Different | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 25 nov. 2014
  • Status: Igang
May Bennet. Navnet på en livsglad pige på 19 år. May er ikke som alle andre, hun har hemmelighededer, som kun hendes bedste ven Niall Horan kender til. Hun skal tilbringe hele sin sommer med Niall og resten af bandet. One Direction. De tager på ferie i Miami. May regner med at få den bedste ferie nogenside. Men hvad sker der når uventede følelser opstår for den 3 år ældre Louis Tomlinson? Og vil Louis lade sin berømthed stiger sig til hovedet, og nægte sine følelser for May, fordi hun er anderledes? Eller vil det være den eneste forelskede der kommer frem denne sommer? Eller vil det bare være en kortvarig sommerflirt? Det må tiden vise. *anstødende scener og sprog kan opstå* læsning på eget ansvar.

240Likes
321Kommentarer
37194Visninger
AA

5. Kapitel 2.

"Jeg er ked af det May..men de klarede det ikke" lød det fra min moster som der var kommet hjem til mig. Hun græd. Jeg så forvirret på hende. 

"Dine forældre.." begyndte hun. Og der stoppede min vejrtrækning. Jeg måbede og så på hende.

Det kunne ikke være rigtigt. Det måtte ikke været rigtigt. 

"Hvordan.." sagde jeg med en lav stemme. Og den eneste grund til jeg ikke græd. Var fordi jeg ikke troede på hende. Jeg ville ikke tro på hende. 

"De sad i bilen. Og de...der kom en modkørende og.." hun hakkede meget i ordene. Men jeg forstod hvert enkelt ord hun sagde. Og for hvert ord hun nævnte blev det tomme hul i hjertet større. Jeg kunne ikke tænke lige nu. 

"Du lyver.." sagde jeg med en svag stemme og så min morster lige ind i øjenen. "May jeg ville ønske det var løgn men det-" "DU LYVER!" skreg jeg og så på hende og mine øjne var fugtigt. Jeg bed mig i læben og rømmede mig. Jeg kunne mærke den ene tåre efter den anden banede sig vej ned af mine kinder. Jeg græd. 

Jeg stortuede nu. Og jeg ville ikke stoppe. Jeg måtte ud med mine følelser. 

"Du lyver.."

"Du lyver.."

"Du lyver.."

"Du lyver."

"Du lyver!"

"DU LYVER!"

 

"May hvem lyver, er du okay?" lød det forvirret fra en ved siden af mig. Jeg satte mig op med et sæt og tørrede sveden af min pande. Og det var Louis som sad ved siden af mig. Jeg sukkede blot og så ned. 

"Ikke nogle.. jeg har det fint" sagde jeg svagt og så ned. 

Jeg så mig lidt omkring og sukkede kort. Jeg havde haft mareridt igen. Og jeg hadede det. Jeg så altid tilbage på den samtale med min moster. Den dag hun fortalte mig at mine forældre ikke havde klaret den. De havde været ud for en bilulykke, og de klarede den ikke. Det var en spøgelses billist som kørte direkte ind i dem. Jeg mener, at jeg ville gøre alt for at finde den person som havde slået det eneste som hold mig oppe, ihjel. Jeg ville gøre alt for at få dem tilbage, men jeg kunne ikke. Og det var det som gik mig på. Det var ikke noget jeg bare kunne få tilbage. Men det var væk, og det ville det være for altid. 

"Er du sikker? For du ser okay ud.." sagde Louis og så på mig med hans brune -vildt tiltrækkende- øjne. Jeg sukkede bare let og så ned. Mine øjne stak og jeg kunne mærke at tårende hobede sig op i mine øjne. 

"Vil du hente Niall?" sagde jeg så svagt imens jeg så væk. Mit hoved dunkede pludselig voldsomt. I takt med at mit hoved føltes tungt og ømt, føltes min krop fuldstændig som det samme; tung og øm. 

Louis nikkede kort og rejste sig, han vekslede et par utydelige ord til Niall, inden Niall rejste sig hurtigt og gik hen til mig. 

"Hey smukke? Hva sa?" sagde han med en blid stemme. Jeg lagde bare mit hoved på hans skulder og sukkede. Jeg havde intet imod at græde foran Niall, men jeg kunne ikke foran andre. Jeg havde så svært ved at vise mine følelser for folk. Men Niall havde formået at komme helt ind til mig. Og jeg var dybt taknemlig for det. 

"Jeg havde drømmen igen.." sagde jeg blot, meget hæst og svagt. Og smagen af salt bredte sig i min mund. Jeg græd. Godt nok lydløst, men tårenede holdt sig ikke tilbage. 

Jeg kunne mærke Niall ligge sin arm om mig og kysse mig i håret. "Er du okay?" sagde han trist. Jeg nikkede kort og så ned. "Det bare ikke rart at leve det igennem. Eller drømme om det konstant. Jeg kan ikke slippe væk med det.." sagde jeg hæst og han klemte min skulder og sukkede kort.

Han sagde intet, han holdt bare om mig. For han vidste at det var et ømt sted for mig at snakke. Derfor vidste han også at det bare hjalp hvis han bare var der, og viste han var der for mig. Og det viste han i den grad. Og jeg elskede ham for det. 

"Bare prøv at sov skat..Jeg er her hele tiden ik?" sagde han med en blid stemme og hold mig ind til ham. Jeg nikkede blot og lukkede kort mine øjne, så resten af mine tåre banede sig vej ned af mine kinder. 

 

***

"May?" lød det fra Niall. Jeg åbnede langsomt mine tunge og trætte øjenlåg. "Vi er her nu. Du skal til at vågne" lød det drillende fra Niall, og jeg smilede sødt til ham. Den dreng var fantastisk. Jeg rejste mig op og så ud af ruden. Vi holdt i lifthavnen, og solen skinnede virkelig meget, og der var ufattelig varmt i kabinen. 

Jeg tog mine to taske fra skuffen over os. Jeg gabte kort og så rundt. De andre drenge stod og snakkede, og ventede bare på at døren skulle åbne. Det var dejligt med et privatfly, så skulle man ikke vente i så fucking lang tid på at kunne få lov at komme ud af døren. 

"Maaaaaysen" lød det fra Zayn. Og jeg smilede til ham. Han lagde en arm om min skulder. Jeg smilede og så på ham. 

"Er du klar på en vild ferie med One Direction" lød det fra Harry, og jeg smilede stort. "Du komme til at få en ferie du aldrig glemmer" lød det fra Louis. Og jeg kunne ikke lade vær at smile. "Jeg ser frem til det" sagde jeg glad og så på dem alle fem. De sendte mig et smil. Og døren blev åbnet. 

 

Jeg kunne ikke lade vær med at smile stort over det dejlige vejr der nu engang havde valgt at være i Miami. Der var varmt og det var en skyfri himmel. Jeg gik hen flypladsen, eller hvad den bliver kaldt. Jeg så mig lidt omkring. Det hele var så flot her i Miami. Varmt og flot. Og der var palmer. Jeg elsker palmer. De minder mig om noget mega berømtheds noget. Spørg mig så bare ikke hvorfor.

Jeg så mig lidt omkring og kunne se jeg var sakket lidt bagud da drengene allerede var gået ind af døren henne ved enden. Jeg kunne se Niall havde min kuffert.

Hvor sødt af ham.

Jeg tog min taske over skulderen og løb hen til døren. Jeg åbnede den og så mig omkring. Jeg så Louis stod henne ved trappen og ventede.

Hvor sødt af ham.

Jeg smilte til ham og gik der hen. ”I går altså virkelig hurtigt” sagde jeg med et smil, som Louis bare grinte af og tog den ene af mine tasker og begyndte at gå i samme retning som de andre drenge.

”Hvad var det der skete i flyet May?” sagde Louis så svagt. Jeg kunne mærke nervøsiteten stige inden i, og jeg sukkede bare kort.

” Mareridt” sagde jeg bare og så en smule væk. Jeg kunne mærke hans blik hvile på mig, og det sukkede jeg bare af. Jeg bed mig nervøst i læben og så ned i gulvet.

”May du skal ikke bilde mig ind du-” jeg stoppede ham ”- Louis der er intet galt!” sagde jeg og så væk. Han sukkede bare og så på mig.

Louis var 3 år ældre end mig, og vi havde kendt hinanden i snart 2 år. Det havde jeg med alle drengene. Jeg havde jo mødt dem i forbindelse med mig og Niall venskab. Og nu var de drengen blevet til min anden familie. For min første eksisterede jo ikke længere.

Mig og Louis havde kysset engang for 1 år siden da vi var til fest. Jeg husker det stadig. Det var perfekt. Men forkert på så mange måder. Han var min bedste vens ven, og han var 3 år ældre end mig. Men dengang for 1 år siden havde vi virkelig flirtet en del. Men da jeg fortalte ham at det aldrig kom til at ske, og vi kun skulle være venner.  Det havde han accepteret, og nu var vi bare enormt gode venner. Ikke som mig og Niall, men gode venner. Men der kunne da stadig være øjeblikke hvor vi kunne sidde og se på hinanden på en eller anden akavet måde. Og vi begge prøvede vist at undgå det. Men ja.

”Du kan altså altid sige hvis du vil snakke” sagde han så på mig. Han så lidt ned i jorden imens vi gik.

”Det ved jeg. Tak” sagde jeg stille og så op i hans blå øjne. Jeg kunne ikke forklare, men jeg fik en enormt varm følelse inde i. Men det stoppede hurtigt da jeg kunne se en masse blitze lige op i mit ansigt. Jeg sukkede. Paparazzier. Louis sukkede også og gik bare mod udgangen uden at sige noget som helt til pressen. Han lagde blot en hånd på min ryg så vi kunne komme forbi alle de blændene kameraer.

”May Bennet! Louis Tomlinson! ” blev der råbt og de ville tydeligvis gerne have at vi skulle kigge deres vej. Men vi ignorerede dem og gik bare mod udgangen som heldigvis ikke lå langt fra.

”May skal du snart have en anden hårfarve?” lød det igen og jeg sukkede bare irriteret. Jeg var så fandet irriteret over de altid skulle kommentere på mit hår. Men hvad fuck kunne jeg gøre ved det? Jeg elskede det.

”Nej.” sagde jeg koldt lige inden vi gik ud af Lufthavnen og hen til de andre drenge som ventede ved en limousine.

”Klarede i den?” lød det drillende fra Liam som så på os da vi satte os ind. Vi nikkede og smilte til dem.

”Hvornår er vi der?” sagde jeg og så ud af vinduet. Jeg havde det skidt. Det får jeg for det meste når jeg køre bil. Hvilket er virkelig træls. Jeg sukkede kort og så ned.

”10 min” sagde Harry og jeg rettede blikket mod ham. ”Så længe?” sagde jeg og han grinte af mig. ”Nurg bette pus” sagde han og lagde hoved en anelse på skrå, og hans grønne øjne strålede. Jeg kunne ikke lade vær at smile en smule, men rettede så blikket ud af vinduet igen.

Jeg lænede mit hoved op af ruden og så mig lidt omkring. Palmerne der dannede en vej, gav mig et smil på læben. Jeg havde aldrig været i Miami før. Så det her var virkelig rart.

Jeg lukkede kort mine øjne og sukkede stille, men jeg følte mig da i det mindste en smule glad.

Der gik dog heller ikke længe før vi var ved hotellet, og jeg åbnede desperat døren. Den friske luft kom mig i møde, og jeg nød det. Jeg fik min kuffert af en mand som der stod for at give bagagen. Jeg smilte som tak og så på drengene som der var ved at skrive en masse autografer fra fans der stod ude foran hotellet. De havde sikkert lavet reserch på hvor de skulle bo henne. De havde sikkert hacket sig ind i hotellets system. Det skulle ikke undre mig. De fans var besat af One Direction, ligesom nogle er af Justin Bieber. De to var nok de største fanbaser. Beliebers og Directioners.

Jeg så mig kort omkring og smilte da jeg så hvor glad drengene var. De var virkelig taknemlig for at de havde deres fans, og jeg kunne ikke blive mere glad for at se det.

”Oh my god det May Bennet!” lød der pludselig og det blev efterfulgt af en hel masse skrig, og jeg vendte mig stille om og så en flod af piger der vist allerede havde fået deres billed og autograf med drengene, og nu ville hen til mig. Fuck.

”May! Må jeg få et billede” lød det rundt omkring mig og det blev sagt på så mange måder jeg blev helt forvirret.

”Selvfølgelig” sagde jeg og smilte. Jeg fik taget en masse forskellige billeder med en masse, og jeg må sige, pigerne opførte sig formidabelt, intet had, intet pres, og de stod bare pænt og ventede på deres tur.

”Jeg elsker dit hår May”, sagde en pige med…PINK HÅR! Jeg kunne ikke lade vær med at smile stort til hende. ”Ilm da” sagde jeg med et stort smil, og hun fniste. ”Jeg ville ligne dig lidt, du har lært mig at man sagtens kan være anderledes, og man skal gøre hvad man selv vil, så tusind tak May” sagde hun, og mit hjerte blev helt varmt. Jeg smilte stort, og jeg kunne mærke at jeg fik en smule våde øjne.

”Det er jeg så glad for du siger” sagde jeg med et smil. ”Billede?” spurgte jeg så, og hun blev så en smule trist. ”Jeg har ingen telefon med” sagde hun trist og jeg nikkede kort. ”Så tager vi en på min, og så poster jeg den på twitter i aften” sagde jeg, og hun smilte så stort. Jeg hev min telefon op og smilte. ”Kan jeg få dig til at tage billedet?” spurgte jeg en pige, som for resten blev helt chokeret. ”Og my god” hviskede hun og nikkede. Jeg stillede mig hen ved pigen og den anden tog billeder af os.

”Husk i skal være den I gerne vil være piger. I skal ikke være bange for at være anderledes” sagde jeg lige inden jeg smuttede ind af døren til hotellet og så de andre drenge sidde i sofaen i lobbyen.

”Der var hun jo” sagde Liam og smilte til mig. Jeg grinte kort og nikkede. ”Her var jeg” sagde jeg med et smil og så på ham. Jeg trak min kuffert med mig og smuttede hen til dem.

”Der var nogle der ville have billeder hva? ” sagde Louis og jeg så på ham med et smil. Jeg nikkede sødt og så mig tilbage. Pigerne stod stadig uden for hotellet og skreg somme tider, men det var ikke vildt. Jeg så på drengene som stadig så på mig, jeg satte mig så ned på gulvet med et bump. ”Gud det havde jeg lyst til” sagde jeg med et smil, og de andre drenge grinte af mig.

”Okay, vi skal finde ud af hvem der sover hvor” sagde Liam så med et smil. Jeg rejste mig så op og nikkede. Jeg smilte og tog min kuffert i hånden igen. Imens drengene fik nøglen til værelset så jeg mig lidt omkring i den store lobby. Der var højt til loftet og det hele så så pokkers fint ud.

Jeg fløj en halv meter tilbage da jeg mærkede et par arme omkring min mave. Jeg så tilbage og så så Louis. Jeg rynkede så mine bryn en smule. ”Hva så din taber?” sagde jeg med et smil. Han grinte bare kort og slap så min mave. ”Vi skal op på værelset nu” sagde han og jeg nikkede stille og tog min kuffert, men Louis skubbede mine hænder væk og tog den selv, og smilte stille og en smule akavet ned. ”Tak” sagde jeg og grinte kort. ”Any time” sagde han med et smil og vi gik hen til de andre drenge.

”Hvilken etage” sagde jeg til Zayn da vi stod i elevatoren. ”5 etage” sagde han med et smil og jeg trykkede på knappen. Jeg så dørene lukkede og så så på et skilt. Maks 6 personer. Jamen. Vi havde jo også kufferter med.

”Fuck..” sagde jeg stille. Drengen vendte så blikket mod mig og jeg pegede på skiltet. Jeg kunne mærke mine arme begyndte at stikke, og jeg trak vejret hurtigt. Jeg var bange. Men jeg måtte ikke få et anfald. Ikke foran drengene, det måtte jeg bare ikke. Jeg satte min hånd på det gelænder der var i elevatoren eller hvad det nu var. Jeg begyndte at trække vejret hurtigt, og jeg svedte.

Tænk hvis den går i stå.

Tænk hvis den ryger ned.

Det her er for tungt.

Vi skal alle dø.

”May!” lød det fra Niall og jeg så forskrækket på ham. De andre drenge stod alle med bekymrede ansigter og så på mig. Jeg kunne ikke rigtig fokusere, og jeg var svimmel. Jeg hørte et PLING. Og jeg nærmest løb ud af elevatoren og satte mig på gulvet på gangen. Mit hjerte hamrede hårdt i mit bryst og det sveg i mine øjne. Jeg kunne mærke at mit anfald snart ville nå maks. Derfor lynede jeg min taske op, og med rystede hænder fik jeg mine piller frem. Jeg tog en og der blev rakt en vandflaske ned til mig. Jeg så op i et par blå øjne, og Niall sendte mig et beroligende smil. Jeg tog pillen og slugte den.

”Jeg skal væk fra de andre Niall” sagde jeg svagt, og han nikkede forstående. Jeg rejste mig med et besvær op og Niall hjalp mig hen til døren.

”Er hun okay” lød det bag mig fra de andre drenge. Niall nikkede bare og smilte til dem. De fik låst døren op og vi gik alle ind i et stort værelse. Det var helt vildt. Der var en stue midt i det hele, og det var højt. Men lige nu kunne jeg kun tænke på at finde et værelse.

”Niall?” sagde jeg stille og han så på mig med et bekymrede smil. ”Vi finder lige et værelse” sagde Niall til de andre drenge, og de nikkede bekymret og vi smuttede ind af en dør, men det var badeværelset, så vi tog en anden og der lagde en stor seng i et stort værelse bag den. Jeg smuttede hurtigt ind og lagde mig i sengen. Niall lukkede døren og gik hen til mig.

”Skal jeg hente noget?” sagde han stille og nussede min kind. Jeg rystede bare kort på hovedet.

”Dine piller virker nok om lidt. Så få sovet lidt, så er du klar når du vågner igen” sagde Niall stille, jeg så på ham og han smilte til mig. Jeg fik tåre i øjnene. Og den ene tåre efter den anden løb ned af min kind.

”Hvorfor skal jeg have det sådan her Niall” sagde jeg stille og så trist på ham. Han sukkede stille. ”Det kan jeg ikke svar dig på.” sagde han og tog min hånd. ”Men hvad vil de andre drenge ikke lige tænke om mig når de høre det her?” sagde jeg med et trist ansigtsudtryk.

”De vil stadig elske dig ligeså højt som før” sagde han og så på mig med rolige øjne. Jeg sukkede kort og kunne mærke mit hjerte hamre langsommere. Pillen begyndte at virke nu.

”Godnat Candy” sagde Niall med et smil. Jeg nikkede og lagde mig under dynen. Nu ville jeg bare sove og så ville jeg være klar hen om en times tid igen.

”Godnat Nialler, og tak” sagde jeg med et smil som han hurtigt gengældte.

Han kyssede min pande og smuttede så ud af værelset. Jeg smilte stille og gabte kort. Jeg lukkede mine øjne og nød bare at jeg begyndte at slappe mere af.

Mine anfald skulle ikke ødelægge min ferie.

Og med den tanke faldt jeg så i søvn. 

 


Nå. Tror i drengen vil spørge ind til hvad der skete med May? Hmm, eller tror i at det hele tiden vil forblive mellem hende og Niall? Og hvorfor mon Louis lagde armene om Mays mave i lobbyen? 

 

Tak for de farvoritter og Likes der allerede er kommet. Det betyder meget i gider læse med. I er for dejlige :)) <3

 

xoxo

Rebecca V

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...