Just A pet?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2014
  • Opdateret: 7 maj 2014
  • Status: Igang
Kyla er en ung pige, som en dag bliver fanget og solgt som en slave. Hun har ingen anelse om hvad det vil sige at være en slave, men hun finder ret hurtigt ud af at hun ikke kan lide at være en, og prøver at flygte. I det forsøg finder hun ud af noget om sig selv, som hun ikke havde nogle som helst anelse om.

14Likes
9Kommentarer
1569Visninger
AA

2. Solgt

Det var tidligt om morgenen. Jeg kunne høre en stemme som sagde at jeg skulle vågne nu, men jeg ville ikke vågne. Jeg lukkede blot mine øjne mere i. Stemmen blev mere insisterende, og jeg mærkede en skosnude som let sparkede til mig. Selvom det var et let spark, kunne man mærke at det var meget insisterende. Jeg åbnede modvilligt mine øjne, men solen skinnede mig lige i øjne, så jeg lukkede dem automatisk igen. Jeg mærkede et fast greb om min skulder, og en meget stærk arm trak mig op at stå. Jeg åbnede igen mine øjne, og missede mod solen, og så ned i jorden så den ikke skar mig direkte i øjne. Jeg havde ingen anelse om hvem denne mand her var, og jeg vidste heller ikke hvor jeg var henne af. Jeg så kort ned af mig selv, og opdagede at jeg havde meget meget mærkeligt tøj på. Det lignede noget som slaverne fra gamle dage gik i, og det lignede mest af alt bare en sæk som man havde klippet tre huller i. Et til hovedet, og et til hver arm. Den sad rimelig tæt ind til min krop nogle få steder, så den formåede at få alle mine former frem, så man rigtig kunne se dem. Et spørgsmål dukkede op i mit hoved. *Hvad laver jeg her, og hvorfor er jeg iført det her tøj?* Jeg havde seriøst ingen anelse om det, og jeg kunne mærke en voksende panik i mig. Manden som havde sparket til mig og hevet mig op at stå løftede min hage op, så jeg kiggede direkte på ham. Han smilede bredt. ”Vi skal nok få en god betaling for dig, med dit udseende, håber jeg virkelig.” sagde han, og slap min hage igen, og jeg kiggede igen ned i jorden. *En god betaling? Hvad mener han? Han har vel ikke tænkt sig at sælge mig, har han? Man må da ikke sælge folk, det har været ulovligt i meget lang tid jo.* panikken voksede sig stadig støre i mig. Manden tog hårdt fat i mine arme, og lagde mine hænder i en slags lænker. Jeg gloede bare på lænkerne som jeg havde fået om mine håndled, og vidste ikke som sådan hvad jeg skulle sige eller gøre, da han tog fat rundt om lænken, og trak mig brutalt med udenfor. Her var der en masse andre kvinder, børn og mænd som stod lænket fast til hinanden. Han trak mig hurtigt med ned til den bagerste, og fik mig spændt fast til ham. Det var en ung fyr som stod foran mig. Han vendte hovedet mod mig, og så bare kort på mig. Man kunne ikke se nogen form for følelser i hans ansigt. Han vendte dog hurtigt ansigtet tilbage igen, og så lige frem. Manden som havde spændt mig fast, trak brutalt i lænkerne, og fik os til at følge efter sig. Jeg fulgte med, ikke fordi jeg kunne gøre så meget andet end det. Jeg havde ikke rigtig nogle ide om hvad der ville ske, for jeg nægtede at give mine bange anelser ret.

 

Vi gik gennem en meget snavset gade, hvor der var mange folk. De fleste af dem så meget fattige ud, og de så ingen gang på os. De ignorerede os bare. Hvordan kunne de bare ignorere sådan noget her? Jeg fattede det ikke, og så bedende på en kvinde, men hun kiggede hurtigt væk. Jeg var standset op, men et hårdt ryk fra kæden fik mig til at gå igen. Jeg kiggede så i stedet bare lige frem. Manden trak os med ind på noget der linede en markedsplads. Der var mange folk her, og mange så ud som om de havde flere penge end dem der havde været i den gade vi gik igennem. Jeg var nysgerrig efter at se hvad der skete rundt om mig, og tænkte ikke lige på min egen situation. Vi blev trukket op på en stor sene agtigt podium, hvor vi blev stillet op på en lang linje. Jeg så mig rundt, og så at der også stod andre, som også var lænket sammen som os. Det her pegede mere og mere i den retning, som jeg helst ikke ville havde. Jeg håbede stadig inderligt på at jeg ikke havde ret. Jeg så ligefrem igen. Der var begyndt at samle sig en helt masse mennesker foran podiet. De stod og snakkede ivrigt sammen, men hvad de talte om kunne jeg overhoved ikke høre her fra hvor jeg stod. Jeg havde nu virkelig en dårlig fornemmelse, og undrede mig også en helt del. Hvorfor tillod disse mennesker at det her fandt sted? En ung mand trådte lidt frem, og råbte nærmes op, for at overdøve de andre. Jeg stivnede da hans ord nåde mig. ”Hvad koster den bagerste af pigerne?” det var mig han spurgte om. Han ville købe mig? Jeg blev straks panisk, og det kunne man nok se rimelig let, men ingen tog sig af det. Manden som havde fået os op her smilede bredt. Han gik hurtigt over til mig, og fik løsnet mig fra de andre, og hev mig med over til manden. ”Tja, skal vi sige 50 guldstykker til at starte med?” sagde han, og smilede. Jeg havde virkelig lyst til at slå sælgeren rigtig hårdt lige i hans ansigt, og vreden lynede ud af mine øjne. Hvis blikke kunne dræbe, så var han da helt klart død nu, og det samme var fyren som prøvede at købe mig, men nu kunne blikke desværre ikke dræbe. Jeg knyttede min hånd, og borede mine negle ind i min hånd for ikke at slå dem begge to. Jeg vidste jo ikke hvad der ville ske, hvis jeg slog dem, og jeg var for bange til at finde ud af det. Jeg var ikke typen der slog, lige meget hvor sur jeg var. Jeg havde aldrig nogle sinde slået nogle, eller jo. Jeg havde gjort det en gang, men det havde resulteret i en meget hård straf for mig, og jeg havde ikke turde prøve igen, siden den dag. Jeg tog bare en dyb indånding for at få mig selv ned på jorden igen. Jeg så på fyren som prøvede at købe mig. Han så ud til at more sig? Havde han set mit blik? Jeg bed mig i læben, og så ned i jorden. Jeg hørte en stemme råbe op. ”Jeg vil gi dig 70 for hende” en anden stamme råbte ”90” sælgeren så rundt på dem som talt, og kiggede så på fyren foran mig. ”Vil du byde højere?” hørte jeg ham spørge. Jeg syntes at det var forkert det her. Man kunne ikke bare sælge folk som var de bare en genstand, men det var nu det de prøvede på. Jeg kiggede op på fyren, og lod hurtigt blikket glide over de to andre som havde budt. De var meget ældre end ham som stod lige foran mig. Jeg ville virkelig ikke sælges, men kunne jeg ikke komme udenom det, så foretrak jeg nok ham som var lige foran mig lige nu. Jeg så på ham med et bedende udtryk. Jeg havde lavet hundeøjne, og de fleste havde svært ved at stå for mine havblå øjne, og så især når jeg lavede hundeøjne. Han så på mig, og grinede kort af mig, og så så ned i sin pung. ”Hm…” han lod hurtigt sine fingre tælle sine mønter. ”Hvad siger du til 200 for hende?” han hævede det ene øjenbryn, og så op på sælgeren, som hurtigt så rundt, men ingen bød højre end det. Sælgeren nikkede og tog imod pengene. Han skubbede mig hårdt i ryggen, så jeg nærmest faldt ned af podiet. Den unge fyr som lige havde købt mig, sprang hurtigt op hvor vi stod, og greb mig, inden jeg væltede lige direkte ned på næsen. Han smågrinede bar af det selvom det ikke var spor sjovt. Jeg så surt på ham, hvilket bare fik ham til at grine højere af mig. Han standsede dog hurtigt med at grine, og smilede så bare til mig. ”Kom, vi skal videre nu” sagde han, og gennede mig ned fra podiet. Jeg kunne ikke gøre andet end at adlyde ham, da han var meget stærkere end mig. Det kunne tydeligt mærkes i hans puf, selvom det kun var et let et. Han fulgte efter mig, da jeg gik, og sørgede for jeg gik det rigtige sted hen. Hvor vi skulle hen, vidste jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...