Something About The Sunshine | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Abigale hader sin søster, Skyler, grundet af, at det eneste hun kan snakke om, er hendes store idoler – One Direction. Da familie tager til Californien på familiebesøg, bliver det Skylers største opgave at stalke sine idoler, da de også er i samme by, nemlig – Los Angeles. Med Abigales største mareridt, bliver hun trukket med hendes søster ud og stalke disse verdensstjerner. Men hvad sker der når det er Abigale som står over for Skylers idoler? (Det skal siges at historien er bygget på disney filmen Starstruck, da min veninde og jeg har en challenge omkring at lave den her. Alderen er også anderledes på drengene, som vil sige at de alle er 18 for at gøre det mere realistisk i historien)

28Likes
24Kommentarer
918Visninger
AA

4. Kapitel 3

Louis’ synsvinkel

Det kan han ikke mene. Så slemt er det jo ikke. Det eneste jeg gør, er bare at nyde livet. Hvad der dog nu galt i det? Dumme management.

”Hvis du ikke holder lav profil så kan du ikke fortsætte med det. Du er helt ude på det forkerte spor. Louis forhelvede! Du er nødt til at tage dig sammen.” siger ham i den anden ene af telefonen, som jeg ikke aner hvordan ser ud. Jeg forestiller mig en lidt ældre mand med jakkesæt og sidder med benene oppe på bordet. Sådan lyder han i hvert fald.

”Jeg har jo ikke gjort noget galt altså. Der er ingen der lægger mærke til noget.” Siger jeg virkelig fornærmet. At tro han kan ringe og sige hvad jeg skal gøre, tsk, ikke hvordan jeg lever livet.

”Ingen har lagt mærke til det? Du følger slet ikke med gør du? Lad mig lige læse nogle overskrifter fra denne her uge.” Jeg kan høre at han prøver at finde noget som han kan læse højt af og begynder igen:” ’Louis Tomlinson, er han ved at forlade bandet?’ ’Louis fra One Direction, sviner fans til på Twitter.’ ’Louis Tomlinson giver f*** fingeren til sine fans.’ ’Stiv igen, igen – ikke godt Louis!’ Skal jeg fortsætte.” Så sjov han er!

”Er det ikke lige meget?” Spørger jeg ham flabet. De vil altid have det ene og det andet, vent nej, de vil bare have penge af os! Vi er deres lille pengemaskine, det er den eneste grund til at de har interesse i os.

”Prøv at hør her Louis. Du bliver nødt til at holde lav profil, ellers går det ikke. Vi er i gang med at lave den her aftale omkring et TV show og hvis du ikke viser, at du kan holde lav profil så vil de ikke have jer med.” Det kan han da ikke mene. Han lyder seriøs, men det er sikkert bare for at true mig.

”Hvad vil I have mig til at gøre? Gemme mig i huset?” Tåbeligt, fuldstændig tåbeligt.

”Det er præcis det vi vil. Du skal blive hjemme indtil mandag. Vi har mødet der og de bliver nødt til at se, at du ikke er helt fra den .”

”Hvis du siger det, men lad mig lige spørge om en ting. Hvorfor er det kun mig? Zayn og Harry har utrolig mange tatoveringer dem selv og Zayn ryger. Liam har da også lavet noget lort hist og her.” Skal vi væde med svaret bliver ’Fordi du er den ældste, ‘ har aldrig fattet det der.

”Det er ikke til nogen diskussion. Jeg forventer at se ingen billeder af dig i denne her weekend, eller nogen artikler, end of story.” Med det sagt lægger han på.

Så er der intet andet at gøre end at blive hjemme. Er du gal, det bliver kedeligt. Jeg håber virkelig at de andre drenge vil blive hjemme sammen med mig, men hvorfor skulle de ikke det?

Jeg finder mine bilnøgler frem og kører hen til det hus, hvor vi alle er samlet.

Da jeg kommer ind i huset finder jeg Zayn og Liam sidde og  spille FIFA, som de nu altid gør. Harry sidder ved siden af og er på in mobil, som altid. Når jeg kigger rundt, kan jeg ikke finde Niall. Enten så er han ude og finde noget at spise, ellers er han på toilettet.

”Louis! Se jeg vinder for en gang skyld,” kommer det stolt fra Zayns mund. Han plejer aldrig at vinde i FIFA. Det er bare ikke lige hans bedste punkt.

Jeg sætter mig ned i mellem Liam og Zayn for at se kampen færdig. Jeg skal nok lige vente med at fortælle dem om hvad management sagde til mig tidligere. Jeg orker virkelig ikke nogle spørgsmål fra dem lige nu.

”Hva Lou, hvorfor er du så trist til mode?” Liam pauser spillet og kigger bekymrende på mig. Damn it, det er ulempen ved at de kender mig alt for godt. Man kan aldrig have noget hemmeligt for dem.

Det er dog heller ikke fordi jeg som regel holder hemmeligheder for dem, men jeg begynder ikke at kunne overskue så meget mere.

Jeg vælger ikke at svare, men så hurtigt undgår jeg det ikke.

”Louis, helt ærligt, hvad sker der med dig? Vi er dine venner for satan da, vi ved der er noget galt, ud med det.” Harry rejser sig op og stiller sig foran mig, så jeg ikke kan løbe væk, typisk dem.

”I ved management er ved at få den her aftale omkring vores TV show ikke?” De nikker alle sammen og hentyder til at jeg skal fortælle videre:” Management mener så, at jeg har lavet alt for meget lort, og jeg er på det forkerte spor.” Igen nikker de som om de havde forventet det, eller havde fået det af vide.

”Kort og kontant, jeg skal blive hjemme hele weekenden og jeg skal lave være med at lave alt muligt lort. Jeg kan bare ikke se det store i det. Jeg har det bare sjovt.” Med et smil på læben, håber jeg de vil gengælde. Det gør de dog ikke.

De kigger bekymrende på hinanden og finder ud af hvem der skal tale først. Det bliver selvfølgelig Liam, ’faren’. 

”Prøv at hør her. Det kommer ikke som et chok. De seneste uger har du ikke været helt ren og vi synes det er en god idé at du holder dig med ro. Vi er her for dig.” Endelig gengælder de mit smil. Liam og Zayn spiller videre og Harry sætter sig igen.

”Er I klar til at tage af sted?” Ind af døren kommer Niall i en skjorte. Jeg ved ikke hvor han skal hen, men jeg skal i hvert fald ikke med.

Vi kigger forvirret på hinanden for lige at være sikker på at man ikke er den eneste som ikke aner hvad Niall snakker om.

”Det kan I ikke mene vel? Louis, siger navnet Lexi Wilson dig noget?” Han kigger irriteret på mig. Som om jeg er dum, selvfølgelig ved jeg hvem hun er. Er han fuld eller hvad?

”Niall, det er min kæreste, selvfølgelig ved jeg hvem det er.” Jeg kigger irriteret tilbage og fatter ikke hvor han vil hen med det her.

”En hvis person har fødselsdag…” Oh… Nu må han ikke blive alt for sur. Men det er da ikke september endnu? Nu forvirrer det mig virkelig. Hurtigt er jeg på benene og står og krammer ham.

”Undskyld Niall! Tillykke med fødselsdagen. Tiden går hurtigt var?” Et endnu værre blik møder mig fra ham. Inden han når at åbne munden igen, kommer jeg i tanke om, hvad han snakker om.

”Oh… Lexi holder fødselsdag i dag ikke?” Han nikker. Jeg kigger tilbage på de andre og ser på dem, at de har glemt det lige så meget som mig.

”Du har lovet at vi kommer og synger. Vi holder altid det vi lover, så jeg håber da I snart kommer i tøjet så vi kommer derhen. ”Måske skulle Niall havde været her for cirka 1 time siden.

”Drenge, I skal hjælpe mig med at komme ind, uden nogen ser mig. Deal?” De alle nikker, men ser dog lidt bekymret ud.

”Louis, hvad mener du med, at du ikke må blive set? Meningen er jo, at du bliver set. Det er jo det Lexi er der for ikke?” Der er vist en lille forklaring han skal have med, men den må han få senere.

”Kom nu drenge.” Vi fik endelig lavet en plan om hvordan jeg sniger mig ind og ud igen, uden at blive opdaget.

Der er en bagindgang som paparazzierne ikke aner noget om, heldigvis. De er ret dumme nogle gange, men det gavner jo kun mig.

Imens de går ind af den rigtige indgang, hvor alle paparazzierne er, så lister jeg mig om bagved.

Lexi kommer ud af klubben, hun leder efter mig. Det kan jeg se på hende. Hun kan jo ikke bruge nogle af de andre til noget. De er jo ikke hendes kæreste vel? Nej.

Jeg venter lidt med at gå ind, jeg bliver virkelig nødt til at se Lexis reaktion.

”Hvor er han henne? Han lovede han ville komme.” Med et stort irriteret hvin går hun ind i klubben igen. Det må være mit hint til, at jeg skal smutte ind.

Inden et minut har drengene åbnet døren og jeg kom ind i klubben uden at nogen så mig, altså ud over drengene selvfølgelig.

”Hvor er vi gode drenge!” Kommer det ovre for Niall, som hopper lidt op og nej. Typisk Niall altså, altid så glad og livlig. Det må være det irske i ham.

Jeg giver ham et klap på skulderen og vi går alle op, grinene. Det bliver i hvert fald en oplevelse som vi kan snakke om i lang tid.

Det er virkelig det fede ved at være sammen med de drenge. Man har altid en nogen at opleve tingene med og man kan snakke om det senere. Jeg tror aldrig jeg ville kunne klare alt det her alene. Vi er jo kun 18.

Musikken bliver afbrudt og en stemme annoncerer vores ankomst. Jeg kigger fra siden af og ser Lexi bliver utroligt glad og hoppe op og ned. Men hvem ville ikke være så glad over at høre, One Direction skal optræde? Ingen, alle elsker One Direction, mig.

Vi får hver rakt en mikrofon i hånden og vi gør klar til at spille.  

”Klar drenge?” Siger Liam og tager hånden ind på midten. Hurtigt gør vi andre det samme. Det er vores eneste ritual.

”En, to, tre, fyr den af,” siger vi alle sammen i kor. Det er som om, at hvis vi ikke siger det, så går det galt. Vi har aldrig prøvet det, men det er vores lille lykke ting.

Vi går ud på scenen og det overrasker mig godt nok ikke, at der er så mange mennesker. Det er typisk Lexi. Jeg kigger ned bagerst, hvor nogle piger, specielt en, kæmper for at komme foran.

Lexi står lidt ud i siden sammen med hendes bedste veninder. Det er kun dem som må komme tæt på hende jo. Hun har det med, at hvis hun skal være veninder med nogen, så skal de være kendt. Ellers kan hun ikke få mere succes end det hun har og på den måde møder hun de rigtige mennesker. Det er jo derfor jeg er hendes kæreste. Hun har godt nok opnået meget ved at være min kæreste. Hun blogger da også om det mindst en gang om ugen, mindst.  

Hun står i sine yndlings højtaljede glimmershorts og sin meget lyserød/beige farvet bluse med stort V skæring. Hendes hår er let krøllet i spidserne og ser utroligt let og lækkert ud. Hvis der er noget man må give hende, så er hun smuk.

Jeg er sikker på, at billeder af hendes outfit enden er oppe, eller kommer op i løbet i morgen på hendes berømte blog.

Uden at sige noget videre begynder vi at synge. Alle begynder at skrige og hoppe op og ned til Midnight Memories. Lexi står og danser op og ned af sine veninder. Det er åbenbart deres speciel dans af en art. Jeg fatter det ikke.

Vi får sunget sangen færdig og uden nogen ser sig om, er vi løbet ud fra scenen. Nu skal vi bare gøre planen færdig. Jeg kan bare ikke blive opdaget af paparazzierne. Ikke nu. Jeg løber så hurtigt jeg kan og når til bagindgangen.

Jeg tjekker at de andre drenge ikke er bag mig, da det ville ødelægge det hele. De bliver nødt til at være ude ved paparazzierne så de ikke finder mig.

Jeg åbner døren, og uden jeg for set mig om, er der en der støder ind i mig. I fem sekunder er jeg helt væk. Ikke godt. Det lykkes så godt for indtil nu. Det kan ikke blive ødelagt.

Jeg hjælper pigen op, efter jeg selv er kommet op. Jeg kan hurtigt se på hendes øjne at hun er beruset og hun er i hvert fald ikke over 21. Hvis jeg bliver set med hende er jeg død. Så kan jeg lige så godt smide mig ud til løverne.

Hun kigger på mig og peger:” Vent, du er da ham der fra One Direction.”

Fuck.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvis I nu ikke har kigget på resumeret, så er denne historie baseret på Starstruck. Min bestie og jeg har denne her challenge omkring det så det er meningen. 
Jeg ved udmærket godt drengenes alder, men for at det skal passe ordentligt er alle deres alder 18 år. 

Mange tak for at læse det og jeg retter komma fejl og andre i morgen 

- airam. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...