Perfect or not?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Steffenie er 16 år, hun elsker fest, druk og masser af drenge. Hendes forældres krav er nærmest uopnåelige men Steffenie gør sit bedste for at indordne sig. Hun elsker sine forældre over alt på jorden på trods af at de er strenge og behandler hende som en lille pige. Steffenie er ene barn og hendes forældre har penge nok til at forkæle hende meget! Steffenies lykkelige liv tager en dag en uventet drejning da hendes mor ender i en ulykke, vil noget nogensinde blive det samme? Steffenie får slet ikke den samme kærlighed fra sine forældre efter ulykken, så hun søger kærlighed hos en gammel flamme hun engang mødte i byen, vil de to kunne starte et forhold efter så lang tid og vil Steffenie kunne forholde sig til kun en dreng? Efter ulykken tror Steffenie at hendes mor har det fint igen, men hendes mor holder på en dyb og dyster hemmelighed hverken hendes mand eller datter ved noget som helst om! Læs med og find ud af det hele<3

3Likes
4Kommentarer
672Visninger
AA

1. How I am

*How I am*

 

Jeg vaklede gennem storbyen, mærkede de buldrende lys falde blidt på mig. Jeg fortsatte slingrende gennem en lille buske åbning, mit ene ben kom ud foran det andet ben og jeg kunne ikke holde balancen. Jeg røg direkte ind i busken, jeg havde prøvet at støtte med den ene hånd, hvilket havde resulteret i lange ridser. Nattens mørke og alkohol havde gjort mig til et monster, derfor ville min forældre ikke have at jeg var gået i byen. De var strenge og ville ønske at jeg var perfekt, det var jeg egentlig også, i hvert fald når jeg var i nærheden af dem, men ligeså snart jeg trådte ind på et diskotek forvandlede jeg mig til noget frygteligt. Eller egentlig var min mor ikke streng, hun forventede bare meget af mig, hvorimod min far ofte tog hårdt fat i mig hvis jeg ikke gjorde som der blev sagt. Det var faktisk ret ofte det skete, for jeg elskede at feste, men de ville have at jeg skulle være den der lille artige pige. Det var jeg sammen med dem, men aldrig udenfor deres rækkevidde. Jeg kunne aldrig styre mig ligeså snart jeg havde fået bare en smule indenbords.  Jeg traskede slæbende gennem den fugtige græsplane, mit syn var sløret og jeg vidste at min far ville skælde mig ud når jeg kom hjem, selv om jeg egentlig aldrig var i stand til at høre på det når jeg havde været i byen. Jeg kunne nu få øje på vores hus, jeg skulle aldrig have drukket så meget. Jeg stoppede tavst op og mærkede hvordan alkoholen blev til opkast, det fløj hurtigt ud af munden på mig. Jeg bemærkede en klat bræk på min top, det havde nær ramt min mave hvis jeg ikke havde skubbet det væk med hånden. Jeg traskede usikkert op af den korte trappe, døren var ikke låst så jeg var lige ved at vælte ind. Jeg fik mig op at stå ved hjælp af vægen, mine ben vaklede sammen under mig da jeg ville tage mine stiletter af. Min far kom til syne og stillede sig med armene over kors. Han sætning blev til mumlen inde i mit hoved. Jeg prøvede mig forbi ham, men hans irritation blev stor. Han klemte om min arm samtidig  med at han masede mig op af vægen. Hans mund bevægede sig men jeg fik ikke fat i hvad han sagde. Han slap mig og jeg røg til gulvet .
Endelig var jeg på mit værelse og lå i min seng. Min hoved dunkede voldsomt, men jeg havde lyst til mere at drikke. Mit hjerte pumpede hurtigt, på en eller måde var jeg lykkelig men så alligevel ikke.
________________________________________________________________________________
Jeg vågnede sent, klokken var vel omkring 15.00. Mit hoved gjorde ondt og jeg var tør langt ned i halsen. Det bankede på min dør men egentlig føltes det som om det bare foregik inde i mit hoved. "Hvad?" råbte jeg med dog en smule irritation i stemmen, døren gik op. "Du har sovet længe Steffie" konfronterede min mor mig med. Hvorfor skulle hun også kalde mig det? Hun fik mig til at lyde som en lille pige, kunne ikke bare kalde mig Steffenie, mit rigtige navn? Jeg magtede ikke at sige noget til hende angående mit navn så jeg nikkede bare træt og foldede armene ud til at stræk, "er du sød at gå ud? Jeg skal ligesom have tøj på" spurgte jeg koldt, jeg indså hurtigt at jeg måske skulle have sagt det pænt, hun kiggede i hvert fald forbavset på mig, "undskyld" mumlede jeg. Hun smilte og forsvandt fra døråbningen. Jeg skulle ikke nyde noget af at snakke grimt til hende så ville min far højst sandsynligt tage fat i mig. Altså kun et arm greb, han slog mig bestemt ikke og jeg elskede selvfølgelig mine forældre, selvom de havde så høje forventninger til mig. Det jeg ledte aller mest efter var nok bare en kæreste, en jeg kunne elske og en der forstod mig. Jeg havde efterhånden været i seng med en del men det var aldrig nogen typer jeg kontaktede igen. Det var blot et engangsknald, det var ret komisk at mine forældre stadig troede jeg var jomfru, min mødom blev taget for laaaang tid siden jo.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...