Something About The Sunshine | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Abigale hader sin søster, Skyler, grundet af, at det eneste hun kan snakke om, er hendes store idoler – One Direction. Da familie tager til Californien på familiebesøg, bliver det Skylers største opgave at stalke sine idoler, da de også er i samme by, nemlig – Los Angeles. Med Abigales største mareridt, bliver hun trukket med hendes søster ud og stalke disse verdensstjerner. Men hvad sker der når det er Abigale som står over for Skylers idoler? (Det skal siges at historien er bygget på disney filmen Starstruck, da min veninde og jeg har en challenge omkring at lave den her. Alderen er også anderledes på drengene, som vil sige at de alle er 18 for at gøre det mere realistisk i historien)

28Likes
24Kommentarer
927Visninger
AA

2. Kapitel 1

Larm. Det er det eneste, jeg kan høre af Skylers fangirl. Det kommer dagligt. Flere gange endda og jeg har værelse lige ved siden af hende.

Som lillesøster er der ikke meget at gøre. Det er den ”store” der bestemmer, selvom jeg er meget mere moden end hende. Det er mere mig der passer på hende, og jeg tager ansvaret. Utroligt nok bliver jeg behandlet, som en på 12 og Skyler, som en på 22.

”Seriøst kan du være lidt mere larmende?” Hendes værelse er skræmmende, plakater over det hele, og de stirrer på en. Hvordan kan det overhovedet være behageligt?

”Hvis du ønsker?” Hendes barnlige stemme og ansigt møder mig. Det eneste hun kan lave, er at være på hendes computer 24/7, for det er der alt sker. Alle opdateringerne, som jeg ikke kan undgå at høre. Nye singler, albumer, kærester og hvor de er. 

”Jeg prøver at lave lektier, måske skulle du prøve det, så du kan blive til noget.”

”Jeg bliver gift med en af dem en dag, så jeg behøver ikke at få en uddannelse.” Hun peger på dem, de kan heller ikke undgås.

”De ved ikke engang, hvem du er, så du kan ligeså godt droppe det. Der er mange millioner af andre piger, så jeg tvivler på, at det lige bliver dig. Kan du ikke bare holde dine fangirl moments inde, der er ingen som gider høre på det.” Med det sagt lukker jeg døren, og går ind til mine lektier igen. Jeg når ikke engang at lukke min egen dør, før Skyler kommer ind.

”Når de ser mig, så er det kærlighed ved første blik. Se på mig! Der er ikke noget, som man ikke kan forelske sig i.” Med hendes selvsikre smil kaster hun håret bagud. Både Skyler og jeg har mørkebrunt/sort hår. Vi ligner egentlig meget hinanden, men jeg ser det tand mere moden ud. Det kan man også se på det tøj, vi går i. Skyler prøver tit at stjæle mit tøj, men hun når aldrig særlig langt med det.

”Når de ser dig? Hvorfor er du så sikker på, at du er så speciel i forhold til alle andre?” Jeg er ved at blive træt af hendes så selvsikkerhed på, at hun er så speciel og bliver gift med en af dem endda, for alle ved, at det gør hun ikke, hun er bare en fan, det gider de jo ikke at date. De dater kun celebritys, de skal have så meget fame som muligt.

”Seriøst du er så umoden, du kan bare slet ikke se det. Du kender ikke virkeligheden, bare vent til jeg bliver gift med en af dem.”

”Jaja, er du sød at gå? Jeg prøver stadig at lave lektier, men det er ret svært, når du bliver ved med at snakke om dem.” Med et lille ”hmf” er hun gået, og jeg kan vende tilbage til mine lektier.

Jeg forstår ikke, hvad der er så specielt ved de One Direction. De er ikke andet en fem selvfede egoer, som tror alle er deres fans og kun dater de mest famous people, så de kan få mere succes. Aldrig nogensinde kommer jeg til at kunne lide dem.

”Skyler! Abigale! Der er mad!” Endelig fik jeg nået at lave mine lektier færdig, dog med nogle forstyrrende hvin inde ved siden af. Jeg glæder mig til den dag hun river alle sine plakater ned, og stopper med at snakke om dem.

Duften af lasagne fylder min næse, og jeg hører min mave rumle, som minder mig om, at jeg kun har spist et stykke brød til morgenmad. 

Da jeg kommer ned i stuen, sidder Skyler plantet foran TV’et, og der går ikke lang tid, før jeg ved hvad hun ser.

One Direction, verdens største boyband, vandt 7 awards til grammy i går. ”Tak til alle fansene som har købt vores album og støttede os. Uden jer ville vi ikke være til noget. Tak!” Med deres verdensturne tjener de flere penge, end noget andet band nogensinde har gjort…”

”Abigale!”

”Hvad? Står jeg i vejen for dem?” Hvordan kan hun holde ud at se på dem altid?

”Jeg ser det ja, flyt dig, eller du kommer til at fortryde det!”

”Skyler! Abigale! Sluk TV’et og kom og spis.” Inde 5 seksunder har jeg fået slukket TV’et og et stort irriterende hvin, kommer fra Skyler. Typisk. Hun kan ikke lave andet.

Som Skyler er så barnlig, løber hun for at få pladsen med den gode pude, jeg gider ikke engang gøre i mod, jeg sidder helt fint på stolen uden den gode pude.

”Vi pakker i aften til Californien, og kører i morgen, når I kommer hjem.” Ikke godt. Havde lige glemt alt om det.

”Der er på ingen måde, at jeg tager til Californien med Skyler. Kan jeg ikke blive hjemme mor? Jeg crasher bare hos Ashley.” Hvis jeg skal en weekend til Californien med Skyler, så tror jeg ikke, at jeg overlever. Allerede i de små tidsrum vi er sammen, har jeg svært ved at overleve. Hvis bare hun kunne stoppe med at snakke om dem. Jeg tager en tår af mit vand, og tager et stykke lasagne over på min tallerken. Lige meget hvad, tager jeg ikke med.

”Abi, vi skal hos din moster og du har ikke set hende i over 1 år, hun vil blive sønderknust, hvis du ikke kommer. Der er på ingen måde, at du bliver hjemme alene. Du er kun 16! Der er ingen diskussion, og Skyler er din søster, vær sød mod hende.” Jeg når ikke engang at åbne munden, før min mor giver mig ”der er ingen diskussion så du kan lige så godt lade være”.

Resten af maden sidder jeg stille og har ikke lyst til at snakke med min familie. Hvorfor kunne jeg ikke bare være enebarn? Eller i en anden familie? Bare have en anden søster.

I min egen lille verden har jeg det godt. Jeg føler mig altid i en helt anden verden, når jeg læser. Det bliver dog hurtigt ødelagt af skrig fra den anden side af væggen. Jeg prøver at koncentrere mig om min bog, men hurtigt bliver der også sat musik på. Hvordan kan en person være så respektløs og ligeglad?

”Skyler, skru ned, der er nogle som prøver at læse!” Jeg giver hende 1 minut til at skrue ned, men der sker ikke noget. Overhovedet. Så typisk hende. Jeg kan mærke min irritation stige, men prøver at tage det stille og roligt. Jeg kan virkelig ikke overskue at tage diskussionen op igen og igen. Jeg prøver igen at læse, men lyden er simpelthen for høj.

”Skyler er du ikke sød at skrue ned? Det er virkelig højt, og jeg prøver at læse.” Jeg prøver virkelig på at få den søde tone frem, så hun måske kunne høre efter, hvad jeg siger til hende. Dog vender hun sig ikke om. Hun bliver ved med at stirre på skærmen.

”Hvor er de fantastiske!”

”Hvordan kan de overhovedet være fantastiske? Du kender dem ikke. Du bor et helt andet sted end dem, og de aner ikke, hvem du er. Forstå det nu.” Jeg håber hun snart forstår det, men desværre kan jeg se på hende, at hun er fuldt ud klar på en stor diskussion.

”Jeg kender dem så godt. Jeg ved hvor de bor, spiser, spiller musik, bader og fester. Tro mig, de kender mig. Jeg får tweet limit hver eneste dag, fordi jeg tweeter dem så meget. De har langt mærke til mig. Og se på mig. Jeg er smuk, lige til dem.” Skyler svinger igen med sit hår og retter i toppen, så hendes ikke-bryster kan ses tydeligere.

Uden at sige mere, går jeg over og slukker for musikken. Hurtigt sætter hun musikken på igen og synger på fuldt drøn. Gud hvor kan jeg ikke overskue mere. Kun 2 år mere, så må jeg flytte ud, men hun stopper nok med at snakke om dem, til den tid.

Jeg trækker min mobil op og ser, at jeg har fået 2 beskeder. En fra min moster og en fra Ashley. Normalt vil jeg vælge at læse Ashleys først, men jeg er alt for bange for, at min mor har sagt noget til hende om, at jeg ikke ville af sted. ”Abi skat! Hvor er jeg glad for, at jeg skal se dig i morgen. Ring lige – knus moster Julia.” Hurtigt finder jeg moster Julia i mine kontakter, og ringer til hende.

”Abi min skat! Hvor har jeg savnet din stemme. Jeg kan ikke vente til i morgen. Vi skal have det super sjovt!” Jeg kan mærke, at jeg får vildt meget skyldfølelse af, at jeg faktisk ville blive hjemme. Jeg må bare prøve at ignorere Skyler og få det virkelig hyggeligt, med moster Julia.

”Jeg glæder mig virkelig også! Du skal nok ikke forvente at lave noget med Skyler, hun har alt for travlt med at snakke om One Direction.” Jeg kan høre hende grine i den anden ende, det giver altid et stort smil på læben, og minder mig om, hvor meget jeg savner hende.

”Er hun nu stadig vild med det boyband? Men lad hende bare være for sig selv, så kan vi nemlig have det sjovt. Hun kommer godt nok til at gå glip af meget.” Vi griner begge, og nu kan jeg bare ikke vente med at komme til Californien.

”Moster, jeg bliver nødt til at smutte nu, jeg har slet ikke fået pakket, så det må jeg lige få gjort inden, jeg smutter i seng. Jeg glæder mig til i morgen.” Med et smil på læben og et farvel tilbage lægger jeg på.

Jeg får pakket alt det, jeg skal. Det skal jo ikke være særligt meget, når vi kun skal være der i weekenden. Jeg beslutter mig for, at det skal være to shorts og fire T-shirts. Jeg kan bedst lide at have for meget tøj med. Jeg beslutter mig først på dagen, om hvad jeg skal have på. Man ved heller ikke hvilke situationer, man kommer ud for, og så hvis der er noget tøj, som jeg ikke havde taget med, men skulle bruges, ville jeg blive super ærgerlig.

Inden jeg for set mig om, er klokken 23. Det er lige lidt for sent for mig. Søvn er utroligt vigtigt for mig, og jeg sørger altid at få de timer, jeg skal have. Jeg er nok også meget et A-menneske. Modsat for min søster, desværre. Hun er sent oppe, og fyrer den af til One Direction. Det vækker mig nogle gange, men ikke altid, heldigvis.

Jeg beslutter mig for at få noget søvn, inden vi skal på weekend hos moster Julia. Jeg kan mærke jeg er meget trættere end normalt. Jeg sætter mit lange hår op i en knold, og fjerner alt mit make-up – en daglig rutine. Hvis jeg ikke får gjort det, føler jeg ikke, at jeg kan sove ordentligt.

Jeg sætter min alarm til, selvom det egentlig ikke er særligt nødvendigt. Inden jeg slukker mobilen, husker jeg, at jeg fik en besked fra Ashley. Egentlig er jeg alt for træt til at læse den, men jeg bliver nødt til det.

”Abi honey, glæder mig så meget til vores hygge weekend!” Ups, jeg havde helt glemt, at jeg faktisk havde lavet en aftale med hende. Jeg holder altid mine aftaler, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal redde den her. Vi ses ikke særligt tit. Hun bor omkring 1 time fra mig. Vi gik engang i klasse sammen, men så flyttede hendes familie. Det var nok en af de hårdeste tider. Jeg havde ikke rigtigt nogle andre venner i klassen. Jeg har altid været en, som ikke har været så meget inde i fællesskabet. Det bliver heller ikke bedre, når ens søster går og taler grimt om en, på skolen. Heldigvis har jeg lært at være ligeglad. Det har nok medført i, at jeg er blevet en meget kold i ligeglad person.

Jeg slynger hurtigt minderne ud af hovedet og vælger at svare:” Sorry, virkelig jeg er så ked af det, men jeg skal på besøg hos min moster i weekenden. Min mor vil ikke lade mig blive hjemme. Jeg elsker dig, undskyld.” Med den sendt, slukker jeg mobilen, og lægger mig til at sove. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...