Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
37049Visninger
AA

9. What's Hatnin' - Justin Bieber ft. Future

Vores læber skiltes, og jeg så hurtigt ned i jorden, da jeg helst ville undgå at få øjenkontakt med Justin.

Et spørgsmål der kørte rundt i hovedet på mig - hvorfor kyssede vi? Altså, vi havde jo ikke følelser for hinanden, og det kys var ikke bare et kys. Det var et meget lidenskabeligt kys, alt for lidenskabeligt. Det var ikke voldsomt og vildt, det var mere blødt og fyldt med følelser. Følelser som ikke var der, hvad skete der lige!? Og Justin som fortalte gode ting om mig!? Puha, verden var heeelt omvendt af hvad den plejede at være! Hmm... Det var sikkert pga. stemningen. Det var jo, kind of romantic, så selvfølgelig skulle vi jo give hinanden et langt og lidenskabeligt kys. Det var derfor, helt sikkert! Det hele, det var bare noget man skulle.

Hvis en person græd, så var det oplagt at trøste personen. Hvis personen trøstede en, så var det oplagt at snakke ud til personen. Hvis personen snakkede ud til en, så var det oplagt at fortælle personen gode ting. Hvis personen fortalte gode ting, så var det oplagt at smile til personen. Hvis personen smilede til personen, så var det oplagt at kysse personen. Hvis personen kyssede personen, så var det oplagt at gengælde kysset med lidenskab.

Og bam, første kapitel i min bog. Jeg kalder den 'How to: Live An Awkward Life Without Living It Awkward'.

Skøn titel hvis jeg selv skulle sige det, super skøn Rosalie!

Jeg så over på Justin, som vidst også syntes det havde været en smule akavet. Han var nemlig gået i gang med at spise sin efterhånden lune spaghetti, men fair nok - den dreng elskede spaghetti med kødsovs. Personligt var det ikke min favorit, men det kunne sagtens spises, så galt var det heller ikke! Selv begyndte jeg også at spise, så vi spiste lidt i en akavet stilhed.

"Jeg går lige på toilettet." Mumlede han, og gik.

"Han passer på dig, hva?"

"Shit man, du gav mig et chok!" Udbrød jeg og holdte en hånd for hjertet.

"Men det gør han jo - passer på dig." Gentog kantinedamen og smilte, hvilket afslørede et sæt ikke helt så velplejede tænder...

"Tja, jeg tror bare det var en moment." Grinede jeg og trak på skuldrene.

"Er du nu sikker på det?" Spurgte hun og blinkede en enkelt gang til mig.

"Helt sikker." Svarede jeg og smilede sødt til hende.

"Men du kan godt lide ham, ikke?"

"Vi er bare venner." Svarede jeg. Uden tvivl - Justin og Rosalie var skabt til at være venner.

"Så hvis ingen af jer kan lide hinanden, hvorfor kyssede i så?" Spurgte hun nysgerrigt.

"Synes du ikke du stiller lidt for mange spørgsmål?" Spurgte jeg kækt med et skævt smil.

"Der er næsten aldrig nogle spændende personer her ude, så når der endelig er - handler det så ikke om at benytte chancen?"

"Tjo... Det gør det vel." Svarede jeg og spiste lidt mere af min pasta.

"Man må aldrig lade det gode gå forbi."

"Hvad mener du?" Spurgte jeg forvirret.

"Livet er et spil, det gælder om at spille sine kort rigtigt. Udnytte enhver chance for at vinde."

"Spil? Vi kan godt tage et spil yatzy, hvis du vil." Sagde jeg en smule forvirret og kløede mig i håret.

"Jeg tror telefonen ringer," sagde hun pludseligt.

"Telfonen? Der er da inge" Sagde jeg og så rundt i rummet, men stoppede mig selv da hun ikke var der mere.

Right, hun var sku da lidt creepy?

"Skal vi smutte?"

"Oh god, du gav mig et chok!" Udbrød jeg, og holdte igen en hånd for hjertet.

Deja vu? Helt sikkert"

"Sorry, men kom nu, vi skal til videre." Sagde Justin utålmodigt og pegede mod udgangen.

"Men... Så du hvor hende kantinedamen gik hen?" Spurgte jeg og så hen mod den lille gang hvor hun gik hen af, og Justin kom fra.

"Kantinedamen? Hun gik vidst lige efter vi fik vores mad."

"Nej, jeg snakkede med hende lige fø"

"- Kom nu bare med." Afbrød Justin og trak mig utålmodigt med ud af døren til cafeteriaet.

 

***

 

"Kom nu, vi bytter." Sagde jeg og puffede til Justin, som var ved at falde i søvn bag rattet.

"Kan vi ikke bare holde ind på et hotel?"

"Nej, jeg er allerede forsinket." Sagde jeg irriteret.

"Fint. Men du kører ordentligt, hvis der kommer en ri"

"- Ja jeg har taget kørekort, slap lidt af, Biebs." Grinede jeg og spændte min sele op.

Justin holdte ind til siden, så vi kunne bytte plads. Jeg satte mig bag rattet, og Justin på passagersædet. Han var træt, og eftersom han havde kørt hele turen var det kun fair jeg også kørte lidt. Nu havde jeg jo også sovet hele eftermiddagen væk, så der var ingen undskyldninger fra min side.

Jeg kørte ud på vejen og trådte speederen i bund. Vi kørte trods alt på en motorvej, og hvem hadede ikke når der kom en eller anden idiot og kørte 80?

"Hey, slap lige lidt af, Shawty. Jeg gider ikke have en bøde."

"Biebs, det her er en motorvej. Jeg har det hele under kontrol. Sov nu bare, du har brug for det." Svarede jeg med et grin.

"Måske er jeg for træt til at køre, men jeg holder dig med selskab." Svarede han.

"Fint, kan du så svare på hvorfor du kyssede mig?" Spurgte jeg kækt. Måske en anelse for kækt, jeg havde jo selv været med til det. Fuck du er dum Rosalie, dum dum dum!

"For at få det på det rene, du var lige så meget med på den som jeg var!" Forsvarede han sig og løftede hænderne op foran sig.

"Ja ja, men det var trods alt dig der startede."

"Nå men jeg ved det egentligt ikke. Jeg var vel bare glad for at være sammen med en som ikke ville smadre mit liv fuldstændig." Sagde han og trak på skuldrende.

"Smadre dit liv?"

"Her for tiden er det hele gået lidt af sporet. Jeg er blevet meget interessant i medierne, så hvis folk kan komme af sted med at sende et billede af mig der krammer en pige, holder en cigarret eller noget i den stil, gør de det gerne." Svarede han og sukkede.

"De kan da ikke få særlig meget for sådan et billede, eller hvad?"

"Jo, hvis kvaliteten er bare nogenlunde kan de nemt få en god sjat penge for det."

"Men, det kan jeg da også gøre?" Spurgte jeg en smule forvirret, og så en enkelt gang over på ham, inden jeg igen så tilbage på vejen foran mig.

"Som sagt, du kunne aldrig finde på sådan noget. Det er ikke lige din stil."

"Og siden hvornår ved du hvad min stil er?"

"Siden altid, jeg kender dig rimelig godt." Svarede han og sendte mig et skævt smil.

"Okay, fair nok." Svarede jeg og grinte.

 

***

 

"There's no place, I rather be.." Sang jeg for ikke at blive alt for træt. I starten var jeg jo vildt frisk, men efter tre timers kørsel i mørke, var jeg blevet godt træt. Jeg var drejet af mod Nashville, og efter det havde der ikke været andet end at køre lige ud. Heldigvis kørte jeg på motorvej, så det var da en smule sjovt, fordi jeg kunne køre hurtigt, men ellers var det ikke det helt store. Selv om Justin ikke sov, var han vidst ikke i snakke humør, for han sagde stort set intet... Han var sku nok kun vågen for at sikre sig jeg ikke smadrede hans bil.

Hey, vent. Var det ikke en politibil som kørte bagved?

Langsomt bremsede jeg ned så jeg kørte bare lidt over fartgrænsen, men det var alt for sent. Politibilen blinkede mig ind til siden, og det ville være ret dumt at køre videre når de havde gjort tegn til jeg skulle holde ind. Jeg kørte ind til siden, og ventede bare på en betjent ville komme op og give mig en dyr bøde, som jeg ikke ville have råd til at betale..

"Seriøst, du betaler selv bøden!" Vrissede Justin surt og så tilbage på politibilen.

"Sæt dig nu ned." Vrissede jeg og skubbede ham tilbage i sædet.

"Hvor er det bare typ"

"- Lad som om du sover!" Afbrød jeg og borede mine øjne ind i hans.

"Tror du vi slipper for en bøde fordi jeg sover?" Spurgte han irriteret og så dumt på mig.

"Nej, men gør det nu, så ordner jeg det her!"

"Okay, ro på, jeg sover som en sten." Sagde han grinende. Hurtigt vendte han sig om så han så ind i bildøren, og lod som om han sov. Det lignede ret godt, det måtte jeg give ham.

Det bankede på bildøren, og jeg fik et virkelig stort chok! Selvfølgelig vidste jeg godt et var betjenten, men det gav mig et chok alligevel. Jeg rullede vinduet ned, så vi kunne snakke sammen uden at lave tegnsprog på hver sin side af ruden.

"Godaften frøken." Sagde han høfligt og løftede sin hånd som en hilsen. Jeg ville gætte på han var nyuddannet, for han virkede kun til at være et par år ældre end mig, og helt grim var han heller ikke. Han lignede lidt en betjent fra en film, hvilket alligevel var ret godt klaret. Hans forældre måtte have haft nogle gode gener.

"Hey." Mumlede jeg mut og løftede også min hånd. Jeg ville gerne have virket gladere, men hvor glad kan man lige være bekendt at være i sådan en situation?

"Har du drukket?" Spurgte han og hev en notesblok frem.

"Nej."

"Godt, du får en bøde på 20.000." Sagde han og rev en seddel ud af sin notesblok og gav til mig. Hans notesblok var så et bødehæfte, men notesblok-bødehæfte, same-same.

"Overdriver du ikke bare en smule?" Spurgte jeg og så på ham med et løftet øjenbryn.

"Nej, du kørte mindst 50 mere end lovligt." Sagde han pænt.

"Kan jeg ikke få min bøde mildnet lidt?" Spurgte jeg og viftede med den ret så dyre bøde.

"Desværre, reglerne siger 20.000."

"Bliver du aldrig træt af regler?"

"Reglerne er t"

"- Til for at blive brudt, ikke sandt?" Spurgte jeg flirtende og sendte ham et sødt smil.

"Hvad mener du med det?" Spurgte han en smule forvirret.

"Hvis der ikke var nogle som brød reglerne, var der jo ikke brug for nogle betjente." Sagde jeg en anelse irriteret, over han ikke bare ville gøre min bøde mindre.

"Tjo, det er vel rigtigt nok."

"Men du kunne jo gøre min bøde bare lidt mindre? Måske for et kys?" Spurgte jeg flirtende, og lod mine negle glide hen over hans arm som lå i dørens vindue. Justin kom med nogle små host, hvilket ødelagde min flirten. Hvorfor kunne han ikke lade værre med at grine? Det var jo helt sikkert for at holde et grin inde, og det var bare typisk ham at gøre sådan noget...

"Er han vågen?" Spurgte betjenten og så over på den 'sovende' Justin.

"Nej, han sover. Men hvad siger du? Der er ingen der finder ud af det.." Sagde jeg flirtende og lagde min hånd på hans underarm.

"Je" Jeg afbrød ham ved at åbne døren, og gå ud til ham.

"Hvad var du ved at sige?" Spurgte jeg og lagde mine arme om hans nakke.

"Jeg tror ikke det går." Sagde han ærligt og så hen på mig.

"Hvem skulle fortælle det?" Spurgte jeg flirtende og stillede mig helt tæt op af ham.

"Det ved jeg heller ikke, men alligevel. Din kæ"

"- Du snakker for meget." Sagde jeg flirtende og bed ham i læben. Det fik ham endelig til at give sig, og han pressede sine læber mod mine og skubbede mig hårdt op af bilen, hvilket fik et lille støn til at undslippe mine læber. Hans hænder bevægede sig rund på min krop, mens mine gled op i hans hår. Han åbnede munden en smule, så jeg benyttede mig af chancen til at lade min tunge glide ind i hans mund. Forsigtigt trak jeg mig fra ham, og sendte ham et sødt smil.

"Skal vi ikke bare glemme den bøde?" Spurgte jeg flirtende og pillede lidt ved den øverste knap i hans skjorte.

"Så lad gå." Sagde han ligegyldigt og kyssede mig ned langs halsen.

"Men jeg bliver desværre nød til at gå nu, vi må afslutte det en anden dag." Sagde jeg og puffede ham lidt væk fra mig. Han så lidt undrende på mig, inden jeg skyndte mig ind i bilen og kørte af sted. Hvis jeg blev meget længere havde han sku nok bare givet mig en ny bøde. Jeg speedede godt op, for fandeme nej om han skulle indhente mig.

"Waouw, hvorfor satser du ikke på en skuespillerkarriere?" Spurgte Justin grinende og puffede lidt til mig.

"Tag dig sammen, jeg har lige sparet 20.000." Sagde jeg irriteret, men kunne heller ikke lade værre med at grine over min lille scene med ham politibetjenten.

"Vi burde øve skuespil sammen en dag." Sagde Justin og smilede stort.

"Smut du hen til dine skuespiller venner, de kan sikkert lære dig meget mere end jeg kan."

"Jeg foretrækker dig." Sagde han sødt.

"Aww... Tænk du vælger at bruge mig som luder i stedet for en Hollywood tøs." Sagde jeg ironisk.

"Haha, du er altid så sjov." Sagde han ironisk og rullede med øjnene.

"Jeg mener det faktisk, jeg er smigret. Selvom jeg selv havde valgt Ian Somerhalder til hver en tid, men det er en mindre detalje."

"Hvorfor modsiger du mig altid?" Sagde Justin en anelse irriteret og krydsede armene.

"Ej, jeg vil gerne øve skuespil med dig en dag. Har du ikke også været med i noget CSI?" Spurgte jeg, for jeg var ret sikkert jeg havde hørt noget om det før.

"Jo, men det er nogle år siden..."

"Så trænger du nok også til at få strammet lidt op."

"Vi laver noget i morgen? Foreslog Justin og blinkede til mig.

"Ja, vi genskaber Twilight." Sagde jeg dramatisk.

"Aftale." Fastslog Justin. godt nok havde jeg ment stort set alt det jeg havde sagt for sjov, bortset fra Ian Somerhalder, han var ikke bare en sexjoke, nærmere end lidt for vild sexfantasi. Men at lave skuespil med Justin, hvad pokker kunne der ske ved det? Så kunne jeg jo også vise ham hvor uvirkeligt filmsex var, eftersom de kun lå ovenpå hinanden med tøj på os stønnede. Ikke særlig romantisk, gud hvor jeg egentlig godt gad se en sexscene blive optaget på film, det måtte være yderst underholdende.

 

***

 

<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...