Harry's Curls ~13+~ (1D)

Angela blev mobbet i folkeskolen, hun går nu på gymnasiet i 3.g men minderne hænger stadig fast, de plager hende stadig. En dag starter en ny dreng på skolen og hun kunne ikke være mere ligeglad, men han er langt fra ligeglad med hende, hvilket hun ikke forstår, da han er selveste Harry Styles. Vil han ændre hendes liv eller ruinere det endnu mere? *læsning på eget ansvar*

13Likes
16Kommentarer
762Visninger
AA

3. The Boy Under The Surface

Vi fulgtes hjem idag. Mig og Harry. Han er faktisk ikke så slem som alle tror. Han er hæslig. Puha. Men charmerende. Jeg er begyndt at kunne lide ham. Altså som ven. Er du sindssyg man? Ved udmærket godt hvad du troede jeg mente! Puha. 

Ej, gud, undskyld. Hvor kom jeg fra?...

Han er egentlig venlig nok, når han ligesom åbner op for en.

Drengen har sku' venne-potentiale. Sjov og alt det der. Men jeg må få ham til at klippe sit hår. Ellers går det da slet ikke. Kan alså' ikke have en drenge ven med krøller. Puha. Så meget kan folk altså heller ikke forvente af mig.

"Hvad mener du er det korrekte svar, Angela?" Jeg får et chok da jeg pludselig bliver vækket op af mit dagdrømmeri. Fordømte Karen. Ja. Min lære hedder Karen. Jeg syntes der er komisk, men jeg har trods alt også dårlig humor. "Ja, hvad?" Jeg kigger op og opdager at hele klassen og fniser af mig. "Ja, jeg spurgte dig jo om noget, Angela." Hun kigger surt på mig. Jeg trækker på skuldrene og stirrer olmt på hende. Badass, i know it. Not. Jeg er noget af en taber, and i know it. "Hvis du ikke deltager i timen, Angela, vil jeg ikke have dig i min klasse. Ud." Hun stirrer surt på mig. Jeg trækker på skuldrene tager mine ting og går ud af klassen. Og gæt hvem der også var blevet sendt ud. Selveste Hr. Styles. 

Han går smilende over til mig. "Hva' så prinsesse?" Siger han og blinker til mig. Jeg sukker og himler med øjnene men beslutter mig for at hoppe med på den, "jamen hej med dig, Hr. Styles Hvad bestiller Herren så herude?" Siger jeg med et smil svagt spillende om mine læber. Han smiler og bukker. Idiot. "Jeg er såmænd blevet sendt ud, Fru. Zeland." Jeg griner af ham og læner mig op af væggen. "Spar dig," siger jeg og kigger på ham. Han er på vej hen mod mig. Han stopper meget tæt på mig. Sådan lidt for tæt på. Modig dreng. Det må jeg alligevel sige. Han træder tættere på så vores ansigter er lige ud for hinanden. "Og hvorfor skulle jeg så det?" Spørger han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...