Gone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Igang
Isabelle er en hel normal pige der lever et helt normalt liv i en hel normal by i Danmark. Men hendes liv bliver vendt på hovedet, da hun falder pladask for den unge og charmerende Niall Horan (OBS drengene er ikke kendte). Han falder også hurtigt for hende. Da Niall skal tilbage til England igen, beslutter Isabelle at tage med ham. De lever længe i England, deres forhold fungerer og Isabelle er lykkelig. Pludselig sker der dog et ryk i deres forhold. Isabelle bliver gravid, og det hele bliver kompliceret. Det gør det ikke nemmere, da Niall pludselig forsvinder sporløst, og Isabelle dykker ned i et sort hul af sorg. Da hun pludselig bliver den hovedmistænkte, går alt galt. Hvordan skal hun bevise, hun er uskyldig? Hvad skal der ske med den lille nye? Og hvor er Niall?

8Likes
2Kommentarer
318Visninger
AA

2. Isabelle Brown on Facebook


* Nialls synsvinkel *

Jeg var på vej hjem. Jeg sad ved siden af min mor i bilen og kiggede ud af vinduet. Hun talte, men jeg hørte ikke rigtigt, hvad hun sagde. Jeg havde travlt med alle mine tanker. Det havde faktisk været en rigtig god dag! Tænk jeg havde frygtet Danmark så meget! Her var dejligt at være, og jeg havde allerede fået et par venner. Kat, Dean, Isabelle. Isabelle... ja hun var virkelig en speciel pige! Hun havde godt nok været lidt sur i morges, men hun havde virkelig vist sig at være en sød og glad pige! Hun havde det dejligeste smil. "Niall?" sagde min mor og brød gennem mine tanker. "Yes?" svarede jeg. "We're home." Jeg var den eneste i familien, der kunne tale dansk, eftersom jeg havde gået på dansk sprogskole i England. Jeg steg ud af bilen, tog tasken på ryggen og kiggede mig omkring. Det var ikke noget særligt. En beskidt hvid lejlighedsblok. Det var kun midlertidigt, til vi fandt noget bedre. Vi gik over til indgangen, og min mor låste os ind. Jeg havde ikke været her før, da vi var ankommet her til morgen, og flyttebilen havde sat mig af på skolen.

 

Vi boede på anden sal. Min mor låste os ind. Vi kom ind i en lille entre. Der var hængt knager op, så jeg hang min jakke og stillede mine slidte Vans nedenunder. Så gik jeg ind, af en hvid dør der ledte ind til stuen. Den var ikke særlig stor. Der var lyst trægulv og en bred glasdør ud til altanen. Vores brune lædersofa var stillet på plads i den ene ende af stuen. Foran den stod vores gamle, hvide sofabord. I den anden ende var vores spisebord og spisestole også sat på plads, men ellers var her ret tomt og der stod flyttekasser rundt omkring. Jeg smed tasken op af sofaen og gik gennem stuen over til en anden hvid dør. Den ledte ud til et lille køkken med hvide bordplader, et komfur og en ovn. Der hang hvide skabe henover, og en mikroovn stod på en hylde. Der var placeret et lille, rundt bord med blomster og en skål med frugt. Jeg greb et æble, tog en bid og gik ind i stuen igen. "Where's my room?" spurgte jeg. "Oh come with me." svarede min mor. Hun rejste sig fra spisebordet, og jeg fulgte efter. Hun gik ud gennem køkkenet og åbnede døren ind til mine forældres soveværelse. Der stod en dobbeltseng og et natbord på hver side. Videre gennem en dør i siden af værelset. "Here you go honey. I know it's small but it's only temporary." Min dobbeltseng med det lyseblå sengetøj var allerede stillet herind. Et lille hvidt natbord stod ved siden af, og ovre i det ene hjørne stod et hvidt klædeskab. Ellers var her helt tomt. "It's okay mom. Thanks." "No problem honey." svarede hun og smilede. Så lukkede hun døren og efterlod mig alene. Mine flyttekasser stod herinde, så jeg åbnede den, jeg vidste min computer lå i. Lige før vi flyttede, havde jeg fået en ny computer, en MacBook, af mine forældre da den gamle var slidt op. Jeg elskede den gamle, men den her var også helt okay. Jeg tændte den og loggede ind på Facebook. En masse af mine venner fra England havde slået opslag op på min væg. De fleste af dem var held og lykke beskeder, og at de ville komme til at savne dem. Jeg tjekkede mine beskeder. Ikke nogen. Så fik jeg en ide. Turde jeg? Ja jeg gjorde! Jeg skrev Isabelle Brown i søgefeltet. Jeg fandt Isabelle og trykkede tilføj ven. Så var det bare at vente...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...