Gone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Igang
Isabelle er en hel normal pige der lever et helt normalt liv i en hel normal by i Danmark. Men hendes liv bliver vendt på hovedet, da hun falder pladask for den unge og charmerende Niall Horan (OBS drengene er ikke kendte). Han falder også hurtigt for hende. Da Niall skal tilbage til England igen, beslutter Isabelle at tage med ham. De lever længe i England, deres forhold fungerer og Isabelle er lykkelig. Pludselig sker der dog et ryk i deres forhold. Isabelle bliver gravid, og det hele bliver kompliceret. Det gør det ikke nemmere, da Niall pludselig forsvinder sporløst, og Isabelle dykker ned i et sort hul af sorg. Da hun pludselig bliver den hovedmistænkte, går alt galt. Hvordan skal hun bevise, hun er uskyldig? Hvad skal der ske med den lille nye? Og hvor er Niall?

8Likes
2Kommentarer
320Visninger
AA

5. Could it be better? I don't think so!

* Isabelles synsvinkel *

Niall og jeg var på vej hjem. Vi havde ikke sagt så meget til hinanden, men det var på ingen måde akavet. "Såå hvor langt væk bor du?" spurgte han. "Ikke så langt, fem minutters tid fra skolen." svarede jeg og smilede. "Okay." Han smilede igen. Vi var hurtigt hjemme ved med mig og fik låst os ind. "Du kan bare ligge tasken dér." sagde jeg og pegede over i hjørnet. Han lagde den der og jeg lagde min ovenpå. Vi tog overtøjet af og gik ind i stuen. "Mit værelse er ovenpå." sagde jeg. "Lad os gå derop." svarede Niall. "Ja okay." Jeg førte an ud til trappen og op til mit værelse. "Ja det så her jeg 'bor'." sagde jeg. "Det da fedt!" sagde Niall. Han satte sig op i min elskede vindueskarm og kiggede sig omkring. "Nå Niall," sagde jeg. Han rettede opmærksomheden mod mig. "Hvor var det nu du kom fra i England?" "Haha det spurgte Kat også om!" grinede han, "Jeg kommer fra Manchester." "Nårh ja det sagde du godt. Hvordan går det så med Dean og Kat? Er de søde nok?" "Ja da! Men.." "Men hvad?" spurgte jeg nysgerrigt. "Det bare, kan du huske da du sagde at jeg lige var Kats type?" "Ja?" "Jeg er altså bange for.. du ved.. at hun måske kan li' mig.. Jeg ved det lyder åndssvagt, men hun opførte sig mærkeligt i dag." "Nårh det kan hun sikkert! Hun dømmer mest på udseendet i første omgang, og får nemt et crush på en bare fordi han ser godt ud. Det går væk igen!" grinede jeg. Niall så lettet ud. "Men syntes du da jeg ser godt ud?" "Det sagde jeg ikke, jeg sagde at Kat syntes det." grinede jeg, "Men du da ikke værst." "Det du da heller ikke." han smilede. Vi fik øjenkontakt og jeg ved ikke hvor længe vi sad bare og kiggede hinanden i øjnene men pludselig vågnede jeg op. "Såå hvad siger du til en kop te?" spurgte jeg. "Det lyder godt!" svarede han. Jeg førte an nedenunder. Vi gik ind i køkkenet og jeg satte noget vand over og gjorde to kopper fra. Så stod vi der og ventede på det lille klik der betød at nu var vandet kogende. "Ehm Isabelle?" "Bare kald mig Isa." sagde jeg og smilede. "Okay. Ehm Isa?" "Ja?" "Du ved, er du forelsket?" Jeg smilede. "Nej. Er du?" "Nej." svarede han. Jeg jublede indeni. Jeg ved ikke hvorfor men det kom altså bare. Han var ikke forelsket. "Nogle i sigtekornet?" spurgte han. "Tja måske." svarede jeg. "Samme her." sagde han og smilede. Det lille klik lød og jeg skænkede vandet op. Vi tog tekopperne med op. Da vi sad ovenpå i min seng gik snakken. Vi snakkede om alt muligt. Familie, venner, hans gamle liv i England. Pludselig opstod en tavshed. Det var ikke akavet, nej slet ikke. Han fangede mine øjne. Vi sad igen længe og kiggede på hinanden. "Isa, luk lige øjnene." sagde han pludseligt. "Okay." Jeg ved ikke hvorfor, men jeg stolede 100% på ham. Jeg lukkede øjnene og sommerfugle blafrede i min mave. Pludselig kunne jeg mærke Niall læne sig frem mod mig. Så skete det. Hans læber mod mine i et perfekt kys. Længe sad vi bare med læberne sammen. Så mærkede jeg hans tunge mod mine læber og jeg lod den komme ind. Vores tunger legede sammen. Jeg mærkede sommerfuglene i maven og jeg begyndte at få svedige håndflader. Vi trak os samtidig. Der kom den akavet stilhed. Men den varede ikke længe før det skete igen. Et kys mere som hurtigt udviklede sig til en leg mellem vores tunger. Kunne den her eftermiddag blive bedre? Det tror jeg ikke!

_

 

Ja det var så kapitel 5! Hvad syntes i? Det er min første movella. Jeg håber da i kan li' den! Jeg tager i mod konstruktiv kritik med kyshånd! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...