Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10413Visninger
AA

9. Break down the walls

Aftenen efter drengenes invitation om at tage med på tour sad Belle, Phebs og jeg i stuen. Det var vildt, det var spændende, det var nyt, det var anderledes og på samme tid også skræmmende. Personligt ville jeg vildt gerne med, men samtidig havde jeg lyst til at blive i min seng, så langt væk fra Niall som muligt. Jeg var rigtig glad for alle drengene, det var jeg virkelig, men mine følelser for den blonde blev stærkere og stærkere hver dag og derved også mere forvirrende. Jeg vidste, jeg sagde, jeg var færdig med fyre, at jeg ville nyde mit liv til det fuldeste, men som sangen sagde: you can’t always get what you want. Jeg havde ikke lyst til at have de følelser for Niall, men der var ikke noget, jeg kunne gøre ved det, for jo mere jeg lærte ham at kende, jo mere kunne jeg lide ham.

Men hvad jeg følte, var det mindste af vores problemer.

Phebs så virkelig ulykkelig ud, som hun sad der i sofaen med armene om sine ben og sit hoved gemt mellem sine knæ. Belle sad ved hendes højre side; jeg sad ved hendes venstre og prøvede at trøste hende. Well, jeg var ikke den eneste, der var faldet for et medlem af det super-kendte boy band, kære Phebs kunne lide Liam, men han havde allerede en kæreste, han elskede rigtig højt, og det dræbte min veninde. Phoebe var en sød pige, en der altid tog sig af andre og satte andres behov før sine egne. Hun var genert og kunne knap tale om sine følelser, og hvad hun ville have. Hun havde den smukkeste sjæl, jeg nogensinde er stødt på, og det ødelagde mig at se hende sådan, så nedtrykt og trist. Hun ville aldrig fortælle Liam, hvad hun følte. Aldrig! Selv hvis han ikke havde haft en kæreste, ville hun ikke fortælle ham det. Hun havde været på dates før, fordi drengen spurgte hende, aldrig på baggrund af hendes initiativ.

Men hun kunne dog være venner med Liam. Det fungerede fint for hende, hun var ret glad, indtil drengene fortalte, at deres kærester, også kendt som Danielle og Eleanor, også ville være med på touren i et par dage. Det var dét, der dræbte Phebs. At hun skulle se Liam og Danielle sammen, var mere, end hvad hun kunne klare.

Jeg krammede hende, og Belle lod sin hånd køre op og ned af hendes ryg i berolige og trøstende bevægelser. Den blonde pige hulkede stille og rystede nærmest ubemærkeligt. ”Det skal nok blive okay, Phebs. Vi behøver ikke tage med, hvis du ikke har lyst,” sagde jeg roligt.

Belle havde med det samme sagt ja, da jeg fortalte hende om touren med drengene. Hendes eneste betingelse var, at hun kunne tage hjem, når Dan kom tilbage.

”Jeg vil ikke holde jer tilbage, piger,” protesterede Phebs hviskende.

”Det er okay, søde,” svarede Belle. ”Hvis du ikke tager af sted, gør vi heller ikke. Vi er en pakkeløsning, vi kan ikke separeres.” hun krydsede sin pege- og langefinger for at vise, hvor tætte vi var. Phebs lo lidt og smilede.

”Men jeg vil også gerne med. Jeg har bare ikke lyst til at se ham sammen med Danielle,” mumlede hun, og jeg krammede hende endnu tættere.

”Det forstår jeg godt, men måske ville det hjælpe dig med at komme over ham,” foreslog jeg, selvom jeg ikke selv var helt overbevist om, at det ville hjælpe. Jeg fortalte mig selv det samme, at hvis jeg så Niall med andre piger, piger der var meget bedre end mig, ville det hjælpe mig med at glemme mine følelser for ham, men jeg vidste også, at det var håbløst. Det var ikke så nemt at glemme en person, selv hvis det ikke var særlig stærke følelser.

”Måske, men det kommer til at gøre så ondt, og det tror jeg ikke, jeg kan klare.” jeg troede heller ikke selv på det. Hun var skrøbelig, fin og sart, og hun var ikke vant til at være i sådan nogle ’kærligheds-problemer’. Hun levede i en fantasi om, at den kærlighed, der finder sted i bøger, også findes i virkeligheden. Alle mandlige karaktere i bøger elsker, som ingen gør det i virkeligheden. Hun havde høje forventninger til fyre - det var som et skjold, der beskyttede hende, men Liam var brudt igennem det, han havde fundet vej ind til Phoebe, og det sårede hende, for han havde ikke gjort det, fordi han ønskede at være sammen med hende. Han havde gjort det helt ubevidst.

”Men vi vil være der for dig, Phebs,” tilbød jeg, og Belle nikkede som tegn på, at hun var enig. ”Hvad end du beslutter, gør vi det samme. Hvis du har lyst til at tage med dem, skal vi nok sørge for at holde dig væk, hver gang Danielle er i nærheden. Vi vil opmuntre dig hver gang, du er nedtrykt. Og hvis du hellere vil blive her, bliver vi her, og vi vil endda læse dine bøger sammen med dig! Dem alle sammen.”

Phebs grinede og kiggede op på mig med tårevædede øjne og et svagt smil. ”Tak Alex. Og Belle,” sagde hun, og vi krammede hende begge, som afhang vores liv af det. ”I er de bedste, vidste I det?”

”Selvfølgelig!” svarede jeg og prøvede at spille seriøs, men det gik i vasken, og jeg endte med bare at sidde og grine.

”Okay. Så lad os tage af sted!” sagde hun. Hun rettede sig op og børstede tårene væk. ”Jeg vil ikke misse en mulighed som denne. Jeg skal nok være stærk,” lovede hun, og jeg smilede stolt. ”Plus, du er nødt til at tage med, Alex.”

”Hvad?” spurgte jeg med rynkede øjenbryn. ”Hvorfor det?”

”Fordi du bliver nødt til at stoppe med at benægte dine følelser for Niall og gå ud med ham,” svarede Belle stille og roligt, og min kæbe ramte jorden. Jeg kiggede på min veninde med vidt åbne øjne.

”Hvad er det, du siger? Det er så meget ikke rigtigt!” benægtede jeg og kiggede væk.

”Søde, os narrer du ikke. Jeg har sagt det til dig før: vi kan godt se, at du kan lide ham, og at han kan lide dig. I er begge dumme, fordi I prøver at benægte det.”

”For det første: Niall kan ikke lide mig. For det andet: ingenting ville kunne foregå imellem os, for vi passer ikke sammen. Vores liv gør i hvert fald ikke. Han er en super kendt sanger, og jeg er en normal pige-” mine veninder kiggede skeptisk på mig, og jeg rullede med øjnene, ”I ved, hvad jeg mener. Jeg har et normalt liv. Jeg går på uni, jeg er ikke berømt eller noget. Han kan vælge lige den pige, han vil have – piger, der er meget bedre end mig. Hvorfor skulle han kunne lide mig? Det er idiotisk”

”Jeg antager - nu når du ikke benægtede, at du kan lide ham – at vi har ret. Og til alt det andet, benægter du bare, men vi forstår det, så bare rolig. Men når du ikke vil prøve at bekæmpe det længere, er vi klar til at snakke om det,” sagde Belle roligt, mens Phebs fniste. Jeg kunne mærke varmen i mine kinder.

”Whatever. Jeg ved ikke engang, hvordan vi endte med det her emne. Det vigtige lige nu er at støtte Phebs, nu når vi skal på tour med One Direction.” Åh gud. Det var stadig mærkeligt at sige højt. Jeg kunne ikke tro, at jeg rent faktisk var venner med dem, at jeg skulle med dem på tour, og at jeg skulle opleve en koncert backstage. En eller anden, få mig til at vågne! Jeg gik fra at være en pige, der stort set ikke vidste, hvem de var, til at blive rigtig gode venner med dem. Der kan man snakke om uventede drejninger, man ikke havde set livet tage.

”Yeah, mand!” kom det spændt fra Belle, der rejste sig. ”Vi skal på tour med gutterne. Der er så meget, vi skal have! Vi skal ud at shoppe,” jeg stønnede af hendes kommentar for at vise, hvor lidt jeg lige havde lyst til det. ”Ja, vi behøver nyt tøj, Alex. Vi skal rundt her i UK; vi skal se så mange forskellige byer. Vi kan ikke bare tage af sted sådan her. Folk kommer nok til at se os sammen med drengene, og så kan vi altså ikke gå sådan her klædt!” hun gestikulerede mod sit outfit, og jeg kunne ikke se, hvad der var i vejen med det.

”Kan jeg købe nogle bøger?” spurgte Phebs lidt mere spændt end før. Og kun på grund af det overvejede jeg at acceptere at tage med dem på shopping.

”Selvfølgelig!” svarede Belle. ”Måske kan du endda anbefale os en bog.”

Phebs’ øjne lyste ved dét svar, og jeg vidste, og jeg godt ville kunne klare at tage med dem ud at shoppe, hvis det gjorde min lyshårede veninde så glad.

”Okay, men du får mig ikke til at købe en kjole, Belle. Jeg skriver lige til drengene, at vi tager med,” fortalte jeg og tog min mobil frem fra lommen. Jeg kiggede mine kontakter igennem og fandt hurtigt, hvad jeg søgte.

Til: Den allerbedste mand nogensinde!
Forbered jer, for vi er så meget på!

Jeg trykkede på send og rystede på hovedet af det navn, Louis havde gemt sit nummer som. Jeg havde prøvet at ændre det et par gange, men hver gang havde han ændret det tilbage. Jeg lærte at det var umuligt og lod det bare være, som det var.

Få sekunder senere begyndte min mobil at spille Plug in Baby af Muse. Jeg elskede virkelig det band, og introen til den sang var fantastisk. Jeg regnede med, at det var Louis, der ringede, og blev overrasket, da en irsk accent lød i røret.

”I kommer!” sagde han, og jeg kunne ikke holde mit smil tilbage. Jeg følte mig så dum, men bare at høre hans stemme fik mig til at føle mig som en teenager igen. Jeg rejste mig og marcherede ud i køknet, så vi kunne tale uforstyrret.

”Ja, vi gør. Så nu kan I ikke tage det tilbage. Nu skal I leve med os i en hel måned,” fortalte jeg, og han fnøs. ”Men jeg var ikke helt sikker på, du rent faktisk ville have mig med,” drillede jeg ham.

”Selvfølgelig vil jeg have dig med!” nu var det min tur til at fnyse.

”Yeah, klart. Du vil kun have mig til at lave mad til dig,” jeg prøvede at lyde fornærmet.

”Nej! Det er ikke kun for din mad!”

”Ikke kun?” drillede jeg igen. Åh, jeg havde det sjovt. ”Niall, du gør det ikke bedre.” jeg grinede og hørte ham sukke.

”Alex…” før han nåede at fortsætte, kunne jeg høre et højt råb, jeg ville kunne genkende hvor som helst og ikke kun på grund af ordvalget. ”Niall, hvad laver du? Hvorfor taler du med mine kone?” jeg grinede, da jeg hørte en lille kamp, hvorefter Louis’ stemme lød klarere over telefonen. ”Wife, hvorfor taler du med Niall? Er du mig utro? HVORDAN KUNNE DU? Jeg troede, vi havde noget specielt!” klagede han, og jeg grinede endnu højere.

”Vi taler bare, og hvordan kan du anklage mig for utroskab, når det er dig, der har en kæreste!? Jeg føler mig så forrådt,” spillede jeg med. ”Du har ikke ret til at brokke dig, Lou, og hvis du ikke holder op med at råbe sådan, vil jeg aldrig mere lave gulerodsjuice til dig om morgnen!” truede jeg, og med det samme kunne jeg høre et højt dunk, da mobilen ramte gulvet. Jeg grinede, og snart efter havde jeg Niall i røret igen.

”Han flygtede i høj fart. Hvad sagde du til ham?” spurgte han, og jeg fortalte om min trussel. Niall grinede, og jeg smilede. En af de ting, jeg bedst kunne lide, ved ham var hans grin. Det var så smitsomt, så sødt.

Åh gud. Jeg var virkelig som en forelsket teenager. Hvor forsvandt min seje, stærke side hen? Jeg havde aldrig kunnet lide søde fyre, jeg havde aldrig haft sommerfulge i maven, jeg havde aldrig smilet sådan uden en egentlig grund. Hvad skete der med mig?

”Jeg forstår ikke, hvorfor du er gift med ham. Han er en elendig ægtemand!” sagde han, og jeg lo.

”Fordi han ikke gider underskrive papirerne for skilsmissen. Jeg har aldrig villet det her ægteskab. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg endte i det,” sagde jeg smilende og rystede på hovedet, da han grinede. ”Men jeg skal nok finde en måde at få ham til at gøre det på. Jeg kan ikke blive i det her ægteskab meget længere, det tager alt fra mig!”

”Vi kan altid tvinge ham til at underskrive,” spillede han med, og et smil var synligt om mine læber. Jeg elskede, at vi bare kunne joke så let.

”Ja. Det der med at være gift er sgu ikke lige mig. Jeg tror, jeg vil være nonne i stedet,” forslog jeg, og Niall flækkede af grin. ”Hey! Jeg er seriøs her.”

”Klart, for du er bare så katolsk, Alex.”

”Yeah, du har ret. Jeg forstår stadig ikke, hvordan de kvinder kan gifte sig med den samme mand, uden at møde ham først. Der kan man snakke om et mærkeligt forhold. Én mand er gift med flere milliarder kvinder, og alligevel bliver der sagt til messen, at man skal være tro. Kirken har sørme problemer med sit ordvalg.” snakkede jeg, og jeg kunne igen høre Nialls latter. ”Nej, jeg vil skaffe mig tolv katte i stedet, og jeg vil opkalde dem efter the Gold Saints fra the Knights of the Zodiac. Du ved, en per hus. Og jeg vil adoptere en ny kat hver måned!” jeg delte min fantastiske idé med ham og prøvede at huske alle tolv navne. Det var lang tid siden, jeg sidst havde set det.

”Nogle gange er du for nørdet til mig,” kommenterede en stadig grinende Niall i den anden ende af røret.

”Hey! Det er da ikke min skyld, at du spildte din barndom på at se ligegyldige tv-serier,” forsvarede jeg mig selv. Nialls latter var det eneste svar, jeg fik. ”Du er ond.”

”Jeg tror ikke på, at du vil ende alene med tolv katte, Alex,” sagde han mere seriøs. ”Selv hvis du ikke ønsker et forhold lige nu, vil du snart finde en…” hans stemme fadede ud i en hvisken.

Måske har jeg allerede fundet ham. HVAD? Hvad tænkte jeg lige? Nej, nej, nej og mere nej. Nej. Jeg har ikke fundet nogen; det er bare noget sludder.

”Jeg bliver nødt til at smutte, Niall,” sagde jeg, da jeg pludselig blev meget ukomfortabel. ”Ses vi i morgen?”

”Ja, vi henter jer i morgen aften. Vi tager af sted i overmorgen, men I skal have jeres ting klar i morgen. Vi ses, Alex.”

Vi lagde på, og jeg blev ved med at stirre på min mobil, spændt på hvad touren ville bringe af oplevelser og forandringer.     

 

Pigerne skal med på tour. Hvad tror I, der kommer til at ske? :-)

Tak for alle favoritlisterne! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...