Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
37058Visninger
AA

3. U Smile - Justin Bieber

2009

 

Udmattet kastede jeg mig ned på bænken. Justin og jeg havde aftalt at mødes inde i byen, og overraskende nok kom jeg først? Det skete virkelig sjældent! Det mest chokerende ved at jeg var kommet først, var at jeg havde været sent på den, så jeg havde løbet hele vejen herind for at komme til tiden.

Jeg var dårlig til at holde en tidsplan, men hvem kunne også det?

Jeg var sulten, og selv om der kun var omkring 30 meter over til isboden, magtede jeg ikke gå derover. I stedet var jeg så genial at rode min taske igennem efter mad. Ikke at det var svært at finde noget mad i min taske, jeg havde alt det nødvendige i den! Nøgler, telefon, pung, computer, notesbog, kuglepinde, kondomer (man skulle jo være på den sikre side), plaster, neglefil, make-up pung, spejl, kleenex, en ske, en gaffel, en kniv, en kop, chokolade, hindbær marmelade (det bedste i verden, lovee it!), kamera, vanter, tyggegummi, chokolade boller, hårbørste, hårnåle, hårelastikker, buskort, høretelefoner, myggespray, appelsinjuice, parfume, cheez dippers og et random modemagasin.

I ved, jeg havde jo kun det nødvendige med.

Og hvad jeg skulle spise?

Der var ingen tvivl - hindbær marmelade! Virkelig, jeg elskede alt ved det! Hindbærrene, konsistensen, lugten, farven, der var ikke en eneste fejl ved hindbær marmelade!

Hurtigt gravede jeg en ske frem fra min taske, og så skulle der eller ellers bare ædes! Og ja, mennesker spiser - dyr æder. Jeg ved det, men ærlig talt - jeg lignede lidt et dyr når jeg spiste, så æde passede vel helt fint.

"Wassup, Shawty!"

Et par arme lagde sig om mig, og der var ingen tvivl om hvem der stod bag mig. Der var ikke andre end Justin som kunne finde på at kalde mig Shawty, hvis man vidste hvor meget jeg hadede det.

"Hey, Biebs." Mumlede jeg surt med munden fyldt med marmelade.

"Du ved godt jeg elsker dig." Grinede han og satte sig ned ved siden af mig.

"Du har vidst nævnt det før." Sagde jeg med et stort smil. At han havde sagt det før var en underdrivelse. Han sagde det op til flere gange om dagen, hvilket vel var meget dejligt. Jeg havde engang læst i et af min mors dameblade, at det var vigtigt at fortælle at man elskede dem man holdte af. Ellers følte man sig ulykkelig og bla bla bla, så meget magtede jeg heller ikke læse af den to siders lange artikel.

Jeg havde trods alt et liv.

"Right, jeg har faktisk savnet dig." Grinte jeg og placerede mine læber mod hans, i et lidenskabeligt kys.

"Skal vi tage hjem til dig?" Spurgte han og lagde hovedet en anelse på skrå.

"Du mener bare ikke jeg er løbet hele vejen her ned, bare for at tage hjem igen." Sukkede jeg og lænede mig op af bænkens hårde ryglæn.

"Nå nå, er det ikke Rosalie og lille Justin?" Lød en grinende stemme. Typisk, som en skygge for solen kom Josh. Bogstavelig talt, han skyggede for solen, hvilket var ret så irriterende, eftersom undertegnet her prøvede at få bare en smule mere farve....

"Skrid nu bare Josh." Sagde jeg irriteret og lagde armene over kors. Hvis der var nogen som kunne ødelægge en stemning, så var det Josh.

"Hvorfor? Er jeg irriterende?" Sagde han flabet og smilte som den selvfede idiot han var.

"Det tror jeg godt du ved."

"Når lille Justin bliver for kedelig, så ved du hvor du kan finde mig." Sagde han og blinkede en enkelt gang, inden han vendte sig om og gik.

I drømmer ikke om hvor meget jeg hadede den dreng, Josh Daniels. Eftersom han gik på samme årgang som mig, og Justin gik to klasser under os, troede han at han konstant kunne hakke ned på Justin. Og udover det, så var han utrolig selvfed, virkelig - jeg havde aldrig mødt en mere selvfed person end Josh.

 

***

 

"Er du virkelig stadig sammen med hende, Justin?" Spurgte Melanie, min storesøster, gentagende Justin om. Et spørgsmål hun stillede ham hver evig eneste uge..

"Yeah, hvorfor skulle jeg ikke det?" Svarede Justin som altid, og kyssede mig på kinden.

"Hvordan kan du holde hende ud?" Spurgte Melanie oprevet og så ned på vores sammenflettede fingre.

"Jeg mener det seriøst, har du hørt hende? 'Åh Justin, åh åhhh!'." Stønnede Melanie, for at prøve og efterligne mig, og ærlig talt så overdrev hun ikke det mindste.

Jeg havde det med at larme ret meget, når jeg havde sex.. Engang hvor mine forældre var hjemme, havde jeg ligget med en bamse i munden, så de ikke lige kunne høre os. Ikke fordi jeg normalt tog hensyn til dem, mere fordi de helst ikke skulle vide Justin og jeg var kærester. Jeg var ret sikker på de ikke ville synes om tanken, om mig og Justin der lå og havde sex. De var ret gammeldags forældre, og de ville sikkert have det fint med ingen sex før ægteskab reglen, men hvad de ikke vidste havde de ikke ondt af.

Right, nu lød det som om det at Justin og jeg havde sex skete meget, det gjorde det altså ikke. Vi havde nok haft sex omkring 15-20 gange, I guess?

"Jeg klager snart til mor, det er umuligt at høre tv'et når du larmer så meget!" Klagede hun og lænede sig tilbage i sofaen.

"Det gør du ikke!" Truede jeg, og gav hende dræberblikket.

"Fint, men så dæmp dig kvinde."

"Ja ja, vi går." Mumlede jeg irriteret og trak Justin med op af trappen til mit værelse.

"Rosalie Barbara Somers!" Råbte Melanie fra stuen.

Hun vidste udmærket hvor meget jeg hadede når hun brugte mit fulde navn, og hun gjorde det sikkert kun for at irritere mig.

"Hvad vil du!?" Vrissede jeg, højt nok til hun kunne høre det.

"Vi får gæster i aften!" Råbte hun tilbage.

"Hvem!?" Råbte jeg spørgende, selv om jeg egentlig var ret ligeglad.

"Moster og de andre!" Råbte hun tilbage, hvilket jeg bare rullede med øjnene af. Chaz havde ligesom fortalt de kom til aften, så hvor stor en overraskelse var det lige?

 

***

 

Træt lagde jeg mig i sengen mellem Justins ben, og lod mit baghoved hvile på hans mave. Jeg blev altid virkelig træt af at lave lektier, og eftersom det var mandag dagen efter, skulle jeg have lavet alle weekendens lektier. Min lære var sindssyg, så det var ikke bare nogle opgaver, næ nej - en fransk stil om Napoleon, to siders matematik, en sides geografi og læse 10 siders biologi. Det var vel forståeligt hvorfor jeg var så træt?

"Jeg elsker dig." Mumlede jeg og lukkede øjnene, mens Justin nussede min mave. Virkelig, det var så behageligt!

"Jeg har noget at fortælle dig." Sagde Justin lige så stille.

"Tal." Mumlede jeg, stadig med mine øjne lukkede.

"Jeg skal muligvis flytte til Atlanta."

"Hvad!?" Nærmest råbte jeg chokeret og satte mig op, så jeg bedre kunne se Justin.

"Altså, indtil videre er det kun på tale, at det er sådan midlertidigt." Sagde Justin, og så lidt ned på sine hænder. Jeg mumlede noget utydeligt og trak på skuldrene.

"Du ved, vi kan vel stadig være sammen og sådan?" Spurgte han en anelse nervøst, nok fordi han var en smule bange for hvad jeg ville svare.

"Hør lige her, Biebs. Jeg har ikke tænkt mig at stå i vejen for din karriere. Du rejser, fair nok. Det her er jo dit livs store chance, og så sidder du her og lyder som en der kun overvejer det! Er du sindssyg!?"

"Altså.. Vi kommer jo nok ikke til at se hinanden så meget..." Mumlede han og pillede lidt ved sine hænder.

"Vi kan jo snakke i telefon og skrive, hvis du er glad, så er jeg også." sagde jeg med tårer i øjnene.

"Er du sikker? Hvis det er k"

"- jeg er så stolt af dig!" Afbrød jeg ham grædende, og lagde mine arme om ham.

Jeg havde altid troet på ham.

 

***

 

Det blev så andet kapitel!

Har i igen husket at lægge mærke til at der er gået et godt stykke tid mellem dette og forrige kapitel?

Husk at like og sætte på favoritten, hvis I synes om movellaen <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...