Different | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 25 nov. 2014
  • Status: Igang
May Bennet. Navnet på en livsglad pige på 19 år. May er ikke som alle andre, hun har hemmelighededer, som kun hendes bedste ven Niall Horan kender til. Hun skal tilbringe hele sin sommer med Niall og resten af bandet. One Direction. De tager på ferie i Miami. May regner med at få den bedste ferie nogenside. Men hvad sker der når uventede følelser opstår for den 3 år ældre Louis Tomlinson? Og vil Louis lade sin berømthed stiger sig til hovedet, og nægte sine følelser for May, fordi hun er anderledes? Eller vil det være den eneste forelskede der kommer frem denne sommer? Eller vil det bare være en kortvarig sommerflirt? Det må tiden vise. *anstødende scener og sprog kan opstå* læsning på eget ansvar.

240Likes
325Kommentarer
37149Visninger
AA

8. Kapitel 5.

Mays synsvinkel:

”Ew hvor klamt! ” sagde jeg da jeg så hvordan endnu et offer blev nærmest slagtet. Vi var ved nummer 3 film, og jeg kunne mærke kvalmen brede sig i min krop. Det her var så forfærdeligt.

Der var helt mørkt udenfor, klokken den viste så også at den var nået midnat, og jeg kunne mærke jeg var træt, men alligevel virkelig vågen fordi at jeg sad og så mig over skulderen hele tiden. Jeg skulle være sikker på ikke at blive angrebet.

Føj.

”Det her er altså virkelig klamt” sagde jeg med en anelse kvalme gemt i min stemme. Det var slet ikke mig det her, og jeg kunne slet ikke se mig selv sove godt i nat.

”Jeg går i seng” sagde jeg så med en træt stemme. Jeg rejste mig og masede mig forbi Louis og gik hen mod døren. Jeg så på de andre drengene som sendte mig et drillende smil alle sammen.

Idioter.

Jeg åbnede døren stille og så ind på værelset, jeg lukkede den så efter mig da jeg havde erklæret værelset for sikkert. Vi kunne jo ikke have at jeg blev overfaldet af en mand med en maske på. Vel?

Jeg åbnede døren ud på badeværelset og lukkede og låste døren. Trak mine bukser og trusser ned og satte mig på toilettet. Jeg skulle tisse.

Jeg vaskede så mine hænder efter og rullede ud. Jeg tog min tandbørste og smurte noget tandpasta og smed hele lortet ind i munden og børstede munden godt ren.

Jeg spyttede så den lækre substans jeg havde blandet i min mund, ud i vasken. Og åbnede døren og slukkede lyset på badeværelset.

Jeg kunne høre drengene skrige lavt inde fra stuen, og det lød en anelse sjovt. Jeg åbnede mit skab og trak min trøje over hovedet og smed ned i en kurv til vasetøj, og få sekunder røg mine bukser samme vej.

Jeg tog en stort t-shrit over hovedet og så min en smule omkring. Jeg tog min børste og redte mit hår ud. For det stod virkelig ud til alle sider lige nu. Det gør det altså når jeg har haft hestehale i. Så det måtte jeg vel lige fikse.

Jeg lagde mig under dynen og tog min telefon som lå på natbordet. Jeg satte mig hurtigt op da jeg syntes jeg hørte noget, men jeg sukkede bare da jeg kunne mærke at jeg bare levede mig for meget ind i min fantasi.

Jeg lagde mig ned og lyttede, jeg havde håbet på at kunne høre drengene, men det var lige det. Jeg kunne ikke høre en lyd. Jeg satte mig stille op i sengen og lyttede igen, bare for et regn på at de bare var på vej i seng, men jeg kunne ikke høre noget, intet. Jeg bed mig stille i læben og overvejede at kalde på Niall, men der kom ingen lyd ud af min mund.

Jeg løftede stille dynen over mig og satte mine fødder ned på gulvet, og det gav et gys igennem min krop da følelsen af det kolde gulv gik op igennem min krop. Jeg sank kort en klump og bevægede mig stille hen mod døren. Jeg kunne mærke mit hjerte hamre i mit bryst. Jeg trykkede langsomt ned i håndtaget, og håbede på at finde drengene sovende inde i stuen.

Men der var ingen. Jeg sank en klump og åbnede døren helt. Der var mørkt i rummet, og jeg kunne kun se de ting som månen lyste op. Jeg gik stille ud i rummet, og mit hjerte hamrede hårdt i mit bryst.

”Niall?..” hviskede jeg så stille, jeg bed mig i læben da jeg ikke hørte nogle. Jeg kunne mærke tårene presse sig på. Det virkede ikke som om at de bare ville gå, det ville de aldrig bare gøre mod mig.

”Niall!” sagde jeg så højre og kunne mærke min vejtrækning blev en smule hurtigere, jeg bed mig i læben og stod helt stille.

Der var fuldstændig stille i lejligheden, ingen lyd, ingen bevægelser. Det hele var dødt.

Jeg farede dog sammen da en høj lyd ude fra køkkenet gav et højt brag fra sig. Jeg kunne mærke tårene rande ned at mine kinder, men der kom ingen lyd. Jeg fulgte en tåre der langsomt forlod mit ansigt og satte kurs mod gulvet. Jeg så den falde, og jeg forventede at det ville give en høj lyd da den ramte gulvet. Men der kom intet.

Det hele var stille.

Jeg kunne mærke mit hjerte hamre hårdt i mit bryst, og det gjorde virkelig ondt. Jeg gik ingen steder.

Jeg rystede over hele min krop og jeg kunne mærke at jeg spændte hver muskel i min krop. Og det gjorde at det hele føltes som kramper i min krop. Jeg mærkede flere tåre falde ned af min kind. Jeg hulkede og da jeg så en person komme frem fra køkkenet kunne jeg mærke at et skrig forlod min mund. Jeg var skræmt.

Jeg så mig forvirret omkring da der kom 4 andre ud fra 4 andre rum. Jeg kunne ikke se hvem, derfor forlod flere skrig min mund. Jeg var lamslået og det gjorde ondt i hele min krop.

Jeg satte mig ned på gulvet og dækkede mine øre og lukkede mine øjne i i håb om at det hele ville være væk når de åbnede. Jeg græd.

”May?” stemmen fik mig til at farer sammen.

”May hey rolig!” en person var hurtig henne ved mig, men jeg kunne ikke sige noget, jeg var svimmel. Og jeg vidste dette her var endnu et af mine anfald. Jeg vidste at det var drengene som der havde lavet denne syge joke. Men jeg var skrækslagen.

Jeg mærkede nogle arme der løftede mig op, og jeg kunne ikke rigtig se noget, jeg var svimmel. Jeg var bange.

Jeg kunne mærke noget blødt under min krop og jeg så mig omkring. 5 kendte ansigter så bekymret på mig. Jeg satte mig så hurtigt op.

”GÅ MED JER!” skreg jeg hvilket fik dem til at fare sammen. Jeg gik ud af sengen og tog mine addidas bukser på og en tyg trøje.

”May undskyld! ” lød det fra Niall. Jeg var rasende på ham. Han vidste at jeg ikke skulle være i sådanne situationer, han vidste hvad det gjorde ved mig. Han vidste at jeg ville få et anfald. Og derfor var jeg rasende, og såret.

”Hold din kæft Niall” hvæsede jeg af ham og smækkede døren, men den blev hurtig åbnet og 5 drenge kom hurtigt ud af den. Jeg tog min sko på og åbnede hoveddøren. Jeg var så sur nu.

”I er syge i hovedet. I har lige fået af vide alle sammen hvad der sker ved mig i sådanne situationer, og så udnytter i det sådan… jeg skulle aldrig have fortalt nogle af jer det! ” sagde jeg trist, men jeg var rasende.  

”May jeg er så ked af det” lød det fra Niall som stod med tåre i øjnene. Men jeg var røv ligeglad, de skulle ikke snakke til mig.

Jeg smækkede hoveddøren efter mig og gik ned mod udgangen. Jeg hulkede på vej ned af trapperne, og da jeg kom til skubbede jeg hurtigt døren op og kunne mærke den tykke, fugtige og varme luft ligge sig om mig. Og den gav mig kvalme. Jeg havde bare brug for at være alene.

 

Liams synvinkel:

Vi sad alle sammen inde i stuen. Niall havde grædt, og jeg kunne sagtens forstå ham. Han havde jo vidst at May ikke kunne tåle sådan nogle situationer, men alligevel havde vi fået ham med på ideen. Og vi havde det alle så skidt med det hele.

May havde været helt ude af den, og vi forstod hende godt. Det var ikke i orden at have udnyttet hendes sygdom som den hun havde, mod hende. Især når hun lige havde brugt så lang tid på at tage sig sammen og få det sagt.

Vi var så forbandede dumme. Louis sad bare helt tavs henne i en sofa, og jeg så på ham, han gned hans hænder i hans ansigt og så tomt ud i luften.

”Nu vil hun aldrig give mig en chance til… ” sagde han med en trist stemme. Vi så alle underligt på ham, ud over Harry. Vi vidste alle at Louis måske have noget for May, men at han ville have en chance til med hende, den ide troede vi han havde droppet.

”Louis… det er aldrig for sent du” sagde Zayn med en opmuntrende stemme. Louis rystede dog bare på hovedet og så ned. Han sukkede stille og så væk.

 

Mays synsvinkel:

Jeg havde det elendig lige nu. Jeg havde ikke fået min medicin, og derfor havde jeg nu kvalme som en i helvede. Jeg sukkede kort og så mig en smule omkring. Hvordan skulle jeg få min medicin uden at have mulighed for at kunne komme ind på hotellet, uden at møde drengene. Jeg ville slet ikke snakke med dem.

Jeg rejste mig op, tog hurtigt til mit hoved da jeg var svimmel og gik så ind på en gade. Der var lys over det hele, og folk sad og grinte og sang uden for husene. Det så faktisk virkelig godt ud. Jeg holdt mig til hovedet da det dunkede hårdt, og det samme gjorde mit hjerte i mit bryst. Jeg så ned på mine fødder. Jeg holdt mine sko i hånden og så mig lidt omkring.

Jeg så en lille købmand og smuttede der ind. Jeg fandt en flaske vand i en køleboks og gik hen og betalte med de få penge jeg havde på mig.

Jeg fiskede min telefon op af lommen og kunne se jeg havde en masse ubesvarede opkald fra drengene. Jeg fnyste bare. Som om de bekymrede sig om mig. De havde lige fucket det hele op. Klokken var nu 01:22. Der burde være fyldt med stilhed, men folk var oppe, de festede og havde fest alle vegne. Jeg tog en tår af min vand og kunne mærke at jeg begyndte at slappe af i kroppen.

Jeg satte mig i sandet. Jeg var gået ned på stranden, Der var dejlig ro. Jeg sukkede og lyttede til bølgernes slag mod land, og det var beroligende. Jeg så mig en smule omkring og sukkede. Hvorfor skulle drengene også være sådan. Jeg rystede på hovedet og så ned.

Jeg farrede sammen da jeg mærkede et par arme om min mave. Jeg vendte mig forskrækket om og mødte de blå øjne. Jeg sukkede bare og vendte mig om igen. Jeg kunne høre Louis sukke, og jeg ignorerede det bare.

”May… her” sagde han. Jeg bed mig en smule i læben og vendte så kort mit hoved om. Louis stod med en pille. Min medicin.

Jeg bed mig kort i kinden inden jeg tog den ud af hans hånd og slugte den med det sidste vand jeg havde tilbage. Jeg kunne straks mærke min krop blive rolig. Jeg åndede lettet ud og så mig en smule omkring.

”Hvorfor gjorde i det? ” hørte jeg mig selv spørge. Jeg kunne se Louis sætte sig ved siden af mig. Jeg var virkelig såret.

”May vi tænkte os ikke om og – ” ” det siger du ikke” afbrød jeg ham. Han sukkede kort og så ned.

”Vi er alle virkelig ked af det. Det var slet ikke meningen at det skulle gå så langt. Det var kun for sjov, og vi vidste ikke du ville reagere så voldsomt og – ” jeg vendte bare hovedet væk og så ned. Jeg kunne mærke tårende presse sig på. Jeg sukkede kort.

”Jeg kan ikke fatte jeg stolede på jer… jeg fortalte jer min største hemmelighed, og jeg måtte virkelig overbevise mig selv om at det var det rigtige at gøre. Og så udnytter i det bare, for at at lave sjov! I kan ikke bare behandle mig sådan. ” sagde jeg med en grødet stemme. Jeg så ned og kunne virkelig mærke at jeg var blevet såret.

”May vi er så forfærdelig ked af det alle sammen. Niall græd, han har det så dårligt over det” sagde Louis og så trist på mig. Jeg bed mig i læben. Jeg hadede når Niall græd. Men egentlig var det hans egen skyld. Jeg så bare ned.

”Please kom hjem og sov, ingen af os kan lide at du går rundt her ude, vi er alle så bekymret, vi elsker dig jo” sagde han og han sukkede stille. Jeg vendte hovedet mod ham.

”hvis i elskede mig, så havde i aldrig. Aldrig gjort det som i gjorde” sagde jeg med en skræbelig stemme. Men jeg var også hård. Jeg var virkelig såret.

”May vi – ” ”Louis hvordan ville du have det hvis det var dig! ” sagde jeg med en vred stemme. Han bed sig kort i læben.

”Ville du måske bare sige, what ever. Nej det ville du ikke, i tænker jeg ikke om i er bare – ” jeg blev afbrudt af Louis læber mod mine. Mit hjerte hoppede afsted. Jeg ville så gerne skubbe ham væk. Men jeg kunne ikke. Og før jeg vidste af det kyssede jeg med. Min hånd fandt op i hans hår. Jeg kunne mærke hans hånd på min hofte. Jeg lukkede mine øjne hårdt da vi trak os fra hinanden.

”Det har jeg ventet i snart 2 år på” hviskede Louis mod mine læber. Jeg så op i hans øjne, de skinnede i måneskinnet. Jeg havde ikke lyst til at smile, men jeg kunne ikke lade vær. Jeg havde for fanden også ventet på det her. Jeg havde nok bare ikke villet indrømme det, men jeg hold jo af Louis. Som mere end en ven.

”Kom” sagde han og han hjalp mig op og stå. Jeg tog hans hånd, og jeg kunne mærke hvordan vores fingre spredtes, og flettede sig ind i hinanden, imens vi så gik mod hotellet.

***

”May jeg er så ked af det” lød det fra Niall da jeg kom ind af døren sammen med Louis. Drengene sad i stuen og da jeg kom der ind med Louis gik Niall amok med at sige undskyld.

Jeg bed mig kort i læben inden jeg lagde mine arme om ham. ”Det okay” sagde jeg stille. Han strammede sit greb om mig inden jeg trak mig væk.

”Jeg går i seng” sagde jeg stille, de nikkede, og vi valgte alle at gå i seng. Mig og Louis blev bare lidt længere ude i stuen, og da de andre var gået ind på værelserne, lagde Louis sine arme om min nakke. Jeg kunne lade vær med at smile. Han pressede sine læber mod mine, og følelserne eksploderede inde i min mave, og hvis Louis ikke havde holdt mit oppe, var jeg faldet.

”Ehm…” både mig og Louis farede sammen ved lyden af Zayns stemme. Han så forvirret på os, og endte med at grine, og det kunne vi heller ikke lade vær med til sidst.

”Godnat Zayn” sagde Louis og Zayn skreg bare af grin da han gik ind på ham og Liams værelse. Jeg grinte stille og så op på Louis.

”Smut så med dig, Harry venter” sagde jeg med et smil, han kyssede mig nogle hurtige gange på munden og smilte stille.

”Jeg kommer til at savne dig” sagde han med et smil inden han kyssede mig hurtigt og smuttede ind til Harry. Jeg smilte bare og gik ind på mig og Nialls værelse. Jeg kunne lade vær med at smile helt ukontrolleret.

Jeg lagde mig i sengen ved Niall, han grinte bare af mig. ”I søde sammen” sagde han og viste mig en sms fra Zayn hvor der stod vi kyssede. Jeg grinte bare og slog Niall på brystet. ”Jeg slår ham i morgen” sagde jeg og grinte.

”Godnat Candy” sagde Niall. ”Godnat Nialler” sagde jeg med et smil og vi faldt begge i søvn. 


Er jeg den eneste som tænker Awwww! Så kyssede de endelig! Men hvordan vil det gå fremover? Og hvad hvis medierne finder ud af det? Hmm? 

Hvis i ikke har liket denne movella, så må i gerne gøre min dag lidt bedre og tryk 'like' <3 Men tak for alle de farvoritter og Likes den allerede har fået! Lad mig høre hvad i syntes nede i kommentaren. Og også ideer, jeg er villig til at tænke helt ud af boksen, så gik nogle ideer, og det kan nemt inspirere mig til de næste kapitler! 

Undskyld for taske/stave fejl. Har ikke rettet kapitlet igennem :)) Upsiiiii. xx

Elsker jer! 

xoxo

Rebecca V

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...