Everywhere | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2014
  • Status: Igang
Penelope har på en eller anden måde landet sig pladsen som Paxtons - fuldtids fangirl og pestilens - lillesøster. Hun er tvunget til at høre på hendes konstante hvinen over de berømte boyband One Direction. Da de skal til Californien på familiebesøg bliver Penelope tvunget med ud og lede efter boybandet, der har residens i Los Angeles - selv samme by de skal være i. Om det er Penelope eller Paxtons ønske der går i opfyldelse ved de ikke. Paxton vil gøre alt for at møde dem og Penelope vil gøre alt for at få dem til at forsvinde fra hendes hverdag.

17Likes
10Kommentarer
741Visninger
AA

4. Paxton's shenanigans and other misfortunes

Netop som jeg havde lagt mig under dynen, brasede en eller anden ind af døren. Jeg orkede virkelig ikke, at se hvem det var, men jeg kunne allerede høre på den hurtige og overfladiske vejrtrækning, at det var Paxton.

’’Jeg sover, skrid.’’ stønnede jeg højt og trak dynen længere op til hagen. Jeg vidste hvad hun ville sige, og at sige jeg virkelig ikke gad var slet ikke en overdrivelse.

’’Du har ikke noget valg, kom så ud af fjerene og få noget tøj på,’’ hviskede Paxton.

’’Jeg gider ikke, gå ind i seng,’’ hviskede jeg tilbage og begravede mig yderligere i sengen.

’’Hvis ikke du tager med, fortæller jeg mor og far om dengang, vi var alene hjemme, og du blev så fuld du ikke kunne huske dit eget navn.’’ hviskede hun tilbage, denne gang med et triumferende strejf i stemmen.

Det fik mig dog til at sætte mig op hurtigt og kigge på hende. ’’Det gør du ikke.’’ sagde jeg hårdt.

’’Så har du desværre ikke andet valg end at tage med, kære lillesøster.’’ svarede hun hånende, og jeg stod op af sengen. Min seng… Der var så dejlig varm og indbydende, min seng med de rædsomme grønne og gule puder og det afskyelige avocadoagtige sengetæppe der kaldte mit navn og bedte mig om at lægge mig ned igen, slå dynen om mig og putte mig ind til den.

’’Hvor skal vi overhovedet hen,’’ mumlede jeg irriteret og fandt den sorte nederdel og den lilla t-shirt frem fra min kuffert, der lå åben på en stol ved vinduet. Jeg trak min sorte natkjole over hovedet og erstattede den med en sort BH efterfulgt af den lilla t-shirt. Over mine ben trak jeg nederdel og placerede den udenpå t-shirten omkring taljen.

’’Vi skal på Club Teenage selvfølgelig! Tag noget ordentligt make-up på, for Guds skyld Penelope!’’ kommanderede Paxton, der nu havde lukket døren stille bag sig og sat sig til rette på min uredte seng.

Jeg udstødte et irriteret grynt og gik over til spejlet med tilhørende hylde, hvor jeg havde lagt alt mit make-up tidligere. Spejlet var lille og rammeløst, dog var det tydeligt at det netop var blevet pudset. Min foundation pumpede jeg ud på min ene håndryg og brugte pegefingeren på den anden hånd til at fordele det flydende stof, der på mirakuløst vis gjorde min hånd fem gange flottere at se på.

Efterfulgt af fordelingen af foundationen, brugte jeg min buffer børste – som egentlig er brugt til mineralpudder, men som jeg skider på, fordi den er perfekt til foundation – til at ’’arbejde’’ det rundt på huden, for at få det der ’’flawless finish’’, man altid gik efter.

Jeg kom hurtigt concealer på, på de nødvendige steder og blende det ud med samme børste. Der kom mascara på både over- og undervipper, og til sidst kørte jeg pudder let over foundationen, for at det ville holde bedre og reducere chancerne for olieret hud senere. Jeg burde studere make-up, for jeg kunne sgu mine ting på det punkt. Ellers havde jeg bare set alt for mange Tanya Burr videoer. God bless that woman.

Med et suk drejede jeg rundt på hælen og fandt min cowboyjakke hængende på stolen, der i øjeblikket havde den ære at bære på min flotte røde kuffert, og tog den på. Jeg fandt en taske liggende på det oldgamle skrivebord, der var stillet så fint i værelset, og lagde mobil, nøgler og penge i den.

’’Er du snart færdig?’’ sukkede Paxton utålmodigt. Jeg rullede øjne med ryggen til hende, men svarede alligevel ’’ja’’.

Vi listede ud af værelset og sørgede for, at døren var lukket og lyset slukket. Sammen formåede vi at komme helt ned til hoveddøren da det slog mig, ’’Hvordan har du tænkt dig at komme derhen?’’

’’Farmor har en bil, som hun sagde, jeg godt måtte låne.’’ svarede hun hviskende og fremviste stolt en nøgle. Vi fik døren op, og den knirkede kun meget lidt, i det vi åbnede den, gik ud, og lukkede den igen. På vej ud til indkørslen snakkede vi overhovedet ikke. Jo mindre larm, jo mindre chance for at nogen ville vågne.

Bilen lignede noget, der havde set bedre dage. Den var skrigende gul og var ridset overalt. Nummerpladen var skæv og lygterne kunne ligeså godt have været malet over. Bilen var virkelig beskidt.

’’Hop ind,’’ instruerede Paxton og jeg satte mig hurtigt ind i bilen, der viste sig at være ulåst. Farmor var sikkert også ligeglad med, om den blev stjålet. Faktisk ville det vel nærmest være en lettelse. Hun behøvede ikke bilen overhovedet, for der var et kæmpe shopping center lige om hjørnet, og hun kunne sagtens gå.

Paxton startede bilen op. Ligeså stille gled vi ud af indkørslen så vi ikke ville blive fanget, og så var vi ellers ude på Los Angeles’ mørke gader. Klokken var vel.. Omkring ti, og det var som regel på det tidspunkt man tog til klubber og diverse fester, hvis jeg huskede rigtigt.

’’Ved du hvor du ligger?’’ spurgte jeg og kiggede flygtigt over på Paxton der koncentrerede sig om at køre. Det kunne hun da i det mindste finde ud af. Meget kunne man sige om min søster; doven, uduelig, obsessed, dum, uintelligent, etc. – men man kunne umuligt sige hun ikke koncentrerede sig om trafikken. Silent applause.

’’Jep, og jeg ved også, hvornår de ankommer. Der stod inde på en side, at festen ville starte klokken ti, men at man i LA først ankommer til festen en halv time efter. Vi er på perfekt tid.’’ forklarede hun uden at se på mig.

Det var en anden ting man måtte give hende. Hun vidste hvor lang tid alt ville tage, og hvor lang tid man skulle sætte af til det ene og det andet. Trods min uvilje overfor denne ’’udflugt’’, følte jeg alligevel et sug at stolthed over min ellers så irriterende søster.

Gud, Jomfru Maria, Jesus. Hvis I er deroppe, så hjælp mig venligst. Jeg tror jeg er begyndt at udvikle en form for sympati for min søster.

xxxxx

LIAMS SYNSVINKEL

*samme tid*

’’Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan du har tænkt dig, at få det her til at lykkes,’’ sagde Harry fra bagsædet. Jeg drejede mig halvt om så jeg kunne se ham ordentligt.

’’I parkerer ved bagdøren, jeg stiger ud alene, går op til bagdøren mens I andre går ind via den normale dør. Niall kommer ud til bagdøren og lukker mig ind. Vi optræder hurtigt og kort, jeg ønsker Mandy tillykke med fødselsdagen, så går jeg ud igen og Niall kører bilen op til bagdøren. I andre kan sagtens blive der, hvis I vil, men jeg tager hjem med Niall. Okay?’’ jeg klappede i hænderne og kiggede rundt på alle.

Det lød alt sammen let nok. Ukompliceret og lige til. Personligt synes jeg, at det var ekstremt godt tilrettelagt det hele. Hver eneste detalje var tænkt helt ud. Lige fra min beklædning, omklædning og til hvilken bil vi skulle køre i. På en eller anden måde var det blevet til en hvid Range Rover, der faktisk ikke tiltrak sig særlig meget opmærksomhed på LA’s veje. Alle her havde enten en Range Rover, en Mercedes eller en Porsche.

Vi holdte i øjeblikket stille på motorvejen. Klubben lå det dårligste sted. Det var virkelig slemt, fordi den lå så centralt, at intet lå tæt på den.

’’Vi ankommer dertil om cirka tyve minutter,’’ informerede Louis os. Han sad bag rattet og holdte øje med det hele.

Jeg sværger, at jeg aldrig i mine år som medlem af det her band havde oplevet dem så stille. Selvfølgelig var der ikke så meget at sige, jeg mener, vi var på en mission. Mission Få-Liam-Ind-Og-Ud-Uden-Paparazzi. Selvom hverken Harry, Louis eller Zayn havde en rolle at spille i den her mission, så var de alle anspændte. For hvis vi fuckede op, ville det ikke kun være min røv, der betalte prisen. Det ville være os alle sammen.

Presset på mine skuldre føltes enormt. Jeg skulle aldrig have sagt ja til Mandy, da hun spurgte, og jeg ikke kunne få drengene til at spille ved hendes fødselsdagsfest. Hvorfor fanden var jeg egentlig overhovedet sammen med Mandy? Er det ikke noget med, at ens kæreste skal være ens bedsteven? Hvis det er sådan, burde jeg være kærester med Zayn.

Jeg klukkede ganske kort for mig selv, men rystede så tanken ud af hovedet. Jeg var bare latterlig.

’’Hvilken sang skal vi egentlig synge?’’ spurgte Harry og brød dermed den stilhed, der havde ligget over os. Vi blev alle vækket til live igen ved hans dybe røst, og på mange måder føltes det rart. En fordel ved at være omringet af fire andre drenge konstant var, at der aldrig – og jeg mener aldrig – var stille. I hvert fald ikke mere end fem minutter af gangen, for der var altid en, der havde et eller andet spørgsmål eller en eller anden joke, der netop var poppet op i tankerne.

’’Hvad er Mandy’s yndlingssang?’’ spurgte Zayn, som om det var åbenlyst, at vi skulle synge hendes yndlings. Det var det vel også, men det først da han havde sagt det. På en eller anden måde gav det altid mening når Zayn sagde det. Og på den måde, havde vores fans ret når de sagde, at det var Zayn, der var den kloge.

’’Hun kan godt lide ’You and I’, men jeg synes den er lidt for langsom og personlig til, at jeg ville synge den til en fest,’’ sagde jeg og trak på skuldrene. Med det mente jeg selvfølgelig, at hvis den absolut skulle synges til hende, så skulle det være når vi var alene.

’’Hvad så med ’Little Black Dress’? Den er da meget passende, er den ikke?’’ sagde Harry, og vi nikkede alle, enige i at det var den bedste sang. Det ville desuden ikke overraske mig, hvis hun rent faktisk havde en lille sort kjole på.

xxxxx

’’Tillykke med fødselsdagen, Mandy!’’ råbte jeg ind i mikrofonen og pegede på hende. Hun havde en lille kjole på, den var bare rød og ikke sort. Hun vinkede begejstret og sagde noget til de to piger, der stod på hver side af hende.

Indgangen var gået fint. Niall havde fået mig ind og jeg havde fået en blazer på i stedet for den hættetrøje jeg havde på, på vejen derind. Jeg var på vej ned af trappen, der førte til bagdøren, og jeg åbnede den og åndede den friske La luft ind. Så frisk som LA luft nu engang var, med bilos og så meget andet.

Jeg lænede mig op af døren, hvorpå der stod ’’Staff Only’’. Der var alligevel ingen der tjekkede en, men det var ikke fordi, der var så mange der kendte til døren. Den eneste grund til at jeg gjorde, var fordi jeg ofte benyttede den. Den fungerede perfekt til, når man ikke gad blev set og genkendt af samtlige mennesker i køen til klubben.

For at komme op til bagdøren skulle man gå op af en lettere stejl bakke, der var rimelig lang. Omkring 100 meter ville jeg gætte på. Det var det, der gjorde den så genial. Man kunne ikke se den fra gaden, og man vidste ikke den var der, hvis ikke man havde fået direktioner til den.

Jeg kiggede ned af vejen og ventede på, at Niall ville komme med bilen da jeg så hende. Hun var sløret, både af varmen og mørket, og jeg genkendte hende ikke. Jeg betragtede hende gå lidt, indtil hun blev oplyst bagfra af et par stærke lygter. Det var sikkert Niall med bilen.

Problemet var, at Niall kørte som en brækket arm – ikke særlig godt. Et kvalt skrig nåede mine ører, pigens silhuet forsvandt og bilen standsede pludseligt.

Jeg skyndte mig hen til den så hurtigt som muligt, og da jeg nåede derhen var Niall stået ud. Han gloede ned foran bilen, hvis lygter nu var slukket. Og der lå pigen. Mørkhåret, klædt i nederdel og cowboyjakke, og slået fuldstændig ud.

’’Forhelvede,’’ stønnede jeg, og satte mig på knæ ved siden af hende. Hun åbnede øjnene ligeså stille og roligt.

’’Hvem fanden er I?’’ gispede hun og tog sig til hovedet. Det gjorde sikkert pisse fucking ondt. 

_________________________________

heyyyyyyyyyyyyyyyy

et kapitel er oppe, og der er spænding i! 

næste kapitel kommer på fredag eller lørdag, alt efter hvornår det er færdigt :-))))

I må meget gerne like den og kommentere - hvem tror I f.eks. Niall har ramt? :-o

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...