I love him? (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 25 mar. 2014
  • Status: Igang
"I freaking love her! Don't you get it? I don't care about her age! Let me be with her!" Well - ja mit navn er Shay. Jeg er 14 år gammel, og har en STOR drøm om at blive sanger. Jeg ligger tit videoer ud på youtube. Jeg vil bare opdages! Jeg begynder så småt at give op. Jeg har prøvet og prøvet i 2 år nu. Men jeg kæmper videre. Justin Bieber er jo mit idol, han lærte mig at tro på mine drømme. "Believe in your dreams!" Never say never, right? Men én dag, sker der noget uventet. Bliver Shay opdaget? Hvad tænker Justin når han ser hende til hans koncert? Hvad sker der mellem dem? Drama? Kærlighed? Ulykkelig kærlighed? Venskaber? Splid? Had? Tårer? Eller intet? Den eneste måde du kan finde ud af det på, er ved at læse min movella. Så smut ind og læs den, og like endelig! Ville betyde meget. Oh, og jeg er forresten nybegynder. - SaraBieberr :))

34Likes
14Kommentarer
1451Visninger
AA

7. Imagine 5

~ Shay's synsvinkel ~

Jeg var lige kommet hjem, efter en lorte dag. Nu skulle jeg bare pakke færdigt til imorgen, og efter det ville jeg tage over til Cassidy.

Jeg gik op på værelset og smed mig ned på sengen. Wow jeg er træt. Men jeg kunne ikke ligge mig til at sove, jeg skulle skille den her lorte seng af, og pakke det ned. Der var stadig meget at gøre. Pakke resten af mit tøj ned. Mit makeup, alle min sko, osv. Jeg manglede også at tage nogle af mine Justin Bieber plakater ned. Dem har jeg ikke taget ned, da jeg ikke kan sove uden at se på ham. Han gør mig hel. Men OH MY BIEBER! Tænk jeg er tættere på Justin nu! Altså når jeg flytter! Og ja, hvis I ikke har lagt mærke til det, så er jeg virkelig stor belieber! Jeg skal faktisk rejse tilbage til Danmark om en uges tid, for der starter Believe Tour og Justins første koncert er i Danmark. Jeg skulle se den med Cassidy... Og derfor vil jeg også gøre det godt igen. Netop fordi jeg ikke gider miste hende. Og fordi jeg vil opleve koncerten med min aller bedste veninde. Jeg måtte bare besøge hende så meget som muligt! Jeg havde jo pengene til det. Mens jeg stod og pakkede mit tøj ned i store kasser, kom min lillebror ind. Austin. "Hey Shay. Jeg tænkte på om.... vent, er du okay?" Øh? "Hvad mener du Austin?" Spurgte jeg med et løftet øjenbryn, og forvirringen stod ud af øjnene på mig. "Jo altså, du græder? Hvad sker der?" Spurgte han bekymret, og gik hen og trak mig ind i et kram. "Det er bare Cass som er sur på mig, fordi jeg ikke havde fortalt hende vi skulle flytte. Også skred hun bare midt i timen, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg prøvede at fortælle hende det, men så ringede klokken, også sagde vores lærer det. Jeg har aldrig set hende så skuffet! Jeg ve-ved virkelig ikke hvad jeg skal gø-gøre!" Jeg hulkede voldsomt. Det var forfærdeligt. Cassidy havde ALDRIG været sur på mig før. Vi havde ALDRIG været uvenner. Der skal meget til at gøre Cassidy sur og skuffet. Det sker sjældent. Jeg har aldrig set det. Men det havde jeg nu. Og det var endda pga. mig? Sikke en god bedste veninde jeg er. Hvordan kan jeg leve med mig selv lige nu? "Rolig Angel. Vi finder ud af det sammen! Shhh! Det er okay! Du burde tage over og snakke med hende, okay? Jeg er sikker på, at hun nok skal forstå det søs." Ja min bror og jeg er som bedstevenner. Vi har det tætteste forhold. Han beroligede mig. "Shh Angel..."

Efter alt var pakket ned, ramte klokken 17.00 ... Nu ville jeg vente på mad, og efter tage hjem til Cassidy. Jeg skulle også lige vide hvad jeg ville sige til hende, ikke? Måske skulle jeg købe hende en gave også... Ja, jeg ville købe en gave til hende!!

Jeg skyndte mig hen og tog de eneste sko jeg havde fremme på. Nemlig mine nike air force 1. Jeg hoppede i mine sneakers, tog min sommerjakke på, og løb ned af trapperne. "Shay!! Hvor skal du hen? Vi skal spise om 10 minutter!" For pokker da også... "Jeg skal lige ud og købe en gave til Cass, I'll be right back!" Også var jeg den der var ude af døren. Shit, jeg glemte mit pennyboard. Tilbage igen, ork maaaainnn. Jeg traskede tilbage og åbnede døren, og tog mit pennyboard som stod i døråbningen.

Jeg smed det ned på asfalten, hoppede på det og kørte afsted.

Jeg var lige kommet hjem fra centeret. Jeg købte et flot smykke til hende. En sølvhalskæde, med en aflang sølv firkant på, og hvor der var indgraveret " S & C" med ægte diamanter. Jeg gik op på værelset, og begyndte at skrive et brev til hende.

" Hej min Cass.

Jeg håber virkelig du kan tilgive mig for det her? Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle få det sagt uden at såre dig. Men det viste sig så, at det sårede dig mere, at få det af vide af Susanne, og ikke mig. 1000 gange undskyld! Det har ikke været min mening... Jeg vil komme til at savne dig rigtigt meget! Jeg kommer og besøger dig så tit som jeg kan, okay? Du er min lille prinsesse, og det har du altid været. Siden første gang vi mødte hinanden for 11 år siden. Du er min anden halvdel. Du gør mig hel! Tak for de her 11 år! Jeg kommer virkelig til at savne dig! Jeg elsker dig overalt på jorden! Jeg glæder mig til Justin Bieber koncerten. Jeg skal opleve den med dig. Tilgiv mig?

Jeg elsker dig. Ingen over, alle under.

- Din Shay 'aka' Angel <3"

Jeg lå mærke til, at jeg sad og græd. Det bliver hårdt at sige farvel. Jeg savner hende allerede. Jeg skal forlade hende? Jeg vil hellere dø. Hun betyder alt for mig. Uden hende i min hverdag? Jeg kan slet ikke klare tanken.

"Shay! Vi skal spise!" Råbte min mor nede fra køkkenet af. Jeg lagde brevet ved siden af gaven, og tørrede mine tårer væk. Jeg rettede lige min makeup inden jeg gik nedenunder.

Mens vi sad og spiste, ringede min mors mobil. "Hej, du snakker med Alberte, hallo?" Hun fik et forvirret udtryk i øjnene, "Uhm, It's Alberte speaking. Who is it?" Hvem fanden var det? Måske nogen fra hendes nye arbejde. Jeg spiste bare videre, lige indtil hun nævnte navnet 'Bieber' - jeg kiggede mistroisk over på hende, "Mom? Who is it?!?!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...