Ballerinaen

Sarah ønsker sig at blive balletdanser mere end noget andet, men i en verden, hvor kravet om perfektion er uundgåelig, er det ikke let at passe ind. Dog er Sarah klar til at ofre alt, hvad hun ejer og har for at få opfyldt sin drøm, men det vil snart vise sig at få konsekvenser. Alvorlige konsekvenser, der, i værste tilfælde, kan slå hende ihjel. Blind over for alvoren presser hun sig selv ud, hvor hun ikke kan bunde. Og hvor overlevelse nu er det eneste, der betyder noget.

10Likes
14Kommentarer
600Visninger
AA

5. Jeg falder

Jeg havde ikke spist i meget lang tid og endelig. Endelig, var det begyndt at virke! Jeg tabte mig – rigtig meget endda! Og jeg var så glad! Så glad at jeg kunne hoppe op og røre skyerne!

Min mor var bekymret. Mere bekymret end hun havde været før. Det vidste jeg – dog vidste jeg ikke hvorfor. Det var jo bare en diæt, en hel almindelig diæt. Hvis jeg ikke tabte mig, ville jeg aldrig kunne danse ballet igen. Det måtte hun da kunne forstå!

Jeg havde prøvet at tale med hende, men hun undveg mig. Jeg kunne ikke trænge ind til hende. Derfor havde jeg også givet op. Mens jeg tabte flere og flere kilo, sank min or længere og længere end i den mørke afgrund af bekymring.

Jeg havde tilbragt mange aftener med at aflytte foruroligende telefonsamtaler mellem min mor og mormor. Jeg sad på knæ og lagde øret til døren. Jeg kunne tydeligt høre. De talte altid om mig. Aldrig om normale hverdagsting som arbejde, velværd og skatter. Kun mig.

”Hun bliver tyndere og tyndere… Det er helt uhyggeligt!” En skratten lød fra den grå mobiltelefon. Et øjebliks stilhed… og så videre.

”Ja, det ved jeg, men…” Min mor tav og mobilen gav en lyd fra sig. Jeg pressede mit øre endnu tættere på døren. Min mor begyndte omsider at tale igen.

”Er du sikker? Jo, jeg kan godt se, hvad du mener!” Jeg kunne høre, hun snøftede. Hendes stemme var fuld af gråd.
”Jeg kører hende til læge i morgen…” Til læge? Jeg trak mig væk fra døren og kiggede ned på gulvbrædderne. Vi trængte til at få støvsuget.

Jeg rejste mig op og børstede støvet af mit nattøj. Pludselig blev jeg svimmel – meget svimmel. Det hele snurrede rundt, vendte sig på hovedet. Blev forvirrende. Jeg fik kvalme af det. Det hele begyndte nu at gynge, mens sorte prikker begyndte at danne sig for mit indre øjne. Jeg tog mig til hovedet.

”Ikke nu igen…,” hviskede jeg, hvorefter jeg faldt sammen. Jeg faldt ind i et mørke, der opslugte mig helt. Et velkendt mørke, jeg havde været der før.

Det var fjerde gang den dag, mørket opslugte mig… Hvad var der galt med mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...