Just A pet?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2014
  • Opdateret: 7 maj 2014
  • Status: Igang
Kyla er en ung pige, som en dag bliver fanget og solgt som en slave. Hun har ingen anelse om hvad det vil sige at være en slave, men hun finder ret hurtigt ud af at hun ikke kan lide at være en, og prøver at flygte. I det forsøg finder hun ud af noget om sig selv, som hun ikke havde nogle som helst anelse om.

14Likes
9Kommentarer
1562Visninger
AA

6. Maridt

//Skal lige siges at dette kapitel er en smule mere voldeligt end de andre kapitler, så undskyld hvis det bliver for meget//

 

Jeg blev rusket meget kraftigt. Jeg slog forvirret øjnene op, og så lige ind i Xenos øjne. De var bogstavelig talt røde, og han så heller ikke glad ud. Faktisk så han rasende ud, men hvorfor? Jeg gned mig i øjne for at få søvnen ud af dem, og satte mig så op, stadig halvt sovende. "Hvorfor har du ikke gjort det jeg bad dig om at gøre?" hans stemme var vred, og ikke særlig tilfreds. Jeg var ikke helt sikker på hvad han mon mente. "Gjort hvad?" spurgte jeg, men en søvndrukken stemme. Han hævede et øjenbryn af mig. "Ja hvad tror du selv sovetryne?" han tog et skridt til siden, så jeg kunne se alt rodet som var rundt omkring. Så kom jeg i tanke om, at han havde bedt mig om at gøre rent, eller faktisk havde han bare sagt, at jeg gerne måtte gøre rent, så det betød da ikke at jeg skulle, eller hvad? Jeg bed mig i læben, og vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham. "Hvorfor har du ikke gjort det? Svar mig." sagde han med en streng stemme, og tog hårdt fat om mit håndled, og trak mig op at stå. Det gjorde ondt, men jeg sagde ikke en lyd, for jeg havde på fornemmelsen at der ville ske noget hvis jeg sagde noget til ham. 
Jeg gned mit håndled, da han slap det. Han så det, og sukkede af mig, men hvorfor? Jeg gned jo bare mit håndled efter at han havde gjort det fortræd. "Du må hellere svare mig, for dit eget bedste." sagde han. Jeg bed mig igen let i læben. Hvad skulle jeg sige? At jeg ikke gad rydde alt hans rod op, at han selv måtte gøre det? "Jeg..." jeg så ned i jorden. Jeg ville ikke kunne fortælle ham det. Lidt efter hørte jeg ham grine, så jeg så overrasket op på ham. Hvorfor grinede han mon af mig? ”Du gad ikke, vel?” sagde han, og grinede stadig. Hvor i al verden vidste han det fra? Jeg nikkede en smule tøvende. Bange for hvad han ville gøre nu. Han gik et skridt tættere på mig, og smilede bare venligt? ”Rolig, der sker ikke noget” sagde han, og lagde sine hænder på mine skuldre. Han havde et alt for venligt blik i sine øjne, i forhold til at de stadig var røde. Det gav ikke rigtig nogle mening for mig.    
”Kyla” sagde han så, og kiggede indgående på mig. ”Du er nødt til at gøre det jeg beder dig om. Du er en slave, og de skal gøre alt det de bliver bedt om, ellers bliver de straffet, forstået?” sagde han. Jeg svarede ham ikke, ingen gang så meget som nikkede. Jeg så bare på ham, og det irriterede ham åbenbart, for hans øjne blev igen hårde, og hans greb om min skulder blev også mere fast. Jeg vil ikke klynke, men det gjorde virkelig ondt. Han havde alt for hårdt fat i min skulder. Jeg kunne ikke undgå det. Et lille men lavt klynk kom over mine læber.

 

Et smil formede sig på hans læber, og det var ikke et venligt smil, det var tydeligt at se. Nej, hans smil var mere ondskabsfuldt end noget smil jeg nogle sinde havde set på nogles læber. Jeg krympede mig automatisk. Han så virkelig faretruende ud, sådan som han stod der lige nu. Han løftede sin ene hånd, og gav mig en lussing. Jeg havde virkelig ikke været forberedt på det, og jeg nærmest skreg. Den havde været hård, og det ville ikke undre mig hvis man kunne se et rødt aftryk efter hans hånd på min kind. Jeg så op på ham med tåre i øjne. Hvorfor havde han bare slået mig på den måde? Han smilede stadig, og jeg så at han slikkede sig en gang rundt om munde.

 

Han tog igen fat i mig, denne gang om mit håndled, og trak mig med ud i køkkenet. Hvad ville han nu her ud efter? Mine øjne blev først meget store da jeg regnede ud af hvad han ville her ud efter, og så blev de rædselslagen. Han havde da ikke tænkt sig at gøre det jeg troede han ville gøre, havde han? Han havde trukket mig med over til en skuffe som han havde åbnet. Nede i den lå der en helt masse forskelligt køkkengrej i. Han tog fat i en stor skab køkkenkniv, og trak den op af skuffen. Han så på den, meget fascineret, og så så på mig, med meget blodtørstige øjne. Jeg sank en klump som havde sat sig fast i min hals. Gjorde han det her, bare fordi jeg ikke lige havde ryddet op efter ham, og lavet mad?
Da han så mine rædselslagende øjne, lyste hans øjne kraftigere, nærmest af fryd. Oh good, han havde tænkt sig at gøre det. Jeg prøvede at vriste mig ud af hans greb, men forgæves. Han var alt for stærk, så jeg kunne ikke gøre noget. Han førte kniven ned til min arm, og pressede den let mod den. Han begyndte stille at skære ned langs min arm, så jeg fik en lang flænge i min arm. Det gjorde ondt, men jeg bed mine tænder sammen. Havde lovet mig selv ikke at sige en eneste lyd mens han gjorde det her. Jeg havde fået tåre i øjnene.

Han løftede kniven fra min arm, og jeg så ned på min arm. Det var en lang flænge han havde lavet på min arm. Den startede ved indersiden af min albue, og gik hele vejen ned til mit håndled. Der fossede virkelig meget blod ud af flængen. Det meste af min underarm var allerede dækket af blod. Jeg så op på Xeno, og opdagede at han bare gloede meget fascineret på mit blod. En let røsten for gennem min krop. Det var ikke normalt at man var så fascineret af blod, var det? Han lænede langsomt hovedet ned mod min arm, og slikkede stille noget af blodet væk fra den. Det var i hvert fald ikke normalt, vidste jeg.

 

Jeg vågnede med et sæt på sofaen, og satte mig hurtigt op. Jeg så mig rædselslagende rundt, men der var intet at se. Havde det hele bare været en ond drøm? Jeg gned stille den arm som Xeno havde skåret mig i, og mærkede det så. Et ar. Jeg så hurtigt på det. Det gik fra indersiden af albuen og ned til mit håndled. Så det havde ikke været en drøm, men noget som der rent faktisk var sket. Jeg sank en enkelt gang. Jeg var bange, bange for at være her, bange for Xeno. Jeg ville bare gerne væk her fra nu, inden han gjorde mere ved mig. Men hvordan skulle jeg flygte? Jeg kendte jo ikke stedet, jeg kendte ikke byen, eller alt det andet som var i nærheden. Jeg måtte blive her lidt endnu, indså jeg, indtil jeg fandt en måde at flygte på. Jeg sukkede dybt.

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...