret,” erklærede han sig enig, og jeg smilede og efterlod endnu et kys på hans læber. ”Men please, lad være med at være for meget alene med ham,” bad han, og jeg kiggede forvirret på ham. ”Jeg ved, at du aldrig ville prøve på noget med ham, og at han er en af mine bedste venner, men… jeg vil vel bare ikke løbe nogen risiko vedrørende dig, tror jeg.”

Jeg stirrede, stadig overrasket, på ham og tænkte lidt over hans ord, prøvede at forstå, hvad han mente, og sætte mig selv i hans sted. En af tingene, vi havde tilfælles, var, at vi begge to var meget usikre, og usikkerhed førte til jalousi og for at undgå det, blev vi nødt til at være ærlige overfor hinanden. Det var det, han havde gang i.

”Forstået. Du skal ikke være bekymret,” fortalte jeg ham og kyssede hans dejlige læber, og han gengældte begejstret kysset.

Det var ikke så akavet med Zayn længere, og jeg kunne være nær ham uden at føle ham kigge længselsfuldt på mig. Nu virkede han mere som min ven, end en dreng der havde følelser for mig. Det var et fremskridt.

Touren gik fantastisk, alle koncerter var udsolgte, og drengene gjorde deres bedste på scenen hver gang. Jeg begyndte at elske deres poppede sange så meget, at jeg kunne al teksten udenad. De var meget stolte af mig.

”Hey. Hvad laver du?” spurgte Niall og satte sig ved siden af mig i min køjeseng i bussen.

Jeg sad med min macbook i skødet og var på tumblr, hvilket jeg viste ham. Han lagde sin arm om mig og trak mig tættere, og jeg lænede med det samme mit hoved på hans skulder. ”Vi er der næsten. Er du spændt?” spurgte han mig, og jeg smilede.

Vores næste stop var Manchester. Det betød, at jeg skulle se min bror. Selvfølgelig var jeg spændt, men samtidid var jeg også nervøs, fordi Ethan skulle møde Niall. Jeg havde aldrig introduceret en kæreste for min bror, måske fordi jeg tænkte, at min bror ikke ville synes om nogle af de drenge, jeg havde datet, så det alligevel ikke ville være besværet værd. Men Niall var anderledes, det vidste jeg, og jeg var sikker på, at Ethan ville tænke det samme. Det håbede jeg i hvert fald.

”Selvfølgelig!” svarede jeg med et stort smil. ”I kommer til at elske ham,” tilføjede jeg, mens Niall kyssede mig i håret.

”Det er jeg sikker på, vi gør. Men jeg er dog en anelse nervøs,” tilstod Niall, og jeg satte min computer til siden for at give ham et kram.

”Bare rolig. Ethan er en flink fyr… for det meste.” jeg kunne mærke ham blive helt anspændt og grinede. ”Slap af, det hele skal nok gå. Det er første gang, jeg introducerer ham for en kæreste, og jeg har fortalt ham, at han skal opføre sig ordentligt.”

”Kæreste, huh?” gentog han og smilede kækt.

”Yeah, jeg vil ikke introducere dig som ’ham jeg dater’ eller bare ’min ven’. Jeg er ret ligeglad med titler, men Ethan er ret beskyttende.”

”Jeg synes, det lyder godt. Jeg kan godt lide at sige, at du er min kæreste.” hans smil var så nuttet. ”Jeg var ikke sikker på, om jeg skulle spørge dig formelt eller ej. Du er ikke ligesom andre piger.”

”Jeg ved det, jeg er ret unik. Nogle gange tror jeg, at jeg kommer fra en anden planet,” drillede jeg, og han lo. ”Nej, jeg forstår det godt. Og bare så du ved det, har jeg betragtet dig som min kæreste i lang tid. For at være mere præcis, siden den tredje date.”

Han smilede og lagde sin hånd mod min kind, før han pressede sine læber mod mine i et sødt kys, der hurtigt blev mere passioneret. Jeg elskede smagen af hans læber. Jeg elskede hans kys, og jeg kunne aldrig få nok af dem.

”Ad, ikke noget kysseri i bussen!” hørte vi en skrige, så vi trak os fra hinanden og så på Louis, der barnligt hold hånden for øjnene. ”Jeg kom her for at lede efter min kone, fordi jeg sulter, og så sidder hun her og kysser sin elsker, og nu har jeg mistet min appetit. Mange tusind tak!” brokkede han sig, så jeg lo.

”Ville du tilgive mig, hvis jeg  bagte gulerodsmuffins til dig?” tilbød jeg, og han fjernede sine hænder fra øjnene og kiggede på mig.

”Gulerodsmuffins?” spurgte han med funklende øjne, og jeg nikkede. ”JEG ELSKER DIG!” råbte han og gav mig et kram, glemte Niall, der grinede ad os.

”Hey, jeg vil også have mad! Jeg kræver særbehandling, nu når jeg er din kæreste!” protesterede Niall og prøvede at fjerne Louis fra mig.

”Hvis jeg ikke kan bevæge mig, kan jeg ikke bage,” fortalte jeg dem, og på et øjeblik slap de deres tag om mig og stod stille side om side foran min seng. Jeg grinede, fordi jeg kunne få dem til hvad som helst, hvis bare jeg tilbød den rigtige mad. ”Lad os gå. Jeg laver noget til jer to.”

Jeg fandt vej til bussens køkken og tog ingredienserne frem med de to drenge lige i hælene, de smilede og kiggede på mig med hundeøjne. Det enste, de manglede, var deres haler! Jeg grinede for mig selv og begyndte at lave noget mad til dem, velvidende at jeg snart ville have tre ekstra munde at fodre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...