Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
36993Visninger
AA

5. Should've Know Better - Soluna Samay

"Så tag dine ting og bær dem over til min bil." Svarede han og pegede over på den bil han havde siddet på før.

"Så du er ikke gentleman nok til at hjælpe?" Spurgte jeg flabet og lænede mig op af min bil med armene over kors. Han sukkede, inden han gik hen og åbnede mit bagagerum.

Som sagt, Rosalie her fik altid sin vilje!

"Wow wow wow, hvor mange kufferter har du lige med?" Spurgte han en anelse chokeret, og så over på mig. Ikke at vi sådan fik øjenkontakt, for det var jo en anelse svært når vi begge havde solbriller på.

"Tre store og to små, er det da et problem?"

"Jeg har ikke plads til mere end tre - højest." Sagde han bestemt, og hentydede til jeg skulle lade to blive.

"Oh nej, jeg skal have alle med!" Protesterede jeg og var straks ovre ved ham.

"Ikke i min bil." Sagde han koldt og vendte sig om for at gå.

"Okay okay, jeg skal bare lige pakke dem om først, hjælper du mig ikke lige?" Bad jeg.

"Selvfølgelig." Sagde han sødt og tog mine kufferter ud af bilen.

Der var vidst en anden der også kunne lide og få sin vilje.

Håbløst sukkede jeg, inden jeg åbnede de fem kufferter og gav mig til at sortere i dem. Jeg startede med at sortere det vigtigste fra, og ligge det i en kuffer for sig selv. Det var altså mine yndlingskjoler, toiletsager, make-up, stiletter og undertøj. Heldigt nok jeg havde ham fyren til at hjælpe, for med hans kræfter kunne han få mast alt det ned i to kufferter. Så manglede vi bare den tredje kuffert. Der valgte jeg at ligge de resterende kjoler i, hvilket fyldte hele kufferten.

"Skal du slet ikke have nogle bukser med?" Spurgte han undrende, og så på de to par bukser som jeg havde ladet ligge tilbage i de to kufferter som ikke skulle med.

"Nej, jeg går kun i kjoler." Svarede jeg koldt, og smed alle kufferterne ind i bilen, så vi kunne skubbe bilen hen på de parkeringspladser hvor han før havde siddet med sine venner.

Da vi havde skubbet bilen over på parkeringspladsen, fik vi smidt mine kufferter ind i hans bil, som var overraskende stor, i forhold til det kun var ham der kørte i den. Men fair nok - min bil var også forholdsvis stor, men jeg havde til gengæld også en kæreste som nogle gange kørte med. Selvfølgelig vidste jeg ikke om ham fyren også havde en kæreste, men det ville være akavet at spørge, for det kunne jo være han troede jeg var interesseret i ham, hvilket jeg overhovedet ikke var!

"Hvis du skal have noget med, så gå ind og køb det nu - vi kører om ti minutter." Sagde ham fyren og satte sig over til sine venner igen.

Vi vidste ikke engang hvad hinanden hed? Nå - det kunne jeg jo spørge ham om på vejen.

Jeg gik på toilettet, og bagefter fandt jeg noget jeg skulle have med. Hindbær marmelade og skumfiduser, noget jeg altid havde elsket! Faktisk, så havde jeg noget marmelade i min taske, men det glas var snart tomt, så hvorfor ikke? Derudover købte jeg en Fanta og en alkoholtest. Ham fyren der lignede en der godt kunne finde på at drikke, og fandeme nej om han skulle køre rundt med mig hvis han var fuld!

 

***

 

"Så Bizzle skal have en dame med på tur, huh?" Sagde en af ham fyren, som åbenbart blev kaldt Bizzle, -s venner.

"Nu skal vi sådan set bare køre sammen." Svarede jeg irriteret, over at ham drengen havde sagt det som om vi skulle ligge og snave hele natten.

"Bare vent, om et par dage ligger I i sengen og hygger jer." Grinte han og puffede til en anden dreng med sin skulder.

De så en anelse yngre ud end mig, så det var nok derfor de var så perverse. Jeg ville selv sige, at når man er over tyve, stopper man med at være så pervers som man var før. Ikke at man ikke er, bare at det er i en mindre grad.

Igen så jeg over på ham fyren, Bizzle, og tjekkede ham kort ud. Han så faktisk helt okay ud. Jeg mener, cap, dyre solbriller, solbrun, trænet, tatoveringer - det eneste der måske failede en anelse, var at hans bukser hang en anelse længere nede end hvad de fleste andre ville mene var acceptabelt. Men fair nok - fyren havde sin egen stil, det var cool nok. Hellere det end en eller anden mini Justin Timberlake kopi. 

"Boys, vi må hellere smutte nu, ses en anden gang." Sagde ham fyren, og gav dem alle et 'mandekram'. I ved, det der hvor du giver hinanden hånden, og trækker hinanden ind i et kram, og slår hinanden på ryggen? I kender det sikkert godt, for alle drenge gør det jo.

"Og for resten, jeg har en hund med." Sagde jeg lavt, og håbede ikke han hørte det, så jeg senere kunne bruge undskyldningen om jeg havde fortalt det.

"En hund!?" Udbrød han måbende, og så over mod mig.

"Hun fylder ikke så meget, og hun er stueren!" Forsvarede jeg mig og sendte ham et forsigtigt smil.

"Fint. Men hvis dit dyr ødelægger noget, kan du selv få lov at betale for det." Sagde han, og understregede at 'mit dyr' ikke skulle ødelægge noget.

"Chloé!" Kaldte jeg, og straks kom Chloé løbende mod mig i fuld galop.

"Så, sæt du dig ind bag i." Mumlede jeg, og satte Chloé ind på bagsædet.

Da jeg havde sat hende ind, satte jeg mig ind på passagersædet ved siden af ham fyren, som jeg stadig kun kende som Bizzle, og spændte min sele. Med det samme jeg havde lukket døren i, begyndte han at køre.

 

***

 

Efter at have kørt et stykke tid i stilhed, syntes jeg det blev en smule kedeligt, så dygtige mig fik jo den dejlige idé at starte en samtale.

"Så... Hvad synes du om vejret?" Spurgte jeg, og sendte ham et forsigtigt smil.

"Det er vel fint." Mumlede han, uden at se på mig. Det var vel egentligt godt nok han fokuserede på vejen, for det ville være tragisk at køre galt pga. en samtale om vejret.

"Ja, jeg kan også godt lide det. Skyerne dæmper himlens blå farve lidt, hvis du kan fornemme det?" Sagde jeg, og ventede på et svar som jeg aldrig rigtig fik.

"Nå men... vejen er lidt bumpet her, synes du ikke?"

"Okay, bare drop de der ligegyldige samtaleemner. Hvad får du overhovedet ud af dem?" Spurgte ham fyren irriteret og satte farten en anelse op.

"I det mindste gør jeg noget for at få en samtale i gang." Svarede jeg irriteret og lænede mig op af vinduet.

"Så prøv bedre." Sagde han koldt.

Jeg sukkede irriteret og lukkede øjnene i, indtil jeg opdagede det var en Justin Bieber sang der blev spillet igennem bilens højtalere. Suk...

"Jeg skifter lige sang." Mumlede jeg, og skiftede videre, til en Katy Perry sang.

"Hvorfor?" Spurgte han overrasket og så for første gang over på mig.

"Bieber er ikke lige min kop te." Svarede jeg ligegyldigt og lukkede øjnene i.

"Kan du ikke lide hans musik?"

"Hvad blev der af vi dropper ligegyldige samtaler?" Vrissede jeg og så over på ham.

"Du svarede ikke på mit spørgsmål." Sagde han med et kækt smil, hvilket fik mig til at sukke højlydt. Det var åbenbart ikke de samme regler som gældte for ham...

"Det er ikke musikken, det er mere ham, okay?" Svarede jeg en smule irriteret.

"Hvorfor kan du ikke lide ham?" Spurgte han igen.

"Personlige årsager, okay?" Svarede jeg hårdt.

"Hvilke personlige år"

"- Holder du nogensinde kæft!?" Hvæsede jeg irriteret.

"Please, vil du ikke nok fortælle hvorfor?" Spurgte han igen, hvilket virkelig provokerede mig.

"Det er nok ikke noget jeg bør fortælle til andre levende væsner." Sagde jeg igen, hårdt.

"Jeg fortæller det ikke til nogen, promise." Spurgte han.

Af en eller anden grund, var der noget inde i mig som havde lyst til at fortælle ham det. Jeg havde jo aldrig rigtig snakket med nogle om det før, og ham fyren lignede ikke just en der ville fortælle hele min livshistorie til et eller andet sladderblad? Nok brød jeg mig ikke om Justin længere, men jeg holdte alligevel nok af ham til ikke at ville smadre hans liv fuldstændig med at gå til et sladderblad, og fortælle alt det ingen andre vidste om ham.

"Okay." Svarede jeg.

"Engang var ham og jeg, kærester." Sagde jeg kort.

"Kærester? Er du belieber eller noget, siden du finder på sådanne historier?" Spurgte han på en lidt underlig måde, sikkert fordi han ikke troede på mig. Men fair nok, hvem ville også tro på en pige som kom sagde hun havde ligget i ske med Justin Bieber?

"Det er rigtigt nok." Svarede jeg kort.

"Du behøver altså ikke lyve, jeg ved godt det ikke passer."

Noget der irriterede mig grænseløs, var at han ikke ville tro på mig.

"Hør nu bare efter, spørgsmål bagefter." Sagde jeg hårdt, hvilket han nikkede til.

"Right, Justin og jeg var kærester engang - inden han blev berømt. Kort sagt - han lovede at han ville holde forbindelsen mellem os, og at vi stadig kunne have noget kørende sammen. To måneder efter det, var sidste gang jeg snakkede med ham." Sagde jeg sørgmodigt og så ned på mine hænder, eftersom jeg virkelig måtte holde nogle tårer inde.

"Det passer ikke." Sagde han kort.

"Vil du have beviser?" Spurgte jeg irriteret og rev min telefon op af min håndtaske. Jeg bladrede igennem nogle billeder på min telefon, indtil jeg fandt et gammelt billede af Justin og jeg. Vi så enormt forelskede ud, og billedet var taget kort inden han rejste. Grunden til jeg havde det, var vel at jeg gerne ville mindes de gode tider vi havde sammen, for nogle gange savnede jeg ham alligevel lidt...

"Se her." Sagde jeg, inden jeg gav ham min telefon. Han studerede billedet grundigt, inden han igen så over på mig.

"Hvor har du det billede fra?" Spurgte han og kløede sig i håret.

"Det var et min fætter, Chaz, engang tog af os." Svarede jeg og tog telefonen igen.

"Det kan ikke passe.." Mumlede han lavt.

"Se nu på det fucking billede og forstå, at det freaking godt kan passe!"

"Vent.." Sagde han, og kørte bilen ind til siden.

"Hvad? Skal jeg gå ud og skrive det i sandet før du det sidder fast?" Sagde jeg irriteret og slog ud med armene. Han rev telefonen ud af hånden på mig, og så fra billedet til mig, sikkert for at sammenligne mig med hende pigen på billedet.

"Rosalie?" Sagde han lavt, og holdte sit blik fast på mig.

"Vent. Hvor kender du mit navn fra?" Spurgte jeg en anelse bange, for seriøst, hvor creepy er det ikke at en fremmed person kender dit navn?

"Rosalie." Sagde han igen, inden han lænede sig ind over mig og pressede sine freaking læber mod mine!?

 

***

 

Er kommet frem til, at jeg laver kapitlerne på omkring denne her længde +-. Selvfølgelig vil der nok komme nogle få kapitler som enten er meget længere, eller en del kortere, men så kommer der jo også lidt variation ;)

Har også haft ret svær ved at finde en sang som passede til dette kapitel, så det blev bare en random sang som jeg syntes er syyygt god! Haha, elsker den seriøst meget<3 skud ud til melodi grandprix! ;)

Men ja, i har nok allerede regnet ud at 'ham fyren' er Justin :) <3

Håber i nyder historien <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...