Flugten fra Paris

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2014
  • Status: Igang
[BIDRAG TIL VALENTINSKONKURRENCEN - 3# HISTORISK FIKTION] I starten af det 19. århundrede ses flere og flere unge piger blive lovet væk til ældre og fremmede mænd. Men franske Constance Arabella ved at hun bor i en familie med hjertet på det rette sted; eller rettere sagt, det troede hun. For på hendes 16 års fødselsdag, finder hun ud af, hvad alle de fornemme middage hos borgmesteren egentlig har været - forretninger og forhandlinger om hendes fremtidige liv. Fra hun var 4, har hun været lovet væk til en 12 år ældre mand: borgmesterens søn. Da alting ser ud til, hverken at kunne blive værre eller bedre, dukker den unge nye pool-dreng op i Constance's liv. Han tager hende med storm og inden længe er de i fuld gang med at planlægge den helt store flugt; flugten for deres liv, kærlighed og frihed; flugten fra Paris.

5Likes
2Kommentarer
370Visninger
AA

1. [PROLOG]

18 år af mit liv er spildt med den mand. Den mand jeg kaldte "far". Han er lige så meget værd for mig, som jeg er værd for ham. Intet. Jeg har intet tilovers for ham. Han har svigtet mig, lagt min fremtid i sine egne og borgmesterens hænder, da jeg var en i en så lille alder, at jeg intet kunne sige imod det, jeg kunne intet gøre.

Og min mor kiggede bare på. Jeg har flere gange hørt hende råbe af ham, men jeg vidste godt, hun ikke blev ved med at prøve. Hun ville sikkert ikke. Det er nok fint for hende at komme af med en af hendes piger; at komme af med en af de 4 munde der skulle fodres. Det gør hende nok ikke så meget.

Den eneste der har kæmpet for mig, er min nu 10 år gamle lillesøster, der dårligt forstår det faktum, at jeg skal til at rejse bort. Forevigt. Hun er så uvidende, takket være min far. Takket være hele min familie. Jeg er sikker på, jeg vil komme til at savne hende. Umådeligt meget. Hun har altid været mit holdepunkt, den, der fik mig til at kæmpe videre, siden jeg fandt ud af, hvordan min fremtid og skæbne så ud.

Og nu er det forbi. Det hele er forbi. Livet i den gamle pap kasse, vi kalder hjem, er forbi og jeg vil aldrig se min familie mere. Aldrig. De skal glemmes, minderne om dem fortæres.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...