♡ In love with Luke Hemmings ♡

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2014
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Cher Faye er en helt almindelig 17-årig pige. Egentlig er hun ligeglad med drenge og kærlighed, men det hele ændrer sig, da den populære Luke Hemmings flytter til hendes by, til hendes skole. Hun bliver dybt forelsket i ham, men hun har igen idé om, hvad hun skal gøre.

9Likes
5Kommentarer
313Visninger

1. 1. Kapitel


 

Toget var ikke så fyldt op, som det plejede at være, i stedet var det stille og tomt. Man kunne kun se vinden blæse i træerne udenfor, og regnen som strømmede ned i store mængder. Mit hoved hvilede op mod ruden, og da det havde været en hård og tarvelig dag, lukkede jeg mine øjne. Jeg tænkte på alle de ting, som jeg aldrig havde kunnet lade være med at tænke på. Det gjorde mig utrolig deprimeret at være her, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg virkelig havde lyst til at gå igennem en depression igen, så jeg forsøgte at blive ved med at være positiv, det var bare ikke altid, at det gik så godt, som jeg havde håbet på. En tåre trillede ned ad min ene kind og et kort sekund efter, faldt jeg i søvn. Jeg sov kun i et lille stykke tid, men vågnede igen ved, at nogen kom gående gennem toget. En ældre herre kom forbi med en kuffert i den ene hånd og en lille lyshåret pige i den anden. Hun lignede en engel, og hendes hår skinnede som stjernerne, månen og solen på samme tid. Når hun bliver ældre, vil hun være endnu smukkere. Jeg havde altid haft lyst til at farve mit grimme sorte hår lyst, men jeg var bange for at ændre på mig selv, for det var der ingen, der kunne lide. Så selvom jeg hadede mit sorte hår, min blege hud og mine alt for tørre læber, lod jeg det være. Manden og den lille pige satte sig lige overfor mig, men der var stadig stille. Mine øjne hvilede på den lille pige. Hun havde stadig hendes far i hånden, eller måske var det hendes bedstefar, for han så lidt gammel ud. Jeg kiggede op og fik øjenkontakt med manden. Et skævt smil bredte sig på hans læber, men jeg kiggede væk, og jeg blev ved med at kigge væk indtil toget standsede.

Da jeg kom ind af døren hjemme hos mig selv, var mit tøj helt gennemblødt. Det regnede forfærdelig meget udenfor, men jeg kunne egentlig godt lide det. Der var bare noget ved den måde gaderne så ud, når det bare regnede. Da jeg endelig fik skiftet mit tøj, var det som om jeg stadig kunne mærke regnen falde på min hud, og vinden blæse gennem mit hår, så jeg lagde mig ned under dynen, tog musik i ørerne og lukkede mine øjne.

Natten var et rent helvede, og jeg vågnede hele tiden ved at det tordnede, regnede og blæste som en sindssyg. Jeg kiggede på uret, der lå på mit natbord. Klokken var lidt over midnat, så jeg forsøgte at falde i søvn igen, da jeg havde skole i morgen, men det mislykkedes. Månen lavede mønstre gennem gardinet ved mit vindue. Det var smukt, så jeg satte mig ved mit skrivebord og kiggede ud. Gaderne var tomme for mennesker og alt andet liv, og der var ikke lys i nogen af vinduerne. Det var nok også lidt klart, da det var midt om natten. Efter noget tid fjernede jeg blikket fra vinduet, tog mine læsebriller på og forsøgte at koncentrere mig om den bog, som jeg havde lånt på biblioteket i stedet. Hvis jeg ikke kunne sove, kunne jeg lige så godt forsøge at lære noget. Det havde jeg ikke haft så meget held med i skolen, men bøger havde jeg altid elsket. Pludselig blev mine tanker afbrudt af en bil som holdt ind i indkørslen ved siden af. Hurtigt slukkede jeg lampen på mit natbord og kiggede forsigtigt ud af vinduet, så ingen skulle opdage mig. Klokken var mange, så de må have rejst langt. En familie på tre steg ud af en lille sort bil, og især en dreng med lyst hår fangede mit blik. Jeg havde aldrig set ham før, måske vi kunne blive venner? Men så kom jeg lige i tanke om, hvem jeg jo var. Haha, ingen ville nogensinde snakke med en dum tøs som mig, tænkte jeg. Alligevel bestemte jeg mig for, at jeg ville gå over og introducere mig selv i morgen eftermiddag efter skole, for jeg var ikke den generte type, og vi var jo også naboer nu, ikke? Da jeg stod i mine egne tanker, fik jeg pludselig et chok, da den nye nabodreng stod og stirrede mærkeligt på mig. Shit, tænkte jeg bare, og skyndte at gemme mig under vindueskarmen. Jeg kiggede forsigtigt ud af vinduet igen, og drengen stod stadig og stirrede. Jeg kunne se, at han smilede, og da jeg havde stirret på ham i noget tid, vinkede han til mig. Mit hjerte var ved at smelte, og jeg vinkede akavet tilbage.

Da det blev morgen, vågnede jeg op ved mit skrivebord med hovedet ned i en bog. Mine læsebriller var helt skæve og lå ved siden af. Jeg gned mine øjne, gabte og kiggede på mit ur. "Forhelvede, ikke igen!" råbte jeg næsten og skyndte mig, at tage noget tøj på, børste tænder og smutte ud ad døren. Jeg havde taget en grå oversize t-shirt på, som næsten gik ned til mine knæ. Mine strømpebukser var revet op over det hele, men for ikke at fryse mine ben, havde jeg taget nogle grå knæstrømper på. Selvfølgelig havde jeg også taget mine elskede creepers på. Jeg gik med lange skridt hen mod skolen. Faktisk løb jeg næsten, og da jeg nåede døren til den klasse jeg skulle være i, tog jeg en dyb indånding og åbnede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...