Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
36990Visninger
AA

8. Right Here - Justin Bieber ft. Drake

"Henter du ikke noget mere ketchup?" Spurgte jeg Justin, uden at se op fra min computerskærm.

"Du kan sku selv hente ketchup, jeg har andet at lave end at rende rund tog opvarte dig." Svarede han flabet og løftede Chloé op på bordet. Overraskende han overhovedet gad snakke med hende, for hele turen havde han ikke snakket om andet end hvor irriterende hun var.

"Så må jeg jo gøre det selv." Sukkede jeg og rejste mig op, for at hente noget mere ketchup til mine pommes frites.

Da jeg havde fået noget mere ketchup på en bakke, gik jeg tilbage til Justin. Dog sad han ikke længere og snakkede med Chloé som nu lå under bordet, men han sad med min computer?

"Hvad laver du?" Spurgte jeg en anelse irriteret, for han havde jo trods alt ikke fået lov til at tage min computer. Jeg siger jer - hvis han ikke havde gemt det jeg var i gang med, jeg havde knækket halsen på ham!

"Hvorfor har du gemt de her billeder?" Spurgte han.

Jeg bøjede mig ned, og så han var gået ind i den mappe som hed 'Biebs'. Der var en masse billeder, videoer og forskellige skoleting. Det meste af det var enten noget Justin havde sendt til mig, eller noget jeg selv havde, og havde lagt ind i mappen, da det sikkert var der det passede bedst ind. Dog var noget af det også andre steder fra, men jeg gemte altid det jeg fik sendt, lige meget hvad det var! Selv mine beskeder, jeg tror jeg havde beskeder ca. et år tilbage, fra hvor jeg fik den telefon jeg havde.

"Hallo?"

"Undskyld, hvad?" Spurte jeg forvirret og blinkede lidt med øjnene, da jeg var blevet 'fanget' af mine tanker.

"Hvorfor har du gemt det her?" Gentog han.

"Øh.. Det er vel meget sjovt at have? Hvis du nu en gang skal giftes eller noget."

"Så har du simpelthen tænkt dig, at vise billeder hvor vi ligger nøgne i seng sammen, eller hvor vi kysser?" Spurgte han flabet og så bebrejdende på mig.

"Man kan sku da ikke se noget, vi har dyne på!" Svarede jeg irriteret.

"Man kan sku da tydeligt se vi lige har haft sex! Vores hår er filtret, vi ser svedige ud og der er ikke nogle stropper fra tøj på vores skuldre?"

"Ja ja, så kan jeg jo mindes hvor hyggeligt vi havde det engang." Sagde jeg ligegyldigt og tog min computer til mig igen.

"Ey, hvad er det du skriver på?" Spurgte han og gik ind på det dokument som jeg havde åbent.

"En artikel." Sagde jeg irriteret og tog min computer helt hen til mig.

"Til hvad?" Spurgte han nysgerrigt.

"Hør her, Hr. Biebs. Vi kan ikke alle sammen synge og blive kendte, så derfor må nogle af os arbejde for sagen." Sagde jeg pædagogisk.

"Det har jeg ligesom fattet, men hvad er det helt specifikt til?"

"Jeg sender det ind til nogle forskellige magasiner, og så må jeg jo se hvad de svarer tilbage." Svarede jeg endnu mere pædagogisk.

"Så du vil arbejde for et magasin?"

"Jeg kunne også blive journalist. 'Justin, hvorfor bruger dig og Selena blå og ikke orange kondomer?'" Sagde jeg og lod som om jeg interviewede ham.

"Ha ha, hvor er du sjov." Sagde han irriteret.

"Justin Bieber! Hvem er denne pige!?" Råbte en dame og stak en mikrofon og i hovedet på ham.

"Undskyld mig frøken, men du har din arm lige oven i mine pommes frites." Sagde jeg irriteret og skubbede hendes arm væk.

"Hvem er du!?" Spurgte hun mig, og stak den behårede mikrofon op i ansigtet på mig.

"En kvinde der åbenbart ikke kan få sine pommes frites i fred!" Vrissede jeg og åd endnu en pommes frites.

"Og hvorfor render du rundt med en mikrofon? Er du ikke blevet lidt for gammel til at lege metrolog?" Spurgte jeg hende irriteret.

"Jeg er fra Worlds Teen Magasine, dater I!?"

"Worlds te, - oh fuck." Mumlede jeg og afbrød mig selv. Fandeme nej om jeg skulle i et af hendes lorte magasiner! Hurtigt dækkede jeg mit ansigt med mine hænder, for hvis der var en ting jeg havde mindre lyst til end at være på forsiden af hendes magasin, så var det at være kendt som 'Justin Biebers mystiske flirt'.

"Rose, vi går nu." Sagde Justin, og rev mig med videre. Uden at protestere små løb jeg lidt efter ham, eftersom han gik enormt hurtigt. Hende damen fulgte efter os med sin behårede mikrofon og store kameraer, men vi gik/løb en anelse hurtigere end hende. Da vi åbnede dørene, blev jeg blændet af kameraer som slap deres blitz løs over mig. Jeg holdte stadig min hånd for at dække mit ansigt, hvilket sikkert passede Justin meget fint. Han skubbede os igennem mængden, og maste mig ind i bilen.

"Forhelvede!" Vrissede han, og bakkede ud fra parkeringspladsen. Efterhånden forsvandt journalisterne, eftersom de maste sig ind i deres biler og kørte efter os. Justin fortsatte ud på motorvejen, hvor han gassede op, så paparazzierne ikke længere kunne følge med.

 

***

 

Eftersom vi havde spist forholdsvis sen frokost, kørte vi først ind for at få aftensmad ved 9-tiden. Vi holdte ind ved en lille tank kombineret med cafeteria, da vi ikke kunne vente på en større tank. Desuden blev man også enormt sulten af at sove, og jeg havde sovet siden vi forlod den anden tank, så hele eftermiddagen.

Det lille cafeteria var et langt bord med barstole, hvor kantinedamen stod bagved og lavede maden i et lille køkken. Lidt som sådan en bar man så i gamle western film.

"Hvad skal du have?" Spurgte Justin og så på det lille menukort som stod på bordet.

"Hmm... Det ved jeg ikke, bare det samme som dig." Mumlede jeg ligegyldigt og støttede mit hoved på mine hænder. Jeg var lige vågnet, så det tog ligesom lidt tid inden jeg vågnede ordentligt op og faktisk magtede noget.

"To spaghetti med med kødsovs." Sagde han til kantinedamen, som nikkede og gik i gang med maden. Hun var en typisk kantinedame. Brede skuldre, en smule buttet, hårnet og en lyseblå kjole på.

"Fuck, vi har glemt Cloé!" Udbrød jeg panisk og så med store øjne på Justin.

"Oh.. Ærgerligt." Mumlede han og trak på skuldrene.

"Hører du efter!? Vi skal sku da køre tilbage efter hende!" Råbte jeg og sprang op fra stolen, og hev i ham for at få ham med.

"Rose, tænk dig lige lidt om." Sagde han irriteret og skubbede mig ned i stolens sæde.

"Cafeteriaets personale har nok taget sig af hende, og hvis de afleverer hende til politiet vil de jo finde frem til hun er din. Og kan du overhovedet huske hvilken tank det var vi glemte hende på?" Sagde han pædagogisk.

"Jamen... jeg har også glemt min computer." Peb jeg, og begyndte at græde.

Ikke nok med Chloé var ved nogle fremmede mennesker og vi ikke havde en jordisk chance for at finde hende, så havde jeg mistet min elskede computer. Alle mine billeder, filer, videoer, stile og artikler var væk! Jeg kunne slet ikke rumme det, derfor græd jeg også bare. Jeg var ikke typen som havde svært ved at græde, normalt holdte jeg bare mine tårer inde. Ikke at jeg begyndte at græde hvis der var en som sagde min kjole var grim, så følsom var jeg dog ikke. Normalt græd jeg heller ikke hvis jeg var sammen med nogle som jeg ikke kendte eller ikke følte mig trygge ved, men eftersom jeg kendte Justin rimelig godt og var forholdsvis tryg ved ham, kunne jeg sagtens græde foran ham. Selvom jeg så ucharmerende ud når jeg græd, but i don't care. Justin havde godt af at se hvor ucharmerende piger så ud, for han var efterhånden kun van til plastiktøser fra Hollywood...

"Rose, tag det nu roligt, hun har det jo godt. Ingen kunne finde på at gøre hende noget ondt." Sagde Justin og lagde en trøstende arm om mig.

"Måske, men min computer..." Hulkede jeg og lukkede øjnene sammen.

"Du kan få en ny, jeg kan godt betale d"

"- Jamen det hjælper jo ikke noget! Jeg havde alle mine gamle billeder på den, nu har jeg ikke noget fra mere end en måned tilbage, jeg får aldrig det der var på den tilbage. Mine artikler og alt mit arbejde er væk, nu får jeg aldrig et job! Ingen gider have mig, fordi jeg bliver fattig og bor på gaden, og jeg kan ikke engang dø med 5000 katte, for det har jeg ikke engang råd til!" Afbrød jeg ham hulkende og snøftede.

For en gangs skyld gjorde Justin det rigtige. Han trøstede mig, som han gjorde da vi var mindre. Lagde sine beskyttende arme om mig, og agede mig blidt på ryggen, mens jeg kunne græde ud i hans favn. Han sagde ikke noget, det at han var til stede og tog sig af mig var nok.

"Jeres mad er klar." Sagde kantinedamen monotont. Justin lavede tegn til hun bare kunne sætte det, og skubbede nogle pengesedler over til hende.

"Det er ikke sandt ingen vil have dig." Hviskede han og kyssede mig i håret, da jeg stoppede med at hulke, men bare havde tårer der rendte ned af mine kinder.

"Jo, jeg er også så dum, jeg siger altid det forkerte på forkerte tidspunkter, misforstår alt, jeg er dumpet i fysik og biologi, min søster har giftet sig med en dreng kun pga. hans penge, jeg er for grim til at arbejde i Sephora og min far er død i krigen!" Græd jeg, og startede på nu med at hulke.

"Rose." Sagde Justin og løftede mit hoved op, så vi fik øjenkontakt.

"Ved du hvor meget jeg beundrer dig? Ønsker jeg kunne være ligesom dig? Hver gang vi møder nye mennesker, er de altid helt vilde med dig. Der findes ingen i verden som har fordomme mod dig, for du giver altid andre en chance. Du er altid sjov, også selvom du prøver at være seriøs. Du har altid et smil på læben, og du ved altid præcis hvad du skal sige hvornår. Du er den smukkeste pige jeg kender, hende alle pigerne vil være, og alle drengene vil have. Du er fuld af selvtillid, og selv om jeg nogle gange sviner dig til, lader du det aldrig gå dig på." Sagde han, og tørrede tårerne væk fra mine kinder.

Alt det han sagde, det rørte mig virkelig. Jeg tror aldrig han havde sat noget så sødt til mig. Det overraskede mig meget at Justin havde en så følsom side, for her på det sidste havde har bare været en hård nød.

Han førte en tot hår om bag mit ene øre, inden han langsomt rykkede sit hoved tættere mod mit, og lod væres læber mødes i et kys. Et længeventet kys, hvor vi begge var med på den. Jeg åbnede min mund en anelse, og lod vores tunger mødes.  

 

***

 

I har måske set mine nye movella Only Human l Justin Bieber. ?

Det er mit bidrag til Inspireret af en sang konkurrencen, og hvis i ikke har tjekket den endnu, så tag endelig et kig forbi. Den er noget mere seriøs end mine sædvanlige movellaer, og der ligger ikke helt så meget vægt på at det altså er selveste Justin Bieber som i mine andre moveller, men er selv ret godt tilfreds med den.

Den er også helt færdig, så I kan læse det hele på omkring 15-20 minutter, for den er ikke så lang ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...