where's my family

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2015
  • Status: Igang
"Du har ingen familie". "din familie vil ikke have dig, fordi du er så grim". Det er bare nogle af de ting Jade Haugaard bliver mobbet med i skolen, samtidig med det spiller hun meget musik og er faktisk rigtig god. En dag tar hun til en musik konkurrence og møder one direction , som hun så skal dyste i mod, men lige inden de skal på scenen kommer hun til at sidde ved siden af selveste Niall Horan, og midt under maden sker der noget....... *der kan forekomme anstødeligt sprogbrug, men har ikke valgt at sætte aldersbegrænsning da nogen godt kan tåle sådan noget i en tidelig alder*

45Likes
50Kommentarer
7347Visninger
AA

2. 1

Jades synsvinkel

 

Jeg var på vej i skole da jeg så Amanda og de andre piger hun gå rundt sammen, jeg har aldrig fået lov til at være sammen med dem fordi jeg ikke har en familie.

"Hey piger se lige der" det er Helena der råber, "ey er det ikke lille fattige Jade, som ingen gider at være sammen med", råber Amanda.

De begynder at løber over til mig og jeg vender mig om for at løbe ind i klassen, men midt på gangen står vores klasselærer Iben, hun elsker virkelig Amanda og tror ikke at hun kan gøre en flue fortræd, men det kan hun.

Min lære begyndte at råbe af mig "du skal ikke løbe på gangene unge dame" men da hun så Amanda lyste hun op i et smil og gik hen og snakkede med hende, jeg hørte ikke rigtig efter, men det var et eller andet med at Amanda sagde at jeg havde prøvet på at tage nogen af hendes ting fordi jeg ikke selv havde noget. Det var typisk Amanda, at skyde skylden over på mig, Iben behøvede ikke engang at sige til mig at jeg skulle op til rektoren, for jeg var allerede på vej, men alligevel skulle hun som alle andre gange råbe af mig først og kaldte mig tilbage til hende så hun var sikker på at jeg hørte efter, "Jade, hvad i al helvede tror du at du har gang i, kan du ikke for en gangs skyld opfører dig ordentligt, bare fordi at din familie ikke gider være sammen med dig, hvilket jeg godt kan forstå, skal du ikke være ond over for andre er du med!" hun råbte det så højt at alle elever vendte sig for at se efter os, men ingen hjalp mig, sådan var det altid.

Den eneste grund til at alle mobbede mig var fordi at mine søskende og forældre efter deres mening var flygtet fra fordi jeg som de sagde var dum, klam og sådan en som gik ud og solgte min krop. Det var bare ikke sådan det rigtig var. Da jeg var lille kom der nogle mænd ind i vores hus, jeg var for lille til at forstå hvem de var men jeg husker tydeligt at de tog fat i mig som den første, og at min mor løb hen til mig og rev mig ud af deres greb og bad mig om at løbe væk hurtigst muligt, det her var ikke noget jeg ville se. jeg løb og løb til mine ben ikke kunne mere, og da jeg vente mig om så jeg hele min familie blive kørt væk fra huset, hvorhen de blev ført vidste jeg ikke. Den nat blev jeg omme i en busk i vores have, jeg vidste at de ville komme tilbage efter mig så det sikreste var at blive ved huset så jeg kunne finde tilbage, det eneste jeg ikke skulle gøre var at gå ind i huset. Dagen efter de kom der en mere vogn og ransagede huset men de fandt mig heldigvis ikke. Om aftenen løb jeg ind i huset og fandt et brev de havde efterladt til mig, der stod at jeg kunne blive boende i huset og at mine forældre og søskende arbejdede for at få penge til mig, og at hver måned ville der komme en stor kasse med mad og nogle småpenge, som jeg havde at leve for det næste måned, tøj skulle jeg spare op til og pengene brugte jeg til at jeg kunne så grøntsager og urter som jeg solgte til købmanden, eller bare folk der kom forbi min bod jeg havde lavet.

Da jeg kom ind til rektoren kiggede hun ikke engang op, hun vidste godt det  var mig, hun havde sikkert hørt Iben råbe af mig det gjorde hun hver gang, "nå, hvad er det så der er sket i dag?" spurgte hun venligt rektoren som vi kaldte miss. Smith var den eneste på skolen der ikke var ond imod mig, for hun kendte godt historien om hvad der rigtigt skete med min familie men ingen troede hende da hunfortalte det til de andre lærere. "Der skete ikke noget, jeg kom i skole og de begyndte at snakke grimt om mig som altid, og begyndte at løbe efter mig, og lige i dét at jeg skulle ind i klassen kom Iben på vej ud, og så gik hun jo hen til Amanda og spurgte hvad der var sket hvor hun begyndte at sige jeg havde slået hende tror jeg, men i hvert fald begyndte Iben at råbe af mig som hun plejer inden jeg bliver bedt om at gå herop.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...