Don't Forget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2014
  • Opdateret: 16 maj 2014
  • Status: Igang

1Likes
4Kommentarer
441Visninger
AA

19. Kapitel 19

Jeg havde virkeligt nyt at danse til showet i dag. Måske var det fordi min mor var der. Jeg ved ikke. Når men det var sjovt. Jason kom løbende imod mig og han smilede, som en idiot. Han trak mig en i et kram og grinte. ”Hvor er du god,” sagde han og smilte. ”Tak,” mumlede jeg. Jeg kiggede efter Justin, hvor er han henne? ”leder du efter Justin,” spurgte han kækt. Jeg smilte og kiggede tilbage på ham og nikkede. ”Tænk, du er kærester med ham,” sagde han og jeg kiggede underligt på ham. ”Siger du han er for god til mig?” jeg lød måske en smule irriteret. ”Næ, siger at du er for god til ham,” sagde han og jeg lyste op i et smil. Vi stod lidt tid og snakket lidt, da nogle arme blev lagt om mig bagfra og jeg vidste jo det var Justin, fordi han gør det så tit. Min mor kom gående og jeg lod hende trække mig ind i et kram. ”Du var god,” sagde min mor. ”Aw, tak,” sagde jeg. ”Din far ville være stolt af dig,” det var som om min krop var frosset. Min mor snakker aldrig om min far. Hun vil helst ikke snakke om ham, eller høre om ham. Tårerne pressede sig på og jeg skulle bide mig selv i kinden for ikke at græde. Det gik ikke så godt, da den første tåre gled ned af min kind. En efter en tåre ned af mine kinder. Min mor krammede mig en ekstra gang, inden hun kiggede på mig. Hun græd ikke, men var fuld af bekymring. Jeg savner ham, forfærdeligt meget, men der er ingen ting, jeg kan gøre ved det. Jeg trak mig lidt fra hende og greb ud efter Justins hånd. Han gav den et klem og lagde sin anden hånd på min hofte.

***

Jeg havde lige sagt farvel til Jason og min mor og jeg sad nu i bussen og kiggede tomt ud i luften. Jeg kan ikke lade være med at tænke på min far. Jeg plejer ikke at tænke, så meget på ham. Hvorfor skulle hun også bringe ham på banen. Jeg havde nok make-up i hele ansigtet, men det går nok. Justin kom ind af døren og satte sig ved siden af mig. Jeg kiggede ikke engang på ham. Jeg ville faktisk gerne være alene, selvom at det skal man ikke. Det ødelægger virkelig en, hvis man ender op i en Bubbel. Er depri nu. ”Shayla?” mumlede Justin og lagde en hånd på min skuldre. ”Huh?” sagde jeg og kiggede stadig tomt ud i luften. ”Vil du ikke godt fortælle mig hvorfor du er ked af det?” Spurgte han. Jeg kiggede dumt på ham og sukkede. ”Shayla, du kan fortælle mig alt, det ved du godt,” jeg kiggede over på ham igen og nikkede. ”Min far, døde for lidt over et år siden,” hviskede jeg. Hans blik blev en smule alvorlig, blandet med bekymring. ”Han havde kræft og han, ja” fortsatte jeg. ”Det er jeg ked af,” han tog min hånd og flettede vores fingre sammen. Det hele blev bare for meget, så nogle tåre røg ned af mine kinder. Jeg tørrede dem panisk væk. ”Undskyld,” mumlede jeg. Han rystede på hovedet. ”Aldrig sig undskyld, for det, du kan altid komme hos mig. Jeg er her,” sagde han. Hans ord, fik mig bare til at græde endnu mere og hulk efter hulk forladte min mund. Justin trak mig helt ind til ham og jeg lukkede mine øjne. ” Across the ocean, across the sea startin' to forget the way you look at me now,” sang Justin. Jeg elsker den sang. Jeg syntes det er den bedste sang han har lavet og den mest personlige. Jeg pressede mine øjne helt sammen og lod Justins stemme fylde mine øre. ”Through the sorrow, and the fights don't you worry, cause everything's gonna be alright,” tårene væltede ud af mine øjne og jeg kunne virkelig ikke styre dem. Det var ligesom efter min far døde. Det som om jeg slet ikke kan styre nogle af mine følelser. ”You know that I care for you I’ll always be there for you promise I will stay right here, yeah, I know that you want me too, baby we can make it through, anything,” mine tårer stoppede langsomt, med at trille ned af mine kinder. “Cause everything’s gonna be alright,” Justin afsluttede sangen, og jeg var helt chorkeret over at jeg er stoppet med at græde. Den rammer virkelig en, specielt hvis man har det dårligt. Jeg trak mig lidt fra ham. ”Tak,” mumlede jeg. Han smilte lidt. ”Du behøver ikke at takke,” sagde han. Jeg nikkede og smed mig tilbage i sengen. Justin grinte lidt af mig. Han lagde sig hen over mig og placerede sine læber på mine. Det var et kort sødt kys. ”Nu, når jeg jo er din kæreste,” startede han og jeg smilte. Jeg kyssede ham hurtigt. ”Så skal jeg jo passe på dig,” fortsatte han. ”Aha. Hvordan?” vi rullede engang rundt, så jeg sad på hans mave. Jeg lænede mig ned til ham. ”Jeg vil slå en hver fyr ned, som kigger på dig,” sagde han og jeg begyndte at grine. ”Jeg ville ønske jeg kunne slå en hver pige ned, som kigger på dig, men det ville tage lidt langt tid, med alle de piger, som forguder dig, så meget,” sagde jeg og placerede et kys på hans hals. Han smilte lidt. ”Babe, de elsker mig,” sagde han stolt og jeg himlede med øjnene. Han begyndte at grine og jeg rejste mig op, for at gå af ham. Han rullede mig rundt, så han lå øverst igen. ”Hvor tror du, du skal hen?” Spurgte han kækt. Sex. ”Du så skide liderlig, konstant,” udbrød jeg og han begyndte at grine. ”Jep,” grinte han. Efter vi bare havde stirret på hinanden i et par sekunder, skulle jeg til at sige noget, men jeg blev afbrudt af Justin som kyssede mig heftigt. Jeg var ikke klar på det kys, så jeg blev helt forpustet. Mine hænder låste sig omme bag hans nakke og han kørte en hånd op under min trøje. Justins mobil ringede og ødelagde lige det forspil, vi havde gang i. ”bare ignorer, den,” mumlede han mod mine læber. Han kyssede mig igen. Efter han mobil havde ringet et par gange, fik jeg ham den til at tage den. Han sukkede overdrevet meget, som fik mig til at bryde ud i grin. Justin snakkede, med en jeg ikke ved hvem var. Jeg er også ligeglad. Justin lagde på og smed den tilbage på bordet. ”Er det hårdt at være kendt,” spurgte jeg og kærtegnede hans kæbe. ”Hvad kan jeg sige, de vil havde tid med mig alle sammen,” jeg smilte lidt. Tænk han er mn kæreste. Underligt enlig. ”Men, det er kun dig, jeg vil bruge min tid med,” fortsatte han. Mit smil blev stører og jeg kiggede kærligt på ham. ”Er du godt klar over, hvor sød du er?” sagde jeg og han nikkede. ”Når, hvor kom vi fra?” sagde han. Jeg grinte højlydt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...