Adopteret- One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2014
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
Violett på 11 år snart 12. Hun bor i London. Hun har lige mistet sine forældre i en brand ulykke, hvor kun hun nåede at komme ud. Efter begravelsen går hun en lang tur for at kunne tænke, men da hun farer vild. Kommer der en person til redning, en speciel person.

15Likes
3Kommentarer
669Visninger
AA

1. The start

Velkommen

Min synsvinkel

Jeg havde lige kysset kisterne farvel, da de skulle køres til brænding. Jeg ville rigtig gerne ud og gå en tur for at få luftet tankerne, så jeg spurgte min moster om jeg måtte gå en tur det måtte jeg selfølgelig godt.

Jeg fandt en skov jeg kunne gå ind i, den var hyggelig og lidt uhyggelig.

Da jeg var kommet ret langt ind i skoven, kunne man vist godt sige jeg var faret ret meget vild. Jeg var ret træt så jeg tænkte at jeg ville finde noget at sove på, jeg fandt en bænk jeg kunne sove på.

Jeg lukkede ligeså stille mine øjne, til lyden af fugle der pippede. Og bum så sov jeg.

Louis´s synsvinkel

Jeg var lige kommet hjem fra tour, det havde været overdrevet nice at være så mange lande og møde så mange nye mennesker. Det havde været virkelig hårdt at være væk fra Elanor, og selfølgelig min familie.

Mig og Elanor havde besluttet at gå en tur for at få snakket alt igennem, det var jo lang tid siden vi sidst havde set hinanden.

"Elanor skal vi ikke gå hen til bænken vi altid er på", Spurgte jeg.

"Jo da det kan vi godt" sagde hun men sin søde bløde stemme.

Vi begyndte ligeså stille at gå frem af, hen til bænken.

"Jo ser du mig eller en af drengene skal adoptere en pige eller dreng, imellem 7-13", sagde jeg ud i en smøre.

Elanor så forskrækket på mig "ej boobear det mener du seriøst ikke, ingen af jer 5 drenge kan tager ansvar får et barn".

"Ja og fordi jeg er ældst, skal jeg adoptere et barn" sagde jeg.

"Okay det må vi jo tage som det kommer" svarede hun bare og gik videre, "kom skat vi går videre" sagde hun og lagde sin hånd i min.

Vi næremede os ligeså stille bænken, da jeg kunne se skyggen af en lille PIGE. Jeg styrtede hen til hende og ruskede i hende, hun var bevidstløs.

"Elanor hun er bare bevidstløs, hun tager med hjem til os" råbte jeg til Elanor som var kommet her over. "Hun kan komme hjem og ligge på sofaen indtil hun vågner" sagde hun, " okay så bærer du hende" svarede hun.

Da vi var kommer hjem, lagde jeg hende på sofaen. Så hun vågner dejligt, stille og roligt. Vi sad begge to inde i stuen. "Hvad gør vi Elanor, skal jeg ikke ringe til drengene" spurgte jeg hende om, "det syntes jeg lyder som en god ide skat" smilede.

Da jeg havde ringet rundt til alle drengene, banket det på vores dør. Ind kom alle drengene på række, de smilte alle indtil de så pigen ligge på sofaen.

"Hvem er denne der pige Louis" spurgte Liam mig, "det er en pige mig og Elanor fandt bevidstløs ude i skoven" svarede jeg. "Lou hun er begyndt at bevæge sig" små råber Harry, "ok".

Min synsvinkel

Jeg følte jeg havde sovet i hundrede år, da jeg begyndte at vågne. Jeg vågnede af at høre en masse drenge stemmer der snakkede, og en pige stemme.

Jeg slå øjnene op, og der sad 5 drenge og en pige.

"Hej hvad hedder du prinsesse" spurgte ham med det krøllede mørke brune hår, "jeg hedder Violett og er 11år" svarede jeg med en viskende stemme.

"Okay jeg hedder Louis, nu skal du forklare mig hvad du lavede ude i skoven på det tidspunkt" sagde ham med det pjuskede hår.

"Mine forældre de.......de er døde, vi begravede dem i formiddags"sagde jeg med en grædende stemme.

Alle sammen gispede højt

"Det er vi kede af at høre, men hvad lavede du ude i skoven" spurgte ham med det blonde hår. Og ham med det pjuskede hår kom løbende over til mig i sofaen og krammede mig.

Jeg kunne føle alles blikke på mig det var faktisk ikke ret rart.

Han havde stadig sin arm om mig da jeg skulle til at svare.

"Jeg ville gå en tur så jeg kunne komme på andre tanker, men jeg farede vild, og nu er jeg her med jer" sagde jeg stille.

"Hov du ved jo ikke vores navne" sagde pjuske hår.

"Jeg hedder Louis"sagde pjuske hår.

"Jeg hedder Zayn" sagde ham med det sorte hår.

"Jeg hedder Harry" sagde ham med det krøllede hår.

"Jeg hedder Liam" sagde ham med det korte brune hår

"Og jeg hedder Elanor og jeg er Louis kæreste" sagde pigen med det lange brune hår.

"Er du sulten" spurgte Louis.

Jeg nikkede stille.

"Kom så kan vi gå ud i køkkenet også kan du vælge lige hvad du vil ha" sagde Elanor og rakte hånden frem, jeg lagde min hånd i hendes og hun smilede sødt til mig.

Da vi var kommet ud i køkkenet var Harry begyndt at lave noget mad til mig.

Harry havde lavet noget pasta til mig.

"Nåår Violett havd laver du så i din fritid" spurgte Niall. Og straks kiggede alle hen på mig.

"Altså når jeg ikke er i skole så spiller jeg fodbold og leger jeg med mine veninder" svarede jeg stille.

"Er du så god til fodbold" spurgte Liam.

"Jaa altså det kan man godt sige, jeg har gået til det i 6år" sagde jeg og kiggede hen på Liam.

"Efter som dine forældre er døde, hvor skal du så leve og bo Violett" spurgte Louis.

"Jeg har kun min moster til af familie men hun har kræft, så hun sagde bare at jeg ikke kunne bo hos hende så længe hun var syg så det ved jeg ingenting om" sagde jeg ud i en lang smøre.

Louis så meget betænksomt på Liam og de andre.

Hvilket jeg faktisk undrede mig over.

Efter det snakkede vi bare og havde det rigtig sjovt.

Louis's synsvinkel

Mens jeg sad og og snakkede med Violett, Elanor og drengene. Tænkte jeg faktisk. Ja i hørte rigtig jeg tænker Faktisk.

Jeg syntes ærlig talt det var pisse synd for hende, hun havde mistet sine forældre i en brand hun havde ingen tøj overhovedet ingenting og så havde hendes moster kræft som den eneste person tilbage i hendes famile.

Jeg havde virkelig tænkt meget over hvad man kan gøre og hjælpe hende?

Tanken slå mig nærmest ned som et lyn, der var ideen.

Jeg kigge hurtig hen på Liam, da han ikke snakkede med nogen og var lidt mere voksen end os andre.

"Liam kan vi lige hurtig snakke" spurgte jeg Liam og kiggede hen på ham.

"Ja self"

"Hva så Lou noget vigtig du ville snakke om" spurgte Liam da vi var kommet ind på mit værelse.

"Ja jeg har tænkt meget over det, tror du ikke godt jeg kan adoptere Violett, altså hun klinger meget godt med alle og virker meget nem, altså hun mangler virkelig en familie hun er glad og tryg ved" sagde jeg hurtig og kiggede hen på Liam.

"Altså Lou du virker virkelig glad for hende og ja hun mangler virkelig en familie hun er glad og tryg ved. Mig og drengene vil selfølgelig støtte dig i din situation. Så gør det jeg støtter dig" sagde Liam glad.

"Okay men nu skal hun altså sove og så siger jeg skal tilbringe dag imorgen med Elanor i byen så de kan shoppe og så tager jeg hen til myndighederne imorgen og for papir hvor på jeg adoptere hende" sagde jeg glad.

Liam smilede bare og sammen gik vi ud i køkkenet, men der var de ikke, men så hørte vi høje grin inde fra stuen. Så der gik vi ind, og der sad de alle sammen og grinte.

"Søde du skal til at sove nu, så du kan være frisk til imorgen" sagde jeg til hende.

Hun nikkede stille og fulgte efter mig. Hun lagde blidt sin hånd i min. Nåår hvor var hun dog sød.

Da vi var kommet ind på gæsteværelset, lagde hun sig i sengen og vendte hovedet mod mig. "Hvorfor gør du det her Lou" spurgte hun mig stille.

"Jeg føler bare jeg bliver nød til at passe på mig og tage mig af dig, jeg føler bare du tilhører mig en måde. Nå men nu skal du altså sove også skal du med Elanor i byen imorgen og shoppe tøj til dig, mens jeg laver noget andet" sagde jeg smilende.

"Okay det lyder hyggeligt godnat Lou og tak fordi du passer på mig jeg føler mig så tryg ved dig og de andre" sagde hun smilende til mig.

"Godnat og selfølgelig vil jeg passe på dig" sagde jeg til hende og kyssede hende på panden.

Da jeg gik ud af døren lukkede hun sine øjne, jeg gik ind i stuen og fortalte mine planer

-----------------------------------------------------------------------------

BUM det var det kapitel

Nå så han ville adoptere hende spændende

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...