Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
36980Visninger
AA

18. Little White Lies - One Direction

"Vi er forhelvede i Tennessee." Sagde Justin vredt og bankede en knytnæve ind i rattet, så et højt dyt lød.

"Det kan lige så godt være dig som er kørt forkert!" Vrissede jeg og borede øjnene ind i siden af ham.

"Men det er din skyld!"

"Hvordan kan du vide det!?"

"Fordi du er verdens værste til geografi og ikke en gang kan finde rundt i Stratford, hvor du har boet hele dit liv!" Råbte han og sendte mig et ondt blik.

"Til mit forsvar er der altså mange små forvirrende gader!" Forsvarede jeg mig og hev et glas hindbærmarmelade op af min taske.

Hindbærmarmelade var det bedste i stressede situationer.

"Det hjælper os jo ikke nu, vel?" Vrissede han og tog en udkørsel, så vi kunne få vendt bilen.

"Undskyld så, hvis du er så sikker på det er mig!"

"Det er dig." Mumlede han surt.

Jeg gad slet ikke svare ham, for han var umulig at snakke med. Vi kørte ind gennem en rimelig stor by, hvor Justin holdte ind til siden.

"Hvad skal du?" Spurgte jeg, og så hen på den 7-elleven han holdte foran.

"Jeg tror jeg kendte ham fyren som gik her ind." Mumlede han og gik ud af bilen.

Jeg sukkede højt. Som om han havde set en fyr som han kendte i en tilfældig 7-elleven, mens han sad og beskyldte mig for at være kørt forkert og være dårlig til geografi. Jeg havde en kort diskussion med mig selv om jeg skulle gå ind i butikken eller ej, hvor jeg til slut bestemte mig for at gå der ind. Fandeme nej om jeg havde tid til at sidde her og glo. Jeg forlod bilen og gik ind i den lille 7-elleven butik. Jeg så rundt, indtil jeg fik øje på Justin og en anden dreng som stod og grinede. Jeg sukkede igen, inden jeg gik over til dem.

"Eftersom det var så stort problem vi er her, kan vi så køre videre eller hvad?" Spurgte jeg utålmodigt Justin, og lagde armene over kors.

"Så det er hende du har været i seng med! Godt gået JB, du har sku været heldig!" Udbrød ham drengen og gav mig elevatorblikket.

"Ey, hvordan kunne du vide det?" Spurgte Justin grinende.

"Du har altid det der flabede smil på, når du har fået noget." Grinede ham drengen.

"Det var en stor fejl, og nu har du bare at få gang i din lorte bil." Vrissede jeg og hev i Justins arm.

"Slap af, Shawty, køb noget hindbærmarmelade." Grinede han og smækkede mig i røven.

"Åh.. Så du er den omtalte Shawty." Sagde drengen mistænksomt og med et bredt smil.

"Zip, Jackson!" Sagde Justin hårdt og gav ham et dræbende blik.

"Vi smutter nu, see ya." Sagde Justin, og gav Jackson et mandekram, inden han trak mig med ud af butikken.

 

***

 

"Du kan bare finde et bord, så bestiller jeg." Sagde Justin og sendte mig et sødt smil. Jeg nikkede, og gik ned for at finde er bord.

Efter vores skænderier i morges, var vi begge blødt op igen. Det var dejligt, for det var virkelig hårdt hele tiden at skulle se på Justin, når jeg var skide sur på ham.

Jeg satte mig ned ved et bord i den anden ende af caféen. Vi gad ikke spise på restaurant i dag, da det helst skulle gå nogenlunde hurtigt. Vi var jo som sagt kørt forkert et sted, og nu skulle vi indhente en masse tid! Det vat utroligt ingen af os havde opdaget det, for vi havde kørt den forkerte vej i en tre dage, og det svarede til en del kilometer!

Min telefon bippede, så jeg tog den op og så en besked fra Josh.

'Er du kommet hen til din faster, skat?'

'Ja, her er rigtig hyggeligt.' Svarede jeg. Jeg vidste godt det var dumt at lyve, men hvorfor fortælle ham om Justin? Ingen af dem kunne lide hinanden, og hvis Josh fandt ud af jeg kørte med ham, ville han helt sikkert flippe ud. Og endnu værre, hvis han fandt ud af jeg havde haft sex med ham!

Kun guderne måtte vide hvad der så ville ske. 

'Godt, savner dig.' Skrev han tilbage. Et stort smil bredte sig på mine læber, for jeg elskede når han sagde han savnede mig. Det var så sødt, virkelig.

"Hvad sidder du og smiler sådan over?" Spurgte Justin og satte sig ned over for mig.

"Ikke noget. Jeg glædede mig bare til at få noget at spise." Løg jeg og sendte ham et smil.

"Løgner. Hvem skriver du med?" Spurgte han grinende og puffede til min skulder.

"Ikke nogen." Mumlede jeg og lagde min telefon på bordet.

"En lille kæreste måske?" Sagde han drillende og løftede sine øjenbryn op og ned et par gange.

"Helt ærligt, selvfølgelig ikke! Jeg nyder singel livet!" Løj jeg og sendte ham et smil.

"Nå nå, man kunne da aldrig vide." Grinede han, og begyndte at spise noget af sin mad.

"Du har måske en lille kæreste?" Spurgte jeg ham drillende, og puffede til hans skulder, præcis som han gjorde ved mig.

"Selvfølgelig ikke! Jeg ville sku da ikke rende rundt og kysse med dig, hvis jeg havde en kæreste!" Grinede han.

Nej, selvfølgelig ville han ikke det. Præcis ligesom han ikke ville have sex med sin gamle bedste ven, hvis han havde en kæreste. Jeg ville nødigt indrømme det, men på nogle punkter var Justin sku et meget bedre menneske end mig. 

"Men hvem skriver du med?" Spurgte han igen.

"Ikke nogen..." Sagde jeg irriteret.

"Det er ikke en 'ikke nogen', hvis personen kan få dig til at smile så meget!"

"Okay... Det er fordi jeg er lesbisk." Løj jeg og så ned i bordet.

Dårlig løgn Rosalie, dårlig freaking løgn!

"Helt sikkert, det lød ellers ikke som om de var lesbisk da vi havde sex."

"Jeg ville bare prøve noget nyt." Sagde jeg og trak på skuldrene.

"Det føltes sku ikke som om du var van til noget andet!" Grinede han og drak noget af sin Fanta.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg undrende.

"Du ved hvad jeg mener." Sagde han og blinkede med det ene øje.

"Det kaldes skuespil." Sagde jeg og klappede mig selv på skulderen.

"Nu du siger det, kan du huske vores lille aftale?" Grinede han og blinkede til mig.

"Angående den. Så god er jeg heller ikke..."

"Hallo? Du havde drama i fem år! Så dårlig kan du heller ikke være." Svarede han og smilte sødt til mig.

"Fint, så er det en aftale!" Svarede jeg.

"Det var det så i forvejen." Sagde Justin, hvilket fik mig til at flække af grin.

"Den gamle Rosalie er tilbage!" Sagde Justin glad med et stort smil.

"Den gamle Rosalie?" Spurgte jeg med et løftet øjenbryn.

"Du er den sjove Rosalie, som griner og ikke hele tiden er seriøs!"

"Kommer fra dig? Indtil nu har du ikke lavet andet end at holde din kolde facade oppe!" Udbrød jeg og slog ud med armene.

"Vi trængte nok bare til en hård omgang." Sagde han og blinkede til mig.

"Ad." Sagde jeg og rynkede på næsen.

"Hold da op, du kan sku da ikke sige ad til noget som du var så vild med for mindre end et døgn siden." Grinede han.

"På nogle punkter kunne jeg bedre lide den kolde Justin." Mumlede jeg og tog en bid mere af min sandwich. 

"Jeg var ikke den kolde Justin, bare Justin. Ligesom nu." Svarede han.

Bla bla, han kunne sige hvad han ville. Han havde sku smidt en facade! 

 

***

 

"Vi skal forresten lige holde ind ved er par venner nogle dage." Sagde Justin og kørte over i lyskrydset.

"Hvornår?" Spurgte jeg en anelse irriteret og så hen på ham.

"Nu, de bor i denne her by." Svarede han og drejede op af en villa vej.

"Tak fordi du siger det i så godt tid." Mumlede jeg.

Vi kørte ind i en stor indkørsel til et flot hus, og i første sekund overraskede det mig at det vat Justins venner som boede her. Men så kom jeg i tanke om han jo også havde alle sine celebrity venner, så der hele gav pludselig mening.

"Justin, what up!" Blev der råbt, og en mørk fyr kom gående ned mod bilen med spredte arme.

Justin åbnede døren og gik ud af bilen, for at trække ham fyren ind i et mandekram. Jeg sukkede, inden jeg også gik ud af bilen, og hen til Justin og hans ven.

"Så for Søren, du har en dame med?" Sagde ham den mørke fyr overrasket og gav mig elevatorblikket.

"Rosalie." Sagde jeg og rakte min hånd frem.

"Lill." Svarede han og rystede min hånd.

"Hyggeligt at møde dig." Sagde jeg og sendte ham et smil.

"Jeg kan sku ikke fatte JB har dame på." Grinede han og rystede på hovedet.

"Og du har ikke engang fortalt om hende, hvad sker der mand?" Grinede han og så hen på Justin.

"Hun er ikke min dame, bare en veninde." Svarede Justin.

"Nå så det er hun. Du ringer bare hvis du er frisk på en hyggelig nat." Sagde Lill og blinkede til mig, for at vise det var en joke.

"Ey, lad hende være." Sagde Justin irriteret og gav Lill et hårdt blik.

"Ahahaha - bare rolig dude, du kan få hende for dig selv." Grinede han og skubbede til Justin med sin skulder.

Vi fulgte med ham ind i huset, hvor han viste os hvor vi kunne stille vores kufferter, og præsenterede os for sin kæreste, Maisha. Hun var rigtig flink, og de var rigtig søde sammen. Jeg måtte dog indrømme det var en smule akavet, når de sad og kyssede, så mig og Justin bare kunne sidde og glo på dem, indtil de var færdige med at udveksle mundbakterier.

Lækkert...

 

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...