Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
36996Visninger
AA

20. Complicated - Rihanna

"Seriøst, åben nu!" Råbte jeg og bankede hårdt på døren.

Drengene havde spurgt om jeg ikke ville gå ned og handle, så det havde jeg selvfølgelig gjort. Da jeg så kom tilbage var døren låst, og Lill havde ikke sin ringklokke i orden, så de kunne ikke høre når jeg ringede. Det virkede heller ikke at banke på døren, for det kunne de heller ikke høre. Lige som man troede det ikke kunne blive værre, var det begyndt at regne på vej hjem fra købmanden, hvilket det stadig gjorde. Jeg sukkede og satte mig ned på den kolde jord. Regnen gjorde mit tøj og hår gennemblødt, mens min make-up hang ned af mine kinder.

Måske et vindue var åbent?

Jeg gik rundt om huset, og fandt et åbent vindue. Det var lidt over mit hoveds højde, så jeg skulle virkelig være atletisk hvis jeg skulle komme der op. Jeg gik et godt stykke tilbage, tog tilløb og sprang så. Jeg fik fat i kanten på vinduet og rev mig op. Lige som jeg troede det ville gå, forsvandt alle mine mavemuskler, og jeg kunne ikke komme videre.

Fuck. Mit. Liv.

Jeg sukkede og bankede mit hoved ind i væggen som jeg hang over. Hvorfor var mig røv også så stor!? Hvis den var 1 kg mindre var jeg helt sikkert kommet hele vejen ind, men næ nej!

"Rosalie?"

Jeg så op, og fik øje på Justin som stod splitter nøgen!

"Ad, jeg vil ikke se!" Hvinede jeg og holdte mine hænder for øjnene, hvilket fik mig til at glide lidt tilbage, så jeg fjerne straks mine hænder og greb fat i kanten.

Det kunne godt ende med et brækket ben, hvis jeg faldt ned fra sådan en højde. Eller måske ikke, et blåt mærke var vidst mere realistisk...

"Forhelvede, hvad fanden har du gang i?" Spurgte Justin med et grin og bandt et håndklæde om livet.

"Døren var låst, smarte." Sagde jeg og gav ham dræberblikket, for jeg havde på fornemmelsen at det var ham som havde låst den!

"Jeg hjælper dig ind." Sukkede han og gik hen til mig.

Han tog fat om mine hofter, og rev mig ind mod badeværelset.

"Jeg får din pik i hovedet!"Skreg jeg og skubbede ham væk.

"Hold nu bare kæft, og hjælp til." Mumlede han irriterer, og begyndte igen at rive mig ind.

Han fik mig nemt revet, eller løftet, ind. Jeg rejste mig op, og børstede skidtet af min kjole. Fantastisk dag at tage en lyseblå kjole på!

"Justin, hvad sker der?" Lød det ude fra den anden side af døren.

"Ikke noget."Svarede han og tørrede sit hår i badehåndklædet.

"Okay, vi kommer ind!" Råbte Lill.

Fandeme nej! Jeg skubbede Justin ind i brusekabinen og trak forhænget for. Justin kiggede underligt på mig, men jeg skyndte mig bare at stille mig ind foran ham, så man kun kunne se en skygge, inden jeg tændte for vandet, så vi begge blev gennemblødte. De skulle jo helst få indtryk af at Justin stadig var i bad.

"Hvornår kommer Rosalie lige tilbage med det mad? Jeg er ved at dø af sult!" Udbrød Ronnie.

"Samme her." Sagde Lill.

"Hmm.. Det ved jeg ikke, ring til hende." Sagde Justin.

Ring til hende!? Jeg trådte ham på foden med min stilethæl, hvilket fik ham til at klynke lidt.

"God idé." Sagde Lill.

"Eller vent, måske er det ikke en så god idé. Du har alligevel ikke hendes nummer." Sagde Justin.

"Intet problem, jeg har taget din t" Sagde han, og blev afbrudt af min ringetone.

"Justin?" Lød det grinende, og inden længe var badeforhænget blevet revet for. Både Lill og Ronnie lavede store øjne, og jeg rødmede sikkert helt vildt.

"Holy shit..." Mumlede Ronnie og stirrede på os.

"I har da slet ikke noget kørende." Sagde Lill med stemmen fyldt af ironi.

"Det har vi freaking heller ikke!" Råbte jeg irriteret og borede øjnene ind i Lills.

"Rolig på, tiger." Grinede Justin og lagde armene rundt om mig.

"Det er bare ikke særlig overbevisende. Din kjole er gennemsigtig, i står i en bruser, og Justin er halvnøgen, har sine arme rundt om dig og er pisse liderlig." Grinede Lill og klappede mig på skulderen.

"Du kender mig for godt." Grinede Justin og gav Lill en highfive.

"Eeeww!" Udbrød jeg og fjernede mig straks fra ham.

"Ey, jeg kan ikke styre min tanker." Sagde Justin med er stort smil.

"Når alle os andre kan, så burde det være muligt at du også kunne." Sagde jeg og borede øjnene ind i hans. 

"Du har da ellers en ret så fræk tankegang." 

"Siden hvornår?" 

"Hmm... Den har nok altid været der, men jeg lagde først rigtig mærke til den første gang vi havde sex." Sagde Justin med et flabet smil. 

Jeg gad ikke engang fortsætte den samtale, så jeg valgte at skride. Jeg skulle have en ny kjole på, og derefter ned til Maisha - den enste her i huset som man kunne føre en normal samtale med, uden at sex skulle indblandes.

 

***

 

"Farvel Lill, det var sku hyggeligt!" Sagde jeg og gav ham et kram.

"Og farvel Maisha, det var også rigtig hyggeligt!"

"Helt sikkert, det er ærgerligt i allerede skal afsted." Sagde Maisha og gav mig et kram.

"Ja, men vi er allerede forsinket, så vi har et travlt." Grinede jeg og trak mig ud af hendes arme.

"Og farvel til dig, Ronnie." Grinede jeg og gav ham et kys på kinden.

"Kommer du videre?" Spurgte Justin utålmodigt og så ud af bilens vindue.

Jeg sukkede, og satte mig ind i bilen til ham.

Just bakkede ud af indkørslen, og ind gennem byen og ud på motorvejen igen. Jeg tog noget musik i ørerne, og fandt glasset med hindbærmarmelade frem, samt en ske.

Lige som jeg sad og hyggede mig, ringede min telefon. Det var så typisk, det skete altid. Jeg tog den dog, for jeg havde et ryg om altid at tage telefonen, og det måtte jeg jo ikke ødelægge, vel?

"Det Rosalie."

"Rose, Chaz her!"

"Chaz? Hvorfor ringer du?"

"Må man nu ikke engang ringe for en hyggesnak?" Grinede han.

"Wow. Du må virkelig kede dig." Grinede jeg.

"Nu du siger det..."

"Men bare lige for at høre, er der varmt i Usa?"

"Det er sommer, hvad har du regnet med?" Spurgte jeg grinende og skubbede mine stilletter af med fødderne.

"Haha, super! Jeg er ved at pakke, og jeg gider ikke tage for meget tøj med."

"Forresten, vil du ikke være en skat og tage den der kjole med du gav mig i fødselsdagsgave sidste år?" Spurgte jeg.

"Øhh...."

"Chaaazz, pleeeaseee." Bad jeg.

"Okay. Jeg kigger bare forbi Josh her i morgen så."

"Han er ikke hjemme." Svarede jeg.

"Okay, men i har vel en ekstra nøgle under dørmåtten eller noget?"

"Øh.. Kan du ikke smadre et vindue eller noget?"

"Glem det!" Udbrød han, hvilket fik mig til at sukke.

"Seriøst Chaz!" Udbrød jeg og slog hovedet tilbage i sædet.

"Ey, er det Chaz i telefonen?" Afbrød Justin og så spørgende på mig.

"Nej, det er min farmor." Mumlede jeg irriteret.

"Sæt den på højtaler." Insisterede han.

"Jeg sætter dig lige på højtaler." Sukkede jeg til Chaz, og satte den på højtaler.

"Chaz!" Sagde Justin højt.

"Justin, hvad så?"

"Ikke så meget, kører bare lidt rundt." Svarede han og trak på skuldrene.

"Men hvad så, nu går du ikke for hårdt til den med min kusine, vel?" Spurgte Chaz grinende.

"Selvfølgelig." Grinede Justin, det perverse svin.

"Nå nå nå, så i har ikke gemt jeres kærlighedsliv helt væk?" Spurgte Chaz nysgerrigt.

"Jo Chaz, det var en joke." Afbrød jeg og gav Justin et hårdt blik.

"Man kunne da aldrig vide."

"Jo, det kunne man." Svarede jeg surt.

"Lad drengen tale." Sagde Justin.

"Jeg lader ham sku da tale." Sagde jeg irriteret.

"Det ser det sku ikke ud til." Sagde Justin.

"Nå, men vi ses guys. Jeg gider ikke rigtig overvære jeres skænderi." Grinede Chaz og lagde på.

Tager altid den nemme udvej. Det var Chaz i en nøddeskal. 

 

***

 

Min telefon ringede, hvilket fik mig til at sukke højt, inden jeg tog den, igen.

"Hvad?" Vrissede jeg en smule irriteret, da Justin og jeg havde diskuteret ret meget, hvilket havde påvirket mit humør en smule.

"Og hej til dig, skat." Grinede Josh i den anden ende af røret.

Okay, Rosalie. Nu skulle saft suseme til at passe på med hvad du sagde, både af hensyn til Josh og ikke mindst Justin.

"Hej, søde." Sagde jeg sødt.

"Er Usa godt?"

"Helt fint."

"Og din familie har det godt?"

"Ja, skønt." Svarede jeg.

"Skønt, jeg savner dig."

"Jeg savner også dig." Sagde jeg og lænede mig op af bildøren.

"Hvem er det?" Spurgte Justin nysgerrigt. Jeg lavede et Shh tegn til ham, hvilket han bare sukkede af.

"Hvem er du sammen med?" Spurgte Josh i den anden ende.

Godt så Rosalie. Find på et godt svar som ikke afslører du lyver overfor både Justin eller Josh.

"Min fætter." Sagde jeg nervøst.

"Er Chaz ikke din eneste fætter?" Spurgte han.

Fuck.

"Jo, men det er en papfætter. Min tante har jo fundet en ny mand."

"Oh, okay. Hvad hedder han?" Spurgte Josh nysgerrigt.

"Øh... Spencer?"

"Okay, hils ham." Sagde han.

"Skal jeg gøre."

"Hvem er det?" Afbrød Justin igen. Igen lavede jeg Shh tegnet, hvilket han bare ignorerede.

"Sig det, Shawty." Sagde han flirtende.

"Er det din fætter som snakker sådan til dig?" Spurgte Josh i telefonen.

"Det er hans kæreste som han snakker til." Svarede jeg.

"Fair nok."

"Men vi ses, elsker dig." Sagde jeg hurtigt og smækkede røret på. Jeg sukkede og lagde min telefon ned i lommen. Kæft mand, det var svært at lyve overfor Josh. Ikke så meget på grund af skyldfølelse, mere fordi jeg var dårlig til at lyve.

"Hvem var det?" Spurgte Justin igen.

"Ikke nogen."

"Hvorfor må jeg ikke vide det?" Spurgte han irriteret.

"Fordi, det må du ikke!" Vrissede jeg.

"Og hvorfor løj du over for ham?"

"Hvem siger det er en ham?" Spurgte jeg med et løftet øjenbryn.

"Ham, hun - whateva. Hvorfor løj du?"

"Personlige årsager."

"Som giver dig grund til at lyve?" Spurgte han og så hen på mig.

"Kan du ikke bare blande dig udenom?" Spurgte jeg og så ind i Justins øjne.

"Hvorfor?" Spurgte han og holdte øjenkontakten.

"Gør det nu bare." Svarede jeg irriteret.

"Jeg kører dig fra den ene til den anden ende af USA. Det mindste du kan føre er at sige hvem du snakker med." Sagde Justin og borede sine øjne ind i mine.

"Bare en veninde, okay? Hun ville flippe ud, hvis hun vidste, at jeg sad i samme bil som dig, for hun er kæmpe fan." Løj jeg igen igen. Jeg havde på fornemmelsen at Justin havde mistanke om at jeg løj, men valgte at godtage min løgn alligevel.

Thanks god! 

 

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...