Gravity - One Direction +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Igang
Da 18 årige Faith Harrison få jobbet som runner til det verdensberømte boyband One Directions turne, ændres hele hendes liv. Med store forventninger til gode oplevelser og minder, rejser Faith fra sit barndomshjem og ud i verden. Men drømmeturen kommer ikke til, at gå som planlagt. Alt viser sig nemlig, at være en facade. Bandet er tæt på, at gå i opløsning, da en tager særligt meget afstand til bandet. Harry Styles har ændret sig. Han er blevet trukket langt ind i en verden, hvor berømmelsen blænder ham, og han er overbevist om at han kan få alt hvad han vil have. Så da Faith, vælger at afvise ham en aften, sætter han alt ind på, at bevise at hun ikke er anderledes og dette skal bevises med et væddemål han laver sammen med et par venner, Men vil alt gå som planlagt, og vil Faith blot blive endnu et navn på Harrys liste? Vil han være i stand til at fuldføre sin plan, når hun blotter sig selv og hendes mørke fortid? Og ikke mindst vækker noget i ham, som han troede var gået tabt?

15Likes
13Kommentarer
963Visninger
AA

7. Kapitel 5

At arbejde i dag var nok noget af det, der lå nederst på min liste over ting jeg havde lyst til at lave.

Chokket over mødet med Harry havde efterhånden lagt sig, og jeg havde brugt det meste af dagen på at blive udhvilet, selvom det ikke var lykkedes særlig godt. Til mit forsvar, så var jeg ikke van til sene byture eller alkohol, så det havde slået mig meget ud.

"Er du træt efter i går? Du ser helt færdig ud," Lou kiggede på mig og sendte mig et sødt og lidt drillende smil. Klokken var 16:10, og Lou og jeg var i fuld gang med at pakke diverse hårprodukter ud.

Mine bevægelser var langsomme og trætte og mindede mig om en zombies, og hvis jeg skulle være ærlig følte jeg mig faktisk også som en. Ikke fordi jeg havde lyst til at spise hjerne, men med princippet mere død end levende.

Jeg nikkede for at bekræfte hendes spørgsmål, og smilede lidt undskyldende til hende. "Jeg kom lidt for sent i seng" Det måtte være ret irriterende, at arbejde sammen med en der var så træt og uoplagt. 

"Det gør ikke noget Faith. Det er hvad der sker." Lou sendte mig et smil, hvilket fik et lille til at vise sig på mine læber.

Jeg kunne ikke lade vær med at glæde mig over, at jeg arbejdede sammen med Lou. Hun var rigtig sød og afslappet, hvilket smittede af på mig. Jeg havde førhen arbejdet steder, hvor stemningen var en helt anden. Der havde været anspændt, stressende og jeg havde på ingen måder følt mig velkommen.

Døren til det lille rum vi arbejde i blev åbnet, og Niall kom gående ind. Lige så snart han så mig, lyste han op i et smil, men det blev hurtigt erstattet af et bekymret blik. Jeg bed mig i inderlæben, og smilede lidt usikkert til ham.

Niall havde flere gange skrevet bekymrede beskeder til mig, men jeg havde blot bedt ham om, ikke at nævne episoden for nogen, og glemme den ligesom jeg gjorde. Jeg håbede virkelig, at han ville gøre det. Det ville gøre alles situation meget nemmere.

"Hej Niall," Lou sendte ham et smil, inden han tog plads i stolen foran mig. "Ved du hvor resten af drengene bliver af?" selvom Lou så afslappet ud, kunne man sagtens mærke at hun var ret så påvirket af drengenes stramme tidsplan. Niall derimod virkede overhovedet ikke til at tænkte over det. Han lænede sig roligt tilbage i stolen, og trak på skulderne.

"Faith, du kan bare begynde med Niall, så prøver jeg lige at ringe til de andre drenge" Jeg nikkede, og greb fat om voksen som jeg havde pakket ud for lidt siden. Lige så snart Lou var forsvundet ud af døren, vendte Niall sig mod mig.

"Hvordan har du det?" Selvom det var venligt ment, kunne jeg ikke lade vær med at sukke irriteret mens jeg fordelte voksen ud i mine hænder og begyndte at sætte hans hår. Heldigvis var det ikke særlig svært, så det var ikke noget jeg skulle koncentrere mig meget med.

"Jeg har det fint, og jeg ville virkelig sætte pris på, hvis du ville stoppe med at spørge ind til det" sagde jeg, og kunne ikke lade vær med at føle mig tarvelig. Inderst inde var jeg jo glad for, at han spurgte ind til mig og bekymrede sig for mig. Men han gjorde det endnu svære at glemme den aften, og det var det, jeg havde allermest brug for lige nu.

Niall åbnede munden for at svare mig, men blev afbrudt da de resterende bandmedlemmer og Lou kom brasende ind i lokalet. Og han så alt andet end tilfreds ud, da jeg sendte ham et bestemt blik for at fortælle ham, at samtalen sluttede her.

Jeg tvang et venlig smil frem, og prøvede at virke så professionel som muligt. Nialls plads i stolen blev hurtigt erstattet med af Louis, der sad og kiggede dovent ned i sin mobil. Ingen virkede til at være i humør til at snakke, og en pinlig tavshed fyldte langsomt rummet.

Jeg mærkede et par øjne ligge på mig, og kiggede en enkelt gang lige rundt i rummet, for at se hvem det var.

Zayn sad i den lille lædersofa der var placeret i det ene hjørne og bladre ligegyldigt igennem et  blad. Liam sad i stolen foran Lou som var i fuld gang med at sætte hans hår, mens hans ansigt ligesom Louis var begravet i hans mobil. Meget modvilligt mødte mine øjne tilsidst Harrys, som stod lænet afslappet af væggen. Ubehagelige minder fra i går, som jeg ellers havde prøvet at fortrænge, skød frem i mig, og jeg fjernede hurtigt mit blik fra ham.

Jeg lagde i stedet alt mit fokus på at sætte Louis hår, og prøvede at ignorere Harrys blik. 

"Faith, kan vi tale sammen?" Harry var kommet tættere på, og hans bestemte stemme gjorde mig i tvivl om det overhovedet var et spørgsmål.

"Jeg har faktisk ret travlt lige nu.." sagde jeg, og prøvede at afvise ham på en så diskret måde som muligt. Jeg brød mig ikke om at være uhøflig eller afvise folk og især ikke foran andre, så da Harry ikke så ud til at give op, lod jeg et opgivende suk forlade mine læber.

"Lou, har du noget imod, hvis jeg lige låner Faith et øjeblik?"

Jeg bad inderligt til at hun virkelig havde brug for mig i øjeblikket, men endte med at blive skuffet, da hun kort så op, rystede på hovedet og rettede opmærksomhed mod Liam igen.

Jeg bandede indvendigt, mens jeg fulgte med Harry ud på gangen.

Selvom jeg ikke var i chok over hans tidligere handlinger længere, betød det bestemt ikke, at det var tilgivet.

"Hør Faith, vi kom skævt ind på hinanden.." Han sendte mig et charmerende smil, som virkede alt for selvsikkert.

Jeg kunne ikke holde et fnys inde over hans kommentar, og da han åbnede munden for  at fortsætte afbrød jeg ham.

"Harry hvad vil du? Hvis du ikke har lagt mærke til det, har jeg et arbejde at skulle passe. Og efter din opførsel i går, har du ingen ret til at.."

"Jeg ville sige undskyld"  vrissede han, - tydeligvis provokeret over min afvisning og afbrydning -  og sendte mig et lettere irriteret blik inden han fortsatte. Jeg kunne ikke lade vær med, at kiggede misbilligende på ham, inden jeg lagde armene over kors. Ja som om.

"..Jeg gerne gøre det godt igen. Jeg henter dig klokken 20 i morgen, og så tager vi ud og spiser." Jeg kiggede overrasket på ham, og lige da jeg skulle til at fortælle ham, at det på ingen måder ville komme til at ske, kom de andre drengene ud.

Igen af dem så ud til at være særlig tilpasse ved, at Harry og jeg stod sammen. 

"Vi ses" sagde Harry og sendte mig endnu et blændende og alt for tilfredst smil, inden han forsvandt sammen med de andre drenge.

Jeg lod min hånd løbe igennem mit hår, tog en dyb indånding og prøvede at kontrollere den vrede der brusede frem i min krop. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville gøre et stort nummer ud af hændelserne fra den forrige aften -og det havde jeg bestemt tænkt mig at holde. Men at han kom her og troede at alt var okay så snart han sendte mig et sødt smil og bagefter rende rundt og kommandere med mig, så kunne han godt tro om igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...