Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
37046Visninger
AA

2. Favorite Girl - Justin Bieber ft. Ludacris

2008

 

"Oh my God, jeg kan ikke fatte, vi har billetter til verdens bedste kamp!" Hvinede jeg og klappede i hænderne.

"Ro på, Rose. Du besvimer bare, inden vi overhovedet når derhen." Grinede min fjogede fætter, Chaz.

"Det skulle ikke undre nogen, hvis hun gjorde." Mumlede Ryan, inden han begyndte at grine i kor med Chaz.

"Hvis I er sådan der, gider jeg slet ikke snakke med jer." Sagde jeg surt og lagde armene over kors.

"Vi gør dig glad med gratis stripshow, wuuuh!" Hujede Ryan og rev op i sin t-shirt.

"Styr dig lige, vi er i et tog." Sagde jeg irriteret og slog ham over armen. Nogle gange kunne man altså godt mærke, at de var et par år yngre end jeg.

Men jeg lod det ikke slå mig ud, eftersom vi sad i et tog, fra Stratford til Toronto, for at se verdens bedste basket kamp nogensinde! Jeg siger det igen, I drømmer ikke om, hvor heldige vi var at få billetter til den kamp! Vi sad alle sammen oppe hele natten og ventede på, at billet salget gik i gang, og gæt hvem der fik dem? Mig, selvfølgelig!

"Shawty, you act like my mother, yeah. I don't really understand why-yhye!" Sang Justin, da han kom dansende tilbage fra toilettet. Irriteret rullede jeg med øjnene, hvilket han bare grinede af, inden han satte sig ned ved siden af mig.

"Seriøst, jeg mente det, dengang jeg sagde, du skulle stoppe med at kalde mig det." Sagde jeg monotont og gav ham dræberblikket.

"I do not care at all." Sagde han syngende og agede blidt min kind. Jeg fnyste irriteret og fjernede hans hånd fra min kind.

Yes, jeg var typen, som let blev irriteret...

"Næste stop - ggnlsmdl." Lød det uforståeligt ud af højtalerne. 

"Vi skal af der, åh gud, åh gud - vi skal være nogle af de første!" Råbte jeg, og tog ivrigt fat i min taske, inden jeg kravlede over Justin for at komme først ud af toget.

"Ey, Shawty, de åbner ikke op før klokken otte, så vi har god tid." Grinede Justin og tog fat om mit håndled.

"Ja ja, kom nu, de første 50 får en signeret t-shirt." Mumlede jeg og trak i Justin og Ryan for at få dem op.

Hvis jeg havde haft tre arme, havde jeg også trukket i Chaz, men desværre havde jeg kun to. Nogle gange ville jeg virkelig ønske, at jeg var et misdannet dyr. Suk...

"Kvinde, klokken er syv, og det tager altså kun en halv time at gå derhen." Sagde Chaz og rejste sig protesterende.

"Ja, og hvis vi løber, kan vi måske nå at komme blandt de 200 første, så skynd jer." Sagde jeg irriteret og begyndte at gå hen mod togets udgang. Bag mig kunne jeg høre tre lange suk, og da jeg vendte mig om, var de på vej hen mod mig.

Rosalie her fik altid sin vilje!

 

****

 

"Endelig kan jeg slappe af!" Udbrød Ryan og klaskede sin røv ned i det røde plastiksæde.

"Jeg fik en fucking freaking t-shirt!" Hvinede jeg og krammede t-shirten.

Tro mig, jeg var i den syvende himmel. 

Right, jeg havde prøvet den leg før - altså den syvende himmel. Jeg siger jer, det var ikke noget, jeg skulle prøve igen! Jeg skulle snave med Ryan, og i drømmer ikke om, hvor akavet det var!

"Hvorfor var det så vigtigt at få den t-shirt? Du går jo alligevel altid i kjole." Spurgte Justin med et skævt smil.

"Jeg går i t-shirt og bukser nu." Sagde jeg bestemt og gav ham et virkelig overdrevent smil.

"Helt sikkert..." Mumlede han, stadig med det skæve smil plantet på læberne.

"Æhhh... Er der nogen af jer, der vil have nogle popcorn, inden Chaz spiser dem alle sammen?" Spurgte Ryan og viftede med det næsten tomme popcornbæger.

"Noooo Chaz!" Udbrød Justin og så fortabt på det fattige, fedtede popcornbæger.

"Det der kan så være JERES popcorn. Biebs og jeg går ned og køber nogle til OS." Sagde jeg og lagde tryk på, at det var Justin og mig, og ikke Justin, Chaz, Ryan og mig.

"Og hvad så med mig?" Spurgte Ryan fornærmet.

"Du kan bare lære at styre... det der." Sagde jeg, og pegede over på Chaz, som flækkede af grin. Ja, det var da godt han morede sig. Ikke fordi han nogensinde havde haft problemer med det. Som helt lille havde han altid moret sig over de mærkeligste ting, f.eks. dengang min far fik ny frisure. Og det var ikke engang en mærkværdig frisure, den var skam ganske underspillet og normal.

Justin og jeg skyndte os ned til popcorn boden, da vi kun havde omkring et kvarter, til kampen startede. Og det var ikke særlig lang tid, hvis man overvejede den enorme kø til popcorn boden.

Wow, basket fans var helt vilde med popcorn...

Da det endelig blev vores tur til at købe, skulle vi selvfølgelig vente på, at de lavede nye popcorn. Selvfølgelig skulle jeg vente, jeg var altid så pokkers uheldig!

"Så en stor popcorn og to sodavand - 100kr." Sagde drengen, eller manden, som stod og solgte popcorn.

"Jaer, værsgo." Sagde jeg og gav ham pengene.

"Vil du have et blive-væk-armbånd med til din lillebror?"

"Min lilleb - ohh... det er min bedste ven, så nej tak." Sagde jeg, inden jeg flækkede af grin.

"Ohh.. beklager, i ligner bare ikke nogen fra samme aldersgruppe...." Sagde han og kløede sig i baghovedet. Jeg så hen på Justin, som så mere eller mindre utilfreds ud. Mit gæt var, at han fandt situationen ret akavet.

Okay, seriøst? Der var to års forskel på os, hvor meget forskel kunne det gøre? Åbenbart meget, men jeg indrømmer - Justin kunne godt gå for en 10årig, noget jeg aldrig ville kunne.

"Men.. fortsat god dag," sagde han akavet.

Jeg rullede bare med øjnene, inden vi gik tilbage til vores pladser.

"Det tog godt nok lang tid!" Udbrød Ryan og Chaz i munden på hinanden, da vi kom tilbage til vores pladser.

"Jaer, min 'lillebror' fik tilbudt et blive-væk-armbånd..." Grinede jeg og puffede til Justin.

"Hahahaha, Biebs!" Grinede Chaz og Ryan i munden på hinanden som to hyæner.

"Oh my God, de kommer på banen nu, oh my God!" Udbrød jeg og lavede tegn til Ryan og Chaz, som skulle forsøge at styre deres grineflip. Jeg vidste godt, det ikke ville lykkedes dem, men man kunne vel lige så godt prøve...

 

****

 

"Kiss cam! Jeg elsker det seriøst!" Udbrød Ryan, og kiggede op på storskærmen, hvor to tilfældige mennesker blev udvalgt til at skulle kysse. Det første par blev et gammelt ægtepar, hvilket var virkelig sødt! Det næste blev nogle forældre, hvilket vel også var sødt nok, men nok ret akavet for deres børn... Jeg siger det bare, godt det ikke var mig, der sad der ved mine forældre!

Jeg lagde mig godt ned i det røde plastiksæde, Ryan havde fuldstændig ret, kiss cam var genialt.

"Det næste par har bare at være godt." Mumlede jeg med øjnene limet fast til skærmen, mens jeg tog nogle popcorn fra Justin og proppede i munden.

Kameraet gled rundt over publikum, indtil det stoppede på to mennesker.

Rettelse, indtil det stoppede på JUSTIN OG FREAKING MIG!

Uhyggeligt, jeg så virkelig ucharmerende ud med munden fyldt med popcorn....

"Biebs!" Hujede Chaz og Ryan grinende.

Irriterende unger.

"Okay, vi må vel hellere gøre det." Mumlede jeg og trak på skuldrende. Jeg satte mig lidt mere ret op, og lænede mig ind over Justin, inden vores læber mødtes i et kort kys. Langt fra lige så romantisk og sensuelt som de andre kyssende. Engang så jeg nogen, som virkelig gik til den, hvilket ærligt talt var ret klamt.

"Åhh... Rose kunne lide det!" Råbte Ryan og pegede på mig.

Jeg trak på skuldrene og lænede mig tilbage i mit sæde. Helt ærligt, så meget var der vidst heller ikke at sige om et kys, der havde varet højest to sekunder.

"Og du benægter det ikke, hvor sødt." Sagde Chaz, og sendte et frækt blik til Ryan, som han gengældte, hvorefter de begge kiggede fra mig til Justin.

"Biebs laver damer..."

"Okay, I to er så perverse... Tag jeg lige lidt sammen, tak." Mumlede jeg og drak noget af min sodavand.

Forfærdelige mennesker...

 

***

 

Første kapitel, hvad synes I så indtil videre?

Og har I husket at lægge mærke til, at det her altså er 2008, og ikke 2014?

I hvert fald er det her sådan lidt et kapitel fra 'fortiden', hvilket det næste også bliver, og så kommer vi frem til det dejlige 2014, som vi jo alle elsker. ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...