Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
37045Visninger
AA

26. Unkiss Me - Maroon 5

"Justin, je"

"- Jeg fatter fandeme ikke, at du kan holde dig selv ud, sådan som du går og lyver røven ud af bukserne." Afbrød han mig og lød både enormt skuffet og vred. 

"Jeg har ingen kærste." Sagde jeg selvsikkert. 

"Du har ingen kærste? Så det var ikke din søde Josh, som lige ringede og var pisse sur, fordi vi har noget kørende? Nej, selvfølgelig ikke. For du gør jo aldrig noget forkert." Sagde han hånligt, og hans stemme æmmede af stærk ironi. 

"Tror du ikke, at der er en grund til, at han er sur? Måske fordi jeg slog op med ham, så jeg kunne være sammen med dig!" Udbrød jeg frustreret. 

"Åh ja, jeg tror dig skam, åh du hellige Rosalie. Du holder dig jo altid til sandheden." Sagde han ironisk og sendte mig et ondt blik. 

"Kan du for en gangs skyld prøve at høre på, hvad andre end dig selv og dit store ego har at sige?" Spurgte jeg irriteret, og mit blik viste også, at han gik mig på nerverne lige i øjeblikket. 

"Mig og mit ego? Hvordan fuck tror du lige, det her er for mig!? Jeg er blevet udnyttet af pigen, som jeg har elsket siden jeg var fucking 11!" Råbte han. 

"Minus de fem år, hvor du levede livet sammen med alle dine Hollywood-venner, drak dig i hegnet hver aften og gik i seng med prostituerede...." Sagde jeg vredt, da han virkelig havde gjort mig sur, når han kaldte mig hellig, når det var ham selv, som legede gud. 

"Årh, hold kæft mand. Du ved godt, at 90% af det der er løgn!" 

"Okay, du vinder. Jeg går nu." Sagde jeg og spændte min sikkehedssele op og gik ud af bilen og smækkede bildøren hårdt i. 

Jeg gad virkelig ikke spilde tid på at diskutere med ham, når han ikke gad gøre på mig. Og han vidste sku godt selv, at 90% af det, jeg lige havde sagt, var så unaturligt sandt, at man skulle tro, det var løgn. 

"Du skal fucking ikke gå nogen steder!" Råbte han og rev fat i mit håndled, da han var fløjet ud af bilen og hen til mig på ingen tid. 

"Slip mig!" Hvæsede jeg og rev min hånd til mig, men hans hånd var stadig låst fast om mit håndled i et stramt greb. 

"Du går ind i den bil nu, og jeg gider ikke høre på alt dit pis!" Råbte han og trak mig hen mod bilen, som ikke var længere end tre-fire meter væk. 

"Måske skulle du overveje, om du gider have en prostitueret til at sidde i din bil." Sagde jeg provokerende, hvilket langt fra var en god idé. 

"Hey!" Kunne jeg høre en eller anden råbe et stykke væk.

"Sæt dig nu bare ind i bilen i stedet for at være så pisse flabet." Vrissede han og rev bildøren op, og et øjeblik troede jeg oprigtigt på, at han ville rive den af. 

"Tror du selv på, at jeg gider sætte mig ind i den bil, når du snakker sådan til mig?" Spurgte jeg og forsøgte endnu engang at hive min hånd til mig, hvilket igen ikke lykkedes, da han var over dobbelt så stærk som mig. 

"Sæt dig nu forhelvede bare ind!" Hvæsede han surt og skubbede hårdt til mig, så jeg slog mit hoved direkte ind i kanten af bilens tag, hvilket mildest talt var det mest smertefulde, jeg nogensinde havde prøvet. 

"Hvad fanden har du gang i!?" Råbte en stemme, som jeg nu kunne identificere som Erics, og skubbede Justin væk. 

"Det er du mere end velkommen til at blande dig udenom!" Hvæsede Justin fjendtligt og smækkede bildøren i, og det var lige på et hængende hår, at jeg nåede trække min hånd til mig, så den ikke blev kvast i døren. 

Jeg kunne høre Eric og Justin diskutere og råbe af hinanden udenfor, men mit hoved føltes simpelthen så tungt, at jeg ikke magtede at høre efter. Jeg lagde armen på døren og lagde derefter mit hoved på den, så det kunne få lidt støtte. Mens jeg hørte Eric og Justins stemmer som baggrundsstøj, døsede jeg lige så stille hen i min egen verden, som var langt væk USA. Der var ingen Justin, ingen Josh, intet utroskab, ingen løgne og ingen andre. Bare mig og min egen egoistiske sjæl.

Midt i al freden blev bildøren revet op, og det var et held, at der stod en klar til at gribe mig, for ellers var jeg faldet direkte ned på asfalten. Jeg blev hjulpet op og stå, og jeg kunne tydeligt mærke, at det ikke var Justin, som hjalp mig, altså måtte det være Eric. Han lagde støttende sin arm om mig og lod mig hvile hovedet, som virkede tungere end nogensinde før, mod hans skulder. 

"Er du syg i hovedet eller hvad!?" Råbte Eric vredt. 

"Slip hende og bland dig fucking udenom! Du kender hende sku ikke engang!" Hvæsede Justin og rev mig hen til sig, hvilket gav et helt sæt i mig. 

Jeg følte mig for afkræftet til at gøre noget, så jeg hang nærmest bare helt slapt op ad ham. Lige i det øjeblik var jeg fuldstændig ligeglad med, hvor jeg var og hvem jeg var sammen med, bare jeg kunne komme til at ligge ned. Det føltes også som om, jeg svedte, og der løb endda væske ned ad min tinding, over kindbenet og videre langs kinden mod kæben. Alt min irritation og vrede blev lagt på hylden, for det var sådan set helt underordnet i øjeblikket

"Hold kæft mand, Justin. Du virkede sku ellers som en ret normal fyr i skolen, men du har tydeligvis ændret dig. Måske du skulle tage på et længerevarende besøg hos din kæreste på Rehab." Sagde Eric kækt med vrede undertoner. 

"Sådan taler du fucking ikke til mig!" Hvæsede Justin og gav ham et hårdt skub mod brystkassen, så han trådte et skridt tilbage. 

"Justin.." Mumlede jeg sløvt og daskede ham lidt i siden, da jeg følte alt vende sig inden i mig, og det var kun et spørgsmål om tid, inden jeg kastede op. 

"Shit mand, Rosalie for helvede!" Udbrød han pludseligt og tog ordentlig fat om mig og lagde mig ned på jorden. 

Jeg lukkede øjnene lidt i, da jeg blev blændet af den skarpe sol, og mærkede Justins hånd glide langs siden af mit ansigt. Hans hånd fjernede sig dog i et kraftigt ryk, og da en ulidelig larm startede, lukkede jeg øjnene i og gik tilbage til min egen verden, hvor der bare var stille og helt fredligt. 

"Rosalie! Rosalie, du må ikke falde i søvn!" Råbte Erics stemme panisk, og et par hænder ruskede i mig, hvilket fik mig tilbage til jordens overflade. 

"Jeg har det dårligt.." Mumlede jeg svagt og ulejligede mig ikke med at åbne øjnene. 

"Rosalie, slap helt af. Jeg kører dig på hospitalet." Sagde Erics stemme beroligende, og jeg blev løftet op i et par arme. 

"Jeg tager mig af hende!" Brød Justins hæse stemme vredt ind, og jeg kunne mærke Eric stoppe med at bevæge sig. 

"Tænk dig nu lige om, for fanden. Har du ikke gjort nok?" 

 

***

 

Heeey alle sammen  - håber i nyder weekenden!;)<3

Et lille kapitel, som jeg prøvede at gøre lidt dramatisk, er hvad I får i dag. Endnu engang - ville gerne have skrevet det lidt længere, men det passede ualmindelig godt at cutte det her, så det blev det altså. 

Forresten vil jeg gerne sige mange tak for alle jeres likes! 85 er alligevel en del, og selvom likes og alt andet her inde kommer og går, så er jeg altså stadig rigtig taknemmelig - også selvom jeg så har 70 i morgen. :) 

Men hvad tænker I om Rosalies situation? Og Justins situation? Hvordan ville I reagere? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...