Gravity - One Direction +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Igang
Da 18 årige Faith Harrison få jobbet som runner til det verdensberømte boyband One Directions turne, ændres hele hendes liv. Med store forventninger til gode oplevelser og minder, rejser Faith fra sit barndomshjem og ud i verden. Men drømmeturen kommer ikke til, at gå som planlagt. Alt viser sig nemlig, at være en facade. Bandet er tæt på, at gå i opløsning, da en tager særligt meget afstand til bandet. Harry Styles har ændret sig. Han er blevet trukket langt ind i en verden, hvor berømmelsen blænder ham, og han er overbevist om at han kan få alt hvad han vil have. Så da Faith, vælger at afvise ham en aften, sætter han alt ind på, at bevise at hun ikke er anderledes og dette skal bevises med et væddemål han laver sammen med et par venner, Men vil alt gå som planlagt, og vil Faith blot blive endnu et navn på Harrys liste? Vil han være i stand til at fuldføre sin plan, når hun blotter sig selv og hendes mørke fortid? Og ikke mindst vækker noget i ham, som han troede var gået tabt?

15Likes
13Kommentarer
970Visninger
AA

5. kapitel 3

Jeg kiggede mig selv en sidste gang i det lille spejl i vores tourbus, inden jeg vendte mig om mod Clarie. Hun var ligesom jeg, iført i en stram og lårkort kjole.

Tourens første koncert var slut, og det meste af holdet skulle i byen for at fejre det. Niall havde inviteret mig med, og givet mig adressen. 

"Er du klar?" Clarie smilede og kiggede spændt til mig. Jeg nikkede, inden jeg hev lidt ned i kjolen. Jeg følte, at kjolen var lidt for meget. Det var den sikkert ikke. Det var nok også bare fordi, at jeg ikke var van til at gå i den slags.

Jeg havde købt kjolen, lidt tid inden jeg var taget af sted med en veninde. Hun havde insisteret på, at jeg skulle købe den. I starten havde jeg været i mod det, da jeg ikke var typen der gik i stramme og korte kjoler.

Det var ikke fordi, at jeg ikke synes den var pæn. Faktisk sad den rigtig godt, og dens sorte farve stod godt til min gyldne hud og mit lange mørke krøllede  hår, havde jeg ladet hænge løst ned langs ryggen.

Jeg skulle nok bare vænne mig til den.

Jeg hoppede hurtigt i et par gamle ballerinaer og greb min jakke, inden jeg fulgte efter hende udenfor.

Det var koldt, virkelig koldt.

Det var som om, at vinden gik lige igennem mig. Jeg gøs, inden jeg trak min tynde jakke tættere omkring mig, i et forsøg på at holde varmen.

Clarie tog min hånd og trak mig hen til en taxi, der holdt på gadehjørnet.

 


 

Det var ikke fordi, at jeg have været med til mange fester, men jeg kunne sagtens bedømme om det var et af de dyre eller billige steder. Men det her var uden sammenligning.  Fra det store lokale med det ekstremt høje loft, til de masse mennesker der var overalt.

Jeg havde aldrig selv noget lignede.

Størstedelen bestod af unge på min egen alder. Piger og drenge, alle så forskellige som man kunne være.

"Jeg går op og henter noget mere at drikke, vil du have noget med?" Råbte Clarie i et forsøg på at overdøve den ekstremt høje musik. Det var tydeligt at se, at hun havde fået meget at drikke. Hendes blik var sløret, og hun var meget mere oppe og køre end normalt.

Jeg nikkede og fnes lidt.

Den høje musik dunkede i mine øre, men fik mig underligt nok også til at føle mig levende. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg heller ikke var påvirket. Jeg kunne mærke varmen i mit bryst, og hvordan alting var lidt uklart.

Jeg burde nok holde lidt igen.

Men da Clarie kom tilbage med vores drikkevarer, glemte jeg alt om hvad jeg burde og tog en stor slurk. Jeg skar ansigt over den bitre smag.

Det var helt klart alkoholen, der fik mig til at tænke sådan. Normalt ville jeg aldrig give mig selv lov til, at ignorere min fornuft. 

Jeg så mig omkring.

Der var en masse der dansede - eller rettere gned sig op og ned af hinanden. Den hektiske bar var fyldt med med unge, der råbte efter at få deres bestillinger, og så var bordene rundt omkring fyldt op.

"Ham der, kigger total meget på dig" Clarie var rykket lidt tættere på mig, og pegede hen mod hjørnet tæt på udgangen.

Mine øjne fulgte hendes finger, og mødte en mørkhåret fyrs blik. Jeg kneb øjnene sammen for at kunne så bedre, på grund af den mørke belysning. Han stod sammen med tre andre unge mænd. I hans hånd, var et glas - formentlig fyldt med alkohol - som han tog en slurk af. Han vendte sig kort mod den ene, og pegede i min retning.

Jeg fjernede hurtigt mit blik fra dem, og vendte mig mod Clarie. "Skal vi ikke danse?" Råbte jeg og kiggede på Clarie der kiggede på mig op fra sin drink.

Jeg havde ikke lyst til, at bruge min aften på at sidde og drikke i en sofa - jeg ville bevæge mig og have det sjovt.

Claire nikkede, og tog min hånd og trak mig ud på dansegulvet. Jeg kastede hurtigt et blik i retning mod drengen fra før, men til min forbavselse var han forsvundet. 

"Jeg elsker den sang!" Råbte Clarie højt, og begyndte at danse helt vildt. Jeg grinede højt, ikke helt sikker på over hvad, men begyndte så også at danse selv. Jeg havde aldrig været særlig god til at danse, men lige nu var det lige meget.

Jeg rykkede lidt tættere på Claire, da der var ret trængt og jeg hele tiden kunne mærke puf i siden, og mennesker der ramte ind i mig. Jeg havde ingen ide om, hvor længe vi havde danset, men da små perler af sved langsomt begyndte at samle sig i min hårgrænse, besluttede jeg mig for at tage noget frisk luft.

"Jeg går lige lidt udenfor, vil du med?" Claire rystede på hovedet og sendte mig et fjollet smil, hun blandede sig med menneskemængden og til sidst forsvandt helt.

Jeg maste mig igennem de mange unge, så jeg kunne komme hen mod udgangen. Overalt var mennesker der dansede, og her var efterhånden begyndt at blive virkelig varmt, så trangen efter at blive kølet ned pressede sig på.Mit blik faldt på en uåbnet øl der stod på et bord fyldt med en masse tomme drinks. Da der ikke sad nogen ved bordet, lod jeg hurtigt min hånd gribe omkring dåsen og tog den med. Hele min hals var tør, og det gjorde næsten ondt at synke.

Jeg maste mig forbi den sidste menneskeflok, og nåede udgangen. Lidt længere fremme stod en ung fyr og pige og kyssede intenst. Hendes hænder var begravet i hans hår, og hans på hendes numse. Jeg gik hurtigt forbi, mens jeg prøvede at fokusere på noget andet.

Jeg havde aldrig brudt mig om, at se andre være intime på den måde. På det punkt, var jeg faktisk ret genert anlagt. Jeg havde aldrig været hende, der var fyldt med selvtillid, men samtidig heller ikke usikker omkring mig selv.

Jeg åndede lettet op, da jeg mærkede den kolde aftenluft ramme min hud. Den lagde sig om mig, og afkølede langsomt og blidt min alt for varme krop.

Jeg bevægede mig lidt væk fra klubben, og hen mod en lav mur lidt længere fremme. Jeg lænede mig op af den, og tog tilfredst en slurk af min øl.

Jeg kiggede op på de stjerneklare himmel og slappede af.

Et smil banede sig frem på mine læber, over tanken om mit nye liv. Det var slet ikke til at forstå. Jeg var glad - for første gang i lange tid -  jeg var så småt begyndt at tro, at der var en fremtid der ude, der ikke omhandlede tårer, svigt og vrede.

Mit blik faldt på en ung mand, der kom gående ud af klubben - præcis som jeg havde gjort for lidt siden. Han var iført en mørk T-shirt og et par stramme bukser. Vores øjne mødtes, og han begyndte at gå hen mod mig.

Jo tættere på han kom, jo mere gik der op for mig, at jeg vidste hvem han var. Jeg genkendte de mørke krøller, de markerede træk og hans silhuet. Harry Styles. Men jo nærmere han kom, jo mere ville jeg ønske, at han gik den anden vej.

"Hej.." Selvom han stod omkring 20 centimeter fra mig, kunne jeg lugte, at han stank langt væk af alkohol. Jeg mumlede et afvisende hej tilbage, og prøvede at undgå øjenkontakt med ham. Det var ikke fordi, at jeg ville virke uhøflig - jeg overreagerede sikkert bare - men der var et eller andet over hans nærvær, jeg kunne ikke helt sætte en finger på, hvad det var. Men en ting var sikkert, det var ikke en rar fornemmelse, der spredte jeg i min krop ved hans nærvær.

"Hvad hedder sådan en køn pige som dig?" Hans stemme var hæs og drillede. Harrys blik gled grådigt ned at min krop, og i øjeblikket bandede jeg over at have taget en så kort og stram kjole på. "Faith," mumlede jeg, inden skulle til at gå.

Men den gik ikke.

Harry havde grebet fat om min arm, og trukket mig hen til ham. Jeg kiggede irriteret på ham, og så for første gang i aften i hans øjne: De var slørede og mørke. Men der var noget andet i dem, der fik min mave til at snøre sig sammen.

"Hvor tror du, at du skal hen? Vi var jo lige ved at lære hinanden at kende" Hans blik lå på mine læber, inden han grinende svagt og slikkede sig om sine egne. "Min veninde er sikkert bekymret for mig, jeg skal ind til hende" Jeg undgik alt øjenkontakt med ham, inden jeg igen prøvede at komme forbi ham igen.

Men Harrys hånd som stadig holdt om min arm, holdte mig tilbage. Han pressede mig lidt for hårdt op af muren, og sendte mig et smil i mørket. Et smil, som på en hver anden pige - sikkert også mig selv ved en anden lejlighed - ville være faldet totalt for ham, og været villig til at give ham, hvad han ville have.

"Stop" sagde jeg dæmpet men bestemt, og prøvede at vride mig løs af hans greb. Men i stedet for at gøre som jeg sagde, begravede han sig hoved ved min hals, og begyndte langsomt at plante små og grådige kys på den.

Et stykke væk bag Harry, så jeg tre unge mænd. Deres opmærksomhed var rettet mod os, og deres høje stemmer og latter fyldte mine øre.

"Jeg mener der Harry, giv slip!" Jeg kunne mærke, hvordan frygten for hvad han kunne finde på og fik alt til at køre på et panisk højtryk i min indre. Harry stoppede kort sine kys og sukkede opgivende. "Hold nu op med at være så kedelig.." han holdte en kort pause, inden an fortsatte. "Slap nu bare af og nyd det." Sagde han lettere irriteret og fortsatte sin plantning af kys, men denne gang ned til mine bryster.

Jeg prøvede at skubbe ham væk, mens tårer langsomt begyndte at trille ned af mine kinder. Jeg ville ønske, at han ville stoppe.

"Faith?" Lyden af Claries stemme, fik mig til at kigge op. Inden jeg nåede at forstå hvad der forgik, var Harry blevet fjernet fra mig. Liam og Louis holdt ham i et stramt greb, og trak ham væk fra os.

"Hvad fanden laver du Harry?! " Råbte Liam frustreret så vredt på ham. "Det var sku da tydeligt, at hun ikke havde lyst!" Jeg lukkede øjnene, og prøvede at få kontrol over min vejrtrækning. "Jeg vil væk herfra, jeg vil gerne hjem" sagde jeg svagt, inden jeg åbnede mine tårefyldte øjne.

Claries blik var fyldt med bekymring blandet med omsorg. Hun nikkede og forsvandt hen efter sin mobil så hun kunne ringe efter en taxi.

"Jeg er virkelig ked af det, Faith. Hvis jeg havde vidst.. " Niall kørte frustreret sin hånd gennem sit hår, inden han igen kiggede på mig. Jeg rystede på hovedet og skar ham af. Jeg var ikke vred på Niall - jeg var taknemlig for hans omsorg. Men alt var for meget lige nu. Alt i mig var i kog, og alligevel var jeg mat kold og træt. Det eneste jeg havde lyst til var at sove, at gemme mig langt under dynen og glemme denne aften - glemme Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...