Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
37055Visninger
AA

22. Something That We're not - Demi Lovato

Jeg rørte rundt i chokoladen og satte skålen på bordet. Jeg rykkede lidt på Justin, så han lå på ryggen. Der skulle jo nødigt komme chokolade på sengebetrækket. Lydløst tog jeg igen skålen og begyndte at smøre den flydende chokolade i hovedet på ham. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine, men Justin sov som sædvanlig ret tungt, så jeg kunne sagtens grine og smøre chokolade i hele hovedet på ham.  

Da jeg havde smurt chokoladen i hovedet på ham, lagde jeg mig ned under dynen ved siden af ham. Jeg lod mit blik glide hen på ham, og da jeg så hans ansigt, kunne jeg virkelig ikke holde det til bare at være en lav latter, så jeg begyndte at skraldgrine og endte også med at vække Justin. 

"Hvad fuck er det, du har gang i?" Mumlede han træt og satte sig halvt op i sengen og så over på mig, hvilket kun gjorde det sværere at holde op med at grine. 

"Ikke noget." Sagde jeg og bed mig i læben for ikke at grine ham direkte op i ansigtet (det havde jeg allerede gjort). 

"Hvad fa" Sagde han og afbrød sig selv, da han kørte en finger over sit kindben og lagde mærke til den let flydende masse i sit ansigt. 

"Ahahahaha - du skulle se dig selv." Grinede jeg og holdte mig på maven, da jeg havde fået de sygeste mavesmerter af at grine sådan. 

Han rejste sig og gik ud på badeværelset, højest sandsynligt for at se sig selv i spejlet. Da han kom tilbage, var chokoladen i hvert fald forsvundet fra hans ansigt, og jeg havde set ham gladere. En hel del endda...

"Hvad skulle det til for?" Spurgte han og gik hen til mig, hvor han satte sig med et ben på hver side af mig, inden jeg nåede reagere. 

Langsomtopfattende, I know..

"Jeg synes bare, det var lige dig med en mørkere hudtone." Sagde jeg, hvorefter han rystede let på hovedet af mig. 

"Hvis det er din hævn, så er den noget så sørgelig." Sagde han. 

"Hvem siger jeg vil tage hævn?" Spurgte jeg med et løftet øjenbryn, som man sikkert ikke så så tydeligt i det dæmpede lys. 

"Hold op, du lever for at tage hævn over alt!" Sagde han og understregede ordet alt. 

"Ja ja, du skulle nødigt snakke." Sagde jeg, nok en anelse utydeligt, og viftede med hånden. 

"Har du stadig ringen?" Spurgte han og tog fat i min hånd og så på den. 

"Totalt emneskift, bare snak udenom."

"Waouw.. Tænk at du stadig har den." Sagde han bare og rørte ved ringen, som sad på min højre ringefinger. 

"Den er jo meget pæn, så hvorfor smide den ud?" Sagde jeg og trak på skuldrene. 

"Det er jo vildt lang tid siden.." 

"Lad nu være med at lyde så overrasket. Selvfølgelig har jeg sku da ikke smidt den væk, bare fordi du skred." Sagde jeg, måske en smule irriteret, for det irriterede mig altså lidt, at han bare troede, jeg ville smide den væk. 

"Det er jeg altså virkelig ked af." Sagde han, hvilket blot fik mig til at rulle med øjnene. 

"Jeg troede vi var kommet over det?" 

"Det er vi vel også."Sagde han, lidt nedtrykt, og trak på skuldrene. 

"Justin, du skal ikke være ked af det. Det er helt okay, du havde en hel karriere indenfor det du elskede foran dig, og selvfølgelig skulle du da ikke droppe den bare for at være sammen med Ryan, Chaz og mig." Sage jeg og agede ham på overarmen, da jeg alligevel endte med at få lidt medlidenhed med ham. 

"Undskyld, jeg er ved at blive helt sentimental." Sagde han og kørte en hånd igennem sit pjuskede, halvvåde hår, hvilket fik mig til at trække på smilebåndene. 

"Læg dig nu ned og sov videre, inden du vækker de andre gæster, og vi bliver smidt ud." 

Han fjernede sig fra mig, og lagde sig ned under dynen ved siden af mig. Jeg lagde mig på siden med ansigtet væk fra ham, da jeg virkelig ikke kunne lide at ligge og få en andens ånde, eller for den sags skyld selv ånde nogen, i hovedet. Det var det værste. 

"Jeg elsker dig, selvom du er pisse irriterende." Sagde Justin og lagde en arm over min talje, hvorefter jeg kunne mærke ham ligge alarmerende tæt på mig, hvilket gav mig store øjne. 

Det var ikke helt godt. 

Jeg havde jo stadig Josh, og man kunne vidst langt fra sige, at jeg havde styr på situationen. Men jeg kunne jo have sagt mig selv allerede fra dag et, at det ville ende sådan her. Justin og jeg kendte jo hinanden pisse godt, i hvert fald før i tiden, og vi havde jo været kærester og havde faktisk aldrig officielt slået op. Kort sagt, så gik vi jo fra hinanden grundet, at det var besværligt at holde kontakten. Så selvom vi 'slog op', elskede vi stadig hinanden. Og sådanne følelser gik vidst ikke bare lige i glemmeskuffen, for jeg kunne også godt selv mærke, at Justin betød rigtig, rigtig, rigtig meget for mig. 

Pis også!

Nu håbede jeg bare ikke, at han lagde alt for meget i det...

 

***

 

Jeg er tilbage! :O

Eller, jeg har sådanset været her hele tiden, bare brugt tiden på at skrive løs på årets julekalender, som I jo gerne må kigge forbi, hvis I ikke allerede har:)

Og for at vende tilbage til denne movella, så er det jo et lidt kort kapitel, men ville egentlig bare give jer noget her inden 2015(?!?!?!) starter, så langt eller ej, så skulle der komme noget! 

Jeg har desværre, eller desværre og desværre, ret meget at lave her i juleferien, så flere kapitler bliver det nok ikke lige inden skolestart. 

Men tak for tålmodigheden. Movellaen har jo været på pause hele december måned, så det er jo skønt at se, at I ikke alle er skredet. Dejligt! <3

For at slutte den her, inden jeg ikke skriver alt for meget, som er ligegyldigt for jer, vil jeg bare ønske jer et godt nytår, selvom det godt nok først er om 2 dage, men sådan gør vi jo her i Danmark. Ønsker hinanden godt nytår fra den 24. december! ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...