Everywhere | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2014
  • Status: Igang
Penelope har på en eller anden måde landet sig pladsen som Paxtons - fuldtids fangirl og pestilens - lillesøster. Hun er tvunget til at høre på hendes konstante hvinen over de berømte boyband One Direction. Da de skal til Californien på familiebesøg bliver Penelope tvunget med ud og lede efter boybandet, der har residens i Los Angeles - selv samme by de skal være i. Om det er Penelope eller Paxtons ønske der går i opfyldelse ved de ikke. Paxton vil gøre alt for at møde dem og Penelope vil gøre alt for at få dem til at forsvinde fra hendes hverdag.

17Likes
10Kommentarer
740Visninger
AA

2. Did someone say annoying?

Hvis jeg skal høre på den sang én gang til, så skriger jeg. Jeg sværger til Gud, Jesus og Jomfru Maria at jeg efterhånden kan den udenad, og et: jeg kan ikke lide den, to: den har ikke engang været ude i to dage.

Irriteret gik jeg ind foran fjernsynet som min søster i øjeblikket så – eller måske stirre er et bedre ordvalg – på. De snakkede for tiende gang om One Direction på E! samt alt det, de selvfølgelig ikke kunne gøre forkert. Honestly, det er da begrænset hvad de kan snakke om.

Hvilken sang på det nye album er din yndlings? Hvem er single? Hvem er jeres celebrity crush?

Gæt engang E! News, jeg er bedøvende ligeglad med dem. De burde seriøst tage sig sammen og bringe nogen flere nyheder om f.eks. The Saturdays eller Cher Lloyd, men næh nej, det kan godt være det ikke er britiske kunstnere der er mangel på hos E! News, men det er gode britiske kunstnere. Understreg her gode.

’’Øhm, Penelope?’’ lød det fra Paxton.

’’Oh, undskyld, Paxton. Blokerer jeg din udsigt til veninderne?’’ spurgte jeg flabet.

’’Duh, ja. Og stop med at kald dem veninderne. De er fyre, kære lillesøster.’’

Jeg rullede øjne af hende og slog mig ned i sofaen med hende, hvor jeg skubbede lidt til hende med fødderne indtil hun rykkede sig ud i siden.

’’Pen, Pax, kom i gang med at pakke. I har ikke tid til at dåne over det band I er så vilde med.’’ grinte min mor og satte en kurv med rent og foldet vasketøj på sofaen imellem Paxton og jeg.

’’For sidste gang! Jeg kan ikke lide dem!’’ beklagede jeg mig højlydt alt imens jeg tog mit tøj op i favnen med den ene arm og tog kufferten med den anden.

Bag mig hørte jeg min mor sukke højt og Paxton fnise. Gud, hvor var de bare irriterende nogen gange.

Min mor fordi hun bare ikke kunne fatte, at jeg overhovedet ikke synes, at de ’ih og åh så charmerende’ britiske fyre fra One Direction var ’ih og åh så fantastiske’. Paxton fordi hun hele tiden skulle snakke om hvor ’ih og åh så fantastiske’ de ’ih og åh så charmerende’ britiske fyre fra One Direction var.

På mit værelse smed jeg kufferten på sengen og åbnede den. Den var stor og rød og så langt fra Paxtons glitrende lyserøde som muligt.

Vi skulle til Los Angeles for at besøge vores farmor, som ikke havde set os i tre år, og vi skulle være der i en weekend. Hvilket overhovedet ikke er i orden. Man ville da tro at en pige på seksten kunne være alene hjemme en weekend, men som min far havde sagt, var det ikke ansvarligt som forældre at lade sin datter være alene hjemme i en storby som New York.

Det, der kom ned i min kuffert var en nederdel, et par jeans og to t-shirts; en sort og en lyslilla, noget rent undertøj, mine orange håndklæder, make-up pung bestående af foundation, concealer, pudder og mascara.

Honestly, hvem gider gøre noget ud af sig selv når man bare skal spille scrabble med sin familie hele weekenden.

’’Penelope!’’ råbte Paxtons skingre stemme fra værelset ved siden af.

Gud, red mig.

’’Hvad er der, Paxton? Kan du ikke finde din One Direction t-shirt?’’ spurgte jeg og stillede mig i døren.

’’Nej, men jeg har lige fundet ud af at Liam Payne har lovet at One Direction vil optræde til hans kærestes, du ved hende der Mandi Kings, fødselsdagsfest på en eller anden klub! I morgen! Jeg er nødt til at tage af sted!’’ hvinede Paxton mens hun hoppede glad rundt.

’’Undskyld, Pax, men du kan ikke komme ind på nogen klub. Du er ikke 21. Og så vidt jeg ved, så er Liam heller ikke 21, så det er rimelig umuligt.’’ sagde jeg og trak ’’ærgeligt’’ på skuldrende.

’’Næh næh næh, ikke så hurtigt. Det er en klub for teenagere under 21, er det ikke genialt?’’ sagde hun, men det var vist et retorisk spørgsmål, for hun lukkede døren lige i mit ansigt.

’’Bitch.’’ mumlede jeg og gik tilbage til mit eget værelse, hvor jeg smed nogen bøger i min stadig åbne kuffert og lukkede den igen, hvorefter jeg stillede den hen ved min dør, så den var klar til i morgen når vi skulle af sted.

’’Godt, piger, vi skal af sted til Los Angeles lige efter skole i morgen, så tag nu noget behageligt tøj på I kan holde ud at flyve i,’’ instruerede far Paxton og jeg samme aften ved aftensmaden.

For at være ærlig kunne jeg ikke vente med at komme til LA, for jeg savnede min farmor helt vildt meget, og jeg glædede mig til en weekend væk fra alt det… ’normale’.

xxxxx

’’Mish, det bliver bare så spændende! Jeg kan slet ikke fatte at om kun 6 korte timer er jeg i samme by som selveste One Direction!’’ hvinede Paxton til sin klon af en veninde, Michella.

’’Tager du dit kamera med?’’ spurgte Michella, hvilket blev belønnet med det dummeste blik fra min søster hidtil. Seriøst, jeg tror det er en rekord.

’’Duh, selvfølgelig gør jeg det!’’ svarede Paxton og slog hende på armen.

’’Godt, for vi har brug for billede af One Direction der taler, spiser, går.. er. Der mangler stadig billeder til bloggen.’’

På mange måder har jeg ondt af Michella. Hun er så naïv og dum og irriterende, men hun har ingen anelse om det selv. For det første fatter jeg virkelig ikke, hvordan man kan holde ud at være i samme rum som min søster i mere end en time af gangen, og selv der har man da besvær.

Selvfølgelig forstår jeg at de går op i de samme ting – One Direction – men de må da forstå, at deres venskab bør bygge på andet end det.

Venskab ifølge mig, Penelope Sandford, skal bygges på tillid, respekt og accept, forståelse, og til dels, fællesinteresser.

’’Tror I helt seriøst at Paxton overhovedet får lov til at tage på jagt efter dem?’’ spurgte jeg ligegyldigt med blikket slået fast på Flappy Bird.

’’Oh my God, Penelope. Selvfølgelig gør hun det. Du er seriøst dum.’’ spyttede Michella af mig. Jeg rullede med øjnene af det og ignorerede hende.

At være søster til en, der var fuldstændig ligeglad med en, gjorde en til automatisk skydeskive af venindernes – eller, veninde – konstante spydige kommentarer. Og hold kæft, hvor var det trættende.

Jeg fandt mine høretelefoner frem og satte dem til min telefon. Inde på mit musikbibliotek fandt jeg Disco Love med The Saturdays og satte den på.

I øjeblikket stod Michella og ventede med os på at vores forældre ville hente Paxton og jeg – totalt uønsket by the way. Vi skulle med flyet direkte efter skole, hvilket altid var noget. Så kunne jeg sove de cirka syv timer, det ville tage.

God, syv timer i fly med Paxton. Klamt.

Forestil dig at sidde i et fly. Du er træt, du vil gerne bare hen til destination, og din siddemand nynner med på stærkt overvurderet pop musik sunget af fem britiske idioter. Dobbelt klamt.

Efter Disco Love kom der Lease My Love, som klart var en af mine yndlings. Like, har du hørt Una? Goddamnit en stemme.

Vi ventede i omkring 3 minutter mere – en sang lig med tre minutter – før den velkendte sølv Mercedes kom kørende og parkerede ved siden af os.

Paxton tog dramatisk afsked med Michella, og jeg satte mig taknemligt ind på bagsædet, stadig med musik buldrende ud af høretelefonerne.

Min mor vendte sig om i sædet og sagde noget som sikkert var ment til både Pax og jeg, men som jeg ikke orkede tage mine høretelefoner ud for at høre. Det var sikkert bare noget med, om vi havde haft en god skoledag, og om vi havde nogen lektier vi skulle lave i LA.

Jeg satte mig tilbage i sædet og lukkede øjnene. Guderne måtte vide hvor lang tid der var igen til jeg langt om længe kunne lukke øjnene i min seng hos farmor.

xxxxx

På en eller anden ualmindelig heldig måde havde jeg formået at lægge min bærbar og oplader ned i min håndbagage i morges, og jeg takker stadig Gud, to timer inde i flyveturen, for det valg.

Ved siden af mig lå Paxton og sov. Hun havde taget al sin make-up af, og jeg havde i sandhed ondt af stewarden, der tjekkede vores række.

Jeg så i øjeblikket de nyeste afsnit af Chasing the Saturdays, som et eller andet geni – a.k.a. undertegnet – havde husket mig på at downloade.

Før man begynder at dømme mig som din everyday pop tøs der nyder pigeband musik, så stop lige op, sæt dig ned, og lad mig tage dig på en rejse.

Penelope Sandford, altså mig, nyder ikke blot The Saturdays. Næh, nej, du. Hun nyder Justin Timberlake, Little Mix, Demi Lovato, Cher Lloyd og okay, så måske er jeg din everyday pop tøs der nyder tøse musik. Og hvad så? Hvem råber af mig for at nyde mixerpultens fabelagtige lyde? Nobody.

Da jeg ikke havde flere afsnit tilbage, begyndte jeg at lægge syvkabale og trykkede play på en random playliste. Jeg havde det for vildt på flyet, og der var stadig 4 timer tilbage, yay me.

’’Do you remember summer ’09? Wanna go back there every night.’’ nynnede jeg stille, og skævede kort til Paxton, der heldigvis ikke hørte noget. Prøv lige at forklare den.

’’I want you to rock me. Rock me. Rock me. Yeah.’’ fortsatte jeg, rockede lidt med og følte mig generelt bare rimelig awesome.

Resten af flyveturen gik med at høre musik, sove, spille syvkabale og sove noget mere. Jesus, what a life.

____________________________

Right. Klokken er mange, jeg er pisse træt, og stavefejl bliver rettet i morgen. xxxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...