Uforglemmelig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
Hvem er jeg? Hvor er jeg? Hvor er Lucifer nu? Er jeg.. Helt alene...?

2Likes
0Kommentarer
352Visninger
AA

6. Minder

Lucifers synsvinkel:

"Du våver på at lukke øjnene!!" Hendes øjne begynder stille at lukke. Hendes åndedræt bliver også svagere.. Skal jeg give op?

...

Jeg begynder at give hende hjærtemassage. Vil det nu også virke? Mund til mund også. Gad vide om det kan spræde sig til hendes hjærne??! Hendes hånd lod til at være fin, jeg kan kun se mine bidemærker.. Og lidt blod.

"Minna.. Må jeg komme ind~?" Drengen står nu og banker på døren. "J... J.." Minna åbner munden for at svare. Det er bare det forkerte ord hun skal til at sige. Hvis hun siger ja.. "Minna nej!! Du må ikke, så kommer han ind og tager os begge!!" Hun åbner munden igen: "j.. Jeg.. Jeg er dyb.. B .. Taknemmelig, men du.. Du må godt stoppe n- nu.."

Hvad skal jeg dog gøre? "T-TAG MIG ISTÆDET!" Hvad siger jeg dog? "SÅ LAD HENDE VÆRE!" Skyggen stopper sin banken på døren: "som du vil~" den tager sin hånd ned under dårtrinnet og forsøger at få resten med ned under, så skyggen kan komme ind. Hvorfor? Hvorfor inviterede jeg ham herind??!

Hendes taske!! Jeg roder den igennem. Intet til at bruge som våben... Hendes nøglering! Jeg gennemsøger hele bundtet af ting hun har siddende på den. 'Nøgler.. Bamse.. Figur.. Endnu en figu-' der!! En minilommelygte, den burde jeg kunne bruge. Jeg skynder mig at vikle den ud af det resterende bundt, og tænder den lige i ansigtet på skyggen: "NEEEJ!! STOP! JEG brænder.." Skyggen bliver til en slags støv, og forsvinder ud i ingenting.

Jeg lyser Minna i hovedet med lommelygten. "Hva.. Hvor er jeg? Og du er..?" Det kommer med et sæt, at hun ikke ved hvad her foregår: "Minna, siger du at du ikke kan huske noget?"

Hun prøver at rejse sig op, men jeg kan se at der går et stød igennem hende. "Itai! Mit hoved!" Hun tager sig til sit hoved, og forsøger at sætte sig op ordenligt. "Hvem er du?" Jeg smiler til hende og siger mit navn. "- og du kan bare kalde mig Lucifer" jeg smiler til hende med et bredt smil. Jeg er glad for at hun ikke kan huske hvad der lige var sket. "Hey.. Det er da ikke mange der hedder her i Japan.." Svarer hun og laver et blidt smil. "Ja, det ved jeg godt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...