Harry's Curls ~13+~ (1D)

Angela blev mobbet i folkeskolen, hun går nu på gymnasiet i 3.g men minderne hænger stadig fast, de plager hende stadig. En dag starter en ny dreng på skolen og hun kunne ikke være mere ligeglad, men han er langt fra ligeglad med hende, hvilket hun ikke forstår, da han er selveste Harry Styles. Vil han ændre hendes liv eller ruinere det endnu mere? *læsning på eget ansvar*

13Likes
16Kommentarer
765Visninger
AA

9. Not Even His Shadow

Harry kom ikke i skole den næste uge. Gad vide hvor han var. Jeg savner ham. Næsten. Han er stadigvæk en kæmpe klaphat. Ingen tvivl om det.

Jeg sætter min bakke med pandekager ved siden af Kaspers. Fredag er pandekage dag, man kan ligesågodt lære det med det samme. Kasper smiler til mig og jeg når kun lige at sætte mig ned, inden han begynder de sædvanlige spørgsmål. "Nå, Angela, hvordan går det så med en hvis Styles?" Jeg kigger mopset på ham, og himler med øjnene, men beslutter mig alligevel for at lave lidt grin med Kasper. "Jo ser du, her i går var vi ude at drikke te og spise kager, på en meget fin resturant..." Jeg holder min hånd på en meget fimset måde, og laver min stemme et par toner lysere. "Sådan en af de der min bedstemor kunne tage på." Det sidste siger jeg med en sur stemme. Kasper griner svagt af mig, og begynder at spise sin pandekage da Jessica slår sig til os. Hun har et kæmpe smil på læben. "Hvad så Jessica?" Siger jeg da hun ikke bare begynder at plapre op med det samme. Hendes smil bliver en smule større, " jo, jeg har endelig fået et kys!" Hun fniser piget, og er helt oppe at køre over det. Jeg fniser med som den gode veninde jeg nu er. "Af hvem?" Spørger jeg så. Hun smiler endnu mere, "du gætter det aldrig, selveste Harry Styles!" Det tager mig lidt tid at fordøje. Da det endelig går op for mig hvad hun har sagt, rejser jeg mig brat op, så min stol falder bagover. Alle stirrer på mig med larmen jeg lige har lavet, men jeg er ligeglad. Fuldstændig ligeglad. Jeg skal bare væk. Jeg styrter ud af kantinen, uforberedt på, hvem jeg vil støde på, på vej væk. Jeg ramler ind i ham på vej ned til pigetoilettet. Mine øjne er slørede, sikkert på grund af de forræderriske tårer, der har sneget sig hen til mine øjne. Jeg mærker med det samme hvem jeg støder ind i. Jeg kan mærke det på de stærke arme, den hårde brystkasse og duften. Jeg anede ikke at jeg allerede kender hans krop så godt, og jeg vil aldrig indrømme det. Han holder mig godt fast så jeg ikke kan løbe fra ham. Jeg kigger grædefærdigt op på ham. Og dér går det op for ham, at jeg ved det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...