Different | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 25 nov. 2014
  • Status: Igang
May Bennet. Navnet på en livsglad pige på 19 år. May er ikke som alle andre, hun har hemmelighededer, som kun hendes bedste ven Niall Horan kender til. Hun skal tilbringe hele sin sommer med Niall og resten af bandet. One Direction. De tager på ferie i Miami. May regner med at få den bedste ferie nogenside. Men hvad sker der når uventede følelser opstår for den 3 år ældre Louis Tomlinson? Og vil Louis lade sin berømthed stiger sig til hovedet, og nægte sine følelser for May, fordi hun er anderledes? Eller vil det være den eneste forelskede der kommer frem denne sommer? Eller vil det bare være en kortvarig sommerflirt? Det må tiden vise. *anstødende scener og sprog kan opstå* læsning på eget ansvar.

240Likes
321Kommentarer
37191Visninger
AA

14. Kapitel 10.

Mays synsvinkel:

Okay. Som jeg startede med. Så fortalte jeg om mit liv, om hvem jeg var. Men for at være ærlig, så har jeg ikke fortalt jer alt. For jeg har haft en masse skidt som har det utrolig svært med at tænke på. Og den eneste som der faktisk ved disse ting om mig, er Niall.

Men jeg syntes i alle burde vide det også.

Man skal vel starte et sted, så jeg begynder bare samme år jeg mødte Niall, hvilket må have været for 3 år siden nu.  Eller det begyndte måske da min moster fortalte om mine forældres ulykke, som der førte til deres død.

Jeg begyndte derefter at falde rimelig langt ned i et sort hul. Jeg havde nedture hver dag, og den eneste måde jeg følte jeg kunne komme bare en smule op, var ved brug af piller, stoffer, selvskadning, og muligvis nogle få gange et par gange på toilettet for at få dagens mad op.

Men for at være ærlig. Jeg er ovre det nu. Og det kom jeg på grund af Niall.

Men for at gå lidt mere i dybden med hvad jeg gjorde. Så begyndte jeg først med at skære i mig selv. Det gjorde jeg i omkring 1 år. Det var ikke mega ofte jeg gjorde det, men det var mindst 2 gange om ugen. Men jeg prøvede virkelig at komme ud af det, så det var nok det som der fik mig til at virkelig kæmpe for at stoppe.

Efter det kom mit pille forbrug, og mit brug af stoffer. Jeg tog det tit, og jeg var idet forkerte miljø, hvor jeg gik i byen hele tiden. Jeg gav nærmest min krop væk til en hver aften. Men det rørte mig ikke. Den var den følelse jeg kunne komme tættest på, som der ikke mindede om sorgen fra alt hvad jeg havde mistet. Og jeg ville gøre alt for at den følelse ikke kom frem igen.

Og jeg klarede det godt i lang tid.

Men så var der den aften hvor jeg endnu engang tog på klub. Ligesom alle andre dage i ugen. Men jeg vidste blot ikke at den aften ville forandre mit liv.

Jeg mødte som sagt Niall, og vi begge blev bare best friends fra den dag. Og jeg havde ingen ide om at han var kendt, hvilket nok også var derfor at vi begge blev så gode venner så hurtigt. Fordi jeg ikke bare var venner med Niall for hans berømmelse. Og han vidste at jeg ikke bare var samme med ham fordi at han var kendt.

Men jeg fortalte efter noget tid Niall om alle mine problemer. Også dem som jeg kun selv kendte til. Og han var der for mig med det samme, og lige siden har mit liv bare gået den rigtigt vej.

Selvfølgelig har jeg stadige svage ar fra den mørke tid af mit liv, men de er helet, sammen med resten af mig. Og nu er jeg på vej mod bedre tider. Og jeg kan slet ikke mærke sorgen mere. Eller selvfølgelig kan jeg godt savne mine forældre, men jeg har accepteret det. Og jeg er kommet videre.

Men det var faktisk rimelig kort om min mørke fortid. Og for at gøre det hele klart, så er jeg ude af det hele nu. Så jeg er færdig med stoffer, mine ar kan hele uden at jeg laver et nyt få dage efter. Nej de er væk.

Nu nyder jeg livet. Fuldt ud.

***

Jeg vågnede og strakte min krop. Jeg havde en virkelig fantastisk følelse i min krop. Og jeg kunne ikke styre de smil der kom frem på mine læber. Jeg vendte blikket til siden, og så på en sovende Louis. Igen kunne jeg ikke styre mit smil. Vores oplevelse kom frem i mit hoved igen. Jeg kunne huske hver eneste del af det. Jeg nød minderne der kom frem i mit hoved.

Mig og Louis havde haft sex. Og jeg fortrød intet. Jeg havde nyt det i fulde drag.

Jeg så på Louis igen. Dynen var kun halvt ovre hans krop, derfor kunne jeg se hans mave. Og den dreng havde en seriøs, perfekt mave. Jeg bed mig kort i læben og lod så min hånd ligge sig på hans mave.

Følelsen af hans hud mod min, gav mig kuldegysninger. Jeg nød følelsen af hans muskler, som han spændte svagt i. Jeg kunne ikke lade vær med at smile kort. Han var smuk.

Jeg rejste mig fra sengen og smuttede hen til mit skab hvor jeg fandt noget tøj der kunne være acceptabelt for i dag. Og det var en grå nederdel og en hvis trøje. Enkelt, men stilfuldt.

Da jeg kom ud i stuen var der helt stille. Der var ingen lyd. Hvilket måtte betyde at drengene stadig sov. Og da jeg var i et helt vildt godt humør, så smuttede jeg ind på Niall og Harrys værelse og sprang op i sengen.

”GODMORGEN” råbte jeg nærmest og det fik begge drenge til at se træt op på mig, men jeh stod bare med et kæmpe smil da jeg hoppede ned fra sengen, og trak deres gardiner fra. Derefter smuttede jeg ud af værelset og smuttede ind på Liam og Zayns og smed mig lige imellem dem og de begyndte begge at rygge på dig.

”Goooodmorgen” sang jeg og ruskede i dem begge. Jeg lagde mig ned og så op i loftet. Drengene åbnede begge deres øjne og så på mig. Jeg vendte mig om og satte mig op på knæ og så på dem.

”I skal op, for jeg vil ikke være alene oppe” sagde jeg og skød underlæben frem, hvilket fik Liam til at grine hæst, imens jeg blot fik en pude i hovedet af Zayn. Han var på ingen måde et moren menneske. Derfor tog jeg puden og smed ned i hans hoved. Jeg rejste mig så og smuttede ud i stuen. Jeg kunne høre nogle gå rundt inde på Niall og Harrys værelse. Hvilket måtte betyde de var ved at gøre sig klar.

Derfor valgte jeg at smide mig midt på sofaen og så rundt i rummet. Jeg gik så hen og tændte radioen og den spillede en virkelig fed sang. Jeg begyndte derfor at danse rundt i stuen.

Jeg smuttede i køkkent, og begyndte at lave mad imens  jeg dansede rundt i køkkenet. Jeg fik det hele ud på bordet, og da jeg så Niall og Harry komme ud fra deres værelse, og Liam og Zayn lige efter, kunne jeg ikke lade vær med at grine. Jeg var i virkelig godt humør.

Jeg sang stille til sangen og smilte. Det var en disney sang der kørte, og jeg havde ikke hørt den før, men den havde den fedeste rytme.

 Ross Lynch- Cruisin For A Bruisin' hed den vidst. Og den var seriøst genial.

 

Don't stop, stop the music!

We ride fast like a bullet

We do anything we want, anytime we want

Oh yeah, oh yeah!

We just ride, ride, ride all day!

We're not gonna live any other way!

 

Jeg kunne ikke lade vær med at synge og danse. Og da jeg kunne se drengene ikke kunne lade vlr med at smile over det, kunne jeg på ingen måde stoppe. ”Daaans med mig!” sagde jeg med et grin og begyndte så at danse til sangen. Og jeg fik faktisk Harry med på den. Han kendte sangen, derfor sang han sammen med mig, og vi dansede sammen igennem hele sangen.

”Don't stop, stop the music! We ride fast like a bullet” sang Harry og vi hoppede rundt I stuen, og efter lidt tid var alle drenge med til at fyre den maks af. Årh der var ingen bedre måde at starte sin morgen på.

Vi smed os alle i sofen da vi var færdige. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. ”Indrøm det var en perfekt start på dagen” sagde jeg med et grin, og drengene kunne ikke lade vær med at grine af mig. Jeg nød bare at bringe glæde til folket. Haha poetisk.

Pludselig kom der en Louis ud fra vores værelse. Jeg så på ham, og da han fangede mine øjne, lyste han op i et smil. ”Godmorgen” sagde Harry og så på Louis som der havde slået sig ned i sofaen ved siden af mig. Han trak mig hen til ham, og jeg puttede mig op af ham.

”Du gik glip af vores dans, ” sagde jeg med et stille smil. Louis grinte hæst. ”Årh babe, ville du gerne have jeg var med? ” sagde han med et grin, jeg smilte blot og så på ham. Han lænede sig ned og kyssede min mund, og nogle fløjt lod fra min side af.

”Nå May, er Louis smidig i sengen? ” grinte Zayn så, og jeg kunne straks se Louis rødme. Det var virkelig for sødt. ”Han er faktisk rimelig stiv i det, ” sagde jeg med et grin, og Louis så måbende på mig. ”Du sku ikke selv særlig smidig, ” sagde han med et grin.

”Jeg vil altid være mere smidig en dig,” jeg kunne ikke lade vær med at grine over hans kommentar. ”Er det en udfordring, ” sagde jeg med et løftet øjenbryn. ”Bare kom an” sagde han selvsikkert og jeg kunne ikke lade vær med at grine. ”Den der vinder skal have en valgfri Ben&Jerry af den ande” sagde jeg med et smil. Og Louis nikkede enig.

”Det skulle du ikke have gjort” sagde Niall med et grin som jeg ikke kunne lade vær med at grine af. 

Jeg rejste mig og så mig omkring i stuen. "Okay skatter! Kan du gøre det her?" Sagde jeg med et grin lige før jeg gik i spagat. Louis så på mig med er smertefuldt udtryk, imens de andre drengene sad og lavede små pibende lyde.

"Jeg øh..." Sagde Louis usikkert og så på mig. "Hvordan fuck gør du det der?" Sagde han så og så utroligt på mig. Jeg rejste mig op og kyssede hans kind inden jeg smuttede ind i køkkenet. "Bare ik sig jeg er helt stiv i kroppen" råbte jeg til ham og smilte let.

Jeg tog min telefon op af min lommen da den begyndte at ringe. Jeg så det var min moster der ringede op. Hun havde sagt inden jeg tog afsted, at hvis hun ringede sp var det kun ved nødstilfælde. Jeg sank derfor kort en klump inden jeg tog telefonen.

"Hallo?" Sagde jeg kort og bed mig i læben. Jeg gik ud af køkkenet og ud i stuen hvor drengene sad. Jeg bed mig kort i læben og smuttede så ind på mig og Nialls værelse.

"May? Er du der?" Jeg hørte min mosters bekymrede stemme.

"Jaja jeg er her, hvad er der galt?" Sagde jeg med en svag stemme. Jeg satte mig på sengen og så lidt ud i luften.

"Det Lucas" begyndte hun, og det begyndte mik krop at ryste.

Okay, hvis i tænker på hvem pokker Lucas er, så er han min storebror. Ja jeg har måske undladt at fortælle jer den del om at jeg har en storebror. Har hedder Lucas og han er 26 år gammel. Så han er 7 år ældre end mig. Han betyder alt for mig, da han er den enste som der er tilbage af 'vores' familie. Altså nu da vi mistede vores forældre. Og oveni det, var min mor gravid da det skete. Jeg ved godt jeg muligvis har undladt jer at fortælle alt det her, men jeg så ingen grund til det.

"Hvad er der med Lucas?" Spurgte jeg med en svagt grødet stemme. Jeg bed mig hårdt i læben og så ned. Jeg kunne ikke miste Lucas, det kunne på ingen måde ske. Han var alt hvad jeg havde tilbage.

"Han er på hospitalet" sagde hun stille. Og det kunne jeg mærke mine øjne blev fugtige. Jeg kunne mærke at jeg strammede grebet om min telefon.

"Hvad er de sket?" Hviskede jeg svagt og bed mig hårdt i læben.

"Bare rolig, det er intet dødeligt, han kørte bare galt i bil i går, han har brækket det ene ribben og hans højre ben, ellers er det kun en slem hjernerystelse, men lægerne siger at han snart er på toppen igen, men han har sagt at han savner dig og gerne vil snakke med dig snart" sagde min moster. Jeg ånder lettet ud og kunne mærke grebet om min telefon blev svagere. Jeg var lykkelig over at han havd det godt, men jeg var stadig så enormt bange for at han var kørt galt, det skulle jo ikke på nogen måde ende som med vores forældre.

"Okay, jeg ringer muligvis i aften" svarede jeg, "tak fordi du ringede!" Sagde jeg og kunne mærke en tåre trille ned af min kind. Og jeg tror mest det var bekymringer der tog over.

Jeg fik sagt farvel og lagde på. Jeg åbnede så døren og fik en bunke bekymrende blikke på mig. Jeg satte mig tungt i sofaen og sukkede. Jeg hadede at være så langt fra Lucas når jeg vidste at han havde brug for mig.

”Hva så?” lød det en smule bekymret fra Niall. Jeg så bare en smule ned og rystede let på hovedet og kunne igen mærke tårende presse sig på. ”Lucas kørte galt,” sagde jeg, og bare ved følelsen af at ordene forlod min mund, fik jeg det skidt. Jeg kunne sagtens se Niall blive fuldstændig mundlam. ”Er..han okay?” sagde han svagt og så på mig. Jeg nikkede stille og så ud af vinduet, jeg var i et virkelig dårligt humør nu. Tænk at mit humør kunne skifte sådan. Jeg vidste at han var okay, men alligevel så var frygten der stadig. Frygten for at miste.

”Jeg skal bare lige sluge den, skal vi få noget morgenmad?” sagde jeg og sendte dem et stille smil. Jeg vidste jeg ikke ville få noget ud af dagen hvis jeg gik og var ked af det hele dagen, jeg vidste jeg ville få mest ud af dagen ved at glemme det her lidt. Jeg vidste at han var okay, og han nok skulle komme sig. Det måtte jeg bare stole på.

Jeg satte mig op til bordet og sendte dem alle et stille smil. Man kunne sagtens se de ikke vidste hvad de skulle sige. ”Lad os smutte ned på stranden i dag” sagde jeg så med et smil. Drengene smilte alle stort og nikkede. Jeg havde måske allermest brug for at være mig selv sammen med mine venner lige nu. Jeg spiste hurtigt min mad og smuttede ind på værelset. Jeg tyggede af munden imens jeg smuttede ind i badet. Jeg havde virkelig bare brug for et bad. Selvom jeg er i bad næsten hver dag, så følte jeg bare virkelig jeg havde brug for et lige nu.

Jeg smed kort mit tøj og hoppede ind under bruseren, og lod det lunkne vand glide ned langs min nøgne krop. Jeg nød følelsen af det, og jeg nød følelsen af at være ’ren’. Jeg slukkede vandet da jeg havde fået skyllet mig helt ren. Jeg smilte stille og tog noget rent undertøj på. Jeg trak i mine høje cowboy shorts og en t-shirt. Jeg smuttede ud til drengene som der efterhånden var klar. Men Zayn var stadig lidt meget bagud.

***

”Kom nu drenge” sagde jeg med et smil da vi smuttede ned på stranden. Jeg var løbet lidt i forvejen og nød sandet mellem mine tær. Jeg vendte rundt og nåede lige at blinke før jeg lagde på jorden sammen med Harry. Han var løbet ind i mig og jordet mig i sandet. Og nu lagde vi ovenpå hinanden og skreg af grin. Jeg kunne ikke lade vær med at grine da jeg kunne mærke Harry grine ved at hans mave gik op og ned.

Vi fik os rejst og så os en smule omkring, og drengene kom ned til os, jeg mødte Louis øjne, jeg smilte stille. Jeg vidste vi ikke kunne opføre os som kærester nu, så det var bare lort.

Jeg så omkring og så en hel flok der stod og så op på en scene hvor der nu stod en mand og snakkede i en mikrofon. ”Kom!” sagde jeg og løb der hen, jeg skulle sku da se hvad det var. Jeg smilte da vi kom tættere på og nu kunne høre hvad manden rigtig sagde.

”Og vi er nu klar til at skyde konkurrencen om Miamis bedste danser i gang” sagde manden, og der lød jubel. Jeg kunne ikke selv lade vær med at smile stort. Jeg elskede sådan nogle ting. Man kunne se hvordan ikke kendte mennesker virkelig gik og bar rundt på et kæmpe ukendt talent, og mange blev tit mere kendt efter sådan nogle ting.

”Er i klar! ” råbte manden og folk skreg og jublede.

”Så byd velkommen til den første deltager! Marc James! ” råbte manden og en masse drengen jublede, og da drengene trådte op på scenen kunne jeg ikke selv lade vær med at smile stort og juble med.

Jeg så tilbage på de andre drengene som der så ud til at nyde det her lige så meget som mig. Jeg kunne dog ikke se Harry og Louis. Jeg så mig omkring, og så de snakkede med ham manden der stod for konkurrencen, imens ham den anden var ved at opføre sin – fucking fede – danseserie. Han var virkelig dygtig. Jeg kunne ikke lade vær med at skrige da han var færdig, han var virkelig dygtig.

***

Konkurrencen havde nu været i gang i nogle timer. Der havde så mange deltagere oppe, og de var alle sammen drenge. Jeg forstod ikke at der ikke var nogle piger der ville stille op. Jeg så på drengene som stod og snakkede diskret sammen, og jeg kunne bare ikke lade vær med at danse lidt mig selv. Det fik drengene til at smile stort.

Jeg klappede vildt da drengen var færdig. Jeg havde virkelig ingen ide om hvem der ville vinde, de alle var seriøst fantastiske. Der var en dreng som der virkelig kunne lave de fedeste moves, og andre der havde en genial rytme, og nogle der virkelig bare kunne bevæge deres kroppe på helt sindssyge måder.

”Nu er vi nået til den sidste deltager! Og jeg er glad for endelig at skulle se en pige oppe på scenen!” og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Endelig var der en der turde stå frem og kæmpe mod alle de drenge. Jeg smilte stort og klappede.

”Giv en kæmpe hånd til: MAY BENNET!” blev der råbt af ham der den vært ting ting. Og der stoppede alt så op. Jeg måbede og spærrede mine øjne op. Jeg havde slet ikke meldt mig til, der var heller ikke nogle der havde meldt mig…

Oh.

Jeg så tilbage på Louis og Harry der stod med kæmpe smil begge to. Jeg sendte dem et dræberblik. ”Kom nu May, vi ved du kan!” sagde Liam og jeg så mig omkring. Folk havde efterhånden fundet ud af, hvem denne såkaldte pige der skulle deltage var, og et spotligt ramte mig lige i fjæset.

Jeg bed mig kort i læben inden jeg begyndte at gå op mod scenen, hvilket førte til jubel og skrig. Jeg fik et par klap på ryggen og så mig så nervøst op på scenen.

”Hvilken sang?” spurgte værten mig da jeg var kommet op på scenen og jeg kunne se hvor meget publikum der egentlig var. Det var sygt. Selv folk på cafeer oppe i byen så ned. Jeg bed mig kort i læben og så ned på drengene som der alle sendte mig store smile og thumbs up.

“5 Seconds Of Summer - She Looks So Perfect” sagde jeg med en nervøs stemme. Jeg elskede den sang, derfor kunne jeg ikke lade vær med at vælge den. Jeg havde danset til den mange gange der hjemme.

Værten nikkede og folk jublede. Jeg blev så efterladt alene på scenen da manden gik ned og jeg mærkede et spotligt på mig, jeg kunne så høre folk råbe. De heppede. Jeg kunne derfor ikke lade vær med at smile.

Jeg kunne høre musikken beyndte at spille i højtalerne, og derfor begyndte min krop automatisk at bevæge sig, jeg kunne slet ikke lade vær med at smile og mine fødder fulgte bare rytmen.

 

You look so perfect standing there

In my American Apparel underwear

And I know now, that I'm so down

Your lipstick stain is a work of art

I got your name tattooed in an arrow heart

And I know now, that I'm so down

 

Jeg kunne høre folk skrige, og jeg kunne ikke lade vær med at fyre den af, det var virkelig fedt. Og folk gik vist helt amok da jeg sluttede af ved at lave en flick flack og lande i spagat. Jeg rejste mig op og folk gik amok. Andrelinen pumpede i min krop, og jeg kunne ikke lade vær med at blive en smule rørt over det. Derfor tog jeg en hånd op foran min mund, jeg var virkelig glad, det her var jo fantastisk.

”GIV EN HÅND FOR MAY BENNET!” råbte værten eller hvad man kalder ham. Jeg smilte og folk jublede.

Jeg hoppede ned fra scenen og løb hen til drengene. Jeg omfavnede dem, og jeg hoppede op og ned af glæde.

”Tak tak tak!” sagde jeg med et kæmpe smil, jeg var så glad det var helt vildt. ”Vi vidste du kunne gøre det, ” sagde Niall og løftede mig op og svang mig rundt. Jeg kunne stadig mærke adrenalinen i min krop, og jeg elskede følelsen.

”Vi har nu fundet en vinder!” lød det igen fra manden. Alle rettede blikket mod  scenen igen.

”Drengene jeg må desværre meddele at i er blevet slået af en pige!” sagde han og foll begyndte at skrige.  ”MAY BENNET!!” råbte han så højt og jeg skreg i vilden sky. Jeg havde fucking vundet.

Jeg løb op på scenen og jeg kunne mærke tårende i mine øjne. Følelsen var mest der fordi at jeg var glad. Det jeg elskede at lave, det som jeg gerne ville leve af at lave, det fik jeg bekræftet at jeg var god nok til. Jeg kunne ikke lade vær med at lade et par tåre falde ned af min kind.

Jeg nød at se der ikke var nogle sure miner fra de andre deltagere, der var kun jubel og smil. Og det gjorde mig glad. Jeg fik så stukket en chek i hånden.

1000 dollers. Jeg måbede. Det var jo alt for mange, og jeg så med et måbende blik op på manden. Han smilte og gav mit et kram. Jeg grinte blot.

Det her var seriøst fantastisk.

***

Mig og drengene sad på hotelværelset igen. Det var blevet aften nu. Dagens tidelige bedrifter kunne jeg stadig smile af, og var da også flippet ud et par gange her i dag.

”Du skulle have set de andre deltagere da du var oppe! ” grinte Zayn, og jeg kunne ikke lade vær med at smile stort.

Den her dag havde da godt nok været en rutsjebane dag. Først glad, så trist, og nu glad igen.

”Vi skal have en hygge aften” sagde jeg med et stort smil. Drengene erklerede sig enig, og drengene smuttede ud i køkkenet, undtagen mig og Harry.

Jeg så på Harry som sendte mig et smil og bed sig kort i læben. Han rejste sig så og satte sig hen ved siden af mig. Jeg kunne ikke lade vær med at smile til ham. Hans grønne øjne skinnede og jeg smilte stort til ham. ”Du var fantastisk i dag” sagde han hæst og så på mig. Og før jeg nåede at sige noget lagde han sine læber mod mine. Det hele inden i mig gik i stå, jeg gik i chok.

Der var intet tegn på at han ville gøre det, men det skete bare. Og det underlige var, jeg nød det faktisk. Det føltes så rigtigt, men alligevel på så mange måder, så forkert. 

 


Oh. Så kyssede Harry vist lige May. Og hun kunne lide det? Tror i de andre drenge opdager det? :)) Er i Mouie eller Marry shipper? Eller noget helt tredje? ;)

Okay bær over med det totalt ringe kapitel! Jeg havde virkelig problemer med hvad fanden der skulle ske i dette kapitel, og skrev halvdelen midt i min fysik kemi time. Jeg er bare så lost i hvad der skal ske nogle gange! Men håber i kan lide kapitlet! Og tak for alle de farvoritter og likes. Og jeg kan se det ikke er alle der har smidt et like, så det må i da gerne være nogle skatte basser at gøre! Haha :))

SKRIV ENDELIG I KOMMENTAREN! 

Elsker jer!

 

xoxo

Rebecca V

 

IKKE RETTET IGENNEM! Havde travlt og skal lave lektier, så gjorde det hurtigt! Så beklager for Stave/tryk og andre fejl! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...