Min skytsengel 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Igang
Justin og Lines datter Madison er kommet til verden. Hun er datteren af en verdens kendt popstjerne. De prøver at holde hende ude af spotlightet, for hendes egen skyld. Justin har friet til Line. hvad har hun svaret? Deres liv er kommet på rette spor, men hvad sker der når en gammel kending dukker op igen? vil der komme problemer? vil det få konsekvenser for deres fremtid? Læs med her og få svar på spørgsmålene...

42Likes
49Kommentarer
2436Visninger
AA

7. Kapitel 6

Kapitel 6

Mathildes synsvinkel

"skal vi hjælpe ham?" spørg jeg Cecilie og Anne om.

De kigger på hinanden og nikker så. "ja, Selvom han har været Line utro, så ved vi alle sammen godt at hun stadig elsker ham og vil være sammen med ham. Hun skal bare have noget tid. De har en datter sammen, så de vil hænge på hinanden for de næste mange år alligevel. Hvis vi ikke hjælper ham, så vil de begge få en mindre depression. For alle ved at deres kærlighed til hinanden er ubeskrivelig stor. Så vi skal helt sikkert hjælpe ham" smiler Anne. Jeg nikker mig enig med hende. Jeg tager min mobil og ringer Justin op. "dut..Dut..Dut Det er Justin"

"hej Justin der er Mathilde" siger jeg. 

"Hej, vil i så hjælpe mig?" spørg han.

"ja, det vil vi gerne. I to er meant to be. I høre sammen og i har en datter. Så vi vel hellere end gerne hjælpe dig" fniser jeg.

"åhh, Det betyder virkelig meget for mig. Jeg skylder jer" siger han lettet.

"du skylder os intet, men hvad skal vi så hjælpe med?" spørg jeg.

"jo, nu skal i høre...."

 

**

 

Lines synsvinkel

Jeg vågner ved at høre Madison græde, men hun stopper hurtigt igen. Det må være min far som har taget hende. hun har sit eget værelse her i huset. Så min far har været en stor hjælp. Han har taget sig meget af Madison, når mit humør ikke har været det bedste. Det er ham som står op om natten for at få hende til at stoppe med at græde. Så jeg kunne få min søvn, selvom jeg ikke får meget af det i forvejen. Jeg græder det meste af tiden fordi jeg savner Justin. Jeg har så inderligt lyst til at tilgive ham og tage hjem. Men jeg kan ikke få mig selv til det. Det er ham som har lavet noget lort. Han må kontakte mig og ikke over telefon. Han har skrevet nogle twwets på twitter som jeg godt kan se er til mig. Fx. som @Justinbieber I'm sorry, please talk to me.. og @Justinbieber Never do anything that u arnt supose to do, carma will come to u!

 Det er to døgn siden jeg ankom til Danmark. Jeg er i alle sladder blade. Jeg mener seriøst alle blade. Der er både dårlig og gode ting. Rygterene er begyndt om hvorfor jeg er i Danmark uden Justin. Så er der de gode ting. Jeg har fået rigtig meget ros for at jeg brugte så lang tid med fansne i lufthavnen. Det er torsdag den 14 februar og idag er det valentins dag. Det skulle have været den første valentins dag vi skulle have haft sammen. Men sådan skulle det åbenbart ikke være. Jeg må bruge dagen med min fantastiske datter. 

Jeg stiger ud af sengen fordi min mobil ringer. Jeg tager telefonen uden at kigge på hvem det er. 

"Hallo" siger jeg med en hæs morgenstemme.

"Godmorgen Line" griner Anne.

"Det er ikke en god morgen" sukker jeg. Det vil kun være en god morgen hvis jeg vågnede op til Justin ved min side. 

"Det skal vi nok lave om på"

"hvad mener du?" spørg jeg.

"Mød os på Noma inde i københavn kl 14, så skal vi have noget at spise. Vi giver" siger hun. Vi har aldrig været inde at spise på Noma sammen. Fordi det er rigtig dyrt og Anne, Mathilde og Cecilie er ikke lige så velhavende som mig. De er nok sådan en typisk normal økonomisk familie. De går altså ikke bare lige på Noma og spiser. De er ude på noget. Men jeg er for træt til at tænke videre. Det er så tideligt om morgnen. Eller tideligt er det ikke klokken er 12:34. Men jeg er bare så træt, fordi jeg hele tiden græder. Det tager meget energi at græde i flere timer. 

"okay" mumler jeg og lægger på.

Jeg går ud på badeværelset og tager et bad. Jeg tager noget lidt fint tøj på, som består af en sort stram kjole med nylon strømper indenunder, en hvis blazer udenover og et par sorte støvletter. Jeg lægger en naturlig makeup, BB cream, puder, lægger en lys øjenskygge og tager eyeliner og noget mascara på og en læbestift som næsten er min læbefarve på som det sidste . Jeg går neden under og ser min far sidde i sofaen med Madison i armene og får hende til at grine. Hun griner sit tandløse grin, som er virkelig bedårende. Jeg sætter mig ved sidden af ham og kigger ned på hende. Hendes øjne lyser op da hun ser mig. Hun må have savnet mig de sidste par dage. Jeg er også virkelig ked af at hun kun har set mig når vi har siddet i sofaen om aftnen eller når jeg har skulle made hende. Jeg har ikke madet hende om natten, der har min far købt noget som skulle være erstatning for min brystmælk som han kan give hende når jeg har sovet. Men om dagen får hun kun mit brystmælk. 

"Hej Madi" smiler jeg til hende som får hende til at fægte med hendes arme og ben af glæde. 

"har du savnet mig?" spørg jeg og tager hende fra min fars arme. 

Jeg sidder bare og kigger på hende i 10 minutter og studere de ting hun har fra Justin og de ting hun har fra mig. Man kan på en måde sige hun er ligelig delt op med hvad hun har fra mig og hvad hun har fra Justin. Hun begynder at klynke, så jeg stikker min finger ind i hendes mund for at se om hun er sulten. Rigtig nok, så begynder hun at sutte på min finger. Jeg kigger ned på mit guld ur og ser at klokken kun er 13:22. Så jeg kan godt lige nu at made hende før vi tager afsted. 

imens jeg er ved at made hende får jeg en besked fra Anne. 

"Madi skal blive hjemme! Det er en middag for os fire veninder, uden nogle lille sød madi som hele tiden vil have hendes mors opmærksomhed...;-)"

Jeg svare tilbage med et ok og vi ses. Jeg bliver færdig med at amme Madison og hun sover som sædvanlig. Hun falder næsten altid i søvn lige efter hun har spist. Det er ret sødt. Jeg lægger hende ned i hendes barnevogn udenfor og siger farvel til min far. Jeg har fået lov til at låne hans sorte Porsche. Jeg har altid elsket den her bil. Det var min drømme bil da jeg var lille, så at køre rundt i den er en fornøjelse.  

**

Jeg bliver ved med at køre i cirkel her inde i midt købehavn. Dem som der har været i københavn, ved nok godt at de er rimelig svært at få en parkerings plads. Da jeg køre forbi Noma, stopper en af arbejderne fra Noma mig. 

"undskyld men er de Line Hansen" spørg han. 

"ja det er mig" smiler jeg til ham. Han kunne godt ligne en der holder dørene for gæsterne til restauranten. Man ved jo aldrig.

"Jeg har fået besked på at sige til dig at der er blevet reserveret en parkeringsplads til dig" ssiger han. Jeg kigger lidt uforstående. Man plejer da ikke at kunne reservere en parkeringsplads. Det har altid været først til mølle princip. 

"okay" tøver jeg. 

"Bare kør efter mig, så vil jeg vise dig der hen" siger han og begynder at gå. 

Jeg parkere der hvor han viste mig der var en plads. Der stod kegler så der ikke var nogle som kunne holde der. Noget jeg aldrig har set før.

Jeg træder ud af bilen og låser den. Rigtig nok så står ham manden og åbner døren for gæsterne. Jeg kommer ind på den fancy restaurant og bliver mødt af en tjerner som smiler et virkelig falsk smil. "De må være Line Hansen" smiler hun falsk. Jeg nikker. Hvorfor ved de alle hvem jeg er? Jeg bliver vist ind i et privat rum, hvor der kun er et bord. ved bordet sidder en brunhåret dreng. Han vender sig om og der sidder Justin....  

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...