Different | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 25 nov. 2014
  • Status: Igang
May Bennet. Navnet på en livsglad pige på 19 år. May er ikke som alle andre, hun har hemmelighededer, som kun hendes bedste ven Niall Horan kender til. Hun skal tilbringe hele sin sommer med Niall og resten af bandet. One Direction. De tager på ferie i Miami. May regner med at få den bedste ferie nogenside. Men hvad sker der når uventede følelser opstår for den 3 år ældre Louis Tomlinson? Og vil Louis lade sin berømthed stiger sig til hovedet, og nægte sine følelser for May, fordi hun er anderledes? Eller vil det være den eneste forelskede der kommer frem denne sommer? Eller vil det bare være en kortvarig sommerflirt? Det må tiden vise. *anstødende scener og sprog kan opstå* læsning på eget ansvar.

240Likes
325Kommentarer
37152Visninger
AA

19. Kapitel 14.

Mays synsvinkel:

Louis ignorerede mig igen. Ja, han snakkede ikke engang til mig.

Jeg havde efterhånden fået en del alkohol i blodet, og følelsen var enormt overvældene. Jeg kunne sagtens mærke at jeg havde fået en del at drikke, men derfor kunne jeg stadig stå på mine egne ben.

Jeg så mig en smule omkring i klubben. Drengene var alle ude og danse, og de fleste var ude med nogle random piger som sikkert følte sig så pokkers heldige over at kunne danse med en af verdens mest kendte drenge.

De håbede sikkert også på mere efter festen.

Haha, never gonna happend.

Jeg sukkede kort da jeg så omkring for at se efter Louis. Jeg havde som normalt ikke set noget til ham hele dagen, og det gjorde mig ærligtalt enormt sur. Eller måske ikke sur, nok bare skuffet, men det var jeg nok ikke den eneste der ville være.

Louis havde aldrig rigtig noget med mig at gøre når vi var i offentligheden, og det var bare træls. Ualmindelig træls.

Jeg smuttede op o baren for at hælde nogle af mine ikke glade følelser på mig igen. Jeg havde brug for at være glad, og jeg ville ikke have min aften skulle ødelægges, fordi Louis åbenbart var flov over mig.

Jeg sukkede let og så mig omkring. Der var ingen af drengene til stede, så jeg var helt alene. Virkelig kedeligt. Så min aften blev måske ødelagt en smule.

Jeg tog min telefon op af min lomme og så kort på den. Der var intet nyt, kun nogle enkelte tweets fra nogle af drengens fans. Jeg sukkede blot og lagde min rimelig varme telefon ned i lommen igen. For jeg havde valgt at tage jeans på i dag, og ikke en kjole. For jeg gad ikke kjole i dag.

Jeg rejste mig så op. Jeg ville finde Louis, for jeg havde brug for at vide hvorfor han skulle ignorere mig konstant. Hvorfor han konstant ville lade som om vi var venner når vi var i byen, og der var intet spændene ved mig. Men når vi så var der hjemme, så var jeg den eneste ene.

Jeg forstod ham sku ikke helt.

Og jeg ville få snakket med ham nu. Om han ville det eller ej.

Jeg gik igennem de dansende og godt fulde mennesker som der så ud til at have en fed aften, en aften som jeg slet ikke havde den samme positive oplevelse af som dem.

Spørg lige om jeg er jaloux.

Snøft.

Jeg så rundt i kluppen, men der var ingen Louis at se nogle steder, ingen jeg overhovedet kendte. Jeg følte mig lidt alene.

Jeg gik nærmest og drejede rundt om mig selv. Jeg måtte ligne en hund som der jagtede sin egen hale. Jeg havde dog bare ikke en hale, hvilket fik dette til at se dummere ud.

”Hey baaaabe” lød det bagfra mig af, og et par blonde lokker kom mig i møde.

Niall.

”Hej Niall,” sagde jeg med et stille smil. Jeg vendte dog hurtigt mit hoved igen for at søge efter Louis i mængden af alle de fulde mennesker.

”Hvem leder du efter?” lød det fra Niall som der havde lagt en arm om mig, han kyssede min kind og det fik mine mundvige til at dirre lidt, han gjorde mig altid glad den dreng.

”Louis” sagde jeg så og så rundt igen. Han kunne da ikke bare skride på den måde. Og han kunne da heller ikke bare forsvinde.

”Nåår, han står her henne, sidst jeg så ham” sagde Niall og tog min arm og hev mig med ham. Jeg smilte stille og gik med Niall hen mod et hjørne af baren, hvor de fleste af drengen viste sig at være.

Jeg sendte et smil, lige indtil jeg opdagede Louis. Eller ikke kun Louis. Der var en eller brunette, som sad med tungen halvt nede i hans hals, og hans hånd der lagde på hendes kind. Og han så ud til at nyde det fuldt ud.

Jeg kunne mærke mit hjerte banke hårdt i mit bryst, og det gjorde ondt. Det gjorde så forbandet ondt. Jeg stod bare og så på Louis som der sad med hans egen tunge nede i halsen på en pige. Som ikke var mig.

Jeg kunne mærke mine tåre presse sig voldsomt på, og jeg gjorde alt for at de ikke skulle flyde over kanten af mine øjenlåg og efterlade en oversvømmelse af følelser på den her klub.

Jeg mærkede Niall stramme grebet om min hånd, og jeg fik øjnkontakt med nogle af de andre drenge, som der valgte at stoppe deres grin og Harry fik hurtigt slået til Louis.

Louis slap grebet om pigen, og lod nu hans DNA blive i hans egen mund, han sendte pigen et smil og så så i den retning hvor mig og Niall stod. Og så mødte hans øjne mine.

Og det skabte et kaos inde i mig. Og jeg kunne ikke holde mine følelser inde i mig mere, det gjorde ondt. Jeg så på Louis og en tåre gled langsomt ned af min kind. Louis så blot skræmt på mig.

Jeg havde ondt inden i, og jeg havde ikke lyst til at se på nogle af drengene nu. Kun min Niall, og jeg havde kun brug for at komme væk fra Louis. Han gjorde at min krop begyndte at ryste, og en form for kvalme til at opstå inde i mig.

Jeg begyndte at gå få skridt tilbage. Jeg skulle væk herfra. Jeg skulle væk fra ham, han skulle slet ikke se på mig, jeg fik bare ondt at alle de følelser der valgte at komme op inde i mig. De følelser som jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve, og derfor ikke havde forberedt mig en skid på.

Det hele var en voldsom forfærdelig oplevelse og overraskelse.

Jeg kunne høre drenges råb bag mig da jeg drejede rundt på hælene og maste mig igennem alle de fulde folk, som der på kort tid var blevet dobbelt så fulde. Eller så var det bare mig som der havde det dårligt. Alt snurrede rundt inde i mit hoved.

Jeg kom ud fra barren, og den kolde luft ramte mig hårdt. Jeg var vred, ked af det og fuldstændig ødelagt. Jeg følte jeg havde mistet en del af min værdighed.

Jeg kunne mærke at alle mine følelser hamrede ud af min krop, og det fik mig til at græde som en idiot. Jeg så mig rundt og løb så i den retning hvor vores hotel lå. Og jeg syntes at turen der over var dobbelt så lang som den virkelig var.

***

Jeg rev døren op til vores værelse og jeg smækkede den lige så hårdt i, og jeg havde brug for at slå på noget. Derfor tog jeg den glasskål som stod så fint på bordet. Jeg gik tilbage og låste døren i. Hvorefter jeg vendte mig rundt med tåre randene ned af mine kinder.

Jeg tog fat om skålen hvorefter jeg kastede den ind i væggen, og lyden af alt det der blev smadret, og faldt til jorden, og det var som om det hele gik i slowmotion, ingen lyde, ingenting.

Kun tomhed.

Jeg kunne ikke forstå hvorfor det her gik mig på. Louis havde lagt så mange spor ud til mig om at han ikke kunne lide mig på den her måde. Men jeg havde ladt ham gøre det, jeg havde ladt mig selv tro at han rent faktisk elskede mig. Selvom han direkte havde vist at han ikke ville ses med mig offentligt.

Jeg så på glasset der nu lagde over halvdelen af gulvet. Jeg lod mine tåre trække den makeup som jeg havde lagt for Louis, ned af mine kinder, og efterlod et spor af mit arbejde for ham, ned af mine kinder.

Jeg bukkede lavt i mine ben, og satte mig nu på hug på gulvet. Jeg lod min hånd glide langsomt hen af gulvet der var dækket af knust glas, og mit knuste hjerte lagde også blandt de mange skarpe glas stykker der lagde på gulvet.

Jeg samlede et stykke glas op. Det var helt blankt. Ingen farve i glasset, intet som der holdt den sammen. Den var bolt et stykke af et mestervæk, men det var nu knust, og uden den del af hele værket, kunne den ikke noget, og hele mesterværket kunne ikke hænge sammen.

Lidt ligesom mig.

Det var længe siden jeg havde gjort noget som det her.

Selvskadning havde sjældent været min løsning på noget. Det havde for det meste været piller. Men jeg var kommet ud af det. Jeg var ikke inde i et stofmisbrug mere, og havde ikke planer om det.

Men så måtte jeg tage alternativ.

Jeg rejste mig langsomt op, stadig med det knuste stykke glas i min hånd. Jeg gik ind i på mit værelse, og jeg kunne mærke alle følelserne boble frem i mig. Ikke blot sorgen, men også vreden.

Jeg strammede grebet om glasset og kunne mærke en varm følelse komme ned af mine fingre og lande på gulvet. Den dannede en lille rød plet på gulvet. Jeg åbnede min hånd og så blodet, der dækkede min hånd.

Jeg nød måske følelsen en smule. Og jeg længdes efter mere. For følelsen af det svigt jeg følte, var forsvundet en smule. Og det gjorde mig måske en smule glad.

Derfor satte jeg mig på gulvet med et bump og så mig over skulderen, hvorefter jeg hev op i min trøjes ærme.

Jeg så på min arm. Så fin og uden nogen form for skader. Jeg satte glasset mod min hud, og hev den hen langs min hud. Jeg gispede og hev eftervejret. Jeg lavede en grimasse der udstødte smerte.

Jeg satte glasset ind endnu et sted og hev det hen langs min arm, og følelsen af smerte overtog min krop, og jeg nød det. Og jeg havde ikke lyst til at stoppe. Men det kom til da en dør blev sparket op og jeg vendte mig forskrækket om. Og et par grønne øjne mødte mine.

Harry var hurtigt henne ved mig, og fik hevet glasset ud af min hånd. Og jeg begyndte at græde. Jeg havde det så skidt, og jeg knækkede fuldstændig sammen.

Harry smed glasset væk, så det ikke længere var inde for min rækkeviede. Jeg skreg nærmest. Det var gråd, men følelserne tog overhånd. Og jeg mærkede straks Harrys arme om min krop, og min gråd dæmpede sig lidt.

Jeg kunne høre dåren gå op ude i gangen, og jeg vidste det var de andre drenge som der var på vej her inde. Men jeg ville ikke lade dem se mig sådan, eller måske ville jeg gerne have at Louis så det. Så han kunne se den smerte som han påført mig.

Smerten var voldsom, men Harrys varme dæmpede den en smule. Jeg var taknemmelig over at han overhovedet sad med mig. Efter som jeg havde behandlet ham så dårligt, burde han sidde og grine, og sige ”Hvad Sagde jeg” og nyde synet af mig som der fejlede for groft.

Jeg hørte stemmer der kom tættere på værelset, og en stemme fik smerten til at vokse hver gang jeg hørte stemmen bore sig ind i min øregang, og ind i mine følelser, som der helt klart reagere negativt på den besked der blev sendt.

Stemmen var så pludselig lige bag mig. Jeg så blot tomt ud i luften. Jeg kunne høre Niall gispe, og det samme gjorde det andre også, og jeg forstod dem måske godt. Jeg havde aldrig gjort det her når de havde været vidne til det.

”May? ” lød det bag mig. Og jeg rejste mig op, og rettede blikket mod et par blågrå øjne, som det var fyldt til randen med sorg.

”May please sig det det der ikke er på grund af mig… ” nærmest tiggede Louis om. Men hvor fucking dum var han lige, hvor skudt i hans fucking lille berømte hoved var han lige.

”Det var kun din skyld Louis. Du fortjener mig ikke, og jeg vil på ingen måde ses med dig heller. Du skal ikke tænke på at kontakte mig nogensinde mere. Du har ødelagt det hele. Og jeg var så dum at stole på dig overhovedet… du skal ikke regne med at jeg vil snakke med dig mere, du skal lade mig være! ” hviskede jeg nærmest, men sluttede af med et mindre råben.

Jeg kunne se en tåre der trillede ned af hans kind. Han så bedene på mig og rystede på hovedet.

”Du må ikke gøre det her May, jeg ber dig! ” sagde han og sorgen i hans stemme gjorde mig vred. Han havde intet at være ked af over. Han havde selv fucket det her op.

”Louis, det her er udelukket din skyld. Jeg vil ikke gøre dig flov mere, derfor dropper vi alt. Du skal ikke kontakte mig mere. Det er der ingen af jer der skal. ” jeg så over på Niall, som der stod med tåre løbende ned af hans kinder.

”Bortset fra dig Niall” sagde jeg hæst. Jeg kunne slet ikke finde på at efterlade min Niall, han ville altid være min bedste ven. Men jeg måtte glemme de andre. Jeg måtte bestemt glemme Louis.

Det var bedt for os alle sammen.

 


Den er slut. Neeeej den er virkelig slut!! :'( 

Jeg kunne faktisk ligge mig til at tude nu :'o

Jeg syntes det var et passende tidspunkt at slutte den af på. Det var måske ikke helt lykkeligt alligevel. 

Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg har nydt at skrive på den her movella! Bar at se den vokse så meget som den gjorde, det gjorde mig så ufattelig glad! I betyder så meget for mig, alle jer der havde givet mig lyst til at skrive videre! Det betyder så meget for mig! I er fantastiske!

Det har været en fantastisk rejse at være på med jer alle sammen, og at kunne leve sig ind i rollen som May, det har været sjovt! Jeg har nydt hvert et sekund af den!

I betyder meget alle sammen, og jeg er så lykkelig! :))

I må alle gerne smide et like, hvis i syntes den har været vente tiden værd, og jeg håber i alle har nydt den så meget som jeg har! <3

PS. Skriv i kommentaren, hvis i gerne vil have en to'er. For jeg vil da gerne lige vide om jeg burde skrive videre. For jeg er ikke helt sikker selv! Så skriv en kommentar, om i er med på den, eller om den bare skal stoppe her! haha <3

Elsker jeg alle så ufattelig højt! Kliché, men det gør jeg! :)) <3

xoxo

Rebecca V

 

Sider i word: 85 :)) 

Ord i alt i word: 44192 ord :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...