Romeo and Juliet: my version

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2014
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
To mennesker bliver født samme nat, men hver født i forskellige miljøer. Julie bliver født i et typisk fattig hjem, men som det eneste overlevende barn, ud af en søskendeflok på 15. Romeo derimod bliver født som den eneste dreng i en søsterlig på 3 i et rigmandshus. Men skæbnen vil have at de to mennesker møde hinanden. Men hvordan vil Romeo, en rigmandssøn der har lært at fattige er selv ude om det, tage det når Julie, en trodsig fattig ung kvinde, viser at han tager fejl?

2Likes
1Kommentarer
195Visninger

1. 1

Det var en fuldmånenat, de to børn, som historien handler om, blev født. Alt var klart og alle stjernerne kunne ses. Robert Larsen stod og kiggede op på stjernerne mens han bad til Gud om at dette barn hans kone, Alberte, var ved at føde måtte overleve. Efter at hans kone havde født 15 børn hvor af alle var dødsfødte, håbede Robert inderligt han kunne få lov til at sætte et særpræg i denne verden. Han var nemlig udemærket klar over at hans elskede kone, ikke ville kunne klare flere fødsler, og derfor bedte han og bedte.

Et andet sted, i det finere kvarter, hvor alle de tykke stormænd, og deres små blege koner, var der også en kvinde i fødsel. Det var mr. Henrich. Den mest rige og magtfulde, og tykkeste, af alle de riges, kone der var igang med en fødsel. Mr. Henrich gik og gryntede og hoppede at det forfærdelige kvinde menneske dog bare ville føde hende en dreng, i stedet for de fordømte tøser, som hun blev ved med at føde.

Et lille vræl flængede luften hos Robert, og han vendte sig om fra vinduet, og gik forsigtig hen til døren, og bankede pænt på. Han havde megen respekt for sin kone, og elskede hende overalt på jorden, og gav hende altid den kærlighed han kun ejede. Alberte svarede med et træt 'kom ind' og Robert gik ind, og så til sin store glæde, en dejlig lille fin pige, hvis øjne strålede idet han kom ind, og Robert kunne kun græde de tårer han kunne af glæde og tog den lille pige op. Hun vejede ingenting, og hendes blå øjne kiggede nysgerrig på denne fremmed mand, som havde taget hende op. Men som om en eller anden havde fortalt hende at det var hendes far begyndte hun at smile, og grine op til ham. Robert gik med den lille pige hen til Alberte og kiggede spørgende på hende. "Hvad skal vi kalde hende?" For disse beslutninger havde han ikke tænkt på hvis nu det blev en dødfødt mere. Alberte kiggede træt på denne lille skanning og kom så med et lille stemme. "Julie."

Hos mr. Henrich hørte han også et vræl, og gik med tunge, bogstavelig talt, ind uden at banke på og kiggede på den unge, hans kone havde født. Han kiggede på jordmoderen der med bævrende stemme, da hun kendte hans vrede, sagde at det var en dreng. Mr. Henrich ikke så meget som smilede. Han kiggede på sønnens mørke øjne, han havde arvet efter hans mor, og sagde så kort, inden han gik ud med sønnen. "Han hedder Romeo!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...