Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
36973Visninger
AA

23. Not A Bad Thing - Justin Timberlake

Jeg havde sovet en time i bilen, og de sidste fem havde jeg bare ladet som om, at jeg sov. Det var ikke personligt, men jeg havde ikke så meget lyst til at være vågen i Justins selskab. Min samvittighed var efterhånden kommet tilbage, som om den aldrig havde været der, og jeg følte mig så pokkers skyldig. Men det var jeg jo også. Og rigtig dum. Alle mine beklagelser over, hvor skyldig jeg var, måtte være ulidelige at høre på. Men jeg var sku sur på mig selv, for hvordan kunne det lykkedes at være utro med sin eks, finde de gamle, alt for kærlige følelser frem og bare lyve alle omkring mig direkte op i ansigtet? 

Jeg kendte ikke selv svaret, virkelig. 

"Rosalie, vi holder ind nu." Sagde han og ruskede mig let i skulderen, da han jo som sagt troede, at jeg sov. 

"Hvor er vi?" Spurgte jeg og strakte mig. 

"New Mexico." Sagde han, inden han steg ud af bilen. 

Jeg spændte min sele op og gik også selv ud af bilen, da jeg jo ikke kunne undgå ham for evigt. Nogle gange måtte man stramme ballerne sammen og tage tyren ved hornene. 

Mens Justin tog to kufferter ud af bilens bagagerum, så jeg mig rundt omkring, dog flyttede jeg ikke fødderne en eneste gang. Vi stod på en parkeringsplads til et lille motervejshotel, som sikkert ikke ville blive det bedste hotel, vi havde boet på. Men det var sku okay - måske jeg var heldig, de havde enkeltsenge, så det var nemmere at modstå Justin, som osede af ren sex, når han stod med pjusket hår i boxers foran spejlet, inden han skulle sove? 

"Skal du med?" Spurgte han med et grin og puffede til mig med skulderen, så jeg vågnede op fra min trance. 

"Åh, ja." Sagde jeg og gik med ham ind på hotellet, hvor vi fik et værelse. 

Hotellet var småt og havde kun en etage udover stuen. Alle værelserne lå vidst nok på 1. sal, så der skulle vi selvfølgelig op. Det tog ikke lang tid at finde vores værelse, for der var nok omkring 50 værelser i alt, og der var skilte til at vise, hvilket retning man skulle gå. Da vi låste os ind på værelset, blev jeg faktisk positivt overrasket. Luksus var det jo selvfølgelig ikke, men det var nu helt okay. En dobbeltseng, to sengeborde med sengelamper, et rent, lidt gammelt badeværelse og en mørkebrun kommode. Jeg havde set bedre, men bestemt også værre. For eksempel det sted, vi sov, hvor der ikke var nøgler til dørene. Og ham receptionisten or whateva var seriøst skræmmende. 

Mens Justin var ude på badeværelset, tjekkede jeg min telefon. Jeg havde fået en besked fra Josh, som jeg desværre ikke havde opdaget, da den kom. I stedet for at svare ham, ringede jeg ham op. Det var meget hurtigere at snakke i telefon, og så savnede jeg ham også, trods min mere eller mindre forfærdelige affære, eller affærer, med Justin. 

"Hej, skat." Sagde Joshs stemme i telefonen. 

"Jeg ville bare lige ringe, i stedet for at skrive til dig." Sagde jeg og lagde mig ned i sengen, som var en smule hård, men ikke så meget at det var decideret ubehageligt. 

"Selvfølgelig, hvordan går det?" Spurgte han.

"Okay, vi er i San Francisco om to dage, tror jeg nok han sagde." 

"Hvad mener du?" Spurgte han underligt, og det gik op for mig, at han troede jeg allerede var i San Francisco med familien. 

"Øhh... Årh, sagde jeg dage? Jeg mente to timer! Vi er på vej hjem fra nogle af min mosters venner, som vi skulle besøge, og de bor tre timer væk fra byen. Omkring L.A." Sagde jeg og håbede, at min løgn kunne rede min anden løgn. 

Hvor lød jeg bare som et dårligt menenske - løgne her og løgne der! 

"Okay, var det hyggeligt?" Spurgte han, og jeg kunne ånde lettet op. 

"Rigtig hyggeligt. Hvad med dig, har du lavet noget sjovt for nylig?" Spurgte jeg ham.

"Ikke rigtig. Mest bare arbejdet."

"Det er vel også okay." Sagde jeg og vidste ikke helt, hvor jeg skulle føre samtalen hen. 

Normalt havde jeg aldrig problemer med at snakke, når det var med Josh. Men nu hvor halvdelen af det, jeg tidligere havde sagt, alt sammen var løgn, vidste jeg ikke, hvad i alverden jeg skulle snakke om. Nok mest fordi jeg var nervøs for, at han skulle finde ud af, hvad det var jeg havde gang i. Pt. var jeg nok verdens dårligste kæreste. Jeg løj konstant overfor ham, og mens han sad hjemme og arbejdede, dyrkede jeg sex med min eks, som han aldrig var kommet godt ud af det sammen med. Jeg tror, at de, i de mindre klasser, ligefrem hadede hinanden. Hvilket var sygt - der var tre års forskel mellem dem!

Og det var en del, når man var 14 år. 

"Fint nok. Jeg glæder mig bare til, at du kommer hjem igen." Sagde han.

"Ja, også mig." 

"Badeværelset er ledigt nu, hvis du vil derud." Sagde Justin, og som så mange andre gange fik jeg et chok. 

"Jeg må gå nu." Sagde jeg ind i telefonen, da jeg helst ville undgå at snakke med Josh, når Justin var i rummet, da det næsten kun kunne gå galt. 

"Okay, jeg ringer igen i morgen. Elsker dig." Sagde han forstående. 

"I lige måde." Sagde jeg hurtigt, inden jeg lagde på. 

Jeg lagde min telefon hen på sengebordet, inden jeg gik hen i min kuffert og tog min toilettaske. Jeg gik ud på badeværelset og gjorde mig klar, hvilket indebar de sædvanlige ting i min routine. Da jeg var færdig med det, lagde jeg mig ned under dynen. Mit blik gled hen på Justin, som rigtig nok stod i sine boxers og så utrolig forførende ud. Jeg bed mig i læben og vendte ryggen til ham, da det langt fra ville ende godt, hvis jeg blev ved med at se på ham. 

På et tidspunkt kunne jeg mærke nogen lægge sig ned i sengen. 

"Var det din hemmelige beundrer?" Spurgte Justin med et grin.

"Hvis du hentyder til dig selv, så ja." Sagde jeg med et skævt smil og åbnede øjnene, hvor jeg fandt ud af, at vi lå uansvarlig tæt på hinanden. 

"Det gør jeg ikke." Sagde han og trak mig helt ind til sig, så jeg kunne mærke det varme blod pumpe rundt i hans krop. 

"Justin, hvad er det, vi har gang i?" Spurgte jeg opgivende. 

"Hvad vi har gang i?" Spurgte han med et løftet øjenbryn. 

"Ja. Hver eneste gang du rører mig, har jeg lyst til dig, og i går sagde du, at du elsker mig. Sådan er venner ikke." Sagde jeg og så op på ham. 

"Måske er vi ikke venner." Sagde han og fangede mine øjne med sit blik. 

"Vi kan ikke være mere end venner. Det er bare forkert.." Mumlede jeg og så ned, da hans brune øjne, som jeg kendte så godt, forførte mig. 

"Rosalie, du kan ikke forhindre livets gang. Nogle gange går det, som man ønsker, andre gange gør det ikke. Man må stole på, at hvad end der sker, så er det det rigtige."

 

***

 

Synes lige, det passede godt at cutte den her, så det gjorde jeg. 

Må jeg have lov at spørge, hvad I synes om movellaen samlet set? 

Jeg er faktisk selv rimelig tilfreds, selvom nogle af tingene er en smule urealistiske, men det er jo også fiktion, haha. xD

Og så til de to ting, som jeg altid gør: Takker og undskylder. 

Takker for jeres tålmodighed, søde ord og mange likes. 79 - det er ret awesome, hvis jeg selv skal sige det. :D<33

Og undskylder for, at der ikke kommer flere kapitler. Tiden er der desværre ikke, og hvis den var, så ved I måske, at jeg ville skrive konstant. 

Men denne movella lagger mod ende,og jeg er ved at skrive på nogle nye, som derefter vil blive udgivet. Men jeg har faktisk en hel del udkast, 10 styks, så der er lidt af hvert, og jeg må lige finde ud af, hvilken der skal udgives først.

Suk, sikke et dilemma. ;)

I må have det godt, og passe på jer selv, nu når Egon (meget frygtindgydende navn) kommer til jeres del af landet. Selvom han nu nok ikke er så slem. Han har i hvert fald allerede taget fat her, hvor jeg bor, og jeg har da været udenfor og sådan uden at få en tagsten i hovedet;)<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...