Different | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 25 nov. 2014
  • Status: Igang
May Bennet. Navnet på en livsglad pige på 19 år. May er ikke som alle andre, hun har hemmelighededer, som kun hendes bedste ven Niall Horan kender til. Hun skal tilbringe hele sin sommer med Niall og resten af bandet. One Direction. De tager på ferie i Miami. May regner med at få den bedste ferie nogenside. Men hvad sker der når uventede følelser opstår for den 3 år ældre Louis Tomlinson? Og vil Louis lade sin berømthed stiger sig til hovedet, og nægte sine følelser for May, fordi hun er anderledes? Eller vil det være den eneste forelskede der kommer frem denne sommer? Eller vil det bare være en kortvarig sommerflirt? Det må tiden vise. *anstødende scener og sprog kan opstå* læsning på eget ansvar.

240Likes
321Kommentarer
37187Visninger
AA

4. Kapitel 1.

Mays synsvinkel:

"May?" lød det inde fra stuen. Jeg kunne ikke lade vær med at smile af Nialls stemme som der lød igennem hele min lejlighed. Jeg smilede kort og så lidt ned. 

"Niall?" sagde jeg med et smil og gik ind mod stuen. Jeg havde stået på mit værelse, i fuld gang med at pakke min kuffert. Jeg skulle med Niall, og de 4 andre drenge fra hans band - One Direction - Harry, Liam, Zayn og Louis - På ferie. 

"Hvorfor har du intet spiseligt i dit køleskab?" lød det trist fra Niall som nu var gået i krig med at rode mit køleskab igennem efter mad. 

"Fordi jeg ikke har fået handlet ind, og jeg skal ligesom på ferie nu, så jeg gad sku ikke handle det helt store ind, hvorefter at komme hjem til et køleskab fyldt med mug og klamme lugte.." sagde jeg og fniste. 

"Men.." lød det fra Niall. Han sukkede så kort og så ned. 

Hvis jeg skulle sige noget. Så ville jeg mene at Niall var kronisk sulten. Like. Always. 

Okay, jeg tænkte at jeg ville opdatere jer på hvem jeg er, og mit liv. 

Jeg hedder May Bennet. Jeg bor i London. Jeg er 19 år gammel. Jeg har en bedste ven, han hedder Niall Horan. Som i Niall fra det berømte band One Direction. 

Jeg har pink hår. Fordi jeg altid gerne har villet være anderledes. Det har måske ikke været opfattet positivt, da jeg er blevet mobbet det meste af min skolegang. Også før jeg fik farvet mit hår i min dejlige candyfloss pinke farve. 

Men jeg blev mobbet fordi jeg altid har været anderledes. Jeg har altid kunne lide det modsatte af de andre piger i klassen. Hvis pigerne ville lege Far-Mor og børn. Så var jeg ude og spille fodbold. Hvis de andres ynglings farve var pink. Så var min blå. Men jeg har aldrig rigtig været ked af den jeg er. 

Selvfølgelig har der været mange gang jeg har grædt fordi jeg blev behandlet som jeg blev. Men efter jeg mødte Niall, så har tingene bare ændret sig. 

Mig og Niall mødte hinanden for omkring 3 år siden. Vi mødte hinanden på en bar midt i London. Jeg tog hjem til ham, og som de fleste ville have gjort, var at dyrke sex. Men istedet så sad vi oppe og åd is og så disney film. Og siden den dag har vi bare været like best friends. 

Niall var den som hjalp mig igennem Gymnasiet. Jeg havde det så svært i skolen, men han fik hjulpet mig igennem det hele. Og oveni blev jeg heller ikke ligefrem set på som en speciel populær pige. Jeg gik dagligt igennem råb på gangen, at spise alene, og blive valgt til sidst i idræt, og hvad der nu ellers er. 

Men da jeg så fandt Niall den aften. Så var det som om at han fik mig til at acceptere mig selv. Jeg havde haft det svært med at skulle acceptere den person jeg nu engang var født til at være. Men Niall viste at man sagtens kunne elske sig selv, og jeg elskede ham for det. 

Niall er nok den eneste som kender til alle mine hemmeligheder, og jeg har mange. Han er fx den eneste som ved at mine forældre døde i en bilulykke da jeg var 15. 

Og han er den eneste som der ved at jeg sommetider får rysteture og går i panik over de mindste ting. Men det kommer specielt når jeg bliver bange, så overdriver jeg det måske en smule, men jeg kan ikke gøre for det. Der var engang hvor vi var sammen, så begyndte der at tordne. Og jeg hader torden. Og jeg begyndte bare at ryste og få koldsved, og jeg græd så bare ukontrolleret. Men Niall sad med mig hele aftenen indtil at jeg havde fået det bedre. 

Jeg bliver nød til at tage piller for at formindske mine anfald. Men det sker ikke så meget for tiden. Det skete mest dengang på gymnasiet. Jeg var bange for at få anfald på skolen, og derfor tror jeg bare at mine anfald så kom da jeg kom hjem fordi jeg havde opbygget det hele dagen. 

Jeg har lært at acceptere at jeg det sådan. Men det kan godt gøre mig lidt utilpas til tider, men jeg klare den. 

Men jeg elsker at danse. Jeg har danset siden jeg var helt lille, og det er min store passion. 

Men ellers så er jeg bare en lidt underlig pige. Jeg har 1 år fri lige nu, da jeg lige har afsluttet gymnasiet. Så det er bare fantastisk. 

 

"Har du det hele babe?" lød det fra Niall som stod ude i gangen og ventede på mig. Jeg var selv ved at få alle mine kufferter ud i gangen og ned i den taxi som skulle køre os til lufthavnen hvor de andre drenge allerede snart var ved. 

"Ja, jeg mangler bare lige at slukke lyset!" sagde jeg med en lettere stresset stemme. Niall grinte bare af mig, og jeg fik slukket lyset hvorefter Niall tog min kuffert, og jeg selv tog mine to tasker og låste døren og smuttede ned af tapperne og udenfor, hvor Londons trafik og travlhed kom mig i møde. 

Jeg smuttede hen til taxaen og lagde mine tasker ind i bagagerummet. Mig og Niall satte os så ind på bagsædet og så gik turen så mod lufthavnen. 

Jeg lagde mit hoved op af Nialls skulder, og han kyssede min pande. Det lyder sikkert kæreste agtigt, men mig og Niall havde et meget tæt venskab. Og vi var KUN venner. Ingen af os kunne se hinanden som mere end venner. Og ingen af os ville ødelægge det venskab som vi havde, for det var virkelig en dyrebar gave. 

Niall tog sin telefon op af lommen da den sagde en underlig lyd, som jeg tit har bedt ham fjerne, men han beholdt den kun for at irritere mig. 

Jeg så op på Niall som bare sendte mig et drillende smil og læste hans telefon op.

"Det Harry det spørger om hvornår vi ca. er der" sagde Niall med et smil.

Jeg sendte ham et kort smil og nikkede. "Bare skriv vi er der om et kvarterstid" sagde jeg muntert og hev min telefon op ag lommen. Jeg låste den op og så så billedet af mig og Niall fra sidste uge sammen med de andre drengen. Jeg smilte ved synet. Niall gav mig et kys på kinden imens drengen lavede de sjoveste ansigter i baggrunden. Jeg elskede det billede så højt, og det havde også været min baggrund lige siden, og jeg havde ikke lyst til at skifte det.

Turen til lufthavnen gik rimelig hurtigt, eftersom mig og Niall bare snakkede hele vejen. Og vi grinte også en del.

Jeg hoppede ud af taxaen da den hold foran lufthavnen, og niall hoppede ud på den anden side. Jeg så mig kort omkring for at se hvad for en vej vi skulle ind af.

"Her ovre Nialler!" Sagde jeg med et stort smil. Jeg gik hen og tog min kuffert og gik så - sammen med Niall- hen mod indgangen.

Pigerne skreg på Niall da vi gik der hen, men jeg havde efterhånden vænnet mig til det. De vidste godt at Niall og jeg var bedste venner, selvfølgelig kørte der stadig rygter, men det var ikke noget som vi tænkte over. Vi var kun venner. Bedste venner.

Jeg så mig lidt omkring imens Niall tog billeder og skrev autografer til nogle af de mange hysteriske piger som råbte til ham.

"May! May Bennet! Må jeg få et billede!" Lød det til højre for mig, og jeg vendte mig om og så en pige stå med tåre i øjnene, jeg kunne ikke lade vær med at smile og nikke stille til hende.

"Ja selvfølgelig!" Sagde jeg med et smil og gik hen til hende. Hun vendte hendes spejlreflekskamera mod os, men en anden tog det ud af hendes hånd. Niall.

"Sig smil!" Sagde han og hun smilte stort. Jeg kunne se hun græd. Han tog billedet og pigen blev ellevild.

"Skal jeg tage et af jer to?" Spurgte jeg og pigen holdt sig for munden for ikke at græde virkelig meget. Niall gik hen til hende og hold en arm om hende hvorefter jeg tog billedet.

"Here U go sweety sagde jeg og gav hende hendes kamera.

"Tusind tusind tak!" Sagde hun glad og smilte stort.

Jeg gik hen mod Niall som der gav de sidste autografer og efter et vink smuttede vi indenfor.

"Hun var sød hende der!" Sagde jeg og så op på niall som gik med et smil.

"Ja meget!" Sagde han og tog sine solbriller på.

Jeg kunne ikke lade vær med at grine over ham. Han så så hardcore ud med de solbriller.

"Hvad griner du af candy?" Sagde Niall med et smil. Han kaldte mig sommetider candy, fordi han syntes mit hår lignede candyfloss, og så kortede han det bare ned.

"Du ligner bare en totalt badass med de solbriller!" Sagde jeg og fniste lidt.

"Nå gør jeg det? Jeg er også lidt af en badass!" Sagde han med et smil.

Jeg hævede det ene øjenbryn og så på han. "Tro på det Horan!" Sagde jeg med et smil og gik videre.

Vi gik ind i et rum hvor alle de andre drenge var samlet og egentlig kun ventede på os. Og fordi jeg nok havde været rimelig langsom fra start af, så skulle vi afsted snart.

"Der var de jo!" Lød det glad fra Harry som hoppede op af sofaen og løb hen til os.

"Hey Hazza!" Sagde mig ig Niall i munden på hinanden, hvilket vi endte med at grine af.

"I er virkelig underlige! Og har altid været det!" Sagde Harry imens han trak mig ind i et kram.

"Og vi elsker det" lød det fra Niall.

Og før havde vi alle krammet og sad bare og ventede på at de det folk ville hente os så vi kunne komme ud i drengenes privatfly.

"May?" Lød det fra Zayn som sad ved siden af mig, og jeg sad på Niall.

"Zayn?" Sagde jeg og prøvede at efterligne hans stemme, hvilket han rystede på hovedet af og grinte kort.

"Er dit hår ikke blevet mere lyserødt siden sidst?" Sagde han med et smil.

Drengene havde aldrig forstået at jeg ville have pink hår. Så de drillede mig altid med det. Men på en sød måde.

"Jo Zayn. Og jeg overvejer også at farve mine øjenbryn og mine øjenvipper PINK!" Sagde jeg og smilte.

De andre drengen blev helt stille og så bare måbende på mig.

"Mener du det?" Lød det fra Louis som der sad med mine fødder på hans lår, eftersom jeg sad på Niall, mine lår på Zayn, og mine fødder på Louis. Så på tværs af det hele. 

"Troede i rent faktisk på det?!" Sagde jeg så med et kæmpe smil. "Åh Gud!" Sagde jeg og begyndte så at grine. "I kunne vel ikke helt seriøst tro at jeg ville..." Jeg stoppede op og så de alle nikkede og jeg måbede nu.

"Det ville jeg ikke gøre!" Sagde jeg så og så overbevisende på dem.

"Med dig ved man aldrig" lød det kækt fra Liam. Jeg vendte bare øjene af han og lænede mig tilbage. Jeg tog Niall's telefon op af hans lomme og begyndte at spille flappy bird.

"Hvorfor kan du ikke spille det på din egen?" Lød det grinene fra Niall. Jeg smilte bare til ham og så på ham.

"Fordi at hvis jeg bliver sur, og så kaster rundt med telefonen. Så er det din den går ud over!" Sagde jeg og smilte.

"Hvis du ødelægger min telefon, så farver jeg dit hår grønt" lød det truende fra Niall. Mest fordi han vidste jeg hadede grøn. Eller ikke selve farven, men selve farven til håret. Ew.

"Hvis du gør det. Er du død!" sagde jeg så og prøvede at lave et truende blik, men det blev ligesom ødelagt da jeg kunne mærke en kilde mig under fødderne så jeg spjættede.

"Hmff!" lød det pinefuldt fra Niall da jeg opdagede jeg lige havde givet ham en albue i maven. 

"Ej Niall undskyld!" sagde jeg og så så ned for at se hvem der havde kildet mig under mine fødder. Og selvfølgelig var det Louis..

"Det var Louis's skyld!" sagde jeg til mig forsvar, og Niall nikkede bare kort og holdt sig til maven. Jeg kunne bare ikke lade vær med at fnise mere. 

"Undskyld babe" sagde jeg og kyssede ham på panden. Jeg grinte og han kunne heller ikke lade vær med at smile over min handling. 

"Jeg skal gi dig babe!" sagde han og begyndte at kilde mig, så det til sidste endte med at jeg trillede ned fra Niall, Zayn og Louis, og faldt direkte ned på gulvet. 

Jeg lagde nu på gulvet og ømmede mig. 

"Du en spasser.." sagde jeg bare og så op på Niall der sad med et hoverende smil. Jeg lagde mig bare fladt på jorden og sukkede. 

"Skal vi snart af st-" mere nåede jeg ikke sige før døren blev åbnet og en dame kom ind. 

"Zayn, Liam, Niall, Harry, Louis og May?" spurgte hun, og vi nikkede alle sammen. 

"Jeres fly er klar" sagde hun med en sukkersød stemme, hvilket gav mig kvalme. For hendes stemme lød samtidig så forbandede falsk som noget kunne være. Men jeg sagde intet. Jeg fulgte bare med drengene. 

Der var nogle der havde fået vores kufferter, så dem skulle vi ikke tænke på mere. Jeg smilede bare kort til Niall som tog mig under armen og vi gik mod flyet.

Vinden blæste bare ufattelig meget da vi kom udenfor. Så mit dejlige hår..blev ødelagt. Eller, det blev rodet. Men for mig var det ødelagt. 

"Kom Candy" lød det kækt fra Niall som gik op af trappen til flyet, og da jeg stod stille for at rette på mit hår, måtte han be mig komme afsted. 

Jeg nikkede og lød op af trappen. Og det var kun muligt da jeg havde mine pinke vans på. For jeg elskede virkelig vans. Jeg havde nogle i alle mulige farver. Og jeg elskede dem. De var mine babyer. 

Jeg satte mig på sædet foran. Alene. Der var pladser, men jeg tænkte at jeg ville sidde lidt og høre musik. Så det var vel egentlig rart at få samlet sine tanker.

"Skatter?" lød det bag mig, og jeg vendte mig om og så over på Niall som sad sammen med Harry. Jeg smilede bare kort til ham og fniste. 

"Babe?" sagde jeg og grinte stille. Han lavede en grimasse og så på mig. "Sig hvis du bliver ensom, så kommer jeg og holder dig med selskab" sagde han, hvilket fik Harry til at se trist på ham. 

"Så du forlader mig bare...det ikke fair" sagde han og snøftede falsk. Jeg fniste blot af ham og vendte mig om. 

"Jeg vil bare sove og høre min musik, så jeg klare mig nok" sagde jeg og lød overraskede selvsikker. Jeg så tilbage på ham, og han nikkede. Jeg sendte ham et smil og vendte mig atter om i sædet. 

Jeg tog mine høretelefoner i mine øre og så mig lidt omkring inden jeg slog flytilstand til, og gik ind på min musik. 

Jeg fandt en masse numre. Men lige nu ville jeg høre "Midnight Memories" af drengene. For jeg elsker virkelig den sang. Og da den lige var udgivet, havde jeg været sammen med Niall, og han var ellevild over det. Og vi havde sunget den hele dagen og danset rundt. Det havde været fantastisk. Jeg smilede kort og lukkede så mine øjne og lyttede til alle de numre som blev afspillet skiftevis. 

Det her blev en lang tur. Men god. Håber jeg da. 

 


 

Det var så første kapitel af 'Different'. Jeg håber i kan lide den. Jeg har glædet mig til at ligge første kapitel ud. Haha :)) Og ved godt første kapitel aldrig er specielt spændene. Men man skal vel starte et sted :))

Håber i vil læse videre fortsat! Elsker jer :))

xoxo

Rebecca V

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...