Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10416Visninger
AA

35. Epilogue ~ All I need

”Ugh! Jeg kan ikke gøre det her. Jeg kan ikke! Jeg dropper det, jeg graver et hul og begraver mig selv levende. Yes, det er det, jeg gør. Fejlfri plan,” erklærede jeg og kastede mine arme i vejret.

Jeg var helt ude af mig selv, og jeg følte mig som en fjollet teenage pige. Intet, jeg valgte at tage på, virkede okay - alt så upassende ud. Jeg var dødnervøs, rystede som en Chihuahua, og Belle og Phebs grinede bare af mig. De hjalp overhovedet ikke!

Jeg skulle møde Nialls familie til nytårsaften, og jeg havde en koloenorm knude i min mave, og det var så skrækkeligt, at jeg ikke havde spist noget hele dagen. Det var aldrig sket før! Jeg var et rod, og det var ynkeligt at se på.

”Slap af, Alex. Det skal nok gå,” fortalte Phebs mig og prøvede at skjule sit grin, hvilket hun havde store problemer med. De fandt min tilstand meget underholdende.

”Nej. Intet kommer til at gå! De vil hade mig, de vil tænke at jeg er en eller anden kriminel og at jeg ødelægger deres søn!” råbte jeg og hev fat i noget af mit hår. Hvorfor farvede jeg ikke bare det hele sort?

”Det passer ikke. Hvis du gør Niall glad, og det gør du, vil de også være glade. Det er sådan familier er. Plus, Niall sagde, at du ikke skulle være bange, hans mor elsker dig allerede!” tilføjede Belle, men jeg stønnede bare som et døende dyr. Jeg havde intet håb, jeg var bare sikker på, at de ville hade mig.

Phebs rejste sig og gik hen til mig med et medfølende ansigtsudtryk. ”Alex, fald ned. Du skal være dig selv, lad være med at prøve at skjule, hvem du er, og hvis de af en eller anden mærkelig grund ikke kan lide dig, kan Niall og det er alt, der betyder noget,” fortalte hun mig.

Jeg sukkede tungt, prøvede virkelig at falde ned som Phebs havde bedt mig om, men det var svært. Jeg var fandens skræmt. Men hun havde ret. Niall elskede mig så meget, som jeg elskede ham, og det var alt, der virkelig betød noget. Jeg var i et forhold med ham, ikke hans familie. Det blev jeg nødt til at huske på.

Jeg tog endnu en dyb indånding og krammede Phebs som tak for hendes hjælp, selvom hun grinede nogle øjeblikke tidligere. Belle rejste sig også og deltog i krammet. Jeg ville være fortabt uden mine veninder.

Jeg trak mig væk for endnu en gang at skifte tøj. Jeg valgte nogle sorte, tætsiddende bukser, en t-shirt med The Script og en stor, grå hættetrøje. Og så selvfølgelig mine combat boots. Jeg ville ikke føle mig som mig selv uden dem. Jeg tog en lille smule eyeliner på, og Belle flettede mit hår, så det lignede det Katniss har i The Hunger Games. Da jeg så mig selv i spejlet, lignede jeg mig selv, og jeg var komfortabel.

Jeg håbede bare, at de ikke ville hade mig.

***

Niall hentede mig, og vi kørte til lufthavnen. Allerede i flyet, rystede jeg, hvilket han opdagede. ”Det skal nok gå, Alex. De vil elske dig!” sagde han, men knuden i min mave var der stadig. ”Det var det, du fortalte mig, da jeg skulle møde Ethan, ikke?” tilføjede han, og jeg sukkede. Nu forstod jeg perfekt, hvordan han havde haft det. Det var frygteligt at skulle møde sin kærestes familie.

”Men jeg skal møde hele din familie. Din mor, far og bror! Det er ikke det samme! Det er tre gange værre, Niall!” brokkede jeg mig, så han grinede.

”Du klare det,” sagde han og lænede sig ind for at efterlade et kys på mine læber. ”De er kloge, og de vil se hvilken fantastisk pige du er.”

”Jeg håber bare ikke, at de gør dig arveløs på grund af mig,” min stemme døde hen til sidst, og efter den sætning var Niall flad af grin.

”Du er så fjollet nogle gange. Jeg elsker dig,” tilføjede Niall med et kært smil, før han denne gang kyssede mig rigtigt.

”Jeg elsker også dig,” fortalte jeg ham, stadig med hans læber mod mine. Jeg skulle minde mig selv om, at det var det vigtigste. Ikke noget andet.

Efter det var jeg lidt roligere, men jeg kunne stadig ikke spise noget, og Niall blev nervøs og bekymret. Jeg havde det bare som om, at hvis jeg tog noget i munden, ville jeg kaste op, og det var der ingen, der ønskede. Timerne gik langsomt, og alligevel havde jeg ikke tid nok til at forberede mig. Jeg fortrød øjeblikket, hvor jeg takkede ja til at bruge nytårsaften med Nialls familie. Det var for meget pres, og måske skulle jeg være taget med ham en anden dag. En mindre speciel dag.

Da vi gik mod hans mor efter at have fået vores baggage, rystede jeg igen, og Niall blev nødt til at holde stramt om min hånd, så jeg ikke ville løbe væk i panik.

”Mor!” udbrød Niall og vinkede, og mit hjerte stoppede. Øjeblikket var kommet, og jeg var ikke klar. Slet ikke!

Åh, jeg sku’ skamme mig! Jeg var en værre tøs.

Niall trak mig med sig, og mit hjerte galoperede som en sindssyg hest i mit bryst, og jeg frygtede, at det ville bryde fri af min brystkasse. Hvad hvis jeg fik en hjerneblødning? Oh my, jeg skulle dø!

”Mor, det her er Alex,” introducerede Niall mig, da vi stod foran en lyshåret kvinde med et sødt smil og venlige øjne. Hun smilede til mig, og før jeg kunne nå at sige noget, krammede hun mig.

”Jeg har hørt så meget om dig! Jeg er så glad for endelig at møde dig,” sagde hun, og alle mine muskler slappede af. Jeg kunne endelig kramme hende tilbage og mit hjerte begyndte at slå normalt igen.

”Tak,” hviskede jeg udmattet. At være nervøs var trættende.

”Åh, du lyder træt. Lad os tage hjem, så du kan hvile dig før maden,” sagde hun og trak sig væk. Så krammede hun Niall og hviskede ham noget i øret, som jeg ikke kunne høre. Jeg håbede ikke, at det var noget dårlig om mig. Jeg lugtede ikke, gjorde jeg?

”Lad os gå! Jeg er sulten,” kommenterede Niall, så hans mor grinede.

”Som altid, min dreng.”

Vi gik sammen til hendes bil, og hun kørte os hjem. Hun var en skøn kvinde, venlig og sød, ubekymret som sin søn, og det var så nemt at snakke med hende. At holde samtalen kørende var ikke et problem, hun fortalte os om alle planerne for aftnen og den næste dag, og Niall var lykkelig, fordi det hele indeholdt en masse mad.

Derhjemme mødte jeg Greg og Nialls far. Der var også andre familiemedlemmer, og de var alle sammen flinke mod mig. Ingen kiggede fordomsfuldt på mig, ingen behandlede mig anderledes, og de virkede glade for at se Niall sammen med mig. Min kæreste var ved min side hele tiden, i tilfælde af jeg følte mig utilpas i et øjeblik, hvilket jeg aldrig gjorde. Alle var så søde, og der gik ikke længe, før jeg bare havde det som om, jeg var hjemme. Greg var meget ligesom Niall, og han drillede sin bror en del med at vokse og blive en mand. Han gjorde også grin med ham, fordi han ikke kunne gro et skæg. Jeg forsvarede dog ikke hans stolthed. Han grinede af mig i flyet, jeg grinede af ham i huset. Vi stod lige.

Aftnen var herlig, og hele fejringen var smadder sjov. En masse lykønskninger blev udvekslet, og vi skålede en hel del. Vi gik sent i seng, og jeg var fuldkommen udmattet på det tidspunkt, men jeg var også så lykkelig. Jeg var glad for, at jeg var taget med Niall for at møde hans familie. De var alle fantastiske og havde accepteret mig. Jeg talte med hans mor på et tidspunkt, og hun fortalte mig, hvor glad hun var for, at jeg var sammen med Niall.

”Jeg har altid vidst, at min dreng ville vælge en god pige. Han er klog, han ville ikke elske dig, som han gør, hvis ikke du var speciel. Måden han kigger på dig siger det hele. Han holder virkelig af dig,” fortalte hun mig, da jeg hjælp hende lidt i køknet.

”Og jeg elsker ham, rigtig meget. Jeg kan stadig ikke forstå, at han er sammen med mig, når han kunne være med hvem end han vil have i hele verden,” tænkte jeg højt, fuldkommen ærlig.

”Det er fordi ingen af dem er dig. Du er den specielle pige for ham. Det kan jeg se,” svarede hun, og jeg følte mit hjerte blive varmere. Det føltes så godt at blive accepteret.

Niall og jeg var på hans værelse, og ingen havde noget imod, at han og jeg sov i samme seng. Nu forstod jeg, hvorfor min kæreste var sådan en bekymringsfri fyr. Vi lå allerede under dynen, og eftersom det var en kold nat, havde Niall sin arm tæt om mig. Well, det behøvede ikke være en kold nat, for at Niall ville ligge og kramme mig.

”Tak fordi du ville komme og møde min familie,” sagde han stille, næsten hviskede i mit øre.

”Det har været fantastisk. De er alle så venlige,” svarede jeg og vendte mig i hans arme, så vi var ansigt til ansigt. ”Tak fordi du tog mig med.”

”Jeg sagde jo, at de ville elske dig, gjorde jeg ikke?” forhørte han sig med et kækt smil, så jeg fniste.

”Jeg vil aldrig tvivle på dig igen. Please, tilgiv mig, oh vise Niall Horan,” jokede jeg, så det var hans tur til at grine det nuttede grin, jeg elskede så meget.

”Godt. Men seriøst, det var tydeligt, at de ville elske dig. Faktisk synes jeg, at de kan lide dig for meget. Min mor spørger allerede, hvornår vi kommer og besøger igen.”

”Well, med dig på verdenstour, tror jeg ikke det bliver let at besøge hende snart,” fortalte jeg ham, og jeg prøvede at lade være med at tænke for meget på det faktum, at med starten af det nye år kom også starten på deres tour, og at jeg næsten ikke ville komme til at se ham. Men jeg vidste, at vores forhold var stærkt, og jeg betroede ham mit liv. Jeg vidste, at vi ville klare os, og han havde al min støtte.

”Det er lige meget, at jeg er i et andet land, hun vil ønske at se dig alligevel. Så forbered dig på at modtage en masse invitationer. Du slipper ikke for min mor nu,” advarede han mig med et seriøst ansigtsudtryk, hvilket jeg bare grinede af.

”Det har jeg det fint med. Hun er skøn,” svarede jeg, og han kyssede min pande.

”Det bliver et fantastisk år,” sagde Niall efter et par sekunder og kiggede mig i øjnene.

”Det gør det i hvert fald. Jeg kan mærke, at det bliver et vidunderligt år,” gjorde jeg mig enig og troede på det. Jeg havde ham. Jeg havde alt, jeg kunne ønske, så cheesy som det lød, men det var sandt. ”Jeg elsker dig,” tilføjede jeg og kiggede ind i hans blå øjne, overvældet af mine følelser for den fjollede, blonde dreng.

”Og jeg elsker dig rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig meget!” jeg fniste, fordi han simpelthen bare var så sød. ”Og det vil jeg altid gøre,” tilføjede han, seriøst denne gang.

”Jeg tager dig på ordet,” advarede jeg og lænede mig ind, så vores næser rørte hinanden, og vores læber var meget tæt på at gøre det samme.

”Godt, for jeg har planer om at holde det,” svarede han og lukkede distancen mellem vores læber og kyssede mig endelig, sødt og langsomt.

Jeg lukkede mine øjne og kyssede ham tilbage. Som jeg kørte min hånd roligt gennem hans hår, forsvandt jeg i smagen af hans læber. Han var alt, jeg behøvede. Jeg ville aldrig lade ham gå igen. Aldrig nogensinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...