I wish it could be Katstin

Katy Moore er en 18-årig pige og går på Liverpool High school. Hun er ikke en af de populærere piger på skole, men er forelsket i skolen mest populærere dreng, nemlig 19-årige Justin. Hun tænker hver dag når hun går forbi ham eller ser ham. "Gid han dog ville snakke til mig, eller i det mindste bare sige hej på gangen." Man har jo lov til at drømme. Katstin, kunne det nogensinde blive til noget. Det kunne være der skete noget ved det årlige skolebal. Dropper hun hendes eneste veninde for Justin? Hvem ved?

0Likes
0Kommentarer
225Visninger

1. oneshot

"Ja, vi ses i morgen," sagde jeg til Maddie, mens jeg gik op til døren. "Jeg er hjemme!" Da jeg Intet svar fik, smed jeg bare min idræts taske og hang min jakke op, idet jeg så der lagde rosenblade hen over gulvet. Jeg fulgte bladene og endte på mit værelse, hvor jeg så Justin stå i smoking med røde roser i hænderne. "Katy Moore... Vil du være min date til skoleballet?" Jeg stod mundlam der og lignede sikkert et spørgsmålstegn. Hvem skulle have troet Justin Hudson den mest populær dreng ville have sådan et skvat som mig. Jeg smilede til ham, mens han gik hen imod mig. "Jeg har altid elsket dig." Han lænede sig frem mod mig.

"Katy!" Pludselig kunne jeg høre mors stemme. "Katy, du skal op nu!" Hvorfor nu, hvorfor? Det var lige sådan en god drøm og så kommer hun bare og ødelægger den! "Katy er du vågen!" "Ja!"

"Godmorgen skat. Har du sovet godt?" "Om jeg har? Men du ødelagde lige min chance med Justin, så tak." Hun kan jo ikke gøre for det men kunne hun ikke bare have ventet lidt? "Hvordan kan det være min skyld?" "Du vækkede mig." "Det blev jeg da nød til, du skal jo i skole." "Så vil jeg hellere komme forsent."

"Hej Katy. Hvad handlede Justin drømmen om i nat?" Ja, Maddie ved jeg drømmer om ham hver nat. "Det sædvanlige." "Skoleballet?" Jeg nikkede. "Han skulle lige til at kysse mig, men så vækkede min mor mig!" "Igen?" "Ja, hun vækker mig altid når han skal til at kysse mig! Hun er bare så træls!"

"Sæt jer ned og find jeres bøger frem." Jeg hader de timer med Oliver. De er bare de værste. "Vi skal igang med et nyt projekt, hvor i skal være sammen to og to." Jeg kiggede med det samme over på Maddie og smilede til hende. "Bliv nu ikke for glad Katy, for jeg vælger holdene ellers bliver det tilfældige hold." "Jamen-" "Katy der er ikke noget jamen, jeg vælger holdene og sådan er det bare." "Jamen der er ingen der gider være på hold med mig." "Maddie? Kom her op." Hun rejste sig og fik der op. "Hånden ned i posen og træk er navn." "Simon." Hun satte sig ned igen og smilte til mig. "Katy." Jeg gik derop og træk et navn. Det kunne bare ikke passe. Sig det løgn. Sig det lige så stille så folk ikke regner den ud. "Justin." Jeg kiggede på ham og gav ham et smil, men han smilte ikke tilbage.

Maddie og jeg tog hjem til hende efter skole. "Hej mor!" Vi gik op på værelset. "ARGH!!!" Jeg dansede rundt i rummet. Jeg var bare så glad! "Vent hvad hvis han ikke vil være på hold med mig eller bare lader vær med at komme?" "Jeg ved det ikke."

***

"Katy, ikke?" Snakker han virkelig til mig eller er det en drøm? Jeg vente mig rundt og så ham stå lige foran mig. "Ja det er mig." Jeg bed mig selv i læben og kørte en hånd gennem mit hår. "Godt så." "Var det alt? Skulle du bare vide om jeg var Katy?" Det er bare min lykke dag. Jeg må prøve og gøre den har samtale længere. "Ja, vent, nej, der er en ting mere." Der opstod en pause. Skulle jeg bryde den? "Og det er.....?" "Bare mød mig ved døren til kælderen ved middag." Jeg vente mig rundt og kiggede på uret. Jeg kiggede tilbage og han var væk.

"Jeg så du snakkede med Justin i pausen. Fortæl det hele. Fortæl, fortæl, fortæl!" Det var Lige før Maddie var den der var gladest af os to. "Han sagde bare at vi skulle mødes ved døren til kælderen, til middag. Ikke noget særlig." "IKKE NOGET SÆRLIG?! Det er noget særligt, det er skolens mest populære dreng og dit crush." "Jeg ved det!" "ARGH!!!"

"Find jeres holdmakker og kom igang med opgaven." Yeah! Justin tid. Jeg kiggede over på ham og gav ham et smil. Denne gang smilede han tilbage. Jeg kiggede op på tavlen for at se hvilke emner der var. "Katy?" "Wow. Du gav mig et chok" Jeg kiggede tilbage og så Justin stå lige bag mig. Jeg rejste mig og vi gik ned på biblioteket.

"Nå, hvad skal vi så have om?" Han sagde med sin mobil, så jeg tror ikke han hørte hvad jeg sagde. "Hallo?" Jeg prikkede ham i siden. "Gider du lige holde op. Jeg er lige ved noget vigtig her." "Har du ikke en idé til det vi skal skrive om?" "Næ, jeg er også lige glad. Jeg er lige ved at slå op med min kæreste så gider du lige?" "Undskyld. Og det er jeg ked af." Ikke rigtig, for jeg er jo vild med ham så... Men det bliver aldrig os to, men han er begyndt at snakke til mig, det er da en start.

"Katy, Justin! Klasse nu." "Vi kommer nu Oliver." Jeg rejste mig, men Justin tog fat i min arm. "Ses vi ved døren til middag?" Jeg nikkede. "Skal du ikke med?" "Nej, jeg gider ikke den her time, så jeg bliver væk de sidste ti minutter." "Okay, så ses vi til middag." Argh! Jeg ved godt han ikke er kendt, men jeg fangirler inden i lige nu...

"Maddie?" Hun stoppede og vendte sig om mod mig. "Hvad så?" "Gæt hvad?" "Det har noget med Justin at gøre så.... Krammende han dig?" "Nej. Jeg spurgte om han havde en idé han ignorerede mig så jeg prikkede ham i siden og han sagde at han lige var ved at slå op med hans kæreste!" "Wow, wow, wow... Rolig nu, det gik lidt hurtigt det der, men jeg forstod det. Det er da godt, så er det bare med at for ham scoret." Jeg nikkede. "Jeg gør det ved middag." Jeg kiggede på mit ur. Jeg har fem minutter, jeg må skynde mig. "Jeg må afsted nu. Ses vi efter skole?" "Ja. Held og lykke." "Tak."

"Justin." Han vente sig rundt og gav mig et smil. "Hej Katy." Han begyndte at gå, så jeg fulgte bare efter ham. "Nå, hvad vil du?" Fuck, jeg er nervøs. "Vi skal lige et sted hen hvor ingen kan se os. Så kan jeg fortælle dig det."

"Katy... Luk dine øjne." "Hvorfor?" "Gør det nu bare." Jeg gjorde som han sagde og lukkede min øjne. Jeg kunne mærke nogle tage fat i min hånd. Jeg fik kuldegys og rystede. "Er du bange?" Han grinte lidt og tog rundt om mig med den anden arm. "Nej, jeg er bare ikke så god til det med, at lukke mine øjne og så lade folk gå rundt med mig. Ikke lige min stærke side." "Bare rolig der sker ikke noget. Du kan stole på mig." "Skal prøve." Vi grinte lidt og så stoppede han. "Bliv stående der og hold dine øjne lukkede." Jeg nikkede. Så var det jo bare at vente.

"Katy, du må godt åbne dine øjne nu." "Wow." Hvorfor gjorde han det her? Er han blevet presset til det eller sådan noget? "Hvad synes du? Kan du lide det?" "Om jeg kan lide det? Jeg er vild med det!" Han grinte lidt. "Kom og sæt dig." Han trak en stol ud og gjorde tegn til at jeg skulle sætte. Jeg gik hen til stolen, men satte mig ikke ned. "Jeg har lige er spørgsmål." "Ja?" "Hvorfor gør du det her?" "Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal sige det, men..." Skolens mest populære dreng var nervøs. Den havde jeg ikke set komme. "Det er bare det at, jeg godt kan lide dig og alle siger bare du ikke er noget værd og at du er et skvat, men det er du ikke for mig. Du er ikke et skvat og du er noget værd for mig." Jeg satte mig ned og han skubbede stolen ind. "Er det rigtig? Kalder de mig det?" Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Han krammende mig bagfra og gik om og satte sig ned. "Undskyld, det var ikke min mening at gøre dig ked af det." "Du skal ikke undskylde."

Vi havde snakket, spist, grinede af og med hinanden i, hvad, en time nu. "Nå, jeg må hellere komme til time nu. Det var hyggeligt. Håber vi kan gøre det noget ofte." "Vil du ikke godt blive her lidt længere?" Han kiggede på mig med de der hvalpe øjne. "Okay, men jeg skal mødes med min veninde efter skole, så der bliver jeg nød til at gå." Jeg gav ham et smil som han gengældte. Vi snakkede og grinte indtil klokken ringede. "Tak for alt det her. Det var hyggeligt og dejligt at snakke med dig." "Ja, kunne godt have brugt flere timer." "Jeg må finde Maddie så... Vi ses i morgen." Jeg ville give ham hånden, men han ville åbenbart kramme, så vi krammende. Argh! "Vi ses i morgen Katy." Han gav mig et smil som jeg gengældte.

"Katy!" "Maddie!" Hun så glad ud. Hvad er der sket? Hvad er jeg gået glip af? "Hva' så? Hvorfor er du så glad?" "Nu må du ikke flippe ud, men jeg har hørt et rygte om at Justin måske vil inviterer dig til skoleballet!" "Argh!"

Efter en lang tur i en bus var vi endelig ved Maddies hus. Den var egentlig ikke længere end den plejede, for vi stod af det samme sted, men gik hver vores vej. Vi gik op på hendes værelse og satte os på sengen. "Nå. Fortæl så, hvordan gik det?" "Jeg har fortalt dig om det med opgaven, ikke?" "Jerps." "Men jeg glemte noget." Jeg kiggede på hende med et blik jeg ikke helt kunne forklare. "Så sig det dog kvinde menneske!" "Okay, han sagde jo han var ved at slå op med hans kæreste ikke, men det gjorde han ikke. Han skrev med en af drengene. Jeg kom måske til at kigge lidt på, mens han skrev." "Og hvad skrev han så med drengene om?" "Det var noget med at de havde snakket med Alice og at hun gerne ville have ham tilbage, hvor han så skrev, at de kun havde været fra hinanden i en måned." "Hvorfor var der så ikke nogle der vidste de havde slået op?" Jeg gav hende blikket. "Hvor skulle jeg vide det fra?" Derefter snakkede vi bare lidt frem og tilbage med hvordan min dag var gået og hvordan hendes dag var gået. Jeg havde skrevet til min mor at jeg sove her hos Maddie, men kom lige hjem efter nogle ting, da vi ikke boede så langt fra hinanden Da jeg Intet svar fik, smed jeg bare min idræts taske og hang min jakke op, idet jeg så der lagde rosenblade hen over gulvet. Jeg fulgte bladene og endte på mit værelse, hvor jeg så Justin stå i smoking med røde roser i hænderne. "Katy Moore... Vil du være min date til skoleballet?" Jeg stod mundlam der og lignede sikkert et spørgsmålstegn. Hvem skulle have troet Justin Hudson den mest populær dreng ville have sådan en skvat som mig. Jeg smilede til ham, mens han gik hen imod mig. "Jeg har altid elsket dig." Han lænede sig frem mod mig.

*En uge senere*

Jeg har været sammen med Justin og Maddie hele ugen i hver pause. Det er det bedste jeg ved og de bedste jeg ved. Skoleballet nærmede sig og Justin havde stadig ikke spurgt mig. Skulle jeg spørger ham? Nej, det er drenge der skal spørge pigerne til det her skolebal, sådan er reglerne for ballet i år. Sikke noget tis. Jeg håber bare Maddie har ret i det hun sagde det en uge siden. Nemlig at der går rygter om at Justin vil spørge mig om at gå med ham til Skoleballet. "Katy? Kommer du eller står du bare der og stirrer på det skab?" Hvad snakker han om, jeg stirrede da ikke på noget skab. Jo, det gjorde jeg faktisk. "Katy?" "Undskyld. Jeg kommer nu." Jeg løb op til dem og sprang på Justins ryg. Det var nu også ret hårdt at løbe ti meter. Haha, hvor er jeg svag og i sindsyg dårlig kondi. "Skal vi spise frokost sammen i dag, bare os tre?" "Det lyder som en god idé Maddie. Er det ikke den første du har haft i mega lang tid?" "Hey, jeg er faktisk den klogeste i klassen, ikke at jeg er stolt af det, men ikke drille bare fordi du er populær." Hun gav ham et dask på skulderen, så han tog sig til skulderen. Jeg kiggede på mit ur og så på Maddie og Justin. "Jeg tror vi bliver nød til at gå til time, klokken er ved at være halv tolv." De gav begge er nik fra sig og vi gik lige mod klasseværelset.

"Husk at i skal læse resten af bogen til i morgen. Ellers må i have en god dag." Jeg elsker bare timerne med Karoline. Hun er den bedste lære jeg har. 

***

"Tror du snart Justin spørger mig?" spurgte jeg nervøst Maddie om da vi stod ved skabende. "Det ved jeg ikke, du må jo vente og se." Pludselig kunne jeg høre Alices stemme. "Hah, tror du selv på at sådan en populær en som Justin gider at gå til skole bal med sådan en taber som dig? så tror du forkert, for han skal nemlig følges med mig."

"Skal vi tage ned at træne?" "Ja, hvorfor ikke?" Vi tog vores sportstasker og gik ud til busstoppestedet. "Hvilken slags træning skal vi så idag?" "Hvad med løbebånd eller noget udendørs noget? Hvad synes du?" Jeg trak på skuldrene og kiggede ned. "Så nu kommer bussen." "Endelig." Vi gik ind i bussen og satte os bagerst i bussen, så vi ligesom kunne sidde lidt for os selv.

Efter en halv time var vi ved træningscenteret. Vi gik ind i omklædningsrummet. "Det er bare løgn." Jeg kiggede på Maddie som så helt forvirret ud. "Hvad er der galt?" "Er det der ikke Alice's ting?" Jeg pegede på hendes lyserøde sportstaske som lå på bænken. "Nej det tror jeg ikke. Hvorfor skulle hun være her?" "Det ved jeg ikke, det ligner bare hendes taske." "Hun plejer jo ikke at gå i fitness." "Nej, det er der noget om." Jeg tog min drikkedunk og gik hen mod døren og tog fat i håndtaget. "Skal vi?" Hun tog hendes drikkedunk og nikkede. "Selvfølgelig." Vi gik hen til løbebåndende og satte drikkedunken i holderen. Jeg fik den indstillet og begyndte at løbe. "Se hvem vi har her? Hende der tror hun skal til skoleballet med min kæreste." "Jeg troede i havde slået op?" "Det har vi, men han vil spørge mig om jeg vil komme sammen med ham igen, på fredag til skoleballet." Maddie lagde sin hånd på min skulder. Jeg kiggede på hende og hun gav min et støttende blik. "Du skal bare ignorere hende Katy." Hviskede hun til mig og træk mig lidt tilbage, som om hun troede jeg ville flippe helt ud eller gøre et eller andet der gik ud over Alice. "Så siger vi det Alice, jeg er ligeglad med hvad du siger." Jeg vente mig om og gik hen og tog mine ting og gik lige mod omklædningsrummet.

"Jeg hader bare når hun er sådan der!" Jeg smed mine ting på bænken ved siden af min taske. "Slap nu af Katy, jeg er sikker på han spørger dig med til skoleballet." "Tror du virkelig?" "Of course." Jeg blev så glad at omfavnede hende. "Hvor er jeg bare glad for jeg har dig." "Lige over." Hun trak sig ud af krammet og begyndte at klæde om og det samme gjorde jeg. "Nå, skal jeg ringe efter min mor eller tager vi bussen?" "Men Maddie er din mor ikke på arbejde?" "Når jo, hun arbejder længe i dag, så må vi jo tage bussen... igen." Hun begyndte at grine og det smittede af på mig. "Nå, skal vi komme afsted?" Jeg nikkede og tog mine ting. Vi var ved busstoppestedet efter fem minutter. Så var der bare de ti minutters vente tid... Men vi fik hurtigt tiden til at gå med at tage nogle billeder, lægge dem på Instagram og Twitter.

"Vi ses i morgen Katy." "Ja, vi ses i morgen Maddie." Vi krammende og gik vær vores vej. "Jeg er hjemme!" Da jeg Intet svar fik, smed jeg bare min sportstaske og hang min jakke op, idet jeg så der lagde rosenblade hen over gulvet. Jeg fulgte bladene og endte på mit værelse, hvor jeg så Justin stå i smoking med røde roser i hænderne. "Justin? Hvad laver dj her?" "Katy Moore... Vil du være min date til skoleballet?" Jeg stod mundlam der og lignede sikkert et spørgsmålstegn. Hvem skulle have troet Justin Hudson den mest populær dreng ville have sådan et skvat som mig, men vi havde jo været sammen her på det sidste, men alligevel? Jeg smilede til ham, mens han gik hen imod mig. "Jeg har altid elsket dig." Han lænede sig frem mod mig og kyssede mig på den ene kind og derefter den anden. "Jeg har også altid elsket dig." Jeg gav ham verdens største smil. "Nå... Hvad siger du så?" Jeg nikkede. "Ja, selvfølgelig vil jeg det." Jeg omfavnede ham og ham kyssede min nakke. "Men hvad så med Alice?" "Hende er jeg for længst kommet over. Jeg smilte til ham og kyssede ham på kinden. "Justin, må jeg spørge dig om noget?" "Ja?" "Hvor længe har du kunne lide mig?" "Øh...... Godt spørgsmål... Vi gik i folkeskole sammen ikke?" Jeg nikkede. "Så tror jeg det må have være siden 3. Klasse." Igen kom der et smil frem på mine læber. "Tak." Han kiggede undrende på mig. "Tak for alt det her." Jeg kiggede rundt på det hele luge fra rosenblade til stearinlys. Han kyssede mig og vi lagde os i senge. "Katy?" "Ja?" "Har du snakket med Alice her på det sidste?" "Ja, vi mødtes i fitnesscenteret. Hvorfor?" "Sagde hun noget om at jeg ville inviterer hende til ballet?" "Jep." Han grinte bare af det.

*Skoleballet*

"Maddie jeg er så nervøs... Jeg ved ikke hvorfor, men det er jeg bare." "Jeg kan godt forstå det, jeg ville også være nervøs hvis jeg var dig." Jeg kiggede ned i jorden, derefter på min kjole. Det var en lang lyserød kjole med lidt glimmer i nederdelen og en perle strimmel hen over brystet. Jeg gav et suk fra mig. "Hvorfor så trist?" "Maddie, hvad hvis jeg gør noget dumt som at falde i de her sko eller slå en prut eller noget meget være? Hvad hvis min kjole sprækker?" "Stop med alle de bekymringer. Det hele skal nok gå, du skal bare slappe helt af." Hun gav mig et smil, som jeg gengældte. Jeg kiggede på klokken. Halv syv. "Maddie, vi må altså se at komme igang, Justin og Simon kommer om en halv time." Hun nikkede og vi fandt fladjern, krøllejern og de ting vi skulle have i håret.

"Ding Dong." Lød det fra døren. "Jeg går luge ned og åbner for dem." Hun nikkede og smilede. "Ding Dong." Jeg tog fat i håndtaget og skulle lige til at åbne døren, men jeg var for langsom, for de åbnede den ude fra. "Hej! Er i klar?" "Ikke helt, men meget snart. I kan bare sætte jeg i sofaen." "Tak, og hvor ser du godt ud i den kjole Katy." Justin gav mig et smil og kyssede mig på kinden. "Tak og i lige måde til jer begge to. Nå, jeg går lige op og går Maddie's hår færdig." "Super." Jeg var hurtigt oppe ved Maddie og gjorde hendes hår færdig på nul komma fem. "Skal vi gå ned?" "Ja, hvorfor ikke?" Vi gik forsigtigt ned af trappe og hen til drengene. "Nå, er i klar, for det er vi." "Hvorfor skal du altid være sådan der Maddie?" Hun trak på skuldrene og smilte.

"Skoleballets konge og dronning er............... Justin og Katy! Stort tillykke." Jeg omfavnede Justin og sammen gik vi op på scene. "Tillykke Katy." "Tak." Karoline, en pige fra klassen, gav mig mit diadem. Justin gik hen til microfonen og begyndte at takke alle for at have stemt på os og så videre. "Der er dog noget helt specielt jeg gerne vil sige." Han gik ned på knæ og vente sig mod mig. "Katy, vil du gøre mig denne tjeneste at blive min kæreste?" Igen stod jeg mundlammet og lignede helt sikkert er spørgsmålstegn. Jeg nikkede. "Ja, det vil være mig en ære" Han rejste sig op og kyssede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...