Hverdagspoesi

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2014
  • Status: Igang
Hverdagspoesi om en lille teenagetilstedeværelse i et stort nostalgisk, melankolsk univers.

0Likes
0Kommentarer
65Visninger

1. Jazzdage

Det føles som en evighed, som en lang jazzet saxofonsolo. 

En jazzdag, en dvaledag. En dag hvor du svæver lidt over fagligheden, realiteten og tilstedeværelsen. Jeg har lyst til at svæve. Ud i regnen. Dramatisk gå i et med regnen og stige op i blandt de tunge skyr. Tung som mit hoved. Så tungt. Jeg vender på hovedet, flyver med hovedet nedad, med lukkede øjne og en tom kaffekop, et stykke baglæns poesi og en omvendt psykologi. Jeg vil lade regndråber gå i et med mine tåre, det er så skønt at græde i et regnvejr. Skal vi ikke mødes ude i regnen, lade vores tunge hoveder vende os på hovedet og græde lidt for at holde regnen ved selskab. Skal vi ikke holde den dårlige samvittighed, sårbarheden og mine melankolske tendenser vågne. Lad os synge min upolerede lommepoesi højt og holde ensomheden vågen med vores tamme kærlighed og iscenesatte sørgmodighed. Åh lad os danse regndanse, hele dagen ude i skolegården. Forvrængede dansetrin. Vandpytter af febrilsk gråd og hysteriske udbrud. Dans baby, dans til mine poetiske sange om teenagedrømme og opgivelser. Lad os presse vores næser mod ruderne, grine i gråd over at se os selv der inde. Se os selv og holde hinanden i hånden, allesammen. Fordi det gør så ondt at se på noget der er så svært at indse. Kigge på en teenageksistens. Misundelse over at se uvistheden i øjnene. Smadrede ruder og blødende næser. Lad os danse innovative regndanse med vores realitetssjæle i 22 regn- og blodpytter. Lad os lytte til hinandens stille og lidt skæve filosofi om en teenagetilstedeværelse i et lidt for stort univers. Hænge på hovedet og tilføje bløde tekster til en jazzet skoledag.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...