Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10420Visninger
AA

29. Danielle's effect

”Jeg kommer til at savne dig så meget!” fortalte jeg min bror for syttentusinde gang. Han var hjemme for at spise frokost, og vi skulle til at sige farvel, fordi Phebs og jeg bagefter skulle mødes med drengene, og så skulle vi sove på hotellet, så vi kunne forlade Manchester næste morgen. Ethan kunne ikke tage med til koncert, fordi han skulle arbejde.

”Og jeg kommer til at savne dig! Du bliver nødt til at komme igen, og jeg vil også prøve at besøge dig, okay?” svarede han og tog fat i mine skuldre. Jeg nikkede og bed mig i underlæben. Ud af øjenkrogen så jeg Jack og Phebs vente på os. Jeg forstod ikke, hvad han lavede der, men jeg ville ikke være uhøflig.

”Tak for det hele, Ethan. Vi ses snart.” denne gang nikkede han, hvorefter han slap mig og gik hen til Phebs for at give hende et kram. Jack gik hen til mig, og jeg kiggede mistænkeligt på ham, anede stadig ikke, hvad han lavede der. ”Er du kommet for at sige farvel?” tillod jeg mig selv at spørge, og lagde armene over kors. Han smilede sit kække smil, som, jeg havde lært, var hans varemærke.

”Selvfølgelig. Du gjorde et ret stort indtryk på mig, Alex. Ses vi snart?” spurgte han, og jeg løftede mine øjenbryn. Var han seriøs?

”Det ved jeg ikke. Du er sikkert tilbage i USA, når jeg besøger Ethan igen,” svarede jeg med et træk på skuldrene.

”Hvem ved? Måske forelsker jeg mig i landet og bliver boende.” Jack trak på skuldrene, og jeg rynkede panden. ”Farvelkram?”

Jeg stod i et par sekunder og overvejede mine muligheder. Skulle jeg være høflig eller uhøflig? Jeg sukkede og fortalte mig selv, at det ville være sidste gang jeg så ham, så hvilke slemme konsekvenser kunne det bringe? Jeg trådte et skridt frem og krammede ham. ”Farvel,” sagde jeg og trådte hurtigt tilbage igen. Jeg kiggede på min bror og Phebs, der krammede og sagde ting til hinanden.

”Jeg håber, jeg snart ser dig igen,” kommenterede Jack, og jeg kiggede kun kort på ham, før jeg igen fokuserede på de to andre.

”Phebs, det er tid til at tage af sted,” fortalte jeg hende, hvilket var ubehøvlet overfor Jack. Jeg kunne ikke lade være, jeg havde bemærket, at han havde en eller anden interesse i mig, og selvom han normalt var min type, havde jeg Niall, og jeg var ikke interesseret i at komplicere tingene mellem os. Jeg vidste, at Niall var usikker, så hvorfor ville jeg gøre det sværere for ham ved at være venner med en fyr, han følte sig truet af?

Phebs nikkede og greb sin rygsæk, før vi satte os ud i taxaen, der ventede på os. Ethan og Jack vinkede farvel, og jeg fik med det samme dårlig samvittighed, fordi jeg havde forladt min bror. Jeg vil elske at have ham tættere, og jeg ville næsten give alt, for at se ham oftere. Jeg ville komme til at savne ham forfærdeligt.

***

”Jeg er så ked af det!” udbrød Niall, da han så mig gå imod dem.

Phebs gik ved siden af mig den eftermiddag, efter vi havde brugt hele formiddagen på at se film bare os to. Phoebe havde det ikke så godt, ikke kun fordi hun havde mareridt natten inden og næsten ikke havde sovet, men også fordi Danielle og Eleanor ville ankomme den dag, og være der de sidste par dage. Så efter Ethan tog på arbejde, så vi komedier, der var så lidt romantiske, som det nu var muligt at finde en film, der var. Det var ikke let. Hvad var der galt med Hollywood og behovet for at gøre alt romantisk? Lige meget, Phebs havde brug for at tænke på noget andet, glemme at Liam havde en kæreste, og at han ikke så hende på samme måde, som hun så ham.

Jeg krammede Niall, men prøvede at lade være med at virke for ivrig, selv hvis jeg ønskede det, fordi jeg vidste, at det ville gøre det værre for Phebs at se, at jeg kunne have det, hun ikke kunne. ”Det er okay, det er ikke din skyld. Du behøver ikke undskylde, babe,” fortalte jeg ham, fordi jeg med det samme vidste, at han talte om, at medierne kendte til os. Jeg smilede for at forsikre ham om, at alt var okay.

Jeg havde haft en hel nat til at tænke det hele igennem og ja, jeg vidste at det ville bringe nogle konsekvenser, men jeg var villig til at møde dem, når det betød, at jeg kunne være sammen med Niall og de andre drenge. Det var ikke særlig svært at vælge mellem mit privatliv og mit forhold med Niall. Desuden, når sommeren var ovre, hvilket jo også betød at vores forhold ville være slut, ville medierne fuldstændig glemme mig, og det samme ville fansene. Nallex, som vi blev kaldt af medierne, havde ikke mere end to uger tilbage.

”De skulle jo finde ud af det før eller siden,” fortalte jeg ham, som jeg flettede mine fingre ind i hans.

”Du er ikke bekymret for al hadet og rygterne?” spurgte han og så mig i øjnene. De andre drengene nærmede sig også og hilste på Phebs, mens jeg stadig talte med Niall.

”Jeg er ikke begejstret,” indrømmede jeg. ”Men jeg tror på, at vi kan klare det. Vi er ikke de første, der skal gå i gennem der her, og vi bliver nok heller ikke de sidste.”

Han smilede stort og lettet. ”Jeg kan benægte det hele, hvis du vil have det,” tilbød han betænksomt.

”Det behøver du ikke. Jeg vil ikke have dig til at lyve for min skyld, men du behøver heller ikke gøre det større. Bare lad det være, og så lad os glemme det, skal vi?” foreslog jeg med et smil som han gengældte.

”Jeg vidste, at der var en grund til, at jeg kan lide dig. Du er fantastisk. Du takler det her strålende.”

”Selvfølgelig er hun strålende, duh, hun er min kone!” afbrød Louis os og trådte imellem os for at give mig et kram. ”Niall, stop med at være egoistisk, vi vil alle være sammen med Alex. Du ved, vi alle sammen elsker hende, mig mere end alle andre.” jeg lo af den fjollede dreng og krammede ham tæt.

”Og jeg elsker dig, og med dig, mener jeg din bil. Det ved du godt, ikke?” drillede jeg ham, og han kiggede såret på mig, hvilket kun fik mig til at grine mere.

”Sårende, Wifey, sårende,” sagde han og rystede et par gange på hovedet. ”Okay, lad os glemme alt om din kæreste, som jeg ved sender mig dræberblikke lige nu, og stikke af sammen! Der er et bord fyldt med mad i omklædningsrummet. Vil du med?” han løftede sine øjenbryn et par gange, lokkede mig.

”Åh, min ægtemand, du kender vejen til mit hjerte, gør du ikke?” jokede jeg med og dramatiseret det en del. Jeg hørte Niall le, som Louis smilede stolt af sig selv. ”Men du ved, at mit hjerte altid vil tilhøre Niall. Undskyld. Jeg er så ked af det,”

”Du knuser altid mit hjerte,” han lod som om han græd, og jeg klappede hans hoved let. Jeg prøvede at forblive seriøs, men det var eddermame svært. Men kunne bare ikke være seriøs, når man var sammen med Louis Tomlinson.

Resten af drengene kom og stjal mig fra Louis’ arme. Jeg havde set dem dagen inden, men jeg havde savnet dem, og det var godt at se dem igen. ”Jeg er ked af, jeg læste det spørgsmål højt, Alex,” undskyldte Harry, og jeg rystede bare smilende på hovedet, som tegn på at det ikke gjorde noget.

”Det er i orden, lad os få noget mad,” tilbød jeg i stedet. Jeg vidste at det ikke ville blive let, men jeg var, på en måde, forberedt.

Niall flettede vores fingre sammen, som vi alle gik mod omklædningsrummet. Louis tog min anden hånd, og jeg grinede bare, som han med munden formede ordene ’jeg har det fint med polygami’.

***

Koncerten var fantastisk, som sædvanlig, og den aften hjalp jeg med lydsystemet. Jeg havde vundet hele crewets respekt, og det føltes utrolig godt at lave noget nyttigt bag scenen, kontrollere noget og holde styr på at alt gik som det skulle.

Drengene gjorde deres bedste på scenen, og jeg var begejstret. Jeg var blevet vant til deres musik, jeg elskede det faktisk, og jeg var så stolt af dem, stolt af hvor langt de var nået, og jeg respekterede dem også vildt meget. Jeg havde altid undervurderet deres arbejde, fordi de lavede popmusik, jeg havde altid tænkt, at fordi der var så mange der lavede den slags musik, var det mindre påskønnelsesværdigt, men de havde lært mig, at det var lige så svært at lave og lige så meget værd som en hver anden genre. Bare fordi jeg ikke kunne lide den, betød det ikke, at den ikke var god.

Da showet sluttede, forlod drengene scenen for at løbe hen til os og kramme os, mens de stadig var svedige. Jeg var i så godt humør, at jeg var ligeglad med deres stank. ”Det var utroligt!” komplimenterede jeg.

”Fantastisk!” lød det også fra Phebs, som Liam svang sine arme om hende. Jeg kiggede på dem og tænkte på, hvor søde de så ud, og jeg fik ondt af min veninde. Jeg kunne virkelig godt forestille mig dem sammen, men han havde en anden pige, og jeg vidste også, at hun var skøn. Uheldigvis var den pige bare ikke Phebs.

”Og nu skal vi bare fejre vores sidste show i Manchester! Eleanor og Danielle venter allerede på os i klubben,” fortalte Louis, der hoppede af begejstring. Jeg vil vædde med, at det ikke kun var, fordi han skulle se sin kæreste, men også fordi vi skulle feste.

”Bliv nu ikke for fuld, Lou, husk vi skal køre tidligt i morgen,” mindede Liam ham om, som den ansvarlige fyr han nu var.

”Jeg lover ingenting!” sagde han rebelsk.

Jeg kiggede på Phebs, der var blevet helt trist, da Danielles navn blev nævnt. Åh, hvor jeg ønskede, at hun kunne finde en fyr, en der også ville have hende. Niall bemærkede at jeg kiggede på Phebs og hviskede i mit øre: ”Er alt okay med Phebs?” jeg rystede på hovedet.

”Jeg kan ikke fortælle dig det. Undskyld,” svarede jeg og kiggede ind i hans øjne, så han kunne se, at jeg virkelig var ked af, at jeg ikke kunne dele, hvad der var galt. Han nikkede forstående, men jeg kunne se, at han nu var bekymret for blondinen, selvom han ikke vidste hvorfor. Det var Niall, altid god, altid omsorgsfuld, altid sød. Han havde fejl, selvfølgelig, det havde alle, og han var langt fra perfekt, men det betød ikke noget for mig, for hvad der virkelig betød noget, var alle de gode ting ved ham.

Efter drengene havde taget et bad, og vi alle havde spist noget, tog vi til en ret ukendt men dog morderne klub. Liam gik sammen med Phebs hele tiden, men da han fik øje på en brunette med meget krøllet hår, glemte han alt om blondinen og praktisk talt løb hen til pigen, der bare krammede ham tæt og smilede, som om solen var kommet efter flere måneders regn. Selv uden yderligere introduktion, vidste jeg, at hun var Danielle. Jeg gik hen til Phebs og tog hendes hånd, for jeg vidste, at hun havde brug for det. Hun klemte min hånd, og jeg så hende lukke sine øjne hårdt i i flere sekunder. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan hun følte i det øjeblik, mens Liam stod og snavede med sin kæreste foran os.

Louis kom gående tilbage hånd i hånd med en anden brunette, hende her var høj, slank og virkelig, virkelig smuk. Jeg følte mig som Stitch fra Disney serien sammenlignet med hende. ”El, det her er min kone, Alex. Alex, min kæreste, Eleanor.” Tal lige om mærkelige introduktioner. Pigen fniste, som hun rakte mig sin hånd. Jeg tog den smilende og rystede den kort.

”Godt at møde dig,” sagde jeg, og hun smilede stort.

”Jeg har hørt så meget om jer. Og jeg gætter på, at du er Phoebe. Lou siger, at du synger fantastisk,” komplimenterede pigen, så Phebs rødmede og sendte Eleanor et genert smil.

”Tak, og ja, jeg er Phebs,” svarede min veninde, og det var nu hendes tur til at ryste Eleanors hånd. Hurtigere end jeg ville have det, dukkede Liam op med hånden om Danielles talje og introducerede hende officielt. Sidste gang hun var sammen med Liam, kom jeg på alle mulige undskyldninger for at undgå, at Phebs skulle havne i denne situation.

”Phebs, Alex, det her er min kæreste, Danielle,” sagde han smilende, og man kunne bare se, hvordan han holdt af hende. Jeg klemte strammere om Phebs’ hånd ved tanken om hendes knuste hjerte.

”Godt at møde jer begge! Liam har fortalt så meget om jer, at jeg har det som om, jeg allerede kender jer!” sagde Danielle begejstret. ”Og dig!” tilføjede hun og fokuserede på Phebs. ”Jeg er sikker på, vi bliver gode venner! Liam bliver ved med at tale om dig, og hvor godt vi vil komme ud af det med hinanden.”

Jeg havde ondt af Phebs, og jeg ville bare tage hende så langt væk, som jeg kunne. Hvordan var det muligt at Liam ikke så smerten i hendes grønne øjne? Hvordan vidste han ikke, hvor meget hun holdt af ham? Hvordan kunne han være så blind? Hvorfor voldte han hende så meget smerte?

”Jeg er sikker på, vi bliver gode venner,” svarede Phebs, og mit behov for at kramme hende blev større. Selvom hun var genert og skrøbelig, var hun stærk. Hun stod der stadig, så på den dreng, hun så grusomt ønskede skulle få øjnene op for hende, stå med en anden pige, og alligevel var hun stadig ét stykke. Jeg kunne se den dybe smerte i hendes øjne, men jeg kunne også se, at hun ikke var ved at græde. Min veninde var virkelig beundringsværdig.

Jeg så på Harry, der kiggede en smule forvirret på os. Han så sikkert smerten i hendes øjne. Til trods for hans flirtende attitude og hans nogle gange fjollede opførsel, var han meget observant. Jeg tryglede ham med mine øjne til at gøre noget, at hjælpe mig. Han forstod mig vist, for han gik hen til os og greb Phebs’ hånd. ”Vil du danse?” spurgte han hende, og hun sukkede lettet, mens hun nikkede.

Jeg skyldte Harry så meget for at hjælpe os. ’Du forklarer senere’, formede han med munden, og jeg nikkede, som de gik væk fra os. Niall fik mig til at se på ham, og jeg kunne se bekymringen bevæge sig i hans øjne. Jeg gav ham bare et kys på kinden og hviskede: ”Jeg forklarer senere.” han nikkede, og jeg kiggede på de to andre par og undskyldte os, mens jeg trak Niall med ud på dansegulvet. Mens vi dansede, slap jeg aldrig Phebs af syne. 

 

Okay, vi er oppe på 50 favoritlister og 25 likes, hvilket er virkelig crazy! Tusind, tusind tak! <3

Btw, er der kun fem kapitler + epilog tilbage :o

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...