Gone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Igang
Isabelle er en hel normal pige der lever et helt normalt liv i en hel normal by i Danmark. Men hendes liv bliver vendt på hovedet, da hun falder pladask for den unge og charmerende Niall Horan (OBS drengene er ikke kendte). Han falder også hurtigt for hende. Da Niall skal tilbage til England igen, beslutter Isabelle at tage med ham. De lever længe i England, deres forhold fungerer og Isabelle er lykkelig. Pludselig sker der dog et ryk i deres forhold. Isabelle bliver gravid, og det hele bliver kompliceret. Det gør det ikke nemmere, da Niall pludselig forsvinder sporløst, og Isabelle dykker ned i et sort hul af sorg. Da hun pludselig bliver den hovedmistænkte, går alt galt. Hvordan skal hun bevise, hun er uskyldig? Hvad skal der ske med den lille nye? Og hvor er Niall?

8Likes
2Kommentarer
323Visninger
AA

4. No Kat no!

* Nialls synsvinkel *

Jeg vågnede da min alarm ringede kl. 7. En halv time til skole. Jeg stod op og fandt en hvid T-shirt med teksten "So what?" med sort. Et par løse jeans, mine sorte Vans og så var jeg klar. Jeg gik gennem mine forældres soveværelse, de var taget afsted. Ud i køkkenet, greb en banan og en pære og så gik jeg ud i entreen hvor jeg fik min jakke på og så ud af døren.

 

Jeg gik hen mod hoveddøren i skolen. Da jeg kom hen til mit skab opdagede jeg til min glæde at Isabelle stod og fandt bøger i hendes skab som var lige overfor mit. "Hej!" sagde jeg glad. Hun vendte sig om og smilede til mig. "Hej Niall!" Hun gik over og gav mit et kram. Sommerfuglene fra igårs samtale over Facebook med hende kom frem igen. Jeg smilede og krammede igen. "Såå hvor var det nu lokale C5 var?" spurgte jeg. Hun grinede. "Ned ad gangen her og til højre. Det ligger lige når du har drejet på venstre hånd. "Tak!" sagde jeg. "Selv tak." svarede hun. "Vi ses senere." sagde jeg. "Ja helt sikkert! Ses til frokost." Hun smilede og jeg smilede igen. Så gik vi hver vores vej. På vej ned ad gangen flaksede sommerfuglene rundt i maven og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Hun var endnu kønnere end jeg huskede. 

 

Klokken ringede til spisefrikvarter. Endelig! Matematik i de to første timer og engelsk i de to næste! Det var sgu ikke den fedeste dag. Jeg pakkede hurtigt bøgerne ned i tasken og satte kurs mod kantinen.

"Hej Niall! Herovre!" hørte jeg Kat råbe. Jeg kiggede rundt og fik øje på dem i hjørnet hvor vi også sad i går. Jeg gik over til dem. "Hej." sagde jeg. "Hej." sagde Dean. Kat smilede og Isabelle... kiggede slet ikke. Men hvad var det? Rødmede hun. Nej det var nok bare noget jeg forestillede mig. "Hvad har du haft?" spurgte Dean med sin mørke stemme. Han var en meget flot fyr med brunt hår, lyseblå øjne og rimelig muskuløs. "Matematik og engelsk. Hvad med jer?" Jeg kiggede rundt. "Fransk og idræt." svarede Dean. "Okay. Jeg går lige op og får noget mad ikke?" sagde jeg. "Jeg går med! Jeg har heller ikke fået noget endnu!" sagde Kat med sin lyse pige stemme. Hun var en rødhåret, farvet, pige med grønne øjne. Hun havde en flot krop, men hun var på ingen måde min type. Der var for meget makeup og jeg kunne ikke li' håret. "Okay." Hun smilede, rejste sig op og vi gik sammen op til maden. "Såå Niall, hvor var det nu du kom fra?" spurgte Kat. "England, Manchester." svarede jeg. "Nårh ja!" hun smilede. Hvad skete der for hende? Hvorfor så 'glad' og overstadet? Så kom jeg til at tænke på noget Isabelle havde sagt til mig i går. "Kat er meget sød og det hele, men hun kan godt være lidt overdrevet en gang imellem. Jeg tror godt Dean kan lide hende, men hun er mere til lyshåret fyre med blå øjne. Faktisk lige sådan nogle som dig! Så pas hellere på." Så havde hun grinet. Fuck. Kat skulle altså ikke begynde med noget, hun var slet ikke min type. "Hvad skal du ha'?" spurgte kantinedamen. Hun havde hårnet på over det grå hår og hendes ansigt signalerede tydeligt at det her ikke lige var drømmejobbet. "Bare noget pasta og kødsovs og lidt af det der pastasalat." sagde jeg. Hun tog en tallerken og puttede pasta, sjaskede en masse kødsovs over og tog så en spiseskefuld salat på. Så gav hun mig tallerknen. Jeg tog den og vi gik over til bordet igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...