Perfect or not?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Steffenie er 16 år, hun elsker fest, druk og masser af drenge. Hendes forældres krav er nærmest uopnåelige men Steffenie gør sit bedste for at indordne sig. Hun elsker sine forældre over alt på jorden på trods af at de er strenge og behandler hende som en lille pige. Steffenie er ene barn og hendes forældre har penge nok til at forkæle hende meget! Steffenies lykkelige liv tager en dag en uventet drejning da hendes mor ender i en ulykke, vil noget nogensinde blive det samme? Steffenie får slet ikke den samme kærlighed fra sine forældre efter ulykken, så hun søger kærlighed hos en gammel flamme hun engang mødte i byen, vil de to kunne starte et forhold efter så lang tid og vil Steffenie kunne forholde sig til kun en dreng? Efter ulykken tror Steffenie at hendes mor har det fint igen, men hendes mor holder på en dyb og dyster hemmelighed hverken hendes mand eller datter ved noget som helst om! Læs med og find ud af det hele<3

3Likes
4Kommentarer
664Visninger
AA

6. Hope?

________________________________________________________________________________
Jeg var taget hjem da jeg virkelig havde det værre end hvad jeg nogensinde havde haft. Mit hoved dirrede og min krop svulmede indvendigt, det var i hvert fald sådan det føltes, havde jeg virkelig drukket så meget? Med nærmere eftertanken havde Austin hentet en flaske alkohol som vi bællede i os på ingen tid. "Hej" råbte jeg og prøvede at lyde glad da jeg lige var kommet ind af døren, men mest af alt havde jeg jo bare lyst til at lægge mig ned og dø, så værst havde jeg det. Jeg blev mødt at min far som lå på sofaen og tog en lur, det ville han aldrig gøre hvis min mor var der, i følge hende måtte man ikke have fødderne i sofaen, afgjort, hun var nok ikke hjemme. "Hvor er mor?" spurgte jeg hæst men med fuld af undring i stemmen. "Ude at handle ind" kom det hurtigt fra ham. Jeg nikkede bekræftende i at jeg havde hørt hvad han sagde. Klokken var begyndt at trække ind og blevet 16.00, og min mor var stadigvæk ikke ankommet her igen. Jeg var naiv og tænkte at det supermarked hun var i måske ikke havde det hun manglede og at hun derfor var kørt i et andet supermarked. Jeg havde faktisk planer om at sove lige da jeg var kommet hjem, men jeg kunne bare ikke lide det der med at min mor ikke var der, hun gav mig en tryghed jeg ikke kunne få andre steder fra.
Min forvirring blev til sidst så stor at jeg skulle finde hende med det samme. Der var et godt stykke ned til der hvor vi plejede at handle, men hvis jeg tog cyklen ville jeg være der inden alt for lang tid. Jeg trak i skoende og undlod jakken da det var varmt, jeg låste min cykel ud af skuret og så var det ellers bare afsted. Mine forældre havde bil, samtidig vidste jeg også bare at når det var godt vejr, foretrak min mor at cykle. Til mit held havde jeg jo ikke det vildeste festtøj på, det havde jo blot bestået af hullede bukser og en stram top så ikke det vilde, langt fra. Turen der ned havde føltes længere end den plejede, måske var det fordi jeg var en smule for bekymret? Jeg havde fået varmen på turen, det var helt sikkert. Jeg kunne nu kigge ind på parkeringspladsen til supermarked, min mor var ikke til at se nogen steder og cyklen holdt heller ikke der. Jeg fik en blanding af irritation og bekymring i kroppen, hvor fanden kunne hun dog være. Jeg stoppede op i vejkanten, hvor der næsten ikke var trafik, jeg trak mobilen op af lommen og ringede til min far. Det med at ringe til min mor når hun cyklede, kunne man godt droppe, jeg var sikker på at den ikke ville blive taget.
"Hallo? Er du der?" spurgte min far i den anden ende af røret.
Jeg nikkede, tumpe... Han kunne jo ikke se at jeg nikkede. "Erh ja, det er jeg."
"Er mor kommet hjem?" spurgte jeg.
"Nej?" jeg kunne sagtens høre at han var mindst ligeså bekymret som jeg.
"Jeg ringer hvis jeg finder hende" sagde jeg hurtigt og undlod at vente på hans svar, men lagde i stedet bare på.
Jeg steg på cyklen igen og kørte hen imod en trafik  fyldt vej, vent hvad sker der? Jeg kunne ikke rigtig komme forbi fordi der var så mange biler der fyldte alt. VENT HVAD??? Sirener? VAR DET EN AMBULANCE?  "MOR!" skreg jeg af mine lungers fulde kraft. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...