Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
37050Visninger
AA

17. Patience - Take That

Jeg vågnede med en rædselsfulde hovedpine. Jeg åbnede øjnene, og det første jeg fik øje på, var Justins nøgne brystkasse. Irriteret skubbede jeg lidt til ham, hvilket fik ham til at mumle noget utydeligt og vende sig om. Jeg fik straks øje på de dybe kradsemærker Justin havde i ryggen, og mit blik landede straks på mig selv. Jeg så ned under dynen, og jeg var freaking nøgen!

"Justin dit perverse dyr!" Råbte jeg og slog ham hårdt, oven på de mange kradsemærker.

"Hvad er der nu?" Sukkede han og åbnede træt sine øjne.

"Hver eneste gang jeg har mistet bare en smule af min fornuft, har vi freaking sex!" Råbte jeg og satte mig op.

"Du skulle have hørt dig selv i går! Oh Justin det er vores hemmelighed, åh Justin!" Vrissede han og borede sine øjne ind i mine.

"Jeg hørte mig selv, og dig! Åh Rosalie, åh du tænder mig!" Hvæsede jeg og tog min bh på.

"Det er så typisk dig, altid at give andre skylden!" Råbte han og rejste sig fra sengen og tog sine boxers på.

"Så det hele er min skyld!? Nu du er i gang, så burde du beskylde mig for at Gadaffi blev præsident!" Råbte jeg og rejste mig op og tog mine trusser på.

"Det kunne det fandeme godt være!" Råbte han og gik hen mod mig.

"Tak, tusinde tak! Og nu vi er i gang, så burde du også vide at det var mig der dræbte J.F Kennedy i 1963!" Sagde jeg irriteret og borede øjnene ind i hans. 

"Du ligner også en på over 60." Sagde han flabet. 

"Åh, tusinde tak - så passer vi jo perfekt sammen!" Sagde jeg med et stort flabet smil. 

"Og gæt engang hvem der snakker udenom?" 

"Dig." Sagde jeg irriteret.

"Jeg vil nu mene dig, eftersom du leder en samtale om sex ind på Osama Bin Laden, men hvad kan jeg gøre ved det - det er måske ham du drømmer om at knalde om natten?" 

"Tror du virkelig jeg har lyst til at ligge i ske med en muslimsk tyran?" 

"Så du er også racist? Waouw, du overrasker hele tiden!" Udbrød han flabet. 

"Jeg er racist? Jeg har hørt om de der racist-videoer som du har lavet. Hvis der var en af os som virkelig skulle være racist, så var det da mig. Du har sku da venner med en anden hudfarve, tror du virkeligt de synes det er fedt at du synger om store fede negere?" Hvæsede jeg, for ingen - og jeg mener seriøst INGEN skulle kalde mig racist. 

"Jeg har taget ansvar for mine handlinger i fortiden. Kender du ordet ansvar? Det betyder at tage sagen i egen hånd, og ikke bare ligge det hele over på en anden. Ej hvor sjovt, det beskriver præcis sådan som vores situation er lige nu? Du ligger alt lortet over på mig og beskylder mig for  at have voldtaget dig." Sagde han surt med et blik som viste, hvor meget jeg havde pisset ham af. Måske var vi også gået lidt for vidt, men han havde sku da selv startet? Han startede altid!

"Ansvar. Hvem af os to der tager fucking ansvar? Vi skynder os afsted, på grund af din fucking berømmelse som du ikke tager en skid ansvar for! Og hvad får vi ud af det? Vi glemmer Chloé på en tankstation, på grund af dig! Jeg foreslår at køre tilbage, netop for at tage ansvar og hente en hund som kan dø af fucking sult eller blive voldtaget af en eller anden sindssyg mand! Dit svar? Nej, det er ligemeget, der er nogen på tanken som kan adoptere hende. Fucking nej!" Hvæsede jeg og skubbede til ham, så han trådte et skridt tilbage. Jeg havde drømt om at skubbe ham i gulvet og se ham tude, men så stærk var jeg ikke rigtigt...

"Det var din fucking hund, altså var den DIT ansvar - ikke mit!" Hvæsede han og greb hårdt fat om min overarm. 

"Ja, heldigvis. For hvis den havde været dit ansvar, så ved hele verden jo godt hvad der var sket. Du havde lige taget lidt stoffer, sovet sammen med en spansk luder og kastet for gammelt mad på din nabos hus. Og ej må vi ikke forglemme, at du også lige skal ud og køre ræs på en offentlig vej, hvilket er livsfarligt for alle i en radius af to fucking kilometer!" Råbte jeg og borede mine øjne ind i hans. 

"Og det kommer fra dig? Som først overtræder færdselsloven for derefter at stikke tungen ned i halsen på en betjent, udelukkende for at undgå en bøde?" 

"Ja, det kommer fra mig. Mig som ikke har råd til at betale en bøde, fordi jeg ikke er ligesom dig. Nogle kendte har talent, andre, ligesom dig, ved hvis røv de skal slikke for a", sagde jeg og blev afbrudt af min telefon som ringede... 

"Hvad!?" Hvæsede jeg ind i telefonen. 

"Wow, rolig nu skat. Jeg ville bare ringe for at høre om du havde planer i julen?" Sagde min mors pædagog-stemme i telefonen. 

"Om jeg har planer i julen? Kvinde, se dig omkring - det er fucking august! Solen skinner og mågerne skider hvor du gider -  hvem fanden tænker på hvor mange ænder de skal partere til jul!?" Råbte jeg til min stakkels mor som virkelig ikke havde fortjent den vrede. Justin havde fortjent det hele og mere til. 

"Skat du virker oprevet. Jeg ringer tilbage senere." Sagde hun og lagde hurtigt på. Tak skæbne for det, ellers havde hun 100% fået endnu en sviner. 

 

***

 

Justin havde været en kylling og var skredet, og jeg havde lagt mig til at sove igen. Jeg vågnede omkring middag, hvor jeg bestemte mig for at det nok var tid til at få noget mad - ikke mindst på grund af min mave som hungrede efter mad. 

Halvt sovende gik jeg i bad og gjorde mig klar til at forlade hotellet. Dagens make-up blev meget simpel, for jeg var stadig udmattet af den lille fest jeg havde haft dagen før og Justins og mit skænderi. Min kjole var en tætsiddende sort kjole med en lang lysegrå cardigan over. Mine sko var et par lysegrå stilletter som matchede cardiganen.

Jeg tog elevatoren ned, og da elevatorens døre åbnede sig igen, og jeg gik ud, blev jeg hurtigt skubbet ind igen af Justin. 

"Undskyld mig?" Sagde jeg og så fornærmet på ham, mens han havde travlt med at få elevatoren til at gå op. 

"Der er nogle paparazzier dernede." Sagde han bare.

"Og?" Spurgte jeg med et løftet øjenbryn. 

"Så vi tager elevatoren op og venter et par timer med at køre." Sagde han og pindede det så meget ud, at jeg følte mig som den dummeste person på jorden.

"Jeg er sulten, så desværre." Sagde jeg og trykkede på restaurant-knappen. 

"Og du er så egoistisk at vade ned gennem restauranten og bestille noget mad, hvilket afslører at jeg bor her på hotellet, og så vil vi ikke kunne komme væk før i morgen." Sagde han og så bebrejdende på mig. 

"Når du siger det på den måde... Så ja." 

"Du er utrolig." Sagde han og rystede på hovedet.

"Utrolig klog, sød, generøs, sexet... Ja." Sagde jeg med et flabet smil. 

"Den er god med dig." Mumlede han og skubbede mig ud af elevatoren. 

"Ey, jeg skal ned og have morgenmad." Udbrød jeg og snurrede rundt for at gå ind i elevatoren. 

"Glem det, du kan bestille roomservice." Sagde han og trak mig tilbage mod ham. 

"Fint, roomservice er da også fint.." Sagde jeg og gik efter Justin tilbage til værelset. 

"Lad være med at lyde så irriteret, du får præcis det samme mad. Forskellen er bare at du får lov til at æde det i sengen, så det bliver sku da ikke være af det." Sagde Justin skarpt og åbnede døren til vores hotelværelse. 

"Jeg sagde det var fint." Sagde jeg irriteret og understregede ordet fint. 

Jeg fór hen til telefonen og fandt menukortet frem, mens jeg ringede restauranten op. Da jeg fik forbindelse til den, bestilte jeg nogle pandekager og et glas appelsinjuice. Og nogle pandekager og et glas appelsinjuice til Justin også, for han kunne åbenbart ikke selv ringe ned og bede om noget mad. 

Cirka ti minutter efter vi havde bestilt maden, ringede det på døren, og en mand kom ind med en vogn med mad. Pandekager, sirup og juice. Justin takkede pænt for maden, hvorimod jeg var mere optaget af at få noget mad. 

"Du kunne i det mindste sige tak til ham." Sagde Justin, da manden med maden var gået. 

"Pas du bare dig selv, det har du vidst rigeligt i..." Mumlede jeg og drak noget appelsinjuice. Han svarede ikke, sikkert fordi han ikke gad svare, eller også havde han indset at han havde rigeligt arbejde med at holde tyr på sig selv? 

Hvis jeg skulle se realistisk på det, så var det nok nummer et som var svaret. Justin ville aldrig give mig ret i noget som omhandlede ham og han opførelse. 

Jeg spiste alle min pandekager ned til sidste krumme, og satte den tomme tallerken på sengen. Hvilket i følge Justin slet ikke var i orden, så jeg måtte endnu engang høre på hans brok.... God, jeg fik stress af ham!

"Jeg har sku ikke tålmodighed til det her i dag, når du har lyst til at køre, så kan du finde mig nede i lobbyen." Sagde jeg og tog fat i dør-håndtaget. 

"Har du glemt paparazzierne?" Spurgte Justin en anelse irriteret og borede blikket gennem mig. 

"Jeg er træt af dig, ikke dement." Sagde jeg og skred ud af døren, inden Justin kunne nå at få startet endnu en diskussion. 

Da jeg trådte ud af elevatoren, var det første jeg så paparazzier - over alt. For helvede da også, kunne man ikke en gang få lov at sidde i fred? Det var sku sidste gang jeg kørte med Justin...

 

***

 

Til de morgenfriske et nyt kapitel (og jer der så bare læser det senere).

Og forresten har jeg en glædelig nyhed - i dag kommer der et lææænge ventet kapitel til..... GOOD GIRL! Wuhuuu! Jeg er ret sikker på at et par stykker af jer har ventet på det, så here it is! Publicerer det i eftermiddag mellem 13.00 - 15.00. Skal lige have lavet nogle lektier, gjort rent, fixet min playliste (KOMMENTER MEGET GERNE HVIS I HAR NOGLE GODE SANGE JEG SKAL HØRE!!!), inden jeg kan få det publiceret. Og mens i så læser det(håber jeg), vil jeg tage et laaangt bad! 

Husk at like, favoritisere go amid meet gerne en kommentar om hvad i syntes om movellaen, et par gode sange og måske om i også følger med i Good Girl? 

Men i hvert fald så kommer i jo til at høre fra mig igen om nogle timer, så vi snakkes. 

XXXXXXXXXXXXX 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...